Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 5

Nr. 26 • 1994__________________________________________________________________________________£
GRØNLANDSPOSTEN
SIULERSUISUT
EQQARS ARSINNAANN GITSUT
KALAALLIT NUNAATA RADIOA
KNR Radio-mik TV-millu ingerlatsinis-
saminut 46,7 millioner kroninik tunine-
qarsimapput. Tamatuma saniatigut KNR
TV-kkut aallakaatitsmissaminut 15,6
millioner kroninik tunineqarsimavoq,
kiisalu radiokkut aallakaatitsmissaminut
13,7 millioner kroninik tunineqarsimal-
luni. Katillugit 76 millioner kroniupput.
Aningaasat taakku inatsisartut tapiissu-
tigaat. Aningaasat taakku Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut - inersimasut meeq-
qallu - ukioq naallugu tusamaarsinnaa-
nerminnut akileraarutikkut toqqaan-
nanngikkaluamik tamarmik immikkut
1.500 kroninik akiliutigisarpaat.
KNR-IMI SIULERSUISUT Kultureqar-
nermut, Ilmniartitaanermut Disimatu-
samermullu Pisortaqarfimmit peqqune-
qarsimapput radiop TV-llu aningaasar-
tuutaannik misissueqqullugit, taamaalil-
lunimi ingerlatsinissamut aningaasaliis-
sutigineqartut pitsaanerpaamik atome-
qarsinnaaniassammata.
KNR-IP SIULERSUISUI ukiumi ataatsi-
mi eqqarsareerlutik siunnersuusiorput,
taannalu naalakkersuisut sapaatip akun-
nerani kingullermi oqallisigaat. Siunner-
suut paasiuminartorujussuuvoq, tassani-
mi siunnersuutigineqarpoq ullaakkut ul-
lullu qeqqanut radioaviisit peemeqarnis-
saat. KNR-ip siulersuisui ukiumi ataatsi-
mi pitsannguutissamik, pisariillisaatissa-
mik pitsaasunillu aallakaatitsisalemer-
mik kinguneqartussamik minnerunngit-
sumillu piffissap aallakaatitsiviusartup
sivitsuutissaanik eqqarsareerlutik killif-
fiat tassaavoq atorfiit 115-iusut ataatsi-
mik ilanngameqamissaat.
KNR-IP SIULERSUISUISA siunner-
suutitut saqqummiussat eqqarsaaser-
suuttalluarsimanngilaq. KNR-ip piffissap
aallakaatitsiffigisaata 80 procentiata ka-
laallisut aammalu 20 procentiata qallu-
naatut ingerlanneqartalemissaa anguni-
ameqarpoq, kiisalu nutaarsiassaqartitsi-
nermi tamarmik immikkut 50 procentiu-
nissaa anguniarneqarluni. Kulturimut
aliikkutassaqamermullu immikkoortor-
tap aallakaatittagaasa 20 procentii qallu-
naatuujupput. Meerartatsinnut aallakaa-
titassiat kisiisa pinnagit sinneri Dan-
marks Radiomiit tiguinnagaasarput.
KNR-imi atorfinnit 115-iusunit tallimat
tikisitanik radioaviisimiitinneqartunik
inuttaqartinneqarput. Taakku KNR-ip
siulersuisuisa amerlagaat. Atorfiit taak-
ku siulersuisut oqamerattut aallakaatit-
sisarit sinnerinut naleqqiullugit akisual-
laaqaat.
NUANNAARUTIGINIARTIGULI suli
naalakkersuisoqaratta eqqissisimallutik
suliarinnissinnaasunik aammalu ammit
qalipaataannik immikkoortitsinertut
isikkoqartunik takkuttoqartillugu pak-
kersimaarinnissinnaasunik. Qanorilillu-
timmita KNR-ip siulersuisui imminut ta-
manullu uppertitsiniutigisinnaavaat qal-
lunaat ullormut pingasoriaratik ataasi-
aannarlutik radioaviisimik tusamaagas-
saqarlutik pitsaanerusunik atugaqame-
rarlugit? Tamanna tunngavilersuutaa-
saappat sapaatip akunneranut ataasiaan-
narluta radioaviiseqartalemiarta - ima-
luunniit qaammammut ataasiarluta -
imaluunniit pitsaanerussaaq radioaviise-
qartanngilluinnaruni.
NASSUERUTIGINIARTIGU - qallunaa-
tut radioaviisit ullumikkut tusartakkavut
pitsaanerusinnaagaluarput. Radioaviisi-
mimi ukioq ataasiinnaq tikillugu eqqaa-
masaqartoqarsinnaanera ajorluinnarpoq.
Daat ataaseq ukioq ataaseq sinnilaagin-
narlugu Kalaallit Nunaanniissimavoq -
alla sivikinnerusumik. Piffissap sivikit-
sup ingerlanerinnaani tusagassiortut
pingasut qallunaatut radioaviisimi suli-
lersussat qanittukkut tikittussaapput.
Sullissilluarnissamut tunngaviusin-
naanngilaq. Kisiannili pissutsit paasine-
qarsinnaapput. Aqutsisut ukioq ataaseq
sinnerlugu qallunaatut radioaviisimi su-
lisut ikilisameqamissaat oqallisigisima-
vaat. Tamanna soorunami eqqissiviillior-
titsivoq, inuillu eqqarsarluarsinnaanerit
pisarneq malillugu suliffik ajalusuuler-
soq qimattarpaat.
IMAASSINAAVOQIMMIKKOORTOR-
TAP sulilluanngitsup peemissaa aaqqii-
niamermi ajomannginnerpaajusoq, kisi-
annili aaqqilluamermik kinguneqamavi-
anngilaq. KNR-ip siulersuisuisa aqutsi-
sut sukannemerusumik ingerlatsiler-
nissaannik piumaffigisariaqarpaat, aam-
mattaaq radioaviisi suliffigissallugu ka-
jungemarnerusunngortinniarlugu. Sulif-
feqarfik 115-inik sulisulik ingerlatsiner-
mut 46 millioner kroninit atugassann-
gortitsiffigineqarsimasoq aliikkutassia-
nik nutaarsiassanillu tusagassaqartitsi-
sinnaasaaq. Nunatsinni innuttaasut ta-
marmik immikkut 1.500 kroneersimam-
mata nutaarsiassat pitsaasut oqaatsit
marluusut tamaasa atorlugit tusartinne-
qartamissaat piumasarisariaqarparput.
NAALAKKERSUISUT ATAATSIMK
ajomartorsiuteqarput. KNR-ip siulersui-
suini ilaasortat tassaapput ilaatigut naa-
lakkersuisunit toqqarneqarsimasut ilaa-
tigullu partiinit Siumumit, IA-mit Atas-
summillu toqqarneqarsimasut. Kisianni-
li KNR-imi siulersuisut naalakkersuisu-
ni isumaasut ersersinngilaat, aammalu
KNR-imi AG-milu saqqummiussarpas-
suit malillugit inuiaqatigiit isumannik er-
sersitsinatik. KNR-ip siulersuisuisa isu-
ma saqqummiussaat naalakkersuisunit
sakkortuumik akerlilemeqarpoq. Naa-
lakkersuisunummi siulittaasoq Lars
Emil Johansen imatut oqarpoq: »Sooru-
nami kalaallisuinnaq oqaasillit pingaar-
tissavagut. Kisiannili ikinnerussuteqar-
tut eqqomeqassanngillat.« Tamanna
naalakkkersuisut inatsisartullu eqqar-
saatigisariaqarpaat. Ullumikkut KNR-
imi siulersuisut siulersuisuutillugit qal-
lunaatut radioaviisit ikilisaavigineqarnis-
saannut siunnersuut ullumikkut nunat-
sinni inuiaqatigiit marluiusut akomanni
akerleriinnermik avissartuunnermillu
annertunerulersitsiinnartussaavoq.
FANTASILØS BESTYRELSE
KALAALLIT NUNAATA RADIOA har
46,7 millioner kroner til at drive KNR
Radio og TV. Derudover får KNR 15,6
millioner kroner til distribution af TV-
signalet, mens Radiosignalet koster 13,7
millioner at distribuere. Ialt 76 millioner
kroner. Penge bevilget af landstinget.
Beløbet svarer til en skjult licens på
1.500 kroner om året for alle indbyggere
i Grønland - både store og små.
KNR’S BESTYRELSE har af Direktora-
tet for Kultur, Uddannelse og Forskning
fået pålæg om at se på radioens og TV’s
udgifter, således at de bevilgede drifts-
midler bliver brugt mere fornuftigt.
KNR’S BESTYRELSE ER efter et års
grublen frem og tilbage nået frem til et
debatoplæg, som landsstyret drøftede i
sidste uge. Debatoplægget går i al sin
enkelthed ud på at sløjfe de danske mor-
gen- og middagsradioaviser. Det tog
KNR’s bestyrelse et år at nå frem til at
skære de 115 stillinger, der findes i KNR,
ned med en enkelt for at effektivisere,
rationalisere, sende kvalitetsudsendel-
ser og ikke mindst forøge sendetiden.
DET ER ET FANTASILØST forslag,
som KNR’s bestyrelse er nået frem til.
Målet for KNR-Radios sendetid er 80
procent på grønlandsk og 20 procent på
dansk, mens nyhedsformidlingen er 50/
50. De 20 procent, der sendes fra Kultur-
og underholdningsafdelingen på dansk,
er, bortset fra bømeudsendelseme, ud-
sendelser taget direkte fra Danmarks
Radio. Af de 115 stillinger, der er i KNR,
er de fem tilkaldte stillinger placeret i
radioavisen. Det er for meget for KNR’s
bestyrelse. Disse stillinger er, ifølge be-
styrelsen, for dyre i forhold til resten af
sendefladen.
LAD OS VÆRE GLADE FOR, at vi end-
nu har et landsstyre, der kan holde hove-
det koldt, og som kan overskue den
slags opstød, som kun kan betegnes som
skjult racisme. Hvordan kan bestyrelsen
for KNR bilde sig selv eller forsøge at
bilde offentligheden ind, at de danske
lyttere får bedre forhold, hvis de kun har
én radioavis frem for tre? Hvis dette er
et argument, burde vi måske kun have
én radioavis om ugen - eller én om må-
neden - eller allerbedst slet ingen radioa-
viser.
INDRØMMET - DE DANSKE RADIO-
AVISER, som vi har i dag, kunne være
bedre. Det er en katastrofe for en radioa-
vis, at hukommelsen kun er et år gam-
mel. I øjeblikket er der to »gamle« ansat
i den danske radioavis. Den ene har væ-
ret her i landet i lidt over et år, den
anden i kortere tid. I løbet af kort tid
kommer der tre »flyfriske« jouranlister
til den danske radioavis. Det er et dårligt
udgangspunkt. Men situationen er for-
ståelig nok. I over et år har ledelsen og
bestyrelsen for KNR diskuteret ned-
skæringer af stillingerne i den danske
radioavis. Det skaber selvfølgelig uro, og
det er altid de kloge, der forlader en
falleret arbejdsplads først.
DET ER MULIGVIS den nemmeste løs-
ning at skære en ineffektiv afdeling væk,
men det er i dette tilfælde ikke løsnin-
gen. KNR’s bestyrelse må kræve af sin
ledelse, at der sker en stramning, så
også radioavisen bliver et sted, man har
lyst til at arbejde. KNR’s bestyrelse må
kræve en større effektivitet af ledelsen.
Med 46 millioner kroner til drift, bør en
institution med 115 medarbejdere kunne
løse den opgave, det er at underholde og
formidle nyheder. For 1.500 kroner fra
hver borger i landet, bør vi kunne for-
lange kvalitet og friske nyheder på beg-
ge sprog.
LANDSSTYRET HAR ET PROBLEM.
KNR’s bestyrelse består af repræsen-
tanter, der dels er udpeget af landsstyret
og som dels er udpeget af de tre politiske
partier Siumut, IA og Atassut. Men be-
styrelsen i KNR afspejler ikke holdnin-
gen i landsstyret, og efter de mange re-
aktioner i både KNR og i AG at dømme
næppe heller i befolkningen. Landssty-
ret har i en udtalelse skarpt taget afstand
fra den holdning, som KNR’s bestyrelse
har fremlagt. Landsstyreformand Lars
Emil Johansen siger det således: »Hen-
synet til de enkeltsprogede grønlændere
skal veje tungt. Det er klart. Men vi
ønsker ikke at gøre det på bekostning af
en minoritetsgruppe.« Det bør både
landsstyre og landsting spekulere over.
Med en bestyrelse som den, der sidder
i KNR i dag, kan forslaget om at skære
i de danske radioaviser kun skabe splid
og større deling blandt de to befolk-
ningsgrupper, der i dag er her i landet.