Atuagagdliutit - 24.02.1994, Qupperneq 10

/o

Nr. 15 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Takorloortarpaa atuakkiortunngomissi
Aqqaluk Lynge-p ukiuni 25-ni allagai atuaganngortinneqassasut
NUUK(LRH) - Aqqaluk
Lynge-p meeraarallarami
takorloortarpaa atuakkior-
tunngomissi. Aqqaluk
Lynge-p KNI-Detail-mi su-
liitigaluni siulittaasuuner-
migut, inatsisartuni ilaasor-
taanermigut, ICC-mik siu-
lersuisooqataanermigut ar-
larpassuarnillu pisussaaffe-
qarnermigut takorluukki
ullumi piviusunngortissin-
naanngilaa. - 50-liigumali
meeraaninnit takorloortar-
simasara piviusunngortin-
niarpara, qungujulluni
oqarpoq.
Ukiut 25-it kingulliit Aq-
qaluk Lynge allaaserisaqar-
luartarsimavoq - atuakkior-
tutut, taalliortutut minne-
runngitsumillu inatsisartu-
ni ilaasortaanermigut. Aq-
qaluk isumaqarpoq, ukiuni
taakkunani allaaserisartak-
kani ullutsinni inuussutuni
soqutiginaateqarluarsin-
naasut. Taamaammat allaa-
serisartagaasa ilai 1994-ip
ingerlanerani atuaganngor-
tinniarneqarput.
Aqqaluk Lynge atuakka-
nik marlunnik saqqummer-
sitsereerpoq, tassa 1982-mi
Tupigusullutik Angalapput
aamma ukioq manna saq-
qummersoq Inuit. Taakkua
saniatigut atuagarpassuar-
nut assigiinngitsunut ilan-
ngussaqartarpoq, taallaane-
rusunik. Aqqaluk Lynge-p
taalliai franskisut, tuluttut,
kalaallisut, qallunaatut,
svenskisut, norskisut, islan-
dimiutut aamma russitut
saqqummersinneqarni-
kuupput.
Politikeriulluni taallior-
tutut saqqumilaartuunissaq
ajorkusoorsinnaasarpoq,
Aqqaluk ilisimatitsivoq. Po-
litikeriuneq taalliortuuner-
lu inuppassuit ataqatigiis-
sikkuminaatsorujussuu-
vaat. Tamannali Aqqaluup
taalliortarneranik unitsitsi-
navianngilaq.
Taalliat sakkortuut
Aqqaluk meeraallunili taal-
liortalerpoq, aatsaalli 70-ik-
kunni kuissutimisut, Knud
Lynge-itut, atsiorluni taalli-
amik saqqummersitseq-
s - ■: ■
qaarpoq. Ukiut ingerlaneri-
ni atiminik allanngortitsiin-
narani aamma taallioriaat-
siminik allanngortitsivoq.
- Naqisimaneqarneq kif-
faanngissuserlu pillugit sak-
kortuumik taalliortarner-
miit maanna asanninneq
pillugu taalliortalernikuu-
vunga. Tamanna inuttut
ineriartorninniigunavippoq.
Inersimasunngorluni alla-
tut eqqarsarnartarpoq.
Ingasattajaarpallaarun-
naarpunga, Aqqaluk Lynge
taallioriaatsiminik alian -
ngortitsisimanerminut pat-
sisini pillugit oqarpoq.
- Ullutsinni nuannerne-
rusut maanna annemsumik
sammivakka, inuusukkalla-
rama inuiaassusitsinnut pi-
ngaartitsisimaneq sammi-
nerusimariarlugu. Inuusut-
tuaraallunga taalliakka/al-
lakkakka pissutsinut illua-
tungiliunnermut tunngane-
rupput, maannali siumut
iseqarneruvunga - pissutsit
inersimasutut isigineruler-
lugit. Isumaqarpungali IA-p
aallartinneraniit Aasiviillu
pilersinneqarneraniit pisu-
nit ilisimasakka oqaluttua-
risaanermut pingaaruteqar-

Aqqaluk Lynge: - Atuakkanik tiguaasinnaasunik amigaate-
qarpugut, inuusuttunit isumassarsiorfiusinnaasut atuaru-
minartunik/pitsaasunik allassinnaaqquUugit. Ikinngitsu-
nik atuakkiortoqarlutalu taalliortoqarpugut, sulili pikko-
rinnerusariaqarpugut, Aqqaluk Lynge isumaqarpoq.
Aqqaluk Lynge: - Vi mangler et produkt, som fænger, og
som kan give inspiration til unge, så de kan skrive noget
ordentligt. Der er mange dygtige forfattere og digtere, men
vi skal være bedre endnu, slår Aqqaluk Lynge fast.
luinnartuusut. Taamaam-
mat taamani pisut pillugit
allakkakka atuakkami saq-
qummersilersaakkanni
ilaassapput.
Pitsaassuseq
Maannamut Aqqaluup atu-
akkanik marluinnarnik saq-
qummersitsisimaneranut
nunatsinni atuakkanik saq-
qummersitsisinnaanermut
ajornartorsiutit patsisaan-
ngikkaluarput. Piffissaq-
una apeqqutaaginnartoq.
- Isumaqarpunga aamma
pitsaassuseq pisariaqartuu-
soq. Immaqami ilaannikkut
nunatsinni atuakkanik saq-
qummersitsineq ajornan-
ngippallaartarpoq. Ullu-
manna tikillugu Nordiske
Litteraturpris-ianik (atuak-
kiornermi nersornaasiutta-
gaq) suli pissarsisimanngin-
nitta takutippaa, uagut atu-
akkiortunik tusaamasaaler-
sinnaasunik suli peqanngin-
natta. Tamanna uagut ki-
nguaariiusugut anguniarta-
riaqarparput, Aqqaluk
Lynge isumaqarpoq.
- Atuakkanik tiguaasin-
naasunik amigaateqarpu-
gut, inuusuttunit isumas-
AKxaJtyK
JlioHre
iaB.
betep c wrA
Co Bcex CTOpOH
cBoa Kpenoctb h cmia.
CerojiH« ocoøeHHo ayet c «ora -
raWHMii seTep Bce Kpemaci,
TO OH xneweT 6hhom
to TeiuioM ronoBy kW®1
kto-to HAeT eMy HaBCTpe >,
Apyme ctoht anop0M -
TpetfeH craSaioTCH n 1
taKHX mhoi o.
Aqqaluk Lynge atuakkanik marlunnik saqqummersitsereerpoq, tassa 1982-mi Tupigusul-
lutik Angalapput aamma ukioq manna saqqummersitaa Inuit. Taakkua saniatigut atuagar-
passuarnut assigiinngitsunut ilanngussaqartarpoq, taallaanerusunik. Aqqaluk Lynge-p
taalliai franskisut, tuluttut, kalaallisut, qallunaatut, svenskisut, norskisut, islandimiusut
aamma russisut saqqummersinneqarnikuupput.
Aqqaluk Lynge har fået udgivet to bøger, Til hæder og ære fra 1982 og sidst In uit, som kom
ud i år. Udover de to bøger er det blevet til en del indlæg, mest i form af digte, i mange
forskellige bøger gennem årene. Aqqaluk Lynges digte er udkommet på fransk, engelsk,
grønlandsk, dansk, svensk, norsk, islandsk og russisk.
sarsiorfiusinnaasut atuaru-
minartunik/pitsaasunik al-
lassinnaaqqullugit. Ikin-
ngitsunik atuakkiortoqarlu-
talu taalliortoqarpugut, su-
lili pikkorinnerusariaqarpu-
gut, Aqqaluk Lynge isuma-
qarpoq.
- Isumaqarpunga atuak-
kat meeqqanoortut aallarni-
utigisariaqarivut. Atuakki-
ortoq ataaseq marlulluunnit
pisortat akiligaannik ani-
ngaasarsiaqartillugit ukiuni
arlalialunni meeqqanut atu-
akkiortuliortuutinneqarsin-
naasut kissaatigisinnaava-
ra. Meeqqani aallartinngi-
kutta oqaatsivut ineriartor-
tissinnanngilagut.
Imaaratarsinnaavoq ta-
makku tamarmik aallartin-
neqartut Aqqaluk Lynge
50-nik ukioqalereeriarpat.
Drømmen om at skrive
Aqqaluk Lynges skriverier gennem 25 år samles i en bog
Ukiut 25-it ingerlaneranni Aqqaluk Lynge allaaserisaqarluartarsimaqaaq - atuakkiortutut,
taalliortutut minnerunngitsumillu inatsisartuni ilaasortatut. Tamakkorpassuillu ilaat ul-
lutsinni inuusuttuni soqutiginaateqarluarsinnaapput, Aqqaluk isumaqarpoq. Taammaam-
mat taassuma allagaasa/taalliaasa ilaat 1994-ip ingerlanerani atuaganngortinniarneqarput.
Igennem de sidste 25 år har Aqqaluk Lynge været aktiv skribent, både som forfatter, digter
og ikke mindst som parlarm en tariker. Og mange af de tinghan gennem årene har skrevet
vil være af interesse for den yngre generation, mener han. Derfor samles en delaf Aqqaluk
Lynges skriverier i en bog i løbet afåret.
NUUK(LRH) - Aqqaluk
Lynges barndomsdrøm er at
blive forfatter. Med jobs som
arbejdende formand for
KNI-detail, medlem af
landstinget, medlem af
ICC’s bestyrelse og meget
andet, har Aqqaluk Lynge
ikke tid til at realisere sin
drøm i dag, indrømmer han.
- Men når jeg bliver over 50
år vil jeg realisere min barn-
domsdrøm, siger han med et
stort grin.
Igennem de sidste 25 år
har Aqqaluk Lynge været
aktiv skribent, både som
forfatter, digter og ikke
mindst som parlarmentari-
ker. Og mange af de ting han
gennem årene har skrevet
vil være af interesse for den
yngre generation, mener
han. Derfor samles en del af
Aqqaluk Lynges skriverier i
en bog i løbet af året.
Aqqaluk Lynge har fået
udgivet to bøger, Til hæder
og ære fra 1982 og sidst
Inuit, som kom ud i åu’. Udo-
ver de to bøger er det blevet
til en del indlæg, mest i form
af digte, i mange forskellige
bøger gennem årene. Aqqa-
luk Lynges digte er udkom-
met på fransk, engelsk,
grønlandsk, dansk, svensk,
norsk, islandsk og russisk.
Det er ikke nemt som poli-
tiker at slå sig igennem som
digter, oplyser Aqqaluk
Lynge. De to ting har folk
svært ved at forene. Men det
stopper ikke Aqqaluk Lynge
i hans digtning.
Stærke digte
Aqqaluk Lynge har skrevet
siden barndommen, men det
var først i 70-erne, under sit
døbenavn, Knud Lynge, at
han fik udgivet sine første
digte. Op gennem årene er
ikke alene navnet men også
stilen i digtene ændret.
- Fra at skrive stærke dig-
te om undertrykkelse og af-
hængighed, erjegidagmere
gået over til at skrive om
kærlighed. Det er en natur-
lig udvikling jeg har været
igennem, tror jeg. Man tæn-
ker anderledes, når man bli-
ver ældre. Man er ikke læn-
gere så bastant. Kanterne
bliver med årene slebet til,
siger Aqqaluk Lynge om æn-
dringen i hans digte.
- Jeg ser mere på de smuk-
ke ting i tilværelsen i dag,
hvor jeg i min ungdom så en
ære i at kæmpe for retten til
at være os selv. Det jeg skrev
i min tidlige ungdom var på
sin vis negativt, mens jeg i
dag ser mere fremad - ser
tingene mere voksent. Men
jeg synes den viden jeg har
omkring tiden, hvor IA star-
tede og Aasivik-bevægelsen
blev til, er vigtig af histori-
ske hensyn. Derfor vil de
ting jeg skrev dengang være
en del af den bog jeg plan-
lægger at få udgivet om mi-
ne 25 års skriverier.
Kvalitet
Det er ikke på grund af pro-
blemer med at få udgivet bø-
ger i Grønland, at Aqqaluk
Lynge kun har fået udgivet
to bøger med 12 års mellem-
rum. Det er mangel på tid.
- Men det er også nødven-
digt med en vis kvalitet, sy-
nes jeg. Måske er det endda
nogle gange for nemt at få
udgivet bøger her i Grøn-
land. Det, at vi endnu ikke
har vundet den Nordiske
Litteraturpris viser, at vi ik-
ke er brudt gennem den lit-
terære lydmur. Der er her
en fornem opgave for vores
generation at løse, mener
Aqqaluk Lynge.
- Vi mangler et produkt,
som fænger, og som kan give
inspiration til unge, så de
kan skrive noget ordentligt.
Der er mange dygtige forfat-
tere og digtere, men vi skal
være bedre endnu, slår Aq-
qaluk Lynge fast.
- Og vi bør begynde med
børnebøgerne. Jeg kunne fo-
restille mig, at man satte
penge af til én eller to forfat-
tere, som i et par år kunne få
løn af det offentlige til at le-
ve som børnebogsforfattere.
Hvis vi ikke begynder hos
børnene, kan vi ikke udvikle
vort sprog.
Måske kommer gennem-
bruddet, efter at Aqqaluk
Lynge er fyldt 50.