Atuagagdliutit - 10.05.1994, Blaðsíða 3

Nr. 35 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Utaqqisorpassuaqam era
pissutigalugu Dronning
Ingrid-ip napparsimavissu-
ata allilemeqarnissaa pissu-
sissamisuunngilaq, Ove Ro-
sing Olsen oqarpoq.
- Det er ingen løsning at ud-
bygge Dronning Ingrids Ho-
spital, fordi problemet er en
pukkel af patienter på ven-
telisten, siger Ove Rosing
Olsen. (Ass./ Foto: AGs ar-
kiv).

Utaqqisut ikilisarlik
Ove Rosing Olsen-p 25-30 millioner kr.-nit pisariaqartippai
napparsimavinni passunneqamissaminnut utaqqisunut
atugassat
NUUK(KK) - Peqqinnissa-
mut avatangiisinullu naa-
lakkersuisup Ove Rosing Ol-
sen-p passunneqarnissa-
minnut utaqqisorpassuit
qanoq iliuuseqarfigiumavai.
Ukioq manna inatsisartut
aappassaa maj-i naalerpat
ataatsimiinnerisa nalaani
aningaasat akuersissutaa-
reersut saniatigut 12-15 mil-
lioner kr.-nit Ove Rosing 01-
sen-ip qinnutiginiarpai.
Peqqinnissaqarfinnut tun-
ngatillugu pilersaarut, uki-
uni marlunni ingerlasussaq,
25 millionit 30 millionillu
akornanni naleqassangatin-
neqarpoq.
Aningaasat taakkua ator-
lugit Ove Rosing Olsen-p
napparsimaveqarfinni suli-
aritittussattut utaqqisor-
Fuldmægtig-i tammaasaq
eqqartuunneqarpoq
NUUK - Qaanaami fuld-
mægtig-iusimasoq 52-
inik ukiulik KNI-p anin-
gaasaataanik 1 million
kronit sinnilinnik Thai-
land-imut aallarussisoq
Københavns Byret-imi
qaammatini 15-ini paar-
naarussassanngorlugu
eqqartuunneqarpoq.
1991-imi oktoberip ul-
luisa ilaanni fuldmægtigi
Qaanaamiit aallapallat-
torujussuuvoq. Aningaa-
sat 1,3 million kronit
Qaanaami suliffimmini
KNI-mi sillissimasani
nassatarai. Aningaasat
taakku Københavnimi
Nationalbanken-imiit
Qaanaami KNI-mut nas-
siussarai, Qaanaarmi
avinngarusimasumiim-
mat KNI-p National-
bankimit suliakkiissuti-
gineqartut isumagisar-
pai.
Kalaallit Nunaat qi-
mannasuangaaramiuk
Thule Air Base-mi Grøn-
landsfly-p helikopteria-
nit anigami aningaasat
nassatai allaat teqqaap-
put.
Fuldmægtigeq Thai-
land-imut toqqorpoq,
tassanilu niviarsiaq thai-
landimioq siornatigut
Thailandimi Pattaya-mi
naapissimasani katillu-
gu. Aningaasat tillitat
atorlugit aappariit Nak-
hon Pathon-imi kukku-
kuujusivissipput, kisian-
nili pilluarnerat tarnaan-
ga killeqarluni. Nuliaa-
soq angutaatitaarluni qi-
maavoq, fuldmægtigiusi-
masorlu kukkukuut ki-
siisa ilagalugit kiserngo-
rulluni, nuliaaruppoq
aningaasaataarullunilu -
naggataagullu passini
atorunnaarneersoq kisi-
at pigilerlugu.
Sisamanngornermi fe-
bruarip pingajuani fuld-
mægtigiusimasoq passi-
taarniarluni qallunaat
aallartitaqarfianut
Bangkok-imiittumut
saaffiginnippoq. Aallarti-
taqarfimmi sulisut Thai-
land-imi politiinut kaler-
ripput, taakkulu fuld-
mægtigiusimasoq paar-
naaruppaat. Qallunaat
kriminalpolitiivini suli-
sut marluk Bangkok-ili-
arput, angullu 52-inik
ukiulik Danmark-imut
angerlaallugu, taannalu
massakkkut Køben-
havns Byret-imi ukiumi
ataatsimi qaammatinilu
pingasuni paarnaarus-
sassanngorlugu eqqar-
tuunneqarpoq.
passuit, agguaqatigiissillu-
gu, ukiumik ataatsimik
utaqqisalernissaat anguni-
arpaa. Aningaasat qinnuti-
gineqartut akuerineqassap-
pata anguniagarlu angune-
qassappat, taava peqqinnis-
saqarfik mikinngutsumik
angusaqassaaq.
- Suliaritittussat utaqqi-
sut imaaginnavipput, taa-
maammat taakkua ikilisa-
rumallugit immikkut ittu-
mik pilersaarusiaq ingerlak-
kusukkaluarparput, Ove
Rosing Olsen oqarpoq.
Utaqqisorpassuaqarnera
pissutigiinnarlugu Sana-p
allilerneqarnissaa pissusis-
samisuunngilaq, taannami
nunatta hospitalerissallugu
naammagisutut immagu.
- Allilerinata suliassaqar-
fiit assigiinngitsut amerla-
nernit nakorsalerusuppagut
niviarsialersorlugillu, soor-
lu makkua; isit, siutit, qin-
ngat qungatitsillu nappaa-
Optiimsme hos
Superbyg
NUUK - 1993 var et godt og
spændende år for Superbyg.
Vi har sat en masse ting i
gang, fået nye butikker og
mange nye produkter på
hylderne. Samtidig viser
regnskabet et tilfredsstillen-
de resultat på knap en mil-
lion kroner før skat.
Det siger Allan Jensen, di-
rektør i Superbyg Kalaallit
Nunaat A/S, som netop har
sluttet sit første regnskabs-
år, efter selskabet sidste år
overtog fire trælasthandler i
Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat
og Ilulissat samt dele af
Grønlands Byggevæsen.
Superbyg Kalaallit Nu-
naat A/S ejes af KNI Detail
A/S og Superbyg A/S (Det
Danske Trælastkompagni
A/S) i fællesskab. Superbyg
beskæftiger 49 medarbejde-
re, heraf de 35 i Grønland.
taannut tunngasut, pilat-
taasarnermut tunngasut,
iloqiannut tunngasut aam-
ma arnat nappaataannu t tu-
ngasut. Ukiut marluk inger-
laneranni utaqqisorpassuit
ikilineqareereriarpata pis-
susissaatut ingerlasoqarsin-
naalissaaq, tassa Sana suli-
assanik naammassinnissin-
naalissaaq nutaanik utaqqi-
soqaleqqunagu.
1.751-it utaqqipput
Nuummi Dronning Ingrid-p
Nappars imavissuanut,
aamma Sana-mik taaneqar-
tartumi, Danmarkimilu
napparsimaveqarfinnut, pi-
ngaartumik Rigshospitali-
mut namminersortumillu
hospitalimut Hamlet-imut
utaqqisut allattorsimaiili
misissorneqarnikut ippa-
saanitsiaq Ove Rosing 01-
sen-ip saqqummiuppai.
Ataasinngorneq april-ip
18-at misissuinermut killis-
saritinneqarsimavoq, ullor-
lu taannarpiaq paasinarsi-
voq utaqqisut 1.751-usut.
Imaappoq, utaqqisut al-
lattorsimaffianni nalunaar-
sorneqarsimasut, misissor-
neqarnissaminnut suliari-
tinnissaminnulluunniit pif-
fissalerneqarsimanngitsut,
misissuinermut ilanngun-
neqarsimapput. Taakkuna-
niipput napparsimasut mis-
issorneqarnissaminnut suli-
aritinnissaminullu utaqqi-
sut aammalu uninngasut
suliarineqartut/passunne-
qartut, soorlu nissumikkut
napisoornermi kingorna
nissumikkut kikialerneqar-
simasut, kingusinnerusuk-
kut peerneqartussaq.
Taakkua utaqqisut
1.751-it eqqartukkavut, ag-
guaqatigiissillugu, qaam-
matini 15,6-ni misissorne-
qarnissaminnut imalluun-
niit passunneqarnissamin-
nut utaqqisarsimapput, su-
liaritittussalli qanoq ajoqu-
teqarneri tunngavigalugit
utaqqisarnerit assigiinngisi-
saartorujussuupput.
- Utaqqisoqarpallaarnera
ajornartorsiutigaarput,
Peqqinissamut Avatangiisi-
nullu naalakkersuisoq Ove
Rosing Olsen oqarpoq.
Imaanngilarli utaqqisut
utaqqinermi nalaani toqu-
sartut. Kræfteqalersimasut
salliunneqartarput. Nap-
parsimasut ajoqutaat ajor-
neruleraangata aamma
taakkua salliuttarpagut,
ajoqut ajorneruleqqunagu.
- Utaqqisut allattorsimaf-
fianniilerneq immini ajun-
ngilaq, tassa ajoqutut paasi-
neqartarmat. Kisiannili su-
liaritinnissamut sivisuumik
utaqqisarneq pissusissami-
suunngitsutut ippoq, taa-
maammat nappaatip paasi-
neqarfiata katsorsarneqar-
neratalu akornanni peqqis-
saartumik ataqatigiissitsi-
sariqarpugut, Ove Rosing
Olsen oqarpoq.
I krig mod ventelisterne
Ove Rosing Olsen skal bruge 25-30 millioner kroner til at
skabe, en gennemsnitlig venteliste på eet år
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for sundhed og
miljø Ove Rosing Olsen har
erklæret ventelisterne i det
grønlandske sundhedsvæ-
sen krig.
På forårets anden lands-
tingssamling, som starter i
slutningen af maj, vil han
for i år søge om en tillægsbe-
villing på 12 til 15 millioner
kroner. Hele planen, som
skal løbe over to år, vil koste
et sted mellem 25 og 30 mil-
lioner kroner.
For disse penge til Ove
Rosing Olsen skabe en ven-
teliste, hvor alle patienter i
gennemsnit venter et år, og
hvor ingen patient får lov tU
at vente mere end to år på en
behandling. Går bevillingen
gennem landstinget, og lyk-
kes det at nå målsæltnin-
gen, ja så vil meget være
vundet i det grønlandske
sundhedsvæsen.
- Vi har en pukkel af pati-
enter, og derfor vil vi iværk-
sætte et ekstraordinært pro-
gram for at komme puklen
til livs, siger Ove Rosing Ol-
sen. Netop fordi det er en
pukkel, vil det ikke være en
løsning at udbygge Dron-
ning Ingrids Hospital, som
nok har den rette størrelse
for et landshospital i Grøn-
land.
-1 stedet vil vi sætte ind
med ekstra ressourcer in-
denfor områder som øjen-
sygdomme, øre-, næse- og
halssygdomme, kirurgi, or-
topædi og gynækologi. Når
puklen er høvlet væk inden-
for en 2-årig periode, vil vi
komme ind i en normal gæn-
ge igen, hvor Dronning Ing-
rids Hospital vil vise sig at
kunne løse problemere, så
nye ventelister ikke opstår.
1.751 på venteliste
Ove Rosing Olsen offentlig-
gjorde forleden en undersø-
gelse af ventelisterne til
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk og til sygehusene i
Danmark, først og fremmest
Rigshospitalet og privatho-
spitalet Hamlet.
Mandag den 18. april var
sat som skæringsdato, og på
netop denne dag stod 1.751
personer opført på venteli-
sten.
Det vil sige, at alle patien-
ter, som var på venteliste og
ikke havde fået en tid til un-
dersøgelse og/eller behand-
ling, indgår i undersøgelsen.
På ventelisten er der både
patienter, som venter på at
komme til undersøgelse og
behandling, og patienter der
er i behandling, for eksem-
pel patienter, der har fået
indsat et søm i benet efter et
knoglebrud, og som efter en
tid skal have taget sømmet
ud igen.
I gennemsnit har disse
1.751 patienter ventet i 15,6
måneder på at komme til
undersøgelse og/eller be-
handling, men der er meget
store udsving, - alt efter
hvad patienter fejler.
- Vi har et problem med
for lange ventelister, siger
landsstyremedlem for sund-
hed og miljø Ove Rosing Ol-
sen, men det betyder ikke, at
folk dør, mens de står på
ventelisten. Finder vi en
kræftsygdom, kommer pati-
enter straks øverst på listen.
Sker der en forværring af
folks lidelser, kommer de og-
så øverst på listen, så den
negative udvikling i syg-
dommen ikke skal fortsæt-
te.
- Det er positiv at blive
skrevet op på en venteliste,
for så er lidelsen konstate-
ret. Det er negativt at vente
for længe på en behandling,
og derfor skal vi skabe et
samspil mellem sygdom-
mens konstatering og be-
handlingens start, siger Ove
Rosing Olsen.