Atuagagdliutit - 02.06.1994, Blaðsíða 6

6

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 41 • 1994
AJUNNGITSORSIAT AGGUARNISSAAT
INNUTTAASUT AMERLANERSAASA
Namminersomerullutillu Oqartussat inuu-
nerat nunap isorartussusaannut naleqqiullu-
gu ungasinnerusutut misinnartarmat nas-
suerutigisariaqarparput. . Ajomartorsium-
mut tassunga arlalissuamik nassuiaatissa-
qarsinnaavoq, kisiannili Namminersomerul-
lutik Oqartussat suliffeqarfiutaannik illoqar-
fippassuami nunaqarfippassuamilu soqann-
ginnera nassuiaatissanut ilaavoq. Naalakker-
suisunut siulittaasoq Lars Emil Johansen taa-
matut oqarpoq. Inatsisartut naalakkersuisul-
lu sulinerminni innuttaasunik tamanik tunn-
gaveqamissaat pingaartuuvoq, Namminer-
somerullutillu Oqartussat suliassaqarfiinik
sinerissamut siammarterinikkut tamanna an-
gusinnaavarput Taamaalilluta Namminer-
somerullutik Oqartussat innuttaasunut
Nuummi najugaqanngitsunut qaninneruler-
sissinnaavagut. Johan Lund Olsen IA-meer-
soq taamatut oqarpoq.
NAALAKKERSUISUT siulittaasuat inatsi-
sartunit Namminersomerullutik Oqartussat
suliassaqarfiutaannik sinerissamut eqqarsaa-
tigilluareerlugu siammarterinissamik pisin-
naatinneqarami naammagisimaarinnilluar-
poq. Naalakkersuisunummi siulittaasup
oqameratut Namminersomemllutik Oqar-
tussat suliassaqarfinnik sinerissamut nutse-
rinissamut suliat ingerlanneqamissaat naa-
lakkersuisunit pingaartinneqaipoq - naak
ilaatigut naalakkersuisut paasisimagaluaraat
Nuummiit suliffinnik illoqarfinnut allanut
nutserinermi inuiaqatigiit kalaallit ataatsimut
isigalugit annertunerusunik isertitaqamavi-
anngikkaluartut amerlanemsunilluunniit su-
liffissaqalemavianngikkaluartut.
QITIUSUMIK aqutsisoqarfiup sinerissamut
siammartinneqamissaa pillugu isumassarsi-
aq saqqummiunneqaqqaarmalli taamanikkut
naalakkersuisunngortut tapersiillutik akerli-
liillutillu oqaaseqartarsimapput - amerlaneril-
li akerliliisarput. Uagut akerliliisunut ilann-
gutiinnarsinnaavugut - tassa piffissaq sivikit-
soq eqqarsaatigalugu isummissagutta. Suli-
assaqarfinnikk nuussinermi suliassaqarfiit
ataasiakkaat nuunneqartut qulalersinneqar-
sinnaapput, inissaqartitsiniameq ajomartor-
siutigineqalersinnaavoq, meeqqanik paaqqin-
nittarfiit amigaatigineqalersinnasapput aam-
malu illoqarfinni innuttaasut suliffissaaleqi-
galuarlutik imaaliallaannarlutik suliffittaar-
sinnaannginnertik naammagittaalliutigiler-
sinnaavaat.
Kisiannili piffissaq ungasinnerusoq eqqar-
saatigigaanni isumassarsiaq taanna pitsaasu-
tut isigilersinnaavarput.
ANINGAASAT nunatsinni pigineqareersut
agguameqamissaat pillugu isumassarsiaq ta-
persersinnaavarput, taamaalillunimi Nuuk
kisimi eqqarsaatigineerutissammat. Kom-
munit amerlanerpaartaat aningaasakilliorput.
Suliassanik aqutsinissaq agguaassinissarlu
inatsisartorpiaat pisussaaffigaat.
Qitiusumik aqutsisoqarfimmi suliassat
ilaannik sinerissamut siammarterinerup kin-
gunerisaanik kommunit akileraarutitigut an-
nertunerusumik isertitaqartalissapput, tama-
tumalu nassatarisaanik kommunini annertu-
nerusumik suliniuteqartoqalissalluni. Innut-
taasut akisussaaffigissavaat akileraarutitigut
isertitat amerlissutaasa atomeqamissaat,
taamaalillutillu aningaasat taakku iluaqutigi-
nissaat. Innuttaasut inunnik pikkorissunik
kommunalbestyrelsimut ilaasortassanik taa-
sinermikkut aningaasat inuiaqatigiinni ilua-
qutigisinnaavaat.
SULIFFEQARFINNIK siaruarterinissamut
akerliliinermi tunngaviusut ilagaat nunatsin-
ni najugaqarfiit ungasissutsimikkut isorartu-
nerujussuat, tamannalu peqqutigalugu sulif-
feqarfinnik siammarterinissaq kukkunerus-
sasoq oqaatigineqarluni. Kisiannili suliffinnik
siammarterinissamut isumassarsiaq nutaa-
junngilaq. Nunarsuatsinni sumiluunniit
naammattoomeqarsinnaavoq. Namminer-
someruleratta suliffeqarfinnik siammarteri-
niameq aallartippoq. Taamanikkut imatut
oqartoqartarpoq; »saperpaat«. Soomnami sa-
pinngilagut - aamma soorunami qitiusumik
aqutsisoqarfimmi suliassat sinerissamut si-
ammartinneqarsinnaapput.
Taamaallaat eqqarsaatigilluaqqaartariaqar-
poq - tamannarpiarlu inatsisartunit kissaati-
gineqarpoq.
INATSISARTUT ukiamut ataatsimiilemnik
suliassaqarfinnik siammarterinissaq pillugu
naalakkersuisut siunnersuutaat oqallisigi-
sussaavaat, taamanikkussamullu ilaasortat
eqqumaffigisariaqarpaat suliassaqarfinnik si-
ammarterinissaq pinngitsoorani anjngaasar-
tuuteqarfiusussaammat. Immikkoortortanik
sinerissamut nutserineq akeqarpoq. Sulisut,
inissiat, meeqqanik paaqqinnittarfiit annertu-
nemsumillu akissarsiaqartitsineq aningaa-
sartuuteqarfigineqartussaapput. Aningaasar-
tuutilli kommunit ilaasa suliassaqameruler-
nerisigut utertussaapput.
Misissuinerit ilaanni paasineqarpoq kom-
munit ilaat, soorlu Ilulissat, Sisimiut, Paa-
miut, Maniitsoq Qaqortorlu inissaqartitsisin-
naasut allaffinnilluunniit atugassaqartitsisin-
naallutik, taamaammallu kommuninut alla-
nut naleqqiullugu nuussiffigineqamissamin-
nut naleqqunnerullutik. Kisianni aallartitsif-
fiusinnaapput.
SINERISSAMUT siammarterinissaq pillugu
oqallittoqalemera tikilluaqquarput. Taama-
nikkut naalakkersuisut nutaajusut isumas-
sarsiaq taanna saqqummiummassuk oqallit-
toqanngitsuuippoq. Immikkoortortani sine-
rissamut nuunneqarsinnaasutut taaneqartuni
sulisut toqqissisimajunnaamerat taamaallaat
anguneqarpoq. Oqaatsit angalaqimmata toq-
qissisimajunnaarput, kisiannili isummanik
aalajangersimasunik takkuttoqanngitsoor-
poq. Piffissap ingerlanerani suliassaqarfinnik
siammarterineq oqaatigineqassaarpoq, ne-
riuutigineqarlunilu suliap puiguinnameqar-
nissaa.
Illoqarfimmut allamut nuutsinneqarnissa-
mik eqqarsartamerup sungiunniarnissaanut
piffissaq annertooq pisariaqartinneqartarpoq.
Taamaammallu neriuutigiinnartariaqarpar-
put siammarterinissap aalajangemeqarluni
nalunaarutigineqamerani nalunaarutaasut
erseqqinnerusumik saqqummiunneqamis-
saat, taamaalilluni immikkoortortani, sineris-
samut nuunneqartussatut aalajangiunneqar-
tuni sulisut nooqataassanerlutik aalajanger-
nissaminnut piffissaqartilluarneqassammata.
JA TIL FORDELING AF GODERNE
VI MÅ ERKENDE, at afstanden mellem de
fleste borgeres hverdag og hjemmestyret of-
te virker større end de geografiske afstande.
Der kan være mange forklaringer på dette
problem, men den manglende fysiske tilste-
deværelse af hjemmestyrets institutioner i
mange byer og bygder er givet en del af
forklaringen. Sagt af landsstyreformand Lars
Emil Johansen. Det er vigtigt for Landstinget
og landsstyret at have hele befolkningen bag
sit arbejde, og det kan vi blandt andet gøre
ved at decentralisere en række af hjemme-
styrets funktioner. På den måde gør vi hjem-
mestyret nærværende for den del af befolk-
ningen, der ikke bor i Nuuk. Sagt af formand
for IA, Johan Lund Olsen.
DET VAR EN tilfreds landsstyreformand,
der af Landstinget fik mandat til en velover-
vejet udflytning af hjemmestyrets funktioner
til kysten. For, som landsstyreformanden ud-
trykte det «det er fortsat landsstyrets opfat-
telse, at der må arbejdes for en yderligere
decentralisering af Grønlands Hjemmesty-
re« - også selvom landsstyret har indset, at
udflytningen af arbejdspladser fra Nuuk til
andre byer ikke er ensbetydende med større
indtægter eller mere arbejde til det grøn-
landske samfund, set som en helhed.
SIDEN DET DENGANG nye landsstyre
fremlagde ideen om udflytningen af central-
administrationen har der været sagt både for
og imod - mest imod. Og vi kan kun tilslutte
os, at være imod - hvis man ser på ideen på
kort sigt. Udflytningen vil skabe usikkerhed
i de enheder, der skal udflyttes, der vil opstå
boligproblemer, manglende institutionsplad-
ser og utilfredse borgere i lokalsamfundene,
der trods arbejdsløshed ikke fir arbejde med
det samme.
Men ifører vi os langdistancebriller, synes
vi ideen er god.
VI STØTTER IDEEN om at, de økonomiske
midler, der er til rådighed i landet, bliver
fordelt, så det hele ikke koncentrerer sig om
Nuuk. Stort set alle kommuner føler sig øko-
nomisk trængte. Og det er netop landstin-
gets opgave at lede og fordele arbejdet.
Ved udflytning af nogle af opgaverne i cen-
traladministrationen til kysten får kommu-
nerne tilført skattekroner, som betyder stør-
re aktivitet i kommunerne. Det bliver bor-
gernes ansvar, at de ekstra skattepenge, der
kommer ind på den konto bliver brugt, så
også de fir gavn af pengene. Vælger borger-
ne de rigtige mennesker til kommunalbesty-
relserne vil pengene blive brugt til at aktive-
re lokalsamfundene.
ARGUMENTERNE MOD udflytningerne
har blandt andet været udsagn om at afstan-
dene i vort land er så store, så en decentrali-
sering vil slå fejl. Men decentralisering er
ikke nytænkning. Det findes over alt i Ver-
den. Decentralisering begyndte med vores
Hjemmestyre. Dengang var der også røster
fremme om, at »det kan de ikke klare«. Selv-
følgelig kunne vi klare det - og selvfølgelig
kan centraladministrationen decentraliseres.
Blot skal det være velovervejet - netop
sådan som Landstinget ønsker det.
NÅR LANDSTINGET TIL efterårssamlin-
gen skal drøfte forslaget til udflytningerne fra
landsstyret, bør medlemmerne være op-
mærksomme på, at en decentralisering ikke
er omkostningsfri. Det koster at flytte afde-
linger ud på kysten. Det kommer til at koste
medarbejdere, boliger, institutionspladser og
måske højere lønninger. Men det er omkost-
ninger, der kommer tilbage i form af større
aktivitet i nogle kommuner.
En undersøgelse viser, at kommuner som
Ilulissat, Sisimiut, Paamiut, Maniitsoq og Qa-
qortoq er de kommuner, der enten har bolig-
eller kontorkapacitet til rådighed og derfor er
mere oplagte at udflytte til end andre kom-
muner. Men det er trods alt en start.
VI HILSER VELKOMMENT, at der nu kom-
mer en debat igang om udflytningerne. Da
det nye landsstyre i sin tid fremlagde ideen
udeblev debatten fuldstændig. Det eneste
man opnåede var frustrede medarbejdere i
navngivne afdelinger, som »nogen« mente
skulle flyttes ud på kysten. Frustrerede, fordi
rygterne løb hurtigt, mens konkrete udmel-
dinger udeblev. Som tiden gik holdt man op
med at tale om udflytningerne i håb om, at
sagen ville blive glemt.
Det tager tid at vænne sig til tanken om at
blive forflyttet til en anden by. Vi må derfor
håbe, at meldingerne denne gang bliver mere
præsise, så medarbejderne i de afdlinger, der
besluttes at flytte ud, får mulighed for i god
tid at tage stilling til, om de vil flytte med.