Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 11
Nr. 26 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN /? Årets kommune vælges på sin erhvervspolitik Kommunernes erhvervsengagement bliver et af de tunge emner på KANUKOKAs delegeretmødet NUUK(KK) - De grønlands- ke kommuners landsfore- ning, KANUKOKA skal på sit delegeretmøde i den kom- mende weekend i Ilulissat vælge »Årets kommune« - en tradition, der startede sidste år, da Ilulissat løb med prisen som »Årets ko- mune«. Temaet for valget af »Årets kommune« i 1994 er den kommune, som i 1993 på særlig måde - ved ny- tænkning, kreativitet eller ændret ressourceudnyttelse - har mindsket eller forhind- ret arbejdsløsheden i lokal- samfundet. Sådan! Mange kommuner har meldt sig som kandidat til prisen, og en gennemlæs- ning af argumenterne vid- ner om en bred kommunal erhvervspolitisk engage- ment langs hele kysten. På delegeretmødet er kommunernes erhvervspoli- tik og et forslag om etable- ringen af en landsdækkende forening af kommunale sy- stuer med på dagsordenen. I det hele taget kommer kom- munernes erhvervspolitik oftere og oftere på tapetet, og formanden for KANU- KOKA Edvard Møller tror på en spændende og engage- ret erhvervsdebat på delege- retmødet. Planlægning, ikke lodtrækning AG: - Tror Du, at kommu- nerne kommer til at spille en større rolle i det grønlands- ke erhvervsliv, end det er til- fældet i dag? - Ja, for kommunerne er simpelthen tvunget til at gø- re en aktiv indsats for at styrke erhvervslivet, siger Edvard Møller. Øget be- skæftigelse giver flere skat- tekroner og færre sociale udgifter, og denne dobbelt- virkning tvinger kommu- nerne til at tænke i er- hvervspolitiske baner. Efter torskens forsvinden og reje- flådens reduktion er ar- bejdsløsheden i mange kom- muner stærkt stigende, og det har presset kommuner- nes sociale budgetter i vejr- et. Skabelse af nye, især landbaserede erhverv er i virkeligheden hjælp til selv- hjælp for kommunerne. - Borgerne, erhvervslivet, kommunerne og hjemme- styret skal løfte i flok. Det er alt for dyrt for samfundet at lade folk gå arbejdsløse. Og så skal kommunerne samar- bejde, både regionalt og på landsplan. Vi skal have plan- lægning i stedet for lodtræk- ning om de nye arbejdsplad- ser, siger Edvard Møller. Godt image AG: - Hvordan skal kommu- nerne kunne gøre det bedre Kommunet inuussuussarsiutit tungaagut ineriartortitsisuulik Kommunenik iluarsartuusseqqinnissamik ataatsimiititaliap isumaliutissiissutim maj-imi saqqummiutissavaa NUUK(KK) - »Inuussutis- sarsiutitigut ineriartortitsi- neq sulifflssat tungaasigut kinguneqarluartitsisinnaa- soq aamma kommune ani- ngaasaqarniamermini ajun- ngitsumik ingerlaaseqartoq, inuussutissarsiutiniUu aal- lartitsiniartunut pilerinar- toq«. - Tassaapput kommune- qarfiit inuussutissarsiutit tungaasigut akuunerannut atatillugu anguniagassat pi- ngaarnerit. Taama oqarpoq Kommunenik iluarsartuus- seqqinnissamik ataatsimii- titahap siulittaasua Jonat- han Motzfeldt. Maannamullu paasisat naapertorlugit anguniakkat taakkua pimoorunniarne- qarput. Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat ataatsimeersualerpat, tassa sapaatip akunnerata matu- ma naanerani Ilulissani pi- sussami, kommuneqarfiit inuussutissarsiutitigut poli- tikkiat oqaluuserisassat pi- ngaarnerit ilagissavaat. Politikki kinguneqarluartoq suuva? Kommunenik iluarsartuus- seqqinnissamik ataatsimii- titaliaq kommuneqarfiit inuussutissarsiornermut akuunerat pillugu ataatsi- meeqqammerpoq, oqallisis- siamillu kommuneqarfiit agguaavigisimallugit. Taa- maaliorsimavoq inatsisar- tut maj-imi ataatsimiilerpa- ta kommuneqarfiit siunissa- mi inuussutissarsiutit ineri- artorneranni akuunerat pil- lugu isumaliutissiissummik saqqummiussaqarsinnaani- assagami. - Kommunep inuussutis- sarsiornikkut politikkia ki- nguneqarluartoq sunik ima- qarpa? - Kommunenik iluarsar- tuusseqqinnissamik ataatsi- miititaliap kommunet inuussutissarsiutitigut poli- tikkiat kinguneqarluartoq imaattussatut isigaa; sulif- fissaaruttunik ikUiartortit- sippat, akileraarutit qaffari- artorpata, pisisinnaassutsi- mut Uuaqutaappat, suliffin- nik amerlisitsippat, kom- munemut nutserarnermik kinguneqarpat kiisalu kom- munep inuussutissarsiutit tungaasigut pilerinartuuni- ni tusaamasaassutigippagu, Jonathan Motzfeldt nassui- aavoq. - Taakkua qanoq ilillugit kommunep angusinnaavai? - Siunissami inuussutis- sarsiutit tungaasigut kom- muneqarfut akuunissaanni siuUermik suliarineqartari- aqarpoq pilersaarut inuus- sutissarsiornermut tunnga- soq, tassa inuiaqatigiit Uu- anni pilersuinerup attave- qaqatigiinnerullu pisaria- qartinneqartut pilersinne- qamissaannik aammalu su- lisussanik ilinniarsim asu- nik isumannaarissussaq. Aamma kommuneqarfiit pi- lersaarusiorluakkamik si- unnersuineq isumagisaria- qarpaat, tamatumunngalu atatillugu kommuneqarfun- mi inuussutissarsiornikkut aallartitsiniartunut ani- ngaasatigut tapiinissamin- nut periarfissaqarsinnaasa- riaqarlutik. - Pisortat namminersor- tullu inuussutissarsiutiti- gut aallartitsiniarnermik- kut akerleriinnerat qanoq oqaaseqarfigisinnaaviuk Suliassaqartitaaneq aamma sulineq, tassaapput suliffeqarflttaap ingerlallu- arnissaanik imaluunnit ma- tuunnarnissaanik tunngavi- usussat pingaaruteqarluin- nartut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Pisortat aningaa- saliinerannut naleqqiullugu namminersortut aningaasa- liippata tamanna sunniisin- naassuseqamerussaaq suli- assaqartitaalluarnarnerul- lunilu. Kommuneqarfiilli suliflinnut aningaasaleeqa- taajuaannarsinnaasariaqar- put, kisiannili suliffeqarfiup pilersinniameqarneranut tunngatillugu, suliffeqar- fimmik piginnittuulernis- saat pinagu. - Tamanna unammiller- sinnaanermut ajoqutaas- sanngila? - Kommuneqarfiit inuus- sutissarsiortunut nammi- nersortunut tapiissuteqar- tillugit imaluunnit atukkii- tillugit taava taakkua sunut atorneqarnissaat pillugu pi- umasaqaatitaqartarput. Manna oqaatigissallugu pi- ngaaruteqarpoq, tassa sulif- feqarfiit tapiifligitissimasut unammillersinnaanermut imaluunnit namminersor- tunut aningaasaleerusuttu- nut allanut akornusiiniar- neq ajormata. - Kommunep ataatsip su- liassaq tamanna nammas- sinnaavaa? - Kommuninik iluarsaaq- qinnissamik ataatsimiitita- liap kommunenut unner- suutigerusuppaa, nunap im- mikkoortuani inuussutis- sarsiornikkut ineriartortit- sineq - nunap immikkoortu- ani inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinikkut qitiu- lerumaartussanik kingune- qarumaartut - annertune- rusumik suleqatigiissutigi- nissaat pillugu periarfissaa- sinnaasunik ujarleqqullu- git. - Pisortat namminersor- tutullu sulliffeqarfiutillit peqatigiillutik inuussutis- sarsiornikkut ineriartortit- sinissaat kiisalu akisussaa- qatigiillutik siunertalimmik inuussutissarsiornerikkut ineriartortitsinissaat pi- ngaaruteqarluinnartuuvoq, kommuninik iluarsartuus- seqqinnissamik ataatsimii- titaliap siulittaasua Jonat- han Motzfeldt oqarpoq. i en tid, hvor så mange pri- vate erhvervsdrivende har det svært i disse stagna- tionsår? - Den enkelte kommune kan skabe sig et godt om- dømme som en erhvervs- venlig kommune og kan i tæt samarbejde med det lo- kale erhvervsliv sætte gang i en sund udvikling. Kommu- nerne skal selvfølgelig ud- nytte de ressourcer, som al- lerede findes hos det private erhvervsliv, og skal så med sine egne ressourcer dels skabe nye aktiviteter og dels tilvejebringe det nødvendige grundlag for andres initiati- ver, siger Edvard Møller. - Flere kommuner har i de senere år arbejdet meget be- vidst på at skabe grundlag for et sundt erhvervsliv. Ved årsskiftet havde fem ud af de 18 kommuner udarbejdet en erhvervsplan, og syv kommuner havde etableret et erhvervsråd eller et er- hvervsudviklingsråd. - Kommunerne er ganske idérige, men det er rigtigt, at mange kommuner har så dårlig en økonomi, at de ik- ke har mulighed for at reali- sere de mange gode forslag, siger Edvard Møller. Sidste år forslog vi, at kommuner- ne skal øge deres kassebe- holdning til 200 millioner kroner inden år 2000, så de i langt højere grad end i dag - Kommuneqarfiit suliffe- qarimnut aningaasaliinissa- minnut periarfissaqartuar- tariaqarput, kisiannili sulif- feqarfiup pilersinniarneqar- neranut atatillugu, piginnit- tuulernissaat pinagu. Taa- ma oqarpoq kommuninik iluarsartuusseqqinnissamik ataatsimiititaliap siulittaa- sua Jonathan Motzfeldt. - Kommunerne skal fortsat have mulighed for at medfi- nansiere virksomheder, men skal især være fødseb- hjælpere frem for egentlige virksomhedsejere, siger for- manden for Kommunalre- formkommbsionen Jonat- han Motzfeldt. vil være i stand til at sætte trumf bag ideerne. - Men vi har dog allerede i dag en række ting at gøre godt med. I dag er kommu- nerne med til at bekæmpe arbejdsløsheden gennem be- skæftigelsesprojekter, blandt andet gennem de så- kaldte »Mandetimer« og gennem løntilskud til akti- vering af de ledige. Desuden yder såvel hjemestyret som kommunerne erhvervsstøt- telån, lige som kommunerne deltager økonomisk i er- hvervslivet med ansvarlig kapital eller med direkte ejerskab. Skindsystuer I debatten omkring kommu- nernes erhvervsaktiviteter falder to typer af projekter i øjnene: Kommunale skind- systuer og eksport af vand. Og det er da rigtigt, at sy- stuer er en meget brugt må- de at bekæmpe arbejdsløs- heden på. Der er i dag over 40 systuer på kysten, som er etableret enten i kommu- nalt eller i delvis privat regi. Alle beskæftiger sig med skind, og næsten alle systu- er har produktionsmæssige produktion af genstande af og afsætningsmæssige pro- blemer. På grund af de store afstande har de enkelte sy- stuer vanskeligt ved at ud- veksle erfaringer og ideer. Derfor har Isak Kleist fra kommunalbestyrelsen i Nuuk rejst et forslag om at etablere en landsdækkende forening af systuer. Denne forening kunne i fremtiden undersøge mulighederne for en fremtidig afsætning, for- handle med distributørerne, aftale produktion med de enkelte steder og bistå ved en prisfastsættelse. Endvi- dere kunne foreningen være behjælpelig med udvikling af produktionsmetoder og produktionsideer. - Delegeretmødet skal derfor tage stilling til, om systuerne skal konkurrere med hinanden eller om de skal samarbejde, siger Ed- vard Møller. Vi kunne også forestille os et samarbejde med Great Greenland i Qa- qortoq, så de små skindsy- stuer dækker hjemmemar- kedet, mens Great Greeland dækker eksporten. - Der bliver i hvert fald nok at snakke omi i Ilulis- sat! OFFENTLIG LICITATION På vegne af »Ilulissat Kommuniat« udbydes hermed 24 lejligheder i lokalområde A25 be- stående af 4 bygninger samt varmecentral. Byggeriet opføres på betonfundament i IV2 og 2 etager, konstruktioner er af træ og tag udføres af gitterspær og tagpap. Arbejdet udbydes i fagentreprise og opdeles i følgende entreprisen Entreprise 1: Jord- og terrænarbejde. Entreprise 2: Betonarbejde. Entreprise 3: Tømrer- og snedkerarbejde. Entreprise 4: Murerarbejde. Entreprise 5: Malerarbejder. Entreprise 6: WS-arbejder. Entreprise 7: El-installationer. For entrepriserne 2-7 afgives der pris på den enkelte bygning. Der konkurreres på de en- kelte fagentrepriser for hver bygning. Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Arbejderne udføres i perioden 1994-1995. Udbudsmaterialet kan bestilles indtil 22.04.1994 hos »Ilulissat Kommuniat«, mod aflevering af depositum i form af crossed check på kr. 2.000,00 stilet til: »Ilulissat Kom- muniat«. Hvis yderligere sæt udover 1 stk. ønskes, kan disse købes til trykkeprisen. Udbudsmaterialet udsendes ikke til leveran- dører. Leverandører kan mod betaling af trykkeudgifter og porto bestille relevant teg- ningsmateriale, SA og SB hos SANATI A/S, tlf. 1 49 22, fax 1 52 96, box 103, 3911 Sisi- miut. Licitationen vil blive afholdt den 4. maj 1994. Kl. 10.00 i Ilulissat Kommunes mødelokale. Ilulissat Kommune Teknik- og Miljøforvaltning Postboks 120.3952 Ilulissat

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.