Atuagagdliutit - 02.06.1994, Blaðsíða 13

Nr. 41 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
KAPITEL

A
r c 3E
lllulioqataavugut
Ukioq taanna Ikkatsimi inuit qulit, taava anaanaga
ukiigatta aasaanerani avu- uangalu, aamma Qarlippat-
nga aallarpugut, Toqqutta- taalik, Kunnakkut emersi-
mut Isortup eqqaanut pillu- aat. Toqquttamiilernitta ki-
ta. ngornagut taassuma anaa-
Kunnaap umiaanik taa- naga nuliartaaraa.
vunnarpugut amerlakkat- Toqqutaq inoqarfitoqaa-
taalluta: Kunnakkormiut sarsimagami illoqareerpoq,
taamani marluusunik, ua-
gullu qavanerlermut iser-
terpugut. Uaanni illutoqqat
atorneqarneq ajoraluarput,
nutaanik illuliortarlutik.
Arnat iluliortuunerusarput,
ilaannikkuinnaq angitinit
ikiorneqartarlutik. Illut ta-
makku angisaqaat, ilaquta-
riinnut arlaqartunut ataat-
sikkut inissaasaramik. Tas-
saniimmilersugulli aamma
allanik tikittoqarpoq tamaa-
niikkiartortunik, tassalu
Sapanngakkut Nusukkali-
vakkullu. Taamani Sapa-
ngaq nuliaqalersimavoq Nu-
sukkalivap aleqaanik, ate-
qartoq Eraaq, Nusukkali-
vallu nulia Qimmiartik qja-
gaara, anaanama qatanngu-
taa. Uatsiniinniaramillu il-
luli taanna ulikkaarsima-
gatsigu taava ajanneqarpoq
(allineqarpoq), tassa isuata
illuatigut uigullugu.
Nalunngikkunnarsivat
kalaallit itsaanerusoq qanoq
illulioriaaseqartut. Imaak-
kajupput: Illup qarmarnera
inerunikku qaava qisunnik
Vi deltager i bygning af et hus
Efter at have overvintret i
Ikkatseq tog vi, da det blev
sommer, sydover til et sted i
nærheden af Isortoq, der
hedder Toqqutaq.
Vi var med Kunnaks ko-
nebåd, mange mennesker:
Kunnak-familien på 10 per-
sooner, min mor og jeg, samt
Qarlippaattalik, Kunnaks
plejesøn. Efter at vi var
kommet til Toqqutaq, tog
Kunnak min mor til sin ko-
ne.
I Toqqutaq var der allere-
de to huse dengang. Det var
et gammelt bosted, og vi
flyttede ind i det nordligste
hus. Man flyttede ellers ikke
ind i gamle huse, men byg-
gede gerne nye. Det gjorde
også vi, senere hen. Husbyg-
ning var mest kvindearbej-
de, sjældent hjalp mændene
til. Vores huse var meget
store, gfordi de var bygget til
flere familier. Nogen tid ef-
ter kom der andre familier,
som også ville opholde sig
her, nemlig Sapangaqs og
Nusukkalivats. Sapangaq
var dengang gift med Nu-
sukkalivats storesøster.
Hun hed Eraaq, og Nusuk-
kalivats kone var min mo-
ster Qimmiarteq. De ville bo
sammen med os, men vi hav-
de allerede fyldt huset til
sidste plads, og derfor udvi-
dede vi det ved at lave en
tilbygning i den ene ende.
Du ved måske, hvordan
en grønlænder dengang byg-
gede sit hus. Nu skal du hø-
re: når man var færdig med
at mure siderne med tørv og
sten, lagde man bjælker som
var lige så lange som husets
bredde, som altså nåede fra
sidemur til sidemur, og der-
efter lagde man andre træ-
stykker på tværs, altsam-
men af drivtømmer. Ovenpå
disse lagde man store tørv-
stykker, især sådanne, som
var vokset langs ad en klip-
pe. Ganske vist var det van-
skeligt at skære dem af, for-
di vores spade var et åreblad
fra en konebåd. Ovenpå dis-
se strøede vi smuldret jord
over det hele og så dækkede
vi hele taget med skind, som
havde været benyttet som
det yderste lag til teltet. Og
så lagde man sten rundt om-
kring på skindet sådan, at
det ikke fjøj væk under en
storm.
Store jordstykker brugte
man også til at beklæde den
indvendige væg med, som
man fastgjorde til murene
med træpløkker. Uden på
disse, altså som det inderste,
lagde man det inderste telt-
skind med hårene indad
mod muren. Vores gulv be-
stod af flade sten.
Et hus, hvor stort det end
var, havde kun een udgang,
en husgang, altid omtrent
midt i huset. Husgangen var
meget lavere end selve hu-
set. Husgangen havde ikke
nogen egentlige døre og var
åben både ude og inde. Først
når det var rigtigt koldt,
dækkede man den inderste
ende med et skind. Hunde-
ne, som plejede at ligge i
husgangen, lunede den kol-
de luft lidt, som strømmede
ind i huset. Når det storme-
de kunne husgangen blive
fyldt med sne, eftersom der
ingen yderdør var. Så tog
man tarmskindsruden af og
gik ud den vej og skovlede
sneen væk. Det skete også,
at gulvet i husgangen efter-
hånden dækkedes af så me-
get is, at det blev meget lavt
til loftet, så huggede vi isen
væk med knive, når det blev
meget trangt at kravle igen-
nem. Isen kom fra de mange
fødder, der benyttede gan-
gen.
Husene var forsynet med
tarmskindsruder i forskel-
ligt antal, men ikke hver fa-
milie havde vinduer.
Briksen bestod af muret
tørv eller af brædder i hele
husets længde, og blev op-
delt ved ophængte sælskind
i så mange dele, som der var
familier, således at der var
en bås til hver familie. Fami-
lier med børn anbragte disse
inderst mod væggen.
Hver familie havde sine
ejendele, som i fleste tilfæl-
de var anbragt på sidebrik-
sen: lampen, kødfadet og an-
dre ting. Derudover havde
hver familie en ekstra sidde-
plads, nemlig en lille briks
ved den modsatte væg over-
for den egentlige briks. Den
kunne være så stor, at en
voksen person kunne sove
dér.
Et hus, der var så stort,
havde som regel en »næse«,
et hul i taget, lige ovenover
selve indgangen. Det kunne
lukkkes ovenfra med en
sten.
Lad mig fortælle lidt mere
om vore huse, nu da jeg er
begyndt. Som ruder brugte
man tarme af remmesæl.
Når de var frosttørrede var
de helt hvide, og derved
skulle de være mere pynteli-
ge. Så var der de lidt mørke-
re tarme, som var tørrede
om sommeren eller inde i
huset, som var syede sam-
men med de hvide sådan, at
de dannede striber. Også
maveskind af hajer, hvor det
øverste lag var fjernet og
derefter skåret tyndt, blev
brugt som ruder. De egnede
sig egentlig bedre, fordi de
var mere solide. Disse tarm-
skindsruder var kantet med
sælskind, så de kunne søm-
mes fast i husmuren med
træpløkker. Når det begynd-
te at storme, satte man træ-
stykker på tværs, for at de
ikke skulle sprænges af luft-
trykket.
Når vi skulle rejse væk fra
huset om foråret, tog man i
de fleste tilfælde taget helt
af, og når vi skulle benytte
huset igen, lagdes nyt tag
på.
I husene plejede man at
have nogle særlige »redska-
ber« - to store aflange sten,
som var sat på højkant ved
siden af indgangen inde i
selve huset. Kun de stærke-
ste mænd kunne klare disse
sten. Formålet med disse
var, at hvis en heks mistede
sin forstand og ville bruge
sine kræfter og blive farlig,
så kunne disse sten lægges
op på briksen, og så bandt
man heksen på arme og ben
til disse stene, så at hun ikke
kunne røre sig.
Det skete, at man byggede
et hus lige foran en stejl
klippevæg, og benyttede
klippen som den bagerste
husvæg. Men det var sjæl-
dent. Disse huse blev benyt-
tet af åndemanere, som ville
uddanne sig til de allerstør-
ste åndemanere. -
Ved siden af huset havde
man små forrådskamre, æl-
dre og yngre folk hver for sig
(dog ikke altid), som var
bygget med de sædvanlige
materialer, tørv og sten,
sommetider bygget ved si-
den af hinanden, eller i for-
længelse af hinanden eller
hver for sig. Store flade sten
brugtes som døre. Ligeledes
havde man depotsteder,
gemmesteder for tørret mad
og andet, væk fra huset. Dis-
se var sædvanligvis grotter,
hvor man blot murede åb-
ningen til.
aavilersortarpaat paarla-
kaatitikkanik, taakkulu
qaavisigut ilineqartarput is-
sut angisuut, pingaartumik
ujaqqat killingisa issortaat.
Tam akku anginaarniarner-
mit piiaruminaattarput,
aammami umiap iputaanik
piiaateqartaratta. Taakkua
issumik sequmissimasumik
qallertarpavut, saasarpa-
vut, taavalu amernik qalleq-
qittarlugit. Ammit qalliuti-
gisartakkavut tassa qaleq-
qat, tupiup qallequtarisima-
sai. Taakkulu ujaqqanik
matoorneqartarput.
Aamma illup iluata qar-
mai aamma issunik angi-
naakkanik qallequserneqar-
tarput, qisuminernik qar-
manut paattorlugit aalaja-
ngerneqartartunik. Taava
taakkununnga qallequsiut-
tarpavut itsat, tassa ammit
tuperisimasavut, mamingi
qallinngorlugit. Tamatigul-
lu ujaqqanik saattukujuu-
nik nateqartarpugut.
Illu qanorluunniit angiti-
gigaluartoq ataasiinnarmik
torsooqartarpoq, tamatigut
illup qeqqata missaatigut,
torsuullu illu mit atsinneru-
ngaartarput. Torsuut silam-
mut ilummullu matoqarneq
ajorput, tassa silamut am-
maannarlutik. Aatsaat qiia-
narluinnaraangat illumut
iseriaq amermik matusima-
sarpoq. Qimmit torsuun-
niittut qiianaq iserniartoq
kissaallatsittarpaat. Anor-
lillaraangalli ilaanni torsuut
apummik ulikkaartarput
m am illu tik. Taava igalaaq
peeriarlugu anilluta nivat-
tarpugut. Aamma ilaanni
torsuut naqqat nilanngori-
artorluni pukkililluinnalla-
raangat savimmik toorlugu
nilaajartarparput, kisianni
aatsaat qaalertarilluinnale-
raangatsigu, aqqutigineqar-
nerminit nilanngoriartuin-
nar tarami.
Illut amerlassutsimikkut
assigiinngitsunik igalaaqar-
tarput ilaqutariillu illumiit-
tut tamarmik immikkut iga-
laaqarneq qjorput.
Ilaanni qarmakkanik,
ilaannilu qisunnik illiseqar-
tarput, taannalu ilaquta-
riinnut aggorneqartarpoq,
amernik talulersorlugu, ta-
lusaq ataaseq ilaqutariinnut
ataatsinut. Ilaat arlaqartu-
nik qitornaqartut taakku-
ninnga kilumiititsisarput.
Taama ilaqutariikkuuu-
taartut tamarmik nammi-
nerisaminnik pigisaqartar-
put, amerlanertigut ippam-
miititaminnik, tassa iller-
mut atasumi, soorlu: Qul-
leq, niiluppik (niutsivik) al-
lallu. Kiisalu tamarmik
ingippeqartarput, ilaat ima
angitigisartunik utoqqarnit
meeqqanilluunniit siniffigi-
neqarsinnaallutik. Qangaa-
nerusoq taaneqartarsima-
galuarput ukkat, tusarpara-
lu aamma kitaani taama
taasaraat.
Illu taama angitigisoq
ilaanni ataasiinnarmik qi-
ngaqartarpoq erpertiit killi-
nga ti gut taannalu ujaqqa-
mik matoqartarpoq. Erper-
tiinik taasarpavut iserissap
qulaata qarmai, qarmalli al-
lat ilaatigut taasarniarluti-
gik eqeqqersinniit.
Igalaarineqarajupput, il-
lulersaaginnarallar langa,
taamani atortut ilaat pe-
reerniarlugit, - ussuit inalu-
gaat, qaamaavattunngorlu-
git issimut panertitat, ta-
makku lu kusanarsaaserlu-
git qernalunnerusunik
akunnilersorneqartarput,
tassa aasami illulluunniit
iluani panertitanik.
Ilaatigut igalaarineqar-
tarput eqalussuit sakiaasa
amii, qaava peeriarlugu iki-
arlugu saattunngorlugu pa-
ner ti taq. Inalukkamit qa-
jannaanneroqigami igalaaq-
qinneqaaq. Tam akku amer-
nik sinaakkuteqartarput il-
lup qarmaanut paattuiflis-
sanik. Anorlileraangat qaar-
tinneqaqqunagit qisuminer-
nik paarlatsitanik qanaar-
tortarpaat.
Illut qimalissagaangatsi-
git amerlanertigut qulaar-
tarpavut, aammali ilaanni
iserflgisussanngoraangatsi-
gik aatsaat nutaanik quli-
sarlugit.
Illut patsiseqarajupput,
tassalu ujaqqat takisuut na-
pasut, iserissap sanianiit-
tut. Taakku nakuartaan-
narnit tassunga inissinne-
qartarput. Tassaapput sil-
limmatit, ilisiitsuusoq silaa-
rulluni nukersuleraluarpat
taava taakku illermukaallu-
git ilisiitsup talii niuilu tas-
sunga qilersorneqartarput,
nikeriartussaajunnaarlugu.
Ilaanni illuliorfigineqar-
tarput ixmaarsuit saavi, tas-
sa innaarsuit illuliaminnut
kiluliullugit. Taama illulior-
tartut akuttupput, tassa
angakkunngorniartut ilaasa
poorniartut poorfigisarta-
gaat, illullu taamaattut aja-
ngiaalifllnnik taaneqartar-
put.
Illumik saniatigut neqi-
nut mingiisiveqartarput
(toqqorsiveqartarput),
utoqqaat inuusuttullu
ilaanni immikkut peqartar-
lutik, illumut attuumatin-
nagit issunik ujaqqanillu
qarmakkat, ujaqqanik saat-
tukujuunik matullit, ilaanni
uiguleriit, ilaannilu immik-
koorlutik. Taama aamma
amerlanertigut illumik qa-
ningisaatigut iliveqqiveqar-
tarput, tassa panertunut al-
lanullu pilianut toqqorsiviit.
Taamaattuliarineqarajup-
put qaarusuit, paavi qar-
maannarlugit.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
V J
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_________________/
Kapitalnedsættelse
På ekstraordinær generalforsamling den 18. maj
1994 i selskabet Simonsen & Holtz ApS, Reg.nr.
171.387, er det besluttet at nedsætte anpartskapi-
talen med nom. kr. 100.000,- til kurs 2.000 ved
udbetaling af kr. 2.000.000 til anpartshaverne,
anpartskapitalen udgør herefter kr. 400.000.
1 henhold til ASL § 46 opfordres selskabets kredi-
torer til inden 3 måneder fra nærværende offent-
liggørelse i Statstidende at anmelde deres krav.
Anmeldelse kan ske til undertegnede.
Michael Jensen, advokat
Postbox 249, 3900 Nuuk
Nuuk, den 24. maj 1994
Kapitalnedsættelse
På ekstraordinær generalforsamling den 16. maj
1994 i selskabet Grønlands Radio Center (GRC)
ApS, Reg.nr. 32.336, er det besluttet at nedsætte
anpartskapitalen med kr. 44.000,- til kurs 2975,32
ved udbetaling af kr. 1.309.140,80 til anpartsha-
verne.
anpartskapitalen udgør herefter kr. 150.000.
1 henhold til ASL § 46 opfordres selskabets kredi-
torer til inden 3 måneder fra nærværende offent-
liggørelse i Statstidende at anmelde deres krav.
Anmeldelse kan ske til undertegnede.
Michael Jensen, advokat
Postbox 249, 3900 Nuuk
Nuuk, den 24. maj 1994