Atuagagdliutit - 07.04.1994, Blaðsíða 13

Nr. 26 • 1994
73

GRØNLANDSPOSTEN
Takornariaq ataaseq Qaarsuni ammerivimmut, piginneqa-
tigiilluni pigineqartumut Neriunamut puisip amianik pisi-
niarluni saaffiginnikkaluaruni ukiup taamaalinerani sussa-
qanngilaq. Kikkummi tamarmik aalisartarput.
En turist på besøg på andelsforeningen Neriunaqs skind-
værksted i Qaarsut vil købe et sælskind. Det kan ikke lade
sig gøre på denne årstid. Alle lisker.
Aappilattoq - ukiuunerani nunaqarfik
Aammalu kan di kaflfimik
All. Lone Madsen
Uummannap Kommunia
ataatsimik illoqarfittaqarlu-
ni arfineq marluinnarnik
nunaqarfittaqarneranik
oqartartut kukkulluinnar-
put. Ukiummi ingerlanerani
qaammatini tallim ani nuna-
qarfeerannguamik ataatsi-
mik ilasarput, tassaavorlu
Aappilattoq.
Nunaqarfeerannguaq ser-
mersuup killinganiittoq taa-
maallaat piniariartarfinnik
marlunnik illoqarpoq. Kisi-
annili qaleralinniartartor-
passuit ukiup ingerlanerani
qaammaterpaalunni orniga-
risarmassuk piniariartar-
fiinnarmik taaneqarsin-
naanngilaq.
Sapaatip akunnerata
ingerlanerani ulluni talli-
mani aalisartut Aappilattu-
mi najugaqartarput. Aali-
sartut sapaatip akunnera-
nut nalinginnaasumik sulif-
figisarpaat ataasinngorneq
marlunngornerlu. Pinga-
sunngornermi pisat nuna-
qarfinnut qaninnemut, tas-
sa Ikerasannut Saattunul-
luunniit tuniniarneqartar-
put. Sisamanngornermi tal-
limanngornermilu aalisaq-
qittarput, ilaasalu sapaatip
akunnera naanersiorlugu
angerlaraangam ik pisatik
nassartarpaat.
Illuaqqat marluk taakku
piniariartarfiupput angi-
suunik illeqarlutik naterlu
annikitsuinnannguaq nui-
salluni. Nerriveeranngua-
qarpoq aammalu takisuu-
mik nallarfiusinnaasumik
issiaveqarluni. Illerullu qaa-
ni angutit sammisaqartuar-
tarput. Madrassinik sin-
ngup puuinik tujuulunnillu
ulikkaarpoq, qaavini angu-
tit issaasimasarlutik nalla-
kaasimasarlutilluunniit.
Aviisinik atuartut, radiomik
tusarnaartut, qimmit anui-
nik mersortut, qassutinik
ilaartuisut, puisinut qassu-
siortut - aammalumi worm-
sertut. Nuannisavissutut
oqaatigineqarsinnaapput -
ingammik tikeraaginnaallu-
ni, immaqalu aamma sapaa-
tip akunnera naallugu ta-
maani najugaqartussaan-
ngikkaanni. Kisiannili ali-
annaarsaarpaseqaat. Alian-
naarsaavissorpummi.
Naak Aappilattoq piniari-
artarfiinnaagaluartoq, taa-
maammallu piniartut unnu-
it tamaasa angerlartarnissa-
minnut ungasippallaamiin-
nertik peqqutigalugu unnu-
isariaqartaraluartut allanit-
taaq eqqaasassaqarpoq. Na-
jugaanni inuunerat uum-
maarittaqaaq, allaat eqqar-
sartoqarsinnaalluni nuna-
qarfivinnguusoq. Qimussit
aallarartut, qimussit tike-
rartut aammalu tikittunut
ikiuusinnaasunik inoqartu-
artoq. Immaqa qaleredlinik
qaleriissuinermut ikiuut-
tut, qimminik pituttuisut,
nilattartut, qimminik ne-
rukkaasut, usinik eqqussui-
sut ilaallu ilanngullugit.
imaqartuartoq.
Taamaakkalu artor li nu-
naqarfivinnguartut taassal-
lugu amigaateqarpoq. Arnat
meeqqallu. TaakkumiUum-
mannami Saattuniluunniit
angerlarsimapput, uimin-
nik ataataminnillu tikit-
toornissaminnut utaqqisut.
Qimmit, qimmit,
qimmit
Qimmilli eqqarsaatigissa-
gaanni allaanngivippoq nu-
naqarfiat annertujaartuu-
soq. Piniartut tamarmik
qimmilisarput, aammattaaq
qimmit naartusut piarallillu
nassameqartarput. Uu-
maannassagunimmi pigin-
nitsitik ilagisariaqarpaat.
Aalisartut ilaata oqarnera-
tut nunaqarfimmi illoqar-
fimmiluunnit uninngaan-
nassagunik aniguinavian-
ngillat.
Aappilattumiinnitsinni
malugisinnaavarput qimmit
immikkut soqutigineqar-
tuusut. Aammalu piniartut
ileqimisaartorlutik imatut
oqarsinnaasarput: Sianiga-
lugu, paaqqutarivallaarlugit
attuuavallaarlugillu qallu-
naat qimmiisut pissuseqale-
qinapput - soorlumi Nikku-
laap unnuit ilaanni qimmi-
aqqat sisamat pingasunik
qaammatillit illuaqqamut
eqqullugit inunnik qanita-
qarnissaannik sungiusami-
armagit. Aamma piniartut
ilaat nutaqqanik qimoriar-
saasoq isiginnaarparput -
qamutinut ingilluni pinngu-
aqatigigai. Uagulli - qimmi-
aqqanik inoorlaanik inequ-
navissunik isiginnaarpugut
»Åhh« aamma »nææh« ki-
siisa nipigalugit, qimiaqqal-
lu taakku qiimmattavissut
attuualaarnissaat inerteq-
qutaanngilaq.
Aamma Aappilattumi
inuit unammissutigisarpaat
arlatik amerlanerusunik er-
niortoorsinnaanersoq aam-
malu kina iluarnerpaamik
qimminut erniortunut inili-
orsinnaanersoq. Nunaqar-
fimmilu qimmit naartusut
arlaqarput, apummillu illu-
ikkianit tamanit qimmiaq-
qat inoorlaat qiammiartor-
palunneri tusarsaapput.
Kisiannili aalisamiarlu-
tik tamaaniipput. Qaleralin-
niarlutik. Angutit tamar-
mik immikkut pingasunik
qassuteqarput marlunnillu
ningittagaqarlutik. Tunisi-
artorlutUlu angerlaraanga-
ta qimmit ilaqutaallu ta-
marmik ilaasarput.
Qimmiaqqallu inoorlaat
qamutini inissaqartinne-
qanngikkaangata qamutit
allat kalinneqartarput,
taakkulu qaaniittarpoq baa-
lia ivikkanik qimmiaqqanil-
lu imalik. Qamutinut ingial-
lortaasarpoq qimmiaqqat
arnaat - pituutaqarani naa-
migullu akitsimik oqorsaa-
teqarluni.
Aappilattoq - En vinterboplads
Af Lone Madsen
De, der troede, at Uumman-
naq Kommune bestod af een
by og syv bosætninger, tager
grundigt fejl. I hver tilfælde
5 måneder om året supple-
res kommunen med et lille
samfund kaldet Aappilat-
toq.
Egentlig består det bare
af to fangsthytter på en lille
plads tæt ved indlandsisen.
Men eftersom det er base for
en snes hellefiskere flere
måneder om året, er det
langt langt mere end det.
5 dage om ugen bor fisker-
ne her ved Aappilattoq. Den
typiske arbejdsuge foregår
ved, at der fiskes mandag og
tirsdag. Onsdag køres fang-
sten til indhandling i nær-
meste bygd, Ikerasak eller
Saattut. Der fiskes videre
torsdag og fredag, hvis
fangst tages med, når turen
går hjemover på »weekend«.
De to hytter er traditio-
nelle fangshytter med en
stor sovebriks og lidt gulv-
plads. Her er der også et lille
bord og en bænk til at lægge
fra på. Men livet leves på
den store sovebriks. I et vir-
var af madrasser, soveposer
og trøjer, siddende og liggen-
de mænd, bliver her læst
aviser, hørt radio, syet hun-
deseler, bødet garn, lavet
sælgarn - og spillet worms.
Man kunne kalde det råhyg-
ge - i hver tilfælde når man
»bare« er på besøg, men må-
ske ikke hvis man er nødt til
at bo her de fleste af ugens
dage. Og dog, de hygger sig.
De gør de sgu.
Selvom Aappilattoq i
princippet bare er et par
fangsthytter, hvor fiskerne
overnatter, fordi det er for
langt at køre hjem hver af-
ten, så er det ikke hele sand-
heden. Her er et liv, et miljø,
en stemning, så man skulle
tro, at det var en rigtig bygd.
Slæder kører ud, slæder
kommer hjem og altid er der
folk »hjemme« og klar til at
give en hjælpende hånd til
dem, der har brug for det.
Måske skal der stables helle-
fisk, spændes fra, hugges et
isøje, fodres hunde, bæres
bagage etc.
Og altid er der kaffe på
kanden.
Men der mangler noget,
for at det kan blive en rigtig
bygd. Kvinderne og børne-
ne. De er hjemme i Uumm-
mannaq eller Saattut og
venter på, at mand og far
kommer hjem på weekend.
Hunde, hunde, hunde
Hunde nok til en mellem-
stor bygd er her til gengæld.
Fangerne har alle hundene
med, også de højgravide og
de nybagte mødre og deres
hvalpe. Skal de klare sig, så
skal de med deres »herre«.
Hjemme i bygden eller by vil
de dø, som en af fiskerne si-
ger.
I samfundet Aappilattoq
fornemmer man, at der er
en særlig interesse for hun-
de. Og det på en måde, som
nok vil få mangen en fanger
til at lyste på hovedet og ad-
vare: Pas på de ikke ender
som »danskerhunde« med al
den omsorg og kæleri - som
for eksempel, da Nikolaj en
aften henter fire tre måne-
ders hvalpe ind i hytten - til
mennesketilvænning. Vi op-
lever også en fanger køre
træningstur med en hånd-
fuld unghunde - og sidde på
slæden og lege med dem. Vi,
der ikke kan lad være at sige
»Åhh « og »Nææh« til en lille
nyfødt uldtot og MÅ sige
»dikkedik« til enhver to må-
neder gammel omvandren-
de »rullepølse«, bliver helt
eurofoiske - her er det »lov-
ligt«.
Samfundet Aappilattoq
har tilsyneladende også haft
en konkurrence i, hvem der
har kunne bringe flest hval-
pe til verden, og hvem der
har kunnet bygge det mest
geniale hundehus af de for-
håndværende materialer. I
hver tilfælde vrimler det
med tæver med hængende
maver og fra alle mulige
kunstfærdige snehytter hø-
res et piberi af den anden
verden.
Men det er fiskeri, de er
her for. Hellefiskeri. Hver
mand passer tre garn og to
langliner. Men når de tunge
læs køres til indhandling -
og fiskerne hjem på week-
end, kører hundefamilierne
med.
Og har man ikke plads på
slæden til de nyfødte, ja så
kan man for eksempel ople-
ve, at der bliver spændt en
ekstra slæde på med en balje
fyldt med hø og hundehval-
pe. Ved siden af løber »mor«
- uden skagle og med en pu-
de om maven...
Aappilattumiinnitsinni malugisinnaavarput qimmit immik-
kut soqutigineqartuusut. Aammalu piniartut ileqimisaar-
torlutik imatut oqarsinnaasarput: Sianigalugu, paaqqutari-
vallaarlugit attuuavallaarlugillu qallunaat qimmiisutpissu-
seqaleqinapput.
I samfundet Aappilattoq fornemmer man, at der er en sær-
lig interesse for hund. Og det på en måde nok vil få mange
en fanger til at ryste på hovedet og advare: Pas på de ikke
ender som »danskerhunde« med ed den omsorg og kæleri.
Uummannap Kommunia ataatsimik illoqarlittaqarluni ar-
fineq marluinnarnik nunaqarfittaqarneranik oqartartut
kukkulluinnarput. Ukiummi ingerlanerani qaammatini tal-
limani nunaqarfeerannguamik ataatsimik ilasarput, tassaa-
vorlu Aappilattoq. Kisiannili aalisarniarlutik tamaaniipput.
Qaleralinniarlutik. Angutit tamarmik immikkut pingasu-
nik qassuteqarput marlunnillu ningittagaqarlutik.
De, der troede, at Uummannaq Kommune bestod af een by
og syv bosætninger, tager grundigt fejl. I hver tilfælde fem
måneder omåret suppleres komm unen medet lille samfund
kaldet Aappilattoq. Men det er fiskeri, de er her for. Hellefi-
skeri. Hver mand passer tre garn og to langliner.