Atuagagdliutit - 14.06.1994, Side 3

Nr. 44 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Siomatigut hash-imik atuisuusimasoq:
- Naggataagut
niaqulaalingajavippunga
Amap inuusuttup naggataagut sinnattoq piviusorlu
immiKkoortissinnaaj unnaaraluarpai
NUUK(PM) - Suna tam aat
ersigilerpara, allaat timera,
ilami allaat timinni aammik
taama annertutigisumik
kaaviiaartoqamer maajugi-
leraluarlugu, arnaq 28-inik
ukiulik siornatigut hash-
imik annertuumik atuisuu-
simasoq oqarpoq. Imminut
ikiliinnarlunga aaga tam aat
timinniit kuutsissinnaallu-
gu eqqumiitsunik eqqarsaa-
tigisalerpara. Aammattaaq
inummik allamik toqutsi-
nissaq qanoq ajornanngitsi-
gisisoq eqqarsaatigisalerpa-
ra. Malugisimaanngingajal-
lunga taamatut eqqarsarta-
lerama aalajangerpunga
hash-imik pujortassaarniar-
lunga. Naggataagummi im-
minulluunniit ilisarisinnaa-
junnaarama.
Arnaq niuernermik allaf-
fissornermillu ilinniartuu-
nermi nalaani hash-imik
atornerluisunngorpoq.
- 19-inik ukioqarlunga il-
luma an gutit ilaat imminor-
mat artorsartorujussuuvu-
nga. Qanittorujussuullugu
misigisimavunga, taamaam-
mallu taama inuusutsigalu-
ni toqunera paasisinnaana-
gu. Aqqutigalunga inuune-
rata ingerlaannarnissaa eq-
qarsaasersuutigisalerpara.
- Assersuutigalugu immi-
aarartoraangama ataasitu-
innarnanga marlutortarpu-
nga, imikkama aappa taas-
suma pissammagu, aamma-
lu qanorluunniit ilioraanga-
ma eqqarsaatinniitittarpa-
ra. Siornatigut oqaluttuun-
nikuuaanga hash-imik pu-
jortarluni nuannersorujus-
suusoq, erngerlungalu ikia-
roomartumik atuipiluttun-
ngorpunga.
llinniarfimminit
soraarsitaavoq
- Inuusuttut eqqarsartarne-
rannit hash assigiinngitsor-
passuartigut ulorianarneru-
jussuuvoq. Ullormut pisa-
raanni, imaluunniit ullut ta-
mangajaasa pisaraanni su-
liffimmik paarsinissaq ajor-
narsisarpoq. Uangattaaq ta-
manna misigaara, tassami
ilinniarfinniit soraarsitaa-
vunga.
- Toqunartumik sunner-
tinnerup nalaani inuuneq
soorpiarunnaartarpoq.
Namminertulli atuisorujus-
suit najuleraanni, eqimat-
tanngorluni ikinngutigiile-
raanni, inuit taakku qimaq-
qinneq ajornarsisarput.
Inuunermullu aalajangii-
suulersarpoq tulliani qaqu-
gukkut kukutseqqinnissaq.
Arnap 28-inik ukiullip ul-
lumikkut takorloorsinnaan-
ngilaa qanoq ililluni sioma-
tigut inuunerisimasani at-
tassimasinnaanerlugu.
- Atornerluinermik ueri-
artuinnartilluni imminut
tatigineq katakkiartortar-
poq. Suliffiit nalaatsorne-
rinnakkut nassaarisat taar-
serartualertarput, kisiannili
ikinngutit ornigassaajuar-
tarmata hash-imut immi-
aaqqanullu akissaqartuaan-
nartarpugut. Kisiannili
inuuneq nuanneeqaaq.
Suna tamaat
ersigilerpaa
- Hash-imik pujortassaarni-
arlunga aalaj anginngitsiar-
ninni ullormut arfinillit ti-
killugit kukutsisarpunga.
Kisiannili tamatigut allanik
kukutseqateqartarpunga.
Tassa taamanikkut immi-
nulluunniit ilis aris imajun-
naartalereerpunga, 28-inik
ukiulik oqaluttuarpoq.
- Suna tamaat ersigisaler-
para. Uannut ersigisalerpu-
nga aammalu inummik alla-
mik toqutsinissaq ajortu-
meerinissarluunniit qanoq
ajornanngitsigisoq eqqar-
saatigisalerakku annilaa-
ngasalerlunga. Naggataagut
malersorneqartutut misigi-
narsisarpoq, ilami qaam-
malluunniit isigisinnaajun-
naaraluarpara. Inuuneq er-
sigilluinnaleraluarpara.
Taamaahnerani arnaq
28-inik ukiulik aalajanger-
poq hash-imik pujortartar-
nini unitsinniarlugu.
- Niaqulaalingajavippu-
nga. Ullumikkut tamanna
nalunngilara. Qaqugukkut
sinnattornerlunga imaluun-
niit qaqugukkut pisut piviu-
suunersut immikkoortissin-
naajunnaaraluarpakka.
Taamaallunilu malugisi-
maarpiarunnaarama aalaja-
ngerpunga pujortassaami-
arlunga.
Allat ikiorusuppai
- Ullormiit uloormut taa-
maatippunga, nalunngilara-
lu atornerluininniit qima-
gunniarninni kisimiillunga.
Taamaatinnissama sapersi-
mannginneranut peqqutaa-
voq misigisimagama allanut
ikiuussinnaallunga.
Amap taassuma kommu-
nimi pinaveersaartitsiniar-
nermi siunnersorti attave-
qarfigisrmavaa, saaffigisaa-
talu tikilluaqqulluarsimal-
lugu.
- Massakkumut isumasio-
qatigiinnut ataasiinnavin-
nut, assigiinngitsorpassuar-
nit peqataaffigineqartumut
oqalugiarsimavunga, tassa-
nilu hash-imik imigassamil-
lu atornerluisuusimanera
oqalugiaatigaara. Inuusut-
tut allat uattulli atugaqar-
nissaat pinngitsoortinniar-
lugu assorsuaq ikiorusup-
pakka. Hash pillugu, anni-
kitsuarannguamilluunniit
atuinissamut mianersoqqu-
sissallunga tunngavissaqar-
luarpunga. Erngerlutik
atornerluisunngorsinnaap-
put, naggataagullu ersisun-
ngorlutik.
- Ersineq qaangerumi-
naatsomjussuuvoq, kisian-
nih aqqutissaq ataasiinnavi-
uvoq, tassaavorlu hash-ip
pinaveersaavinnissaa, ar-
naq 28-inik ukiulik AG-mut
oqarpoq.
- Ullumikkut nalunngilara hash qanoq ulorianarluinnartigisoq, taamaammat inuusuttu-
nut paasisitsiniaanermik suliaqarusuppunga.
-1 dag ved jeg, hvor giftig hash er, og jeg vil gerne hjælpe andre unge med at komme ud af
deres misbrug.(Ass./Foto: Knud Josef sen).
Tidligere storbruger af hash:
- Jeg var ved at blive sindsyg til sidst
Ung kvinde kunne til sidst ikke kende forskel på drømme og virkelighed
NUUK(PM) - Jeg blev bange
for alt, selv for min egen
krop, jeg syntes det var
ulækkert, at der flød så me-
get blod i kroppen på mig,
siger en 28-årig kvinde der
tidligere var storbruger af
hash. Jeg fik nogen underli-
ge tanker om, at jeg jo bare
kunne ridse i mig selv så blo-
det kunne flyde ud. Jeg fik
også tvangstanker om, hvor
let det var at slå et andet
menneske i hjel. Da jeg kom
til at tænke over det på et
nogenlunde ædru tids-
punkt, besluttede jeg mig
for at holde op med min
hashrygning. Jeg kunne
nemlig ikke kende mig selv
til sidst.
Kvinden var ved at tage
sig en handels- og kontorud-
dannelse, da hun kom ud i
sit hashmisbrug.
- Jeg var 19 år og havde en
frygtelig svær tid, fordi en af
mine fætre begik selvmord.
Jeg følte mig meget tæt
knyttet til ham, og kunne ik-
ke forstå at han skulle dø i så
ung en alder. Jeg blev besat
af tanker om, at han skulle
leve videre igennem mig.
- Foreksempel drak jeg al-
tid to øl, i stedet for én, den
anden var til ham, jeg havde
ham altid i tankerne, når jeg
gjorde nogen ting. Han hav-
de også tidligere fortalt mig,
at det var fedt at ryge hash,
og jeg blev meget hurtigt
bruger og storbruger af stof-
fet.
Fyret fra
lærepladsen
- Hasn er langt farligere, end
de unge tror, på mere end én
måde. Når man ryger dag-
ligt, eller så godt som dag-
ligt, bliver man ude af stand
til at passe sit arbejde. Det
skete også for mig, og jeg
blev fyret fra min læreplads.
- Så samtidig med, at man
kommer i en forgiftningstil-
stand, bliver ens sociale liv
ringere. Man søger sammen
med andre, der er storbruge-
re som én selv, så man dan-
ner kliker, der er svære at
komme ud af igen. Det der
er bestemmende i livet bli-
ver, hvornår man kan få sin
næste pibe.
Den 28-årige kvinde kan i
dag ikke se, hvordan hun
har kunnet holde sin tidlige-
re tilværelse ud.
- Efterhånden som man
kommer mere og mere ud i
misbruget, mister man sin
selvtillid. Man går fra det
ene tilfældige job til det an-
det, men vennerne var der
jo, og på en eller anden måde
var der altid penge til hash
og bajere. Men livet blev ke-
deligt.
Bange for alt
- Lige før jeg besluttede mig
for at holde op med at ryge
hash, var jeg oppe på at ryge
omkring seks gange hver
dag. Men det var altid sam-
men med andre. Det var på
det tidspunkt, at jeg ikke
længere kunne kende mig
selv, fortæller den 28-årige.
- Jeg blev så angst for alt.
For mig selv, for mine tan-
ker om, hvor let det var at
slå et andet menneske ihjel,
eller hvor let man kunne gø-
re sig selv fortræd. Man bli-
ver virkelig paranoid, til
sidst turde jeg ikke engang
kigge på månen. Jeg var
ganske enkelt skide angst
for livet.
Det var på det tidspunkt,
at den 28-årige kvinde be-
sluttede sig for, at holde op
med at ryge hash.
- Jeg var ganske enkelt,
ved at blive sindssyg. Det
ved jeg i dag. Jeg vidste ikke,
hvornår jeg drømte, eller
hvornår tingene foregik i
virkeligheden. Så på et tids-
punkt, hvor jeg var nogen-
lunde ædru, besluttede jeg
mig for at holde op med at
ryge.
Vil gerne hjælpe andre
- Jeg holdt op fra den ene
dag til den anden, og jeg var
godt klar over, at det alene
var mig der kunne klare at
komme ud af misbruget. No-
get af det der har gjort, at jeg
har klaret at komme ud af
mit misbrug, har også væ-
ret, at jeg føler at jeg kan
gøre noget for andre.
Kvinden tog kontakt med
kommunens forebyggelses-
konsulent, der tog godt imod
hende.
- Jeg har foreløbig været
med til ét seminar, hvor der
var mange forskellige delta-
gere, og jeg holdt foredrag
om mit tidligere hash og spi-
ritus misbrug. Jeg har vir-
kelig lyst til at hjælpe andre
unge, så de ikke kommer i
den fælde, jeg har været i
Der er alt mulig grund til at
advare imod hash, selv i små
mængder. Man kommer for
hurtigt ud i et misbrug, så
melder angsten sig.
- Angsten er svær at kom-
me ud af, men der er kim én
vej, og det er at holde sig fra
hashen, siger den 28-årige
kvinde til AG.
-i AG er der også plads til