Atuagagdliutit - 19.04.1994, Blaðsíða 9

Nr. 29 • 1994
9
t.ag&ctg&c&/c<.£/i£'
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunit akileraarutinik
qaffaasariaqarput
KANUKOKA-p Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut
allanngorartitsisutut pisuutippai
ILULISSAT(KK) - Uagut
kommunini malugiuarpar-
put Namminersornerullutik
Oqartussanniit kommunit
pillugit aalajangesimasumik
anguniagalimmik politikke-
qartoqannginnera.
Kalaallit Nunaanni kom-
munit kattuflianni siulit-
taasoq Edvard Møller, KA-
NUKOKA-p Ilulissani qa-
nittukkut aallartitanik
ataatsimiititsinerani oqar-
poq.
- Naalakkersuisut aalaja-
ngiusimavaat, nunamut ta-
marmut akileraarutit qaf-
fanneqassanngitsut, taa-
maattumik allatut ajornar-
tumik kommunit akileraa-
rutigititaat qaffattariaqar-
tarput tapiissutaasartut ilu-
arsineqartannginnerannut
matusissutissatut.
- Inuiaqatigiit akuersaar-
sinnaanerpaat kommuninut
akileraarutit 30 procent sin-
neqalissappata, Edvard
Møller aperivoq..
Ullumikkut kommuninut
akileraarutaas artut 20 aam-
ma 30 procentit akornan-
niittarput, kisiannili kom-
munini amerlanemi 30 pro-
centimut qanittorujussuul-
luni.
- Taamaammallu kommu-
ninut akileraarutaas ar tut
Namminersornerullutillu
Oqartussanit ataatsimut ta-
piissutaasartut ilanngartu-
gaaqisut akornanni oqimaa-
qatigiinngissutaasoq oqalli-
sigisariaqalerparput.
Akileraarusigassat
- Suli angisuunik pingaaru-
tilinnillu ajornartorsiute-
qarpoq kommunit aningaa-
saqarniameranni, Edvard
Møller erseqqissaavoq.
- Akileraarutit suU qaf-
fakkiartorput akileraarusi-
gassallu ildliartorlutik. Ani-
ngaasartuutit nunarsuarmi
aningaasarsiornikkut pis-
sutsinit allajangemeqartar-
tut, ukiuni makkunani
kommunit aningaasaqarni-
arnerannut annertusigalut-
tuinnartumik nanertuutin-
ngorsimapput.
Ukiuni makkunani kom-
munit akileraarutitigut na-
nertorneqarnerit ilagaat
Paamiut.
- Ukiuni kingullerni sisa-
mani akileraarusersinnaa-
sagut 10 millioner kroninik
imaluunniit pingajorarteru-
tinik nalikilleriarsimapput,
Paamiuni borgmesteri Kun-
nak Lorentzen, Siumut,
AG-mut oqarpoq.
- 1995-imut missinger-
suutit massakku t oqallisiga-
lugit aallartitassagut ataqa-
tigiissinniarnissaat ajorna-
kusoortorujussuuvoq, Kun-
nak Lorentzen oqarpoq.
- Kommunit inuussutis-
sarsiornermut tapertalius-
sinnaasaat piffissami matu-
mani oqallisigineqarpoq.
Qularutigineqassanngilarlu
sulifilssanik nutaanik Paa-
miuni pilersitserusukkatta,
aammalu massakkut taku-
sinnaasagut malillugit arlal-
lit iluatsitsifligigunarpagut.
- Kommunit sulilfissanik
pilersitsisinnaanerminnut
periarfissaat killeqartoru-
jussuupput, missingersuu-
siagullu naapertorlugit sa-
naartugassanik annertuu-
nik aallartitsisinnaassan-
ngilagut. Taamaammallu
sulifilssanik nutaanik piler-
sitsiniarnitsinni suleqatis-
sarsiortariaqarpugut, tas-
saasinnaappullu Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat aamma Royal Green-
land.
Ingasattajaarfigineqar-
neq
KANUKOKA-p Ilulissani
aallartitanik ataatsimiititsi-
nerani naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Jo-
hansen peqataavoq.
Edvard Møller-ip naalak-
kersuisunut siulittaasoq
toqqarlugu oqarfigaa naa-
lakkersuisut qulakkeerinia-
qataasariaqartut ataatsi-
moortumik tapiissutaasar-
tut isumatuumik iluasiivigi-
neqarnissaannut:
- Nunap immikkkoortuk-
kuutaavini imminissarsior-
neq aammalu karsip sorliup
aningaasartuutigissaneraa
najoqqutaralugu eqqarsar-
taaseqarneq qimattariaqar-
parput, Edvard Møller oqar-
poq.
- Ajoraluartumilli oqarta-
riaqarpunga kommuninit
isumaqatigiinniarnerni illu-
atungerineqartartut karsip
Kommunit aningaasaqarnermik aqutsiniarnerat qjornarsiartuinnarpoq, taamaammallu
KANUKOKA-p Ilulissani aallartitanik ataatsimiititsinerani qinngorlertoqartarpoq.
Kommunerne får sværre og sværre ved at få økonomien til at hænge sammen, og det gav
rynkede pander på KANUKOKAs delegeretmøde i Ilulissat.
sorliup aningaasartuutigis-
saneraa najoqqutaralugu
eqqarsartaaseqarneq suli qi-
massimanngikkaat. Taa-
maattumik uagut kommu-
niniit akiuuttariaqartarpu-
gut ingasattajaarfigineqale-
raangatta atugassarititaa-
sullu ajornerulersinniarne-
qaraangata.
Kommunit akiuuttariaqartarput ingasattqjaarsfigineqale-
raangamik atugassaritaasullu qjomerulersinniameqaraan-
gata, Edvard Møller ataatsimiinnermi oqarpoq. Sanianiip-
put ataatsimiinnermik aqutsisoq, Ruth Heilmann Maniit-
sumeersoq aamma KANUKOKA-p direktøria Hans E. Fi-
scher.
- Kommunerne må oile kæmpe mod overgreb og forringede
vilkår, sagde formanden Edvard Møller på delegeretmøde.
Ved hans side er det mødets dirigent, Ruth Heilmann fra
Maniitsoq, og KANUKOKAs direktør Hans E. Fischer.
Ingerlalluarput.. oqarpoq kommunit ingerlal- reersimajuaraluarpugut.
Naalakkersuisunut siulit- luartutut isikkoqartut: Kisiannili kommunit ar-
taasup Lars Emil Johan- - Naalakkersuisunut ilaa- laannaataluunniit ajornar-
sen-ip kommunit annertu- sortat Emil Abeisen, Hans torsiutitik pillugit saaffigin-
nerusunik ataatsimoortu- Iversen aamma Marianne ngilaatigut, taamaammallu
mik tapiifligineqartalernis- Jensen ilagalugit aallartita- taamatut attaveqarfigine-
saannik neriorsuiffiginngi- nik ataatsimiititsinerup na- qannginnata isumaqalerpu-
lai. laani pilertortumik akiso- nga kommunit ingerlalluar-
Kisiannili naggataarluni qarnissaata kommuninit pi- simassasut, Lars Emil Jo-
nereqatigiinnerup nalaani sariaqartinneqalernissan- hansen oqarpoq.
ilaleraanngippasingajalluni nut Hotel Arctic-imi pia-
Hjemmestyret tørrer
skatteforhøjelserne
af på kommunerne
KANUKOKA beskylder hjemmestyret for slingrekurs
overfor kommunerne
ILULISSAT(KK) - Vi i kom-
munerne oplever gang på
gang, at hjemmestyret
mangler en målrettet politik
for kommunerne.
Det sagde formanden for
de grønlandske kommuners
landsforening Edvard Møl-
ler på KANUKOKAs delege-
retmøde i Dulissat forleden.
- Landsstyret fastholder,
at der ikke må ske stignin-
ger i landsskatterne. Derfor
bliver det nødvendigt at sæt-
te kommuneskatterne op, så
vi kan udligne de manglende
reguleringer af tilskuddene
fra hjemmestyret til kom-
munerne.
- Men vil samfundet kun-
ne leve med en kommune-
skat på over 30 procent,
spurgte Edvard Møller.
I dag skal de kommunale
udskrivningsprocenter ligge
mellem 20 og 30 procent,
men flere kommuner er me-
get tæt på de 30 procent.
- Derfor skal vi drøfte mis-
forholdet mellem kommu-
neskatterne og det udhulede
bloktilskud fra hjemmesty-
ret.
Skattegrundlaget
smuldrer
- Der er stadig store og bety-
delige problemer med den
kommunale økonomi, un-
derstregede Edvard Møller.
- Skatten er fortsat sti-
gende, mens skattegrundla-
get er faldende. De udgifter,
der er uafhængige af de her-
skende konjunktur, bliver i
disse år en større og større
belastning for kommuner-
nes økonomi.
En af de kommuner, som
mærker skattegrundlaget
smuldre i disse år, er Paa-
miut.
- Vor skattegrundlag er
faldet med 10 millioner kro-
ner eller en trediedel i de se-
neste fire år, siger borgme-
steren i Paamiut Kunak Lo-
rentzen, Siumut, til AG.
- Det er meget svært at få
tingene til at hænge sam-
men på 1995-budgettet, som
vi nu skal i gang med at drøf-
te, siger Kunak Lorentzen.
Kommunernes er-
hvervsengagement bliver
drøftet i denne tid. Ingen
skal være i tvivl om, at vi
gerne vil tiltrække nye ar-
bejdspladser til Paamiut, og
det ser da også i en række
tilfælde ud til at lykkes.
- Kommunens mulighed
for selv at skabe arbejds-
pladser er meget begrænse-
de, og vore budgetter lægger
ikke op til de helt store an-
lægsprojekter. Vi skal derfor
have nogle samarbejdspart-
nere, for eksempel hjemme-
styret og Royal Arctic Line,
for at skabe nye arbejdsplad-
ser i Paamiut.
Overgreb
I KANUKOKAs delegeret-
møde i Ilulissat deltog lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen.
Direkte henvendt til
landsstyreformanden sagde
Edvard Møller, at landssty-
ret skal være med til at sikre
en fornuftig regulering af
bloktilskuddet fra hjemme-
styret til kommunerne:
- Vi skal væk fra sektore-
goisme og kassetænkning og
skal i stedet stile efter en
helhedsorienteret løsning af
landets og samfundeets for-
hold, sagde Edvard Møller.
- Desværre må vi konsta-
tere, at kommunernes for-
handlingsparter ikke har
opgivet tankerne om kasse-
tænkning. Derfor må de
grønlandske kommuner ofte
kæmpe mod overgreb og for-
ringede vilkår.
Her går det godt..
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen lovede ikke
kommunerne et større blok-
tilskud.
Til gengæld sagde han lidt
syrligt under den afslutten-
de middag, at det øjensynligt
går meget godt i kommuner-
ne:
- Jeg har sammen med
landsstyremedlemerne Emil
Abeisen, Hans Iversen og
Marianne Jensen siddet
stand-by på Hotel Arctic un-
der hele delegeretmødet,
hvis kommunerne skulle ha-
ve behov for et hurtigt svar.
Ikke en eneste kommune
har kontaktet os med deres
problemer, så jeg tolker den
manglende kontakt som et
udtryk for, at det står godt
til hos kommunerne, sagde
Lars Emil Johansen.