Atuagagdliutit - 02.06.1994, Blaðsíða 9

Nr. 41 • 1994
9
GRØNLANDSPOSTEN
Sinerissamut siammarterinissat
sukkanerunissaat piumasarineqarpoq
Naalakkersuisut iliuuserisassanut pilersaarutaat ukiamut piareersimassaaq
KNI-p nussuinera, ilaatigut Sisimiunut, iluatsilluartutut
oqaatigineqarsinnaavoq, taamaakkaluartorli inatsisartuni
ilaasortat arlallit sinerissami sullissinerup ajornerulersin-
naanera mianersoqqussutigaat.
KNIs udflytning, blandt andet til Sisimiut, bliver betegnet
som en succes, men alligevel advarer flere landstingspoliti-
kere mod en serviceforringelse på kysten. (Ass./Foto: Loui-
se-Inger Lyberth).
NUUK(KK) - Naalakkersui-
sunut siulittaasoq Lars
Emil Johansen ataasinngor-
nermi nuqip 30-iani Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat suliassaqarflutaasa
Nuummiit sinerissamut si-
ammartinneqarnissaat pil-
lugu inatsisartut oqallinne-
ranni tupigusuppalulaarlu-
ni tusarnaarpoq.
Oqaaseqartut amerlasuut
ilaliussaanni ersarilluinnar-
poq siammarterinerit suk-
kanerunissaat inatsisartu-
nit piumasarineqartoq. Nu-
na tamakkerlugu politikerit
arlallit, pingaartumik Qe-
qertarsuup Tunuaneersut
illoqarfinnut najugaqarfigi-
samminnut suliiTissaaleqif-
fioqisunut nuussisoqarnis-
saa kissaatigaat, kiisalu al-
lat nuussinerup inuiaqati-
giinnut sunniutigisinnaasai
eqqartornerulklugit.
- 1993-imi upernaakkut
Namminersornerullutik
Oqartussat qitiusumik su-
liffeqarfippassuisa Nuum-
miit sinerissamut siammar-
terneqarnissaat pillugu si-
ammasissumik oqalhnneq
naalakkersuisut aallartinni-
arlugu misilikkaluarpaat,
Lars Emil Johansen oqar-
poq. Taamaakkaluartorli
naalakkersuisut nassueruti-
gisariaqarsimavaat taama-
tut olallinnissamut sotuti-
ginninneq annikitsuinnaa-
simasoq. Kommunit ikittu-
innaat tamanna akorpaat.
Taamaammallu 1994-
imut aningaasanut inatsi-
sissap oqallisigineqamerani
Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliap suliffe-
qarfinnik Nuummiit illoqar-
finnut allanut siammarteri-
nermi mianersoqqusinerat
taperserpaat.
Pisuujunerulemavian-
ngillat
- Inatsisartuni taamatut aa-
laj anger neq naalakkersui-
sut tusaatissatut tiguaat,
taamanimiillu Namminer-
sornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiisa siammarti-
terneqarnissaasa suliniuti-
gineqarnerat taanna malil-
lugu naleqqussarneqarluni
ingerlanneqarsimalluni,
Lars Emil Johansen oqar-
poq. Massakkullu inatsisar-
tunit piumasarineqarpoq
nussuinerup sukkanerusu-
mik ingerlanneqarnissaa.
- Naalakkersuisuni ilua-
rissagaluarparput Nuum-
miit sinerissamut siammar-
terinissap eqqarsaatigillua-
gaasup suliarinissaanut in-
atsisartunit pisinnaatinne-
qarsinnaagutta. Taamaat-
torli naalakkersuisut suli
isumaqarput Namminersor-
nerullutik Oqartussat siam-
martemeqarnerunissaat
anguniarlugu suli suliniar-
toqartariaqartoq.
- Suliffinnik Nuummiit
nunatsinni iiloqarfmnut al-
lanut siammarterinerup
inuiaqatigiit ataatsimut isi-
galugit suliassaqartitsine-
ruleraniluunniit amerlane-
rusunik isertitaqarfiulin-
ngilaq. Kisianni suliffissa-
qartitsiniarnikkut suliffiit
pioreersut agguataarneqar-
nerini sakkussaasinnaavoq
pingaartoq, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
Siammarterit allat
Naalakkersuisuttaaq akuer-
saarneqarput, tassami Siu-
mumiit Kaj Egede-p siun-
nersuutaa sisamanik im-
mikkoortortalik inatsisar-
tunit taperserneqarmat:
1) Naalakkersuisut pisin-
naatinneqassasut suliffe-
qarfmnik nussuinissamik
misissuinerminnik ingerlat-
seqqinnissamut.
2) Tassani tungavigine-
qassasoq sapinngisamik ani-
ngaasartuutaannginner-
paamik aaqqiinissat aam-
malu suliffeqarfiit naam-
massinnissinnaanikkut
ajornerulinnginnissat.
3) Nussuineq pillugu
kommuninut isumaqati-
giinniamerit piviusut aal-
lartinneqassasut.
4) Nussueqqinnissaq pil-
lugu naalakkersuisut inatsi-
sartut ukiamut ataatsimiin-
nissaanni isummernissa-
mut tunngavissanik saq-
qummiussaqassasut.
- Taamaammallu sulifle-
qarfmnik nussuinermi ani-
ngaasartuutit taamatullu il-
loqarfinni najugariligassaa-
ni ulluinnarni ingerlatsiner-
mut aningaasartuutit nali-
lersuiffiginissaat pingaar-
tuuvoq, Kaj Egede erseqqis-
saavoq.
Nuuk sianigalugu
Aqqaluk Lynge Inuit Ataqa-
tigiinneersoq nussuinissa-
mut tapersersuivoq, kisian-
nili mianersoqqusiUuni:
- Sulliviit manna tikillugu
Nuummiit iiloqarfmnut al-
lanut nussorneqameranni
misilittakkat tunngavigalu-
git sullivinnik allanik nus-
suiniarnermi sulliviit im-
mikkuullarissut salliutillu-
git nussuisariaqarpugut.
Misilittakkammi takutip-
paat sulliviit imminnut at-
tuumavissut aggulullugit
nussornaveersaartariaqar-
tut ataqatigiissumik inger-
latsinissaq taamaaliornik-
kut ajornakusoorneruler-
sinnaammat, kifTartuussi-
nerup ajornerulerneranik
kinguneqarsinnaasumik.
Kisiannili aamma Aqqa-
luk Lynge suliffeqarfinnik
siammarterinermi ingasat-
tajaartumik neriulluamis-
samut mianersoqqusivoq:
- Suliffiit nuunniarneqar-
tut tassaapput allaflut suli-
soqareersut nunaqavissu-
nik tikisitanillu. Takorloor-
neqarsinnaavoq sulisooreer-
sut smerlanersaat sullivit-
sik iluatigigunikku nooqa-
taajumeissasut. Tamanna il-
loqarfimmi nuussiviusussa-
mi sulifTissaqarnikkut qa-
noq kinguneqarnissaa eqqu-
mafligisariaqarpoq - ilima-
gineqarsinnaangilarmi
taakkunani suliflissaaleqi-
sut ikilerujussuarnissaat.
- Kommunit aningaasar-
siornikkut periarflssaalatsi-
sut sullivmnik nutaanik tu-
nisassiorfiusunillu pilertsi-
nikkkut periarflssinnissaat
aqqutissatut pitsaanerpaa-
voq. Taamaalionikkut aggu-
aasseqqiinnarata aamma pi-
suussutsinik nutaanik piler-
sitsisoqarnissaanut periar-
fissiissagatta, Aqqaluk
Lynge oqarpoq.
Sullissineq
akisunerulissaaq
Nikolaj Heinrich Issittup
Partiianneersoq sinerissa-
LANDSTINGET
mut siammarterinermut
imatut saqqummiivoq:
- KNI-p aaqqissuuteqqin-
neqarneranut atatillugu
nussuingaatsiartoqarpoq,
nussuinerullu kingorna
misilittakkat ima suli
annertutigilersimangunan-
ngikkarluartut taamaattoq
ilaatigut paasinarsereerpoq
nussuinerit Maniitsumut
Sisimiunullu iluaqutaagalu-
arlutik sullissineq tamaat
ataatsimut qiviassagaanni
pitsaanerulinngitsoq, im-
maqalu allaat KNI-mut aki-
suninnguinnarsimasinnaa-
soq.
Aammattaaq Lars Chem-
nitz Atassummeersoq
naammagisimaarinnilluan-
ngilaq:
- Ullutsinni attaveqaatit
ima pitsaatigilersimaglau-
artut ungasissutsit siomati-
gutut misinnartigiunnaarsi-
mallutik, taamaattoq pin-
ngitsoorneqarsinnaasiman-
ngilaq pisortat angalaneri
amerlanerulersimammata.
- Qitiusumik qullersat
aamma sinerissamut aallar-
tiotsisariaqartarput sulif-
fiillu siammarsimasut qul-
lersaqarfii katersuuttaria-
qartarlutik, ataatsimiissu-
tissaqartaramik.
- Taamaattumik suliffe-
qarfmnik pioreersunik nut-
seriniartoqassappat eqqar-
saatilluarlugu ingerlanne-
qartariaqarpoq, Lars Chem-
nitz oqarpoq.
1
Hjemmestyret
ua på kysten
Johan Lund Olsen giver Samuel
Knudsen fra Kangersuatsiaq ret
NUUK(KK) - Grønland
er et stort land, erkender
lederen af Inuit Ataqati-
giit Johan Lund Olsen.
Derfor er det ikke så
underligt, at Landstinget
og landsstyret i de første
15 år af hjemmestyrets
opbygning har haft van-
skeligheder med at kom-
me i kontakt med dem,
der skal styres af politi-
kerne.
- Derfor er det heller
ikke underligt, at nogle
mennesker i Grønland
føler sig som vidner til
udviklingen, sagde Jo-
han Lund Olsen, da
Landstinget gik i gang
med hans forslag om en
principdebat om udflyt-
ningen af hjemmestyrets
funktioner fra Nuuk til
kysten.
Dermed gav Johan
Lund Olsen den pensio-
nerede fanger og timelæ-
rer Samuel Knudsen fra
Kangersuatsiaq ret i den
kritik, som Samuel Olsen
fremsatte i AG nr. 35.
Samuel Knudsen var
dybt bekymret for udvik-
lingen i bygderne og for
den meget store afstand
fra bygderne til Lands-
tinget og landsstyret i
Nuuk.
Fremmedgjort
- Det er ikke sundt, at
hjemmestyret har udvik-
let sig på denne måde, si-
ger Johan Lund Olsen.
Det skaber fremmed-
gjorthed, og den fælles
forståelse for at løfte i
flok bliver udvasket.
- Det er vigtigt for
Landstinget og landssty-
ret at have hele befolk-
ningen bag sit arbejde, og
det kan vi blandt andet
V ___________
gøre ved at decentralise-
re en række af l\jemme-
styrets funktioner. På
denne måde gør vi hjem-
mestyret nærværende
for den del af befolknin-
gen, der ikke bor i Nuuk.
- Lad os aldrig glemme,
at flertallet af Grønlands
befolkning ikke bor i
Nuuk, men ude på kys-
ten, siger Johan Lund
Olsen.
Ny fase
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen var helt
på linie med Johan Lund
Olsen:
- Vi må erkende, at af-
standen mellem de fleste
borgeres hverdag og
hjemmestyret ofte virker
større end de geografiske
afstande. Der kan være
mange forklaringer på
dette problem, men den
manglende fysiske tilste-
deværelse af hjemmesty-
rets institutioner i man-
ge byer og i bygderne er
givet en del af forklarin-
gen.
- I de første 15 år af
hjemmestyret har det of-
te været nødvendigt at
opbygge de enkelte funk-
tioner i tæt kontakt med
den politiske ledelse og
centraladministrationen
i Nuuk. I de kommende
år står vi imidlertid over
for en ny fase i udviklin-
gen af Grønlands Hjem-
mestyre, hvor vi skal
konsolidere vore aktivi-
teter på præmisser, som
vi selv fastlægger. Og i
denne fase må det være
et vigtigt mål at bringe
hjemmestyrets mange
aktiviteter nærmere be-
folkningens hverdag.
Inuusuttunut * Inuusuttunut
Nuummi Inuusuttut Ataqatigiit aaltartinniarlu-
git ataatsimeersuartoqassaaq pingasunngomeq
08.06.94 nal. 19.00 STI-ip atuarfiani.
Pilersitsiniat!
PROKLAMA
Ifølge generalforsamlingsbeslutning af 18. maj
1994 er B.H. Sisimiut ApS, reg.nr. 100.654, trådt i
likvidation efter reglerne om likvidation af solven-
te anpartsselskaber.
Til likvidator er valgt advokat Carsten Højer,
Sundsmarksvej 20, 6400 Sønderborg.
Under henvisning hertil indkaldes selskabets kre-
ditorer til inden 3 måneder fra nærværende be-
kendtgørelses indrykning i til at anmelde og be-
visliggøre deres krav overfor likvidator.
Carsten Højer, advokat (H)
Sundsmarksvej 20
6400 Sønderborg
Sønderborg den 18. maj 1994.