Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 11

Nr. 26 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
/?
Årets kommune vælges på sin erhvervspolitik
Kommunernes erhvervsengagement bliver et af de tunge emner på KANUKOKAs delegeretmødet
NUUK(KK) - De grønlands-
ke kommuners landsfore-
ning, KANUKOKA skal på
sit delegeretmøde i den kom-
mende weekend i Ilulissat
vælge »Årets kommune« -
en tradition, der startede
sidste år, da Ilulissat løb
med prisen som ȁrets ko-
mune«.
Temaet for valget af
»Årets kommune« i 1994 er
den kommune, som i 1993
på særlig måde - ved ny-
tænkning, kreativitet eller
ændret ressourceudnyttelse
- har mindsket eller forhind-
ret arbejdsløsheden i lokal-
samfundet. Sådan!
Mange kommuner har
meldt sig som kandidat til
prisen, og en gennemlæs-
ning af argumenterne vid-
ner om en bred kommunal
erhvervspolitisk engage-
ment langs hele kysten.
På delegeretmødet er
kommunernes erhvervspoli-
tik og et forslag om etable-
ringen af en landsdækkende
forening af kommunale sy-
stuer med på dagsordenen. I
det hele taget kommer kom-
munernes erhvervspolitik
oftere og oftere på tapetet,
og formanden for KANU-
KOKA Edvard Møller tror
på en spændende og engage-
ret erhvervsdebat på delege-
retmødet.
Planlægning, ikke
lodtrækning
AG: - Tror Du, at kommu-
nerne kommer til at spille en
større rolle i det grønlands-
ke erhvervsliv, end det er til-
fældet i dag?
- Ja, for kommunerne er
simpelthen tvunget til at gø-
re en aktiv indsats for at
styrke erhvervslivet, siger
Edvard Møller. Øget be-
skæftigelse giver flere skat-
tekroner og færre sociale
udgifter, og denne dobbelt-
virkning tvinger kommu-
nerne til at tænke i er-
hvervspolitiske baner. Efter
torskens forsvinden og reje-
flådens reduktion er ar-
bejdsløsheden i mange kom-
muner stærkt stigende, og
det har presset kommuner-
nes sociale budgetter i vejr-
et. Skabelse af nye, især
landbaserede erhverv er i
virkeligheden hjælp til selv-
hjælp for kommunerne.
- Borgerne, erhvervslivet,
kommunerne og hjemme-
styret skal løfte i flok. Det er
alt for dyrt for samfundet at
lade folk gå arbejdsløse. Og
så skal kommunerne samar-
bejde, både regionalt og på
landsplan. Vi skal have plan-
lægning i stedet for lodtræk-
ning om de nye arbejdsplad-
ser, siger Edvard Møller.
Godt image
AG: - Hvordan skal kommu-
nerne kunne gøre det bedre
Kommunet inuussuussarsiutit
tungaagut ineriartortitsisuulik
Kommunenik iluarsartuusseqqinnissamik ataatsimiititaliap
isumaliutissiissutim maj-imi saqqummiutissavaa
NUUK(KK) - »Inuussutis-
sarsiutitigut ineriartortitsi-
neq sulifflssat tungaasigut
kinguneqarluartitsisinnaa-
soq aamma kommune ani-
ngaasaqarniamermini ajun-
ngitsumik ingerlaaseqartoq,
inuussutissarsiutiniUu aal-
lartitsiniartunut pilerinar-
toq«.
- Tassaapput kommune-
qarfiit inuussutissarsiutit
tungaasigut akuunerannut
atatillugu anguniagassat pi-
ngaarnerit. Taama oqarpoq
Kommunenik iluarsartuus-
seqqinnissamik ataatsimii-
titahap siulittaasua Jonat-
han Motzfeldt.
Maannamullu paasisat
naapertorlugit anguniakkat
taakkua pimoorunniarne-
qarput. Kalaallit Nunaanni
Kommuneqarfiit Kattuffiat
ataatsimeersualerpat, tassa
sapaatip akunnerata matu-
ma naanerani Ilulissani pi-
sussami, kommuneqarfiit
inuussutissarsiutitigut poli-
tikkiat oqaluuserisassat pi-
ngaarnerit ilagissavaat.
Politikki
kinguneqarluartoq
suuva?
Kommunenik iluarsartuus-
seqqinnissamik ataatsimii-
titaliaq kommuneqarfiit
inuussutissarsiornermut
akuunerat pillugu ataatsi-
meeqqammerpoq, oqallisis-
siamillu kommuneqarfiit
agguaavigisimallugit. Taa-
maaliorsimavoq inatsisar-
tut maj-imi ataatsimiilerpa-
ta kommuneqarfiit siunissa-
mi inuussutissarsiutit ineri-
artorneranni akuunerat pil-
lugu isumaliutissiissummik
saqqummiussaqarsinnaani-
assagami.
- Kommunep inuussutis-
sarsiornikkut politikkia ki-
nguneqarluartoq sunik ima-
qarpa?
- Kommunenik iluarsar-
tuusseqqinnissamik ataatsi-
miititaliap kommunet
inuussutissarsiutitigut poli-
tikkiat kinguneqarluartoq
imaattussatut isigaa; sulif-
fissaaruttunik ikUiartortit-
sippat, akileraarutit qaffari-
artorpata, pisisinnaassutsi-
mut Uuaqutaappat, suliffin-
nik amerlisitsippat, kom-
munemut nutserarnermik
kinguneqarpat kiisalu kom-
munep inuussutissarsiutit
tungaasigut pilerinartuuni-
ni tusaamasaassutigippagu,
Jonathan Motzfeldt nassui-
aavoq.
- Taakkua qanoq ilillugit
kommunep angusinnaavai?
- Siunissami inuussutis-
sarsiutit tungaasigut kom-
muneqarfut akuunissaanni
siuUermik suliarineqartari-
aqarpoq pilersaarut inuus-
sutissarsiornermut tunnga-
soq, tassa inuiaqatigiit Uu-
anni pilersuinerup attave-
qaqatigiinnerullu pisaria-
qartinneqartut pilersinne-
qamissaannik aammalu su-
lisussanik ilinniarsim asu-
nik isumannaarissussaq.
Aamma kommuneqarfiit pi-
lersaarusiorluakkamik si-
unnersuineq isumagisaria-
qarpaat, tamatumunngalu
atatillugu kommuneqarfun-
mi inuussutissarsiornikkut
aallartitsiniartunut ani-
ngaasatigut tapiinissamin-
nut periarfissaqarsinnaasa-
riaqarlutik.
- Pisortat namminersor-
tullu inuussutissarsiutiti-
gut aallartitsiniarnermik-
kut akerleriinnerat qanoq
oqaaseqarfigisinnaaviuk
Suliassaqartitaaneq
aamma sulineq, tassaapput
suliffeqarflttaap ingerlallu-
arnissaanik imaluunnit ma-
tuunnarnissaanik tunngavi-
usussat pingaaruteqarluin-
nartut, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq. Pisortat aningaa-
saliinerannut naleqqiullugu
namminersortut aningaasa-
liippata tamanna sunniisin-
naassuseqamerussaaq suli-
assaqartitaalluarnarnerul-
lunilu. Kommuneqarfiilli
suliflinnut aningaasaleeqa-
taajuaannarsinnaasariaqar-
put, kisiannili suliffeqarfiup
pilersinniameqarneranut
tunngatillugu, suliffeqar-
fimmik piginnittuulernis-
saat pinagu.
- Tamanna unammiller-
sinnaanermut ajoqutaas-
sanngila?
- Kommuneqarfiit inuus-
sutissarsiortunut nammi-
nersortunut tapiissuteqar-
tillugit imaluunnit atukkii-
tillugit taava taakkua sunut
atorneqarnissaat pillugu pi-
umasaqaatitaqartarput.
Manna oqaatigissallugu pi-
ngaaruteqarpoq, tassa sulif-
feqarfiit tapiifligitissimasut
unammillersinnaanermut
imaluunnit namminersor-
tunut aningaasaleerusuttu-
nut allanut akornusiiniar-
neq ajormata.
- Kommunep ataatsip su-
liassaq tamanna nammas-
sinnaavaa?
- Kommuninik iluarsaaq-
qinnissamik ataatsimiitita-
liap kommunenut unner-
suutigerusuppaa, nunap im-
mikkoortuani inuussutis-
sarsiornikkut ineriartortit-
sineq - nunap immikkoortu-
ani inuussutissarsiutitigut
ineriartortitsinikkut qitiu-
lerumaartussanik kingune-
qarumaartut - annertune-
rusumik suleqatigiissutigi-
nissaat pillugu periarfissaa-
sinnaasunik ujarleqqullu-
git.
- Pisortat namminersor-
tutullu sulliffeqarfiutillit
peqatigiillutik inuussutis-
sarsiornikkut ineriartortit-
sinissaat kiisalu akisussaa-
qatigiillutik siunertalimmik
inuussutissarsiornerikkut
ineriartortitsinissaat pi-
ngaaruteqarluinnartuuvoq,
kommuninik iluarsartuus-
seqqinnissamik ataatsimii-
titaliap siulittaasua Jonat-
han Motzfeldt oqarpoq.
i en tid, hvor så mange pri-
vate erhvervsdrivende har
det svært i disse stagna-
tionsår?
- Den enkelte kommune
kan skabe sig et godt om-
dømme som en erhvervs-
venlig kommune og kan i
tæt samarbejde med det lo-
kale erhvervsliv sætte gang i
en sund udvikling. Kommu-
nerne skal selvfølgelig ud-
nytte de ressourcer, som al-
lerede findes hos det private
erhvervsliv, og skal så med
sine egne ressourcer dels
skabe nye aktiviteter og dels
tilvejebringe det nødvendige
grundlag for andres initiati-
ver, siger Edvard Møller.
- Flere kommuner har i de
senere år arbejdet meget be-
vidst på at skabe grundlag
for et sundt erhvervsliv. Ved
årsskiftet havde fem ud af
de 18 kommuner udarbejdet
en erhvervsplan, og syv
kommuner havde etableret
et erhvervsråd eller et er-
hvervsudviklingsråd.
- Kommunerne er ganske
idérige, men det er rigtigt, at
mange kommuner har så
dårlig en økonomi, at de ik-
ke har mulighed for at reali-
sere de mange gode forslag,
siger Edvard Møller. Sidste
år forslog vi, at kommuner-
ne skal øge deres kassebe-
holdning til 200 millioner
kroner inden år 2000, så de
i langt højere grad end i dag
- Kommuneqarfiit suliffe-
qarimnut aningaasaliinissa-
minnut periarfissaqartuar-
tariaqarput, kisiannili sulif-
feqarfiup pilersinniarneqar-
neranut atatillugu, piginnit-
tuulernissaat pinagu. Taa-
ma oqarpoq kommuninik
iluarsartuusseqqinnissamik
ataatsimiititaliap siulittaa-
sua Jonathan Motzfeldt.
- Kommunerne skal fortsat
have mulighed for at medfi-
nansiere virksomheder,
men skal især være fødseb-
hjælpere frem for egentlige
virksomhedsejere, siger for-
manden for Kommunalre-
formkommbsionen Jonat-
han Motzfeldt.
vil være i stand til at sætte
trumf bag ideerne.
- Men vi har dog allerede i
dag en række ting at gøre
godt med. I dag er kommu-
nerne med til at bekæmpe
arbejdsløsheden gennem be-
skæftigelsesprojekter,
blandt andet gennem de så-
kaldte »Mandetimer« og
gennem løntilskud til akti-
vering af de ledige. Desuden
yder såvel hjemestyret som
kommunerne erhvervsstøt-
telån, lige som kommunerne
deltager økonomisk i er-
hvervslivet med ansvarlig
kapital eller med direkte
ejerskab.
Skindsystuer
I debatten omkring kommu-
nernes erhvervsaktiviteter
falder to typer af projekter i
øjnene: Kommunale skind-
systuer og eksport af vand.
Og det er da rigtigt, at sy-
stuer er en meget brugt må-
de at bekæmpe arbejdsløs-
heden på. Der er i dag over
40 systuer på kysten, som er
etableret enten i kommu-
nalt eller i delvis privat regi.
Alle beskæftiger sig med
skind, og næsten alle systu-
er har produktionsmæssige
produktion af genstande af
og afsætningsmæssige pro-
blemer. På grund af de store
afstande har de enkelte sy-
stuer vanskeligt ved at ud-
veksle erfaringer og ideer.
Derfor har Isak Kleist fra
kommunalbestyrelsen i
Nuuk rejst et forslag om at
etablere en landsdækkende
forening af systuer. Denne
forening kunne i fremtiden
undersøge mulighederne for
en fremtidig afsætning, for-
handle med distributørerne,
aftale produktion med de
enkelte steder og bistå ved
en prisfastsættelse. Endvi-
dere kunne foreningen være
behjælpelig med udvikling
af produktionsmetoder og
produktionsideer.
- Delegeretmødet skal
derfor tage stilling til, om
systuerne skal konkurrere
med hinanden eller om de
skal samarbejde, siger Ed-
vard Møller. Vi kunne også
forestille os et samarbejde
med Great Greenland i Qa-
qortoq, så de små skindsy-
stuer dækker hjemmemar-
kedet, mens Great Greeland
dækker eksporten.
- Der bliver i hvert fald
nok at snakke omi i Ilulis-
sat!
OFFENTLIG
LICITATION
På vegne af »Ilulissat Kommuniat« udbydes
hermed 24 lejligheder i lokalområde A25 be-
stående af 4 bygninger samt varmecentral.
Byggeriet opføres på betonfundament i IV2
og 2 etager, konstruktioner er af træ og tag
udføres af gitterspær og tagpap.
Arbejdet udbydes i fagentreprise og opdeles i
følgende entreprisen
Entreprise 1: Jord- og terrænarbejde.
Entreprise 2: Betonarbejde.
Entreprise 3: Tømrer- og snedkerarbejde.
Entreprise 4: Murerarbejde.
Entreprise 5: Malerarbejder.
Entreprise 6: WS-arbejder.
Entreprise 7: El-installationer.
For entrepriserne 2-7 afgives der pris på den
enkelte bygning. Der konkurreres på de en-
kelte fagentrepriser for hver bygning.
Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge
mellem de indkomne tilbud.
Arbejderne udføres i perioden 1994-1995.
Udbudsmaterialet kan bestilles indtil
22.04.1994 hos »Ilulissat Kommuniat«, mod
aflevering af depositum i form af crossed
check på kr. 2.000,00 stilet til: »Ilulissat Kom-
muniat«. Hvis yderligere sæt udover 1 stk.
ønskes, kan disse købes til trykkeprisen.
Udbudsmaterialet udsendes ikke til leveran-
dører. Leverandører kan mod betaling af
trykkeudgifter og porto bestille relevant teg-
ningsmateriale, SA og SB hos SANATI A/S,
tlf. 1 49 22, fax 1 52 96, box 103, 3911 Sisi-
miut.
Licitationen vil blive afholdt den 4. maj 1994.
Kl. 10.00 i Ilulissat Kommunes mødelokale.
Ilulissat Kommune
Teknik- og Miljøforvaltning
Postboks 120.3952 Ilulissat