Atuagagdliutit - 14.04.1994, Blaðsíða 5

Nr. 28 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
5
AJU GAALLUARPUT
NUNATTA EQQARTUUSSMANI Mads Ar-
qe-p toqutsinermut pinngitsuutinneqamera
ajugaalluameruvoq.
Kalaallit Nunaanni inatsisit naapertorlugit in-
narlitsaaliinerup iluani ajugaalluameruvoq. Dlo-
qarfinni eqqartuussiviit Nunattalu Eqqartuussi-
via ilisimannittut nassuiaaneri uppemarsaatis-
sallu eqqartuussivimmi saqqummiunneqartut
kisiisa tunngavigalugit eqqartuussisoqarsima-
voq.
Aammattaaq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussi-
veqamerup iluani ajugaalluameruvoq. Kalaallit
Nunaanni Eqqartuussiveqameq ingerlalluartoq
pinngitsuutitsinerup takutippaa. Disimannittu-
nik nutaanik saaffiginnittoqartillugu eqqartuus-
sivik ajoraluartumik pinngitsoomeqarsinnaan-
ngitsumilli kukkussutaasoq aaqqiiffiginiarlugu
aallartittarpoq.
Mads Arqe pillugu suliaq alianaraluaqaluni
eqqartuussiveqarnitta peqqissumik ilumoorus-
sillunilu aammalu inuiaqatigiinnut kalaallinut
naleqquttumik ingerlaneranut takussutissaa-
voq. Taamaattoqameralu tunngavigalugu nu-
narsuatsinni nunat allarlippassuit ukiuni mak-
kunani sinngagisinnaavaatigut.
AJORALUARTUMIK nunarsuatsinni eqqar-
tuussivimmik namminersiunngilluinnartunik
nassaassaqanngilaq, kisiannili nuannaarutigi-
sinnaavarput Kalaallit Nunatsinni ukiut 50-it
ingerlaneranni »nunarsuarmi pinerluttuleriner-
mut inatsisit nutaaliaanersaat« pigereerlugu
maligassaalluartutut isigineqarsinnaagatta. Ta-
manna tulluusimaarutigisariaqarparput, aam-
malu Mads Arqe pillugu suliaq nikalluutigissan-
ngilarput, kisiannili piffissami ilaatigut iluarsar-
tuusseqqinnemik pissanganartunik aallartitsif-
fiusumi ilaatigullu eqqartuussiveqarnitta piner-
luttulerinermullu inatsisitta anersaavata pitar-
neqarsinnaanngiffiani eqqissimaaginnartaria-
qarluta.
Mads Arqe-p toqutsineq nammineq pisuus-
sutiginngisani pissutigalugu ukiuni pingasuni
Herstedvesterimiittariaqarsimanera aliana-
qaaq. Ukiut pingasut taakku inuiaqatigiit uter-
tissinnaanngilaat, kisiannili unnerluussutaasuni
tamani pinngitsuutissinnaavarput aningaasanil-
lu taarsiiffigisinnaallugu, taamaalillunilu inuu-
sunnermini ingerlariaqqinnissaanik periarfissil-
lugu.
Kisiannili pinerluttulerinermut inatsimmi ka-
laallinut inuiaqatigiinnut naleqqussameqarsi-
masumi ukiuni 50-ini misilittagaareersut igiin-
naraluarutsigit Mads Arqe-p inuiaqatigiilluun-
niit kalaallit iluaqutiginavianngilaat.
KALAALLIT NUNAANNI eqqartuussivit, ta-
marmik eqqartuussisoqartut, illersuisoqarlutik
unnerluussisoqarlutillu saassutarineqarput, su-
liaqartulli suliarisarsimasaat ataatsimut isigaan-
ni amerlanertigut iluatsittarmata saassutarine-
qamerat eqqortutut isigineqarsinnaanani.
Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inat-
simmik unioqqutitsinerit tamangajammik nas-
suerfigineqartarput, sulianilu taakkunani eqqar-
tuussisuuniaraanni inatsisilerituutut annertuu-
mik ilinniarsimanissaq pisariaqanngilaq. Silatu-
saameq atorlugu suliarineqarsinnapput, soorlu-
mi ullumikkut kalaallit eqqartuussiviini taa-
maattoqartartoq, eqqartuussivinnilu taakkunani
eqqartuussisut, illersuisut unnerluussisullu un-
nerluussaasup oqaaseqatigai kulturikkullu tu-
nuliaqutaaqatigalugit.
flloqarfinni eqqartuussiviit Nunatta Eqqar-
tuussiviani inatsisilerituut sungiusarluarsima-
sut suliani tamani suleqatigi'uarsimavaat suleqa-
tigiuarusullugilllu. Taamaalilluni illoqarfiit eq-
qartuussiviini inuit pillugit suliat amerliartuin-
nartut ingerlanneqamerini paragrafferpassuit
nalomisigineqalemissaat pinngitsinneqartar-
poq.
Taamaammallu Mads Arqe pillugu suliami pi-
suunngitsumik pillaasoqarsimanera Kalaallit
Nunaanni eqqartuussiveqamerup iluani ajor-
nartorsiutitut tunngaviusariaqanngilaq. Mads
Arqe-mi pillugu suliaq eqqartuussiveqarnermut
pitsaasumik ilumoorussisumillu peqamitsinnut
takussutissaalluarpoq.
KALAALLIT NUNAANNI eqqartuussiveqar-
neq pitsaalluinnartuua? Naamik, aamma taa-
maalemavianngilaq, ukiunilu makkunaniaaqqii-
nissat arlallit pisariaqalersimapput Ukiuni ki-
ngullemi 50-ini Kalaallit Nunaat ineriartorfiu-
ngaatsiarpoq, eqqartuussiveqarnerlu pitsaasu-
mik ingerlaniaruni ineriartomermut malinnaa-
sariaqarpoq, inuiaqatigiinnimi ineriartorfiulluar-
tuni mattutiinnarlugu qanganitsertikkiartuinna-
raanni iluaqutaanavianngilaq. Taamaammat
ataatsimiititaliamik, Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqamermik pinerluttulerinermullu inat-
sisimmik misissueqqissaartussamik pilersitsi-
soqarsimamammat nuannaarutigaarput. Sulias-
sarpassuuppullumi.
Ukiut 50-it matuma siomatigut pinerluttule-
rinermik inatsisip sananeqamerani anguniagaa-
simasut suli kusanaqaaq, taakkulu tammatsaali-
sariaqarpaguL Inuit inatsisinik unioqqutitsisut
akit allattorsimafii malillugit pillarneqartus-
saanngillat, kisiannili suliat ataasiakkaarlugit
misissuiffiginerisigut eqqartuussisoqartartus-
saalluni. Benjamin-imut pineqaatissiissutissa-
tut naleqquttoq Sakæus-imut naleqqutinngilaq.
Aammalu pinerluuteqarsimasut akiniarnagit
inuiaqatigiinnut uteqqinnissaannut sungiusar-
tartussaavagut.
»Nunarsuarmi pinerluttulerinermut inatsisit
nutaaliaanersaata« tamatigut naleqquttumik
atomeqartannginneranut tunngaviusumik san-
ngeequtit peqqutaanatik naammanngitsumik
ingerlatsisarneq peqqutaanemsarpoq. Tassa-
niissaaq aningaasaqarneq ajoraluartumik killilii-
suusarpoq.
ULLUMIKKUT Kalaallit Nunaanni politiit, eq-
qartuussiviit pinerluuteqarsimasunillu isuma-
ginnittoqarfiup aningaasanik amerlanerusunik
atorfissaqartitsinerat malunnarpoq, takkulu suli
qallunaat naalagaaffiata ataani inissisimapput.
Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfi-
up inatsisinik unioqqutitsisimasututeqqartuun-
neqarsimasorpassuarnik sullinnissaminut ani-
ngaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsivoq.
Ullumikkut ajornartorsiutit annersarigunagaat
pinerluttulerinermut inatsimmiippoq. »Dami,
inuit tillinniarsimasut persuttaasimasulluunniit
pillarneqameq ajorput, taamaallaalli iperagaa-
nginnartarlutik«, isomartorsiuisut ilaat taama
oqartarput. Dumut, pillameqartarput, kisiannili
pisariaqartitanillu aningaasassaqanngikkaanni
sullissinissaraluaq qatangiinnartinneqartarpoq,
taamaalillunimi piviusunngortinneqanngitsoor-
tarami.
Dloqarfinnimi eqqartuussisut illersuisullu?
»Politeeq misilittagaqarluartoq unnerluussi-
suutillugu akiorsinnaanngilaat«, isornartorsiui-
sunit oqaatigineqarpoq. Dloqarfinni eqqartuus-
sisut illersuisullu iljoqarfinni innuttaasunit isu-
matuunit inatsisinillu malinnaasunit toqqame-
qarlutik tiguinnagaasarnerat ilumoorpoq. Inuit
taakku pitsaasumik iluarsartuussamillu pikko-
rissartinneqarsimagunik ilinniartinneqarsima-
gunillu unnerluutigisaasumik illersuinissamin-
nut eqqortumillu eqqartuussinissaminnut akor-
nutissaqanngillat. Kalaallit Nunaanni pikkoris-
sartitsisameq aningaasanik naleqarpoq, kisian-
nili aningaasat taakku pissarsiariniaqqaartaria-
qarput.
KALAALLIT NUNAANNI inatsisit naapertor-
lugit innarlitsaaliisameq annertuumik tatigine-
qartarpoq. Taamatulli tatiginninneq Danmarki-
mi inuppaalunnit isumaqatigineqanngilaq, taak-
kumi kalaallit eqqartuussiveqarnerannik isor-
nartorsiuisussanngorlutik imminnut pisussaa-
tissimapput. Inuit Tine Bryld-itut ittut aamma-
lumi Det danske Advokatsamfund-imi suleqa-
taasut arlaleriarlutik imminut tatiginersuartik
ilisimasaqamemnersuartillu atorlugu Kalaallit
Nunaanni pissutsinut akuliuttarsimapput. Ka-
laallit Nunaat qallunaanit nunasiaajunnaareer-
poq, ukiunilu 15-ini iluatsitsilluarluni nammi-
nersomeroreerluni, akuliunnerallu tamatu-
munnga naleqqutinngilaq.
Suli Mads Arqe pillugu suliaq eqqumiinneru-
lerpoq Det danske Advokatsamfund-ip inuit pi-
sinnaatitaaffii pillugit ataatsimiititaliaata siulit-
taasuata Frans Dahl-ip ilungersorluni siunner-
suutigimmagu inatsisilerituunik Kalaallit Nu-
naanni angalasartussanik pilersitsisoqassasoq,
taakkulu pinerluttulerinermi suliassat annertu-
nerit suliassallu inunnut tunngasut ilungersu-
namerit suliarisassagaat. Inatsisilerituut taak-
ku Rambo-tut ilillutik Ittoqqortoormiini eqqar-
tuussivimmut matu aserorlugu isersinnaassap-
put, unnerluutigisaasorlu eqqartuussivimmi eq-
qunngitsuliorfigineqameranit annaassinnaas-
sallugu.
Tamatumunnga tunngatillugu Frans Dahl-ip
Kalaallit Nunaat Etiopiamut assersuutigaa. Eti-
opiap Danmark qinnuigisimavaa inatsisilerituu-
nik nunami innuttaasut imminnut sorsuunneri-
sa kaannersuullu kingunerisaanik sussaajun-
naavissimasumi eqqartuussiveqarnermik ineri-
artortitsisussanik aggersitseqqullugu. Oqallisi-
gineqartuni tamani taamatut assersuussineq
pissusissamisuunngilluinnarpoq.
Ullumikkut illoqarfiit eqqartuussiviini oqaat-
sit atorneqartut kulturikkullu tunuliaqutaasut
kalaallisuujupput, tamannalu inatsisilerituutut
ilinniarsimanermiit pingaarnerutinneqartuas-
saaq. Frans Dahl Supermand-iusaarusuppat Eti-
opiamut nassiunniarsiuk. Uagut Kalaallit Nu-
naanni atorfissaqartinngilarput.
EN FLOT SEJR
GRØNLANDS LANDSRETS frifindelse af den
morddømte Mads Arqe var en flot sejr.
Det var en flot sejr for retssikkerheden i
Grønland. Kredsretterne og landsretten døm-
mer alene ud fra de vidneforklaringer og de
beviser, som bliver fremlagt i retssalen.
Det var også en flot sejr for det grønlandske
retsvæsen. Frifindelsen viser ganske enkelt, at
retsvæsenet i Grønland fungerer. Når nye vid-
ner melder sig, tager retsvæsenet selv initiativ
til at rette de fejl, som beklageligvis, men uvæ-
gerligt opstår, når vi har med den menneskelige
dømmekraft at gøre.
Hvor tragisk Mads Arqe-sagen end er, viser
den netop, at vi har et sundt og retfærdigt rets-
system, som passer til den grønlandske virke-
lighed. Dette forhold vil mange andre lande
over hele verden misunde os i disse år.
DET IDEELLE RETSSYSTEM eksisterer des-
værre ikke på denne jord, men i Grønland har
vi i et halvt århundrede kunnet glæde os over at
være et foregangsland med »verdens mest libe-
rale kriminallov«. Det skal vi være stolte af, og
sagen om Mads Arqe skal ikke få os til at tabe
hovedet, men skal i stedet få os til at holde det
koldt i en tid, hvor der dels iværksættes et
spændende reformarbejde og dels sker et ui-
gennemsigtigt anslag mod hele ånden i vor rets-
pleje og vor kriminallov.
Det er dybt ulykkeligt, at Mads Arqe har
siddet tre år i Herstedvester for et mord, som
han ikke har begået. Disse tre år kan samfundet
ikke give ham tilbage, men vi kan rense ham for
alle anklager og tildele ham en økonomisk er-
statning, der giver ham mulighed for at komme
videre med sit unge liv.
At bruge Mads Arqe-sagen til at kaste 50 års
erfaringer med en kriminallov, som blev skræd-
dersyet til det grønlandske samfund, over bord,
vil imidlertid hverken hjælpe Mads Arqe eller
gavne det grønlandske samfund.
DE GRØNLANDSKE kredsretter med deres
kredsdommere, bisiddere og anklagere står for
skud, men det er ikke fair overfor det store og
alt i alt vellykkede arbejde, som disse grupper
udfører.
Så godt som alle overtrædelser af den grøn-
landske kriminallov er tilståelsessager, og at
dømme i disse sager kræver ikke et højere
juridisk skoleridt, men kan sagtens klares med
en god portion sund fornuft, som vi netop finder
i de grønlandske kredsretter med deres kreds-
dommere og bisiddere og anklagere, som taler
samme sprog og har samme kulturbaggrund
som den anklagede.
Kredsretterne har altid haft og vil fortsat ha-
ve Grønlands Landsret med dens trænede juri-
ster som sparringsparter i alle sager. Det giver
den nødvendige sikkerhed for, at kredsretterne
ikke i det stigende antal civile sager farer vild i
paragrafferne.
Derfor er det helt ude af proportioner efter
Mads Arqe-sagen at tale om justitsmord som et
problem i det grønlandske retsvæsen. Mads Ar-
qe er undtagelsen, som bekræfter reglen om et
godt og retfærdigt system.
ER DET GRØNLANDSKE retssystem så godt
nok? Nej, det bliver den aldrig, og i disse år
presser en række justeringer sig på. Der er sket
en kolossal udvikling i Grønland i de seneste 50
år, og et retfærdigt retssystem afspejler sig net-
op ved at følge med denne udvikling i stedet for
at blive efterladt isoleret og forældet i et dyna-
misk samfund. Derfor er det glædeligt, at der er
nedsat en kommission til at kulegrave retsple-
jen og kriminalloven i Grønland. Der er nok at
tage fat på.
Intentionerne i kriminalloven, som de blev
udstukket for et halvt århundrede siden, er sta-
dig flotte, og dem skal vi værne om. Folk, der
overtæder lovene, skal ikke dømmes efter en
prisliste, men skal have deres sag individuelt
bedømt. Den dom, der passer til Benjamin, vir-
ker ikke på Sakæus. Vi skal resocialisere, ikke
hævne os.
At »verdens mest liberale kriminallov« så
ikke altid fungerer i virkeligheden, skyldes me-
re en utilstrækkelig forvaltning end grundlæg-
gende svagheder. Også på dette område sætter
økonomien desværre sine snævre grænser.
DER ER I Grønland et åbenlyst behov for at
tilføre politi, retsvæsen og kriminalforsorg, som
stadig er et dansk område, flere ressourcer.
Kriminalforsorgen skal have flere midler, så
de foranstaltninger, mange lovovertrædere
idømmes, også bliver ført ud i livet. Her ligger
i virkeligheden nok det største problem for kri-
minalloven i dag. »Jamen, folk bliver jo ikke
straffet for et tyveri eller et overfald, men får
straks lov til at gå fri«, lyder kritikken. Jo, de
bliver straffet, men foranstaltningen fejler, hvis
der ikke er de nødvendige ressourcer til at føre
den ud i livet.
Hvad så med kredsdommerne og bisidderne?
»De kan jo ikke klare sig mod en erfaren politi-
mand på anklagebænken«, lyder kritikken. Det
er rigtigt, at kredsdommerne og bisidderne er
lægfolk, valgt blandt fornuftige og retsskafne
folk i lokalsamfundet. Med en grundig og ajour-
ført kursus- og uddannelsesvirksomhed er der
intet til hindér for, at disse mennesker kan bistå
den anklagede og afsige retfærdige domme.
Kurser i Grønland koster penge, men disse
penge må og skal findes.
DER ER I Grønland en gennemgående tiltro til
retssikkerheden. Denne tiltro deles ikke af en
gruppe mennesker i Danmark, som har gjort sig
til talsmænd for kritik af det grønlandske rets-
system. Folk som Tine Bryld og kredsen om-
kring Det danske Advokatsamfund har i en ræk-
ke konkrete tilfælde befamlet Grønland med en
utålelig selvtilfredshed og bedrevidenhed, som
strider mod det faktum, at Grønland ikke læn-
gere er en dansk koloni, men er et område med
15 års vellykket hjemmestyre bag sig.
Helt grotsk bliver sagen omkring Mads Arqe,
når formanden for Det danske Advokatsam-
funds menneskerettighedsudvalg Frans Dahl i
fuld alvor foreslår, at der skal oprettes et juri-
disk jægerkorps, som skal rejse rundt i Grøn-
land og tage sig af de alvorlige kriminalsager og
de komplicerede civilsager. Som en anden Ram-
bo skal disse jurister sparke døren op til kreds-
retten i Ittoqqortoormiit og redde den anklage-
de ud af retsvæsenets uretfærdige kløer.
Frans Dahl sammenligner i denne forbindel-
se Grønland med Etiopien, som har bedt Dan-
mark om at sende en stab af jurister til landet
for at genopbygge det retsvæsen, som mange
års borgerkrig og hungersnød i bogstaveligste
forstand har lagt i ruiner. Denne sammenlig-
ning er på alle punkter ganske urimelig.
I dag er sproget og den kulturelle baggrund i
kredsretterne grønlandsk, og det skal fortsat
sættes højere end en tilfældig juridisk eksa-
men. Hvis Frans Dahl gerne vil lege Super-
mand, så send ham til Etiopien. I Grønland har
vi ikke brug for ham.