Atuagagdliutit - 16.11.1993, Síða 16

76
Nr. 107 • 1993

'*
*.
*
i

GRØNLANDSPOSTEN
Søndagsskolertarnerit
Paaseqatigiinneq
All.: »Puigomanga«, Sisimiuni
innarluutillit peqatigiiffiat
AG-kkut 14. oktober 1993
imigassamik ajornartorsiu-
tillit peqqissarneqarflssaata
kinguartittariaqalernera-
nut ajoraluartumik Henri-
ette Rasmussenip ajornar-
torsiutimisulli nassuernera
nersorlugu taperserlugu
imatut:
Timikkut tarnikkut aner-
saakkullu innarluutillit in-
norluutillillu nalunngilar-
put, aammattaaq tamakku-
natigut ajornartorsiuteqan-
ngitsut assigivagut imigas-
sap atornerlunneqarnerata
tungaatigut, ajoraluartu-
mik sunaluunniit ajornar-
torsiuterput ajunngikku-
maannarluta nassuerutigi-
umanngikkutsigu pitsaa-
nerpaaq angunavianngilar-
put.
Akerlianilli nalunaaruti-
gigutsigu paaseqatigiissin-
naaneq ujartoruminarne-
russaaq, paasinarnerulluni-
lu, oqimaaqatigiissaarumi-
narnerusinnaallunilu. Soor-
lu ikiuinermut naalakkersu-
isoq oqartoq.
Ajoraluartumik nunatta
aningaasaqassusiata nam-
massinnaanerata Kalaallit
ataatsimut nappaatikkut in-
narluutillit salliutinneqa-
rallartariaqartut. Taassu-
matulli neriussaagut erniin-
naq taanna sanngeequssu-
atsinnut imigassamut peq-
qissarfissaq pilersinneqaler-
torumaartoq.
PINNGITSAALIINIKKUT
TUNINIAANEQ
B-nr. 1066 Sisimiut illoqarfiata koord. 651/219
Paarnaqutit 7, 3911 Sisimiut.
Kalaallit Nunaanni landsdommen Groth-Andersen
& Nørkær advokatfirma A/S, Postbox 249, 3900
Nuuk Nykredit sinnerlugu illup B-nr. 1066 Sisimiut,
pinngitsaaliinikkut tunineqarnissaanik piumasaqaat
pisiimavaa.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaaq
Nalunaarut nr. 201 maj-ip 3-ni 1978-meersoq naaper-
torlugu.
Nalunaarutip § 3, 2. punktum naapertorlugu qulaani
taanecjartumut illumut tunngatillgu nalunaarsorne-
qanngitsunik pisassaqarsorisut tamarmik kajumis-
saarneqarput pinngitsaaliinikkut tuniniaaneqartin-
nagu Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut nalunaaq-
qullugit. Pisassarineqartut pinitsaaliinikkut tuniniaa-
soqartsinnagu nalunaarutigineqarsimanngitsut an-
naaneqassapput.
Landsdommer-ip soqutiginnissinnaasut kajumissaar-
pai illup pisiarinissaanut neqerooruteqaqqullugit na-
lunaarutiginittup inatsisilerituuata suliarisimasai
pinngitsaaliinikkut tuniniaanermi malittarineqartus-
sat, tamatumalu ilusilerneqarneranut aaliangersar-
neqarsimanerat tunngavigalugit, qinnuteqarnikkut
pineqarsinnaasut.
Illu inissiatut sanaajuvoq 1984-imilu sananeqarsimal-
luni, toqqavimmigullu 212 m2 annertussuseqarpoq.
Paasissutissat annertunerusut illup nalilersorneqar-
nerani takuneqarsinnaapput.
Allakkatigut neqeroorutit Kalaallit Nunaanni Lands-
dommer-imut, postbox 1040,3900 Nuuk qaatiguulior-
lugit Groth-Andersen & Nørkær, Advokatfirma A/
S-imut, Postbox 249, 3900 Nuuk nassiunneqarsin-
naapput, neqeroorutillu tassunga kingusinnerpaamik
23. november 1993 anngussimassapput.
Allakkatigut neqeroorutit annerusumik akiliiumasu-
nit sinniisutut tunngavigineqarsinnaanngillat, aalian-
gersimasumillu akiginiakkamik aalianngiiffigineqare-
ersimassallutik.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqarnerani allakkati-
gut neqeroorutaasimasinnaasut saqqummiunneqas-
sapput, najuuttullu periarfissaqassapput qaanger-
niussinissamut.
Pinngitsaaliissummik tuniniaavinnissaq ingerlanne-
qassaaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfes-
vej, 3900 Nuuk 24. november 1993 nal. 10.30.
Kalaallit Nunaanni landsdommeri.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
Advokatfirma A/S
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk
Tlf. 2 14 37
All.: Nuummi ilagiit sinniisaat
sinnerlugit, Gudrun Chemnitz
Meerannguit Kristumiussu-
sermik ajoqersorneqaqqul-
lugit qaammatit aallartin-
nerani sapaat siulleq Hans
Egedep oqalufiiani meeqqat
naalagiartinneqartarput na-
lunaaqutaq 14.00
Nuannaarutigissaqaar-
put angajoqqaat qitornatik
ilagalugit naalagiartarsin-
naammata, tassuunakkut
kuissut ikkussaaffigisartik
soqutigalugu ilaqutariinne-
rup nukittorsaatissaanik
pissarsiassaqarsinnaanias-
sammata.
Nalitsinni ilagisariittut
Oqaluffitta eqqissinartumik
naalagiaqatigiiffiginissaat
meerannguittaaq ilisarisi-
mallualeriartortariaqar-
massuk.
Sapaatinili meeqqanut
naalagiarfiunngitsuni
meeqqat Hans Egedep oqa-
luffiata ataatsimiittarfiani
Søndagsskolemut katerso-
qatigiittarput nalunaaqutaq
14.00. Tassanissaaq Kristu-
miussutsimik ajoqersorne-
qartarlutik, ilagiit sinniisaa-
sa ingerlattagaanik:
Najoqqutassaq sapaam-
mut oqaluussissutigineqar-
tarpoq nassuiarneqarluni
meeqqanut oqaloqatigiissu-
tigineqarluni, tussiarneqar-
tarlunilu. - Tamanna naam-
massigaangat meeqqat assi-
giinngitsunik aliikkutassa-
qartinneqartarput, ilaanni
aamma isiginnaagassiamik
Kristumiunut tunngasunik
takusassaqartinneqartar-
put.
Meerannguit-aa neriuuti-
gaarput aggialluartaru-
maartusi naalagiarnernut
Søndagsskolernernullu, sa-
paatini nalunaaqutaq 14.00
Hans Egedep oqaluffiani.
Peqqinnissakkut
sullissinermi
nunaqarfiit
■ i
missukutaapput
All.: Isak Lothsen
Ulluni makkunani peqqin-
nissakkut pitsanngorsaatis-
sanik inatsisartut oqallisile-
ruttorput. Pisariaqarmallu-
mi - Oqallinnerat tusamaar-
lugu maluginiarnarpoq nu-
naqarfiit annertuumik pit-
sanngorsaavigineqartussa-
tut isummersorfigineqar-
tut. Tamannami pisariaqar-
luinnartutut nunaqarfim-
miuusutsinni isumaqarfi-
narpoq, taamaattariaqarlu-
nilu, inatsisartunut ilaasor-
tat naalakkersuisullu timi-
taliillutik suliumassuseqas-
sappata pisamermisut
oqaasiinnarsoratik!
Nunaqarfinni nakorsiar-
tarfiit sanaartornermi
»taarnersatut« aamma isik-
koqarput. Nakorsiartarfut
tassaapput qanga juumuu-
nut illuliaasimasut atorun-
naarmata pisoqalillutik, na-
korsiartarfinngortinneqar-
simasut. Ukiuni makkunani
suut ingerlatat inunnut sul-
liviusut tamarmik peqqin-
nissaqarfimmit akuerine-
qaqqaarlutik ingerlanneqa-
leruttorfianni nakorsiartar-
fiit KISIMIK peqqinnissa-
qarnikkut akuerisaanngit-
sutut isumaqarfiginarput.
Tamanna akuersaaginnar-
neqarsinnaanngilaq nipa-
ngersimaannarfiusinnaana-
nUu.
Nunaqarfik Nuugaatsiaq
aalaakkaasunik inoqarpoq,
inuillu amerlasiartorlutik
ikiliartoratik. Nunaqarfik
sanaartorfiuvoq qalerale-
qarfissuuneralu tunngavi-
ulluni aalisakkanut suliffis-
suaqarluni ilami sunik ta-
manik nutarteriffiuvoq.
Peqqinnissaqarnikkulli
taarnersartarqarpoq, ilami
ima taartigaluni nakorsiar-
tarfik kallerup inneranik
ingerlatilimmik qullilersor-
neqarsimananiluunniit,
asugooq pisoqaavallaaqim-
mat. Tamannalumi upper-
narsaatissaqarpoq Kommu-
nep teknikkimut tunngasu-
nik sullissiviata nalilersi-
mammagu siunissami
ingutsigassanut ilanngun-
neqareersoq. Nakorsiartar-
feqarnikkut suliniutit qa-
ngalili ingerlanneqarsimas-
sagaluarput »qinikkat« isi-
tik suliassanut pisariaqarlu-
innarsorisaminnut atorlu-
arnerusimasuugaluarpati-
gik. Sammivissarinngisaan-
nut inunnut pivallaarnagit.
Taamaattumik qinikkanut
inassutigiuminaqaaq Nuu-
gaatsiaq nutaamik nakorsi-
ar tarfittaarteqqu llugu,
1994-imut aningaasartuu-
tissat ajornarsereersimas-
sappata 1995-imut. Inuisa
atorfissaqartippaat.
0 -i AG er der også plads til
CMA AMMftMf Pfi
Af Tony Bisgaard
I forbindelse med den lerfo-
rekomst der findes her ved
Narsaq, og undersøgt i Dan-
mark, er den fundet anven-
delig i den keramiske indu-
stri, samt ved produktion
her i Narsaq og som blev
solgt på kysten som en god
turistvare. Men sådan en in-
dustri kræver arbejdsplads
til behandling af leret og
dens udformning, derfor
findes spækhuset ved A34
anvendelig til formålet, og
en produktion kan finde
sted.
Efter planen med projek-
tet er det at overtage den rø-
de bygning som et kultur-
hus, med udstilling ag kunst
og håndarbejde på 1. sal med
loftvinduer, velegnet til for-
målet - stueetagen vil kunne
benyttes af grønlandske
kunstnere som arbejdsplads
samt med keramik og der-
ved skabt et kulturhus.
Ifølge meddelelse fra
Hjemmestyret er der afsat
4,5 millioner kroner til al-
ternativer, som kan give tu-
ristindtægter. Beder derfor
hjemmestyret tage planen
til økonomisk støtte til dette
projekt en overvejelse.
Den første del af projektet
påregnes ca 300.000 kr.
som vil kunne starte en pro-
duktion af den grønlandske
keramik, til turisterne samt
tU hjemmemarkedet. Ved
den første produktion er der
mindst brug for 5 personer
og at jeg vU styre produktio-
nen med nøje overholdeiser
af driften.
Studieløn
Af Akitsi Olsen, Sisimiut
Åben brev tU Marianne Jen-
sen, Landsstyremedlem for
Kultur, Undervisning og
Forskning.
Den 5. oktober 1993
KNR’s sendetid for mid-
dagsradioavisen, klokken
12.15, udtalte ovennævnte
at studielønnen generelt var
blevet forbedret op tU flere
gange i løbet af den tid hun
har siddet i posten. Som
Landsstyremedlem har
samme person udtalt blot
nogle uger forud for dagsda-
to at hun ikke mener det er
Undervisningsdirektoratets
ansvar, at de studerendes
samlever/ægtefælle skal ha-
ve mulighed for at ledsage
den studerende ægtefæUe,
når vedkommende som led i
sin uddannelse er nød tU at
opholde sig udenfor sin
hjemkommune i op til 10
måneder. Hun mener at
denne mulighed skal spares
væk, hvorefter den stude-
rende eller vedkommendes
samlever/ægtefælle selv må
bære den økonomiske byr-
de.
Jeg skal bede Landsstyre-
medlemmet forklare de stu-
derende hvorledes en sådan
disposition kan betegnes
som en forbedring af de stu-
derendes vilkår? Desuden
har studielønnen været
uændret i de tre år. Er det
en forbedring, Fru Marian-
ne Jensen?
I forbindelse med Siu-
mut’s landsmøde i slutnin-
gen af August ’93, fremlag-
de samme Landsstyremed-
lem et forslag om forældre-
betaling af børnepasningen
efter skoletid, hvilket inklu-
derer studerende med børn.