Atuagagdliutit - 14.06.1994, Síða 9

Nr. 44 • 1994
9

GRØNLANDSPOSTEN
Tuttut piiuaqqusaanngiimertik iluaqutigaat
Inatsisartuni amerlanerussuteqartut tuttut eqqissisimatitaanerisa unitsinnissaat itigartippaat
Rensdyrene har haft
godt ar fredningen
Et flertal i Landstinget afviser at ophæve fredningen i utide
NUUK(KK) - Inatsisartuni
amerlanerussuteqartut tut-
tut piniaqqu saannginnerisa
unitsinneqarnissaat tamaa-
naannaq unitseqqunngi-
laat.
Ullumikkut tuuttut Qe-
qertarsuup Tunuata Ivit-
tuullu akornanni 12.700-
uupput. Siorna taamaaler-
nerani tuttut 10.300-uin-
nanngorsimapput, taa-
maammallu tuttut piniaq-
qusaannginnertik iluaquti-
gisimavaat, naak piniaqqu-
saajunnaarneq siorna atuu-
tilermat ukioq mannalu
ingerlatiinnamiarneqarmat
annertuumik akerlflersor-
neqaraluartoq.
Taamaakkaluar torli
1970-ikkunni piniarnermik
inuussutissarsiortut piuma-
saminnik piniaqqusaagal-
larnerattut, aammalu sania-
tigooralugu aallaaniartartut
amerlasuunik pisassaqarti-
taagallarnerattut amerlati-
gisunik tuttoqalernissaanut
aqqutissaq suli sivisoqaaq.
1990-imi Nassuttuumiit
Frederikshåb Isblink-ip tu-
ngaanut tuttut 20.000-iin-
nanngorsimapput, 1993-
imilu tuttut tassani ikileri-
aqqillutikk 10.300-uinnan-
ngorsimallutik.
Kisitseqqinneq
Ukioq manna martsimi
aprilimilu Peqqinnissamut
Avatangiisinullu Pisorta-
qarflk timmisartumik kisit-
sisitsivoq.
Kisitsinermi suleqataasu-
nut aabsartut piniartullu
kattuffianniit KNAPK-miit,
biologitut ilinniartumik ka-
laallimik ataatsimik kiisalu
biologeq qallunaaq uumasu-
nik kisitsinermik misilitta-
gaqarluartoq ilaapput.
1994-imi kisitsinermi paa-
sineqarpoq tuttut 12.500-
uusut kiisalu Nassuttuup
avannaani Paamiullu eq-
qaani tuttut eqimattak-
kaannguit katillugit 200-
300-uusut. Taamaalilluni
nunatta kitaani 12.700-nik
tuttoqarpoq.
1993-imi 1994-imilu tim-
misartumik kisitsinermi
tuttut 10.298-inut 12.437-
inut amerlisimapput. Taa-
maalillunilu tuttut 2.000-
inik amerleriarsimallutik.
- Taamaappammi tuttut
2000-it taakku ukiormanna
pisariniartigit, inatsisartuni
ikinnerussuteqartut Atas-
summeersut Issittullu Par-
tiianeersut oqarput.
- Naamik utaqqilaarallar-
ta, tuttummi 12.500-uin-
naagamik aallaaniarluni
ilanngartussallugit suli ikip-
pallaaqaat, inatsisartuni
amerlanerussuteqartut Siu-
munmeersut, Inuit Ataqati-
giinneersut Akulliillu Par-
tiianneersut oqarput.
Nerisaat
Taamaammallu ukioq man-
nattaaq tuttut piniaqqu-
saassanngillat.
Eqqissisimatitsinermut
peqatigitillugu Qeqertar-
suup Tunuaniit Ivittuunut
nunap naasoqassusia misis-
suiffigineqassaaq. Biologit
misissuinerminni taamaa-
lillutik n alders innaalissa-
vaat nunatta kitaani tuttu-
nik nujuartanik qanoq
amerlatigisunikk peqarner-
soq.
Namminersomerullutik
Oqartussani avatangiisinut
NUUK(KK) - Et stort flertal
i Landstinget afviser at op-
hæve fredning af rensdyre-
ne i utide.
Der er i dag 12.700 vildre-
ner i området mellem Disko-
bugten og Ivittuut. På sam-
me tid sidste år var bestan-
den nede på 10.300 rener, så
rensdyrne har haft godt af
den fredning, som trods
voldsomme protester blev
indført sidste år og fortsæt-
ter i år.
Der er dog stadig lang vej
til de store bestande af rens-
dyr, som prægede 1970’erne
og som gav mulighed for en
fri jagt til erhvervsjægerne
og en stor kvote til fritidsjæ-
gerne.
I 1990 var bestanden fal-
det til 20.000 rensdyr fra
Nordre Strømfjord td Fre-
derikshåb Isblink, og i 1993
nåede bestanden bunden
med til sammen 10.300 dyr i
dette område.
Ny tælling
I marts og april i år gennem-
førte Direktoratet for Sund-
hed og Miljø en omfattende
rensdyrtælling fra luften.
Tælleholdet bestod af en
repræsentant fra fisker- og
fangerorganisationen
KNAPK, en grønlandsk bio-
logstuderende og en dansk
biolog med stor erfaring i
dyretællinger.
Denne 1994-tælling viste
12.500 dyr samt nogle meget
små bestande på i alt 200-
300 nord for Nordre Strøm-
fjord og omkring Paamiut.
Den samlede bestand i dag i
Vestgrønland er på 12.700
rensdyr.
I de områder, hvor flytæl-
lingen er foregået både i
1993 og 1994, er antallet af
rensdyr vokset fra 10.298 til
12.437 dyr. Det giver en til-
vækst piå lidt over 2.000
rensdyr.
- Jamen, så lad os da sky-
de disse 2.000 rensdyr i år,
siger et mindretal af lands-
tingsmedlemmerne fra de to
partier Atassut og Issittup
Partiia.
- Nej, lad os vente, for
12.500 dyr er fortsat for lille
en bestand at drive jagt på,
siger et flertal af landstings-
medlemmerne fra Siumut,
Inuit Ataqatigiit og Akulliit
Partiaat.
Føden
Derfor får rensdyrene også
fred i år.
Der skal samtidig med
fredningen laves en under-
søgelse af vegetationen i det
store område fra Diskobug-
ten til Ivittuut. Derved far
biologerne mulighed for at
vurdere, hvor mange vildre-
ner der kan være i Vestgrøn-
land.
Miljø- og Naturafdelingen
i Grønlands Hjemmestyre
konkluderer i en rapport, at
nedgangen i rensdyrbestan-
den er stoppet, og at bestan-
den er i stigning. Der kan
maksimalt skydes 2.050 dyr,
hvis den nuværende be-
stand på 12.700 skal beva-
res.
Biolog Peter Nielsen me-
ner dog, at tilvæksten bør gå
til bestandens vækst og ikke
til jagt:
- Der er stadig ikke noget,
der tyder på, at bestandens
størrelse er begrænset af fø-
degrundlaget.
Med andre ord: Får rens-
dyrene fred, kan bestanden
vokse sig endnu større end
de nuværende 12.700 dyr.
Geir-fuglen
Landstinget og landsstyret
har været under meget stor
pres for at slække på fred-
ningen af rensdyr.
- Hvis vi giver lov til jagt,
inden undersøgelserne af
rensdyrene og deres foura-
geringsområder starter, vil
det blot være et tegn på,
hvor let det er at påvirke
Landstinget til at ændre si-
ne beslutninger, siger Josef
Motzfeldt, (Inuit Atgaqati-
giit).
- For Inuit Ataqatigiit er
det langt vigtigere at sikre
de kommende generationers
ressourcer frem for at høste
en flygtig popularitet. Ingen
af os nåede at opleve geir-
fuglen i Grønland. Alligevel
føler vi nok allesammen, at
udryddelsen af denne fugl
har gjort vort land fattigere.
Tamrener
Josef Motzfeldts partikam-
merat Arqaluk Lynge var
også tilhænger af en fortsat
fredning af vildrenerne i
Vestgrønland, men han øj-
nede alligevel en chance for
at komme på rensdyijagt.
Arqaluk Lynge stillede i
Landstinget forslag om tilla-
delse til jagt på tamrenerne i
Nuuks bagland.
Disse tamrener blev ind-
ført fra Nordnorge til Nuuk
kommune i 1952, og der har
siden været praktiseret flere
former for tamrensdrift.
Frem til 1972 foregik der en
traditionel samisk tamrens-
rift, som blev afløst af en
produktion af rensdyrkalve.
I 1978 overtog andelsfore-
ningen »Kapisilline Tuttu-
teleqatigiit« rensdyrene,
men foreningen har ikke
magtet at drive en rationel
udnyttelse af tamrenerne.
Resultatet har været en
voldsom tilvækst af tamre-
ner, som er gået ud over ve-
getationen i et stort område.
Tamrenerne er efterhånden
blevet vilde, og flokstørrel-
sen og fordelingen i landska-
bet er som hos vildrener.
Renerne tilhører juridisk
set stadig foreningen »Kapi-
silline Tuttutelatigiit«, og
derfor må andre ikke drive
jagt på dem. Løsningen på
dette problem er enten af få
andelsforeningen i Kapisillit
til at fungere eller at ned-
lægge den og derefter udnyt-
te rensdyrene på en anden
måde.
Nuuk kommune presser i
disse år på for at finde en
løsning, men selv om tamre-
nerne fra Kapisillit efter-
hånden er nået helt ud til
bygrænsen til Nuuk, må de
altså ikke jages i dag.
Inatsisartuni amerlanerus-
suteqartut 1994-imi tuttu-
nik eqqissisimatitsiinnar-
nissaq tapersersorpaat. Nu-
natta kitaani tuttut siorna
piniaqqusaqjunnaarnertik
iluaqutigisimavaat, taamaa-
lillutillu amerlisimallutik.
Et flertal i Landstinget fast-
holder fredningen af rens-
dyr i 1994. Bestanden af
rensdyr i Vestgrønland har
haft godt af fredningen sid-
ste år, og bestanden er i
vækst.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
pinngortitamullu immik-
koortortami naliliineq ma-
lillugu tuttut ikkiliartorun-
naarlutik amerliartulersi-
mapput. Massakkut tuttut
12.700-uusut ikilisinneqas-
sanngippata amerlanerpaa-
mik 2.050-inik tuttuttoqar-
sinnaavoq.
Taamaakkaluartorli bio-
log Peter Nielsen isumaqar-
poq tuttut amerliartussagu-
nik piniarneqassanngitsut:
- Tuttut amerliartornis-
saannut nerisaqarnerat kil-
liliisuunersoq suli iluamik
paasineqanngilaq.
Allatut oqaatigalugu:
Tuttut piniaqqusaanngik-
kunikk massakkut 12.700-
niit amerlanerulersinnaap-
put.
Isarukitsoq
Inatsisartut naalakkersui-
sullu tuttunniaqqusaan-
nginnerup sakkukinneru-
lernissaa pillugu annertuu-
mik ilungersuatinneqarsi-
mapput.
- Tamannali, nerisassa-
qassutsikkut nunap tunni-
ussinnaasaanik misissueq-
qusineq suli aallartinneqan-
ngitsorluunniit aavarsin-
naaneq inatsisartuniit am-
maanneqqassappat, taman-
na inatsisartunut nalingin-
naq isummernermik allan-
ngortinnissaanut sunneru-
minassusiannut ersiutaan-
naasussaavoq, Josef Motz-
feldt (Inuit Ataqatigiit)
oqarpoq.
- Ullumikkorpiaq iluari-
neqarnissaannarmiit kingu-
litta nangittumik uumassu-
silinnik pisassaqartuarnis-
saat Inuit Ataqatigiinniit pi-
ngaarnerujuarpoq. Isaru-
kitsup nunatsinni uuma-
suunera inatsisartuni ar-
laannattaluunniit angume-
rinngilaa. Taamaakkaluar -
toq timmissap taassuma nu-
ngunneqarsimanera nunat-
ta piitsunnguallaatigisi-
mammagu ullumikkumut
tam at ta misigisimagunar-
parput.
Tuttut nujuitsut
Aammattaaq Josef Motz-
feldt-ip par teeqataa Arqaluk
Lynge-p nunatta kitaani
tuttut nujuartat eqqissisi-
matinneqarnissaat taper-
sersorpaa, kisiannili tuttun-
niarnissamut periarfissarEi-
soraluni.
Arqaluk Lynge inatsisar-
tunut siunnersuuteqarpoq
Nuup tunuani tuttunik nu-
juitsunik aallaniarnissamut
akuersissuteqartoqarnissaa
pillugu.
Tuttut nujuitsut taakku
1952-imi Norge-p avannaa-
niit Nuummut nuunneqar-
put, tamatumalu kingorna-
gut assigiinngitsunik periu-
seqarluni tuttuuteqartoqar-
tarsimalluni. 1972-ip tu-
ngaanut saamit tuttuute-
qartarnerisa assinganik
ingerlatsisoqarpoq, tamatu-
malu kingornagut tuttut pi-
araannik tunisassiortoqa-
lerluni. 1978-imi piginneqa-
tigiit »Kapisilinni Tuttuuti-
leqatigiit« tuttut taakku ki-
ngornuppaat, kisiannili pe-
qatigiiffik taanna atorluaa-
nikkut iluanaarutaasumik
ingerlatsisinnaasimanngi-
laq.
Tamatuma kingunerisaa-
nik tuttut nujuitsut amerli-
artupiloorsimapput, taa-
maalilluni nuna annertooq
ajoquserneqarsimalluni.
Ukiut ingerianerini niyuar-
siartorsimapput, massak-
kullu tuttutut nujuartatut
inuulersimallutik.
Inatsisit malillugit tuttut
taakku suli »Kapisilinni
Tuttuutileqatigiit«-nit pigi-
neqarput, taamaammallu
piniaqqusaanatik. Ajornar-
torsiut taanna aaqqinneqas-
sappat Kapisilinni piginne-
qatigiiffik iluamik ingerla-
lertariaqarpoq imaluunniit
peqatigiiffik atorunnaarsil-
lugu tuttut allatut atorluar-
neqartussaxmgorlugit tigu-
neqarsinnaallutik.
Ukiuni makkunani Nuup
Kommunea aaqqiissutaa-
sinnaasunik nassaarniarsa-
rivoq, kisiannili Kapisilinni
tuttut Nuup illoqarfiata kil-
leqarflanut annguttalersi-
mapput, ullumikkulh pini-
aqqusaanatik.
I konkursboet
Nniuudortoq ApS, Nuuk
fteg. ur. ApS 173.455
afholdes afsluttende skiftesamling
tirsdag, den 11. Juni 1M4, kl. 10.00,
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab med en dividende på 15,097597 til sim-
ple kreditorer opgjort pr. 15. juli 1994.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 9. juni 1994.