Atuagagdliutit - 14.06.1994, Síða 10

/o
Nr. 44 • 1994
Great Greenland går af mode
Garveriet i Qaqortoq skruer gevaldigt ned for sit ambitionsniveau og udskilder
sælskindsindhandlingen i et selvstændigt selskab - Til gengæld skal salget af
pelse fordobles på tre år
Atisanik titartaasortoq Lars Hillingsøe, Parisimi najugalik,
amminik kavaqjanik kusanartunik titartaasimavoq. Kavaa-
jallu ta akku kusanartut akisuullu tuniuminaatsuummata
Lars Hillingsøe-p Great Greenland sullittarunnaassavaa.
Den kendte modedesigner Lars Hillingsøe, som bor i Paris,
har skabt nogle meget smuke pebefor Great Greenland. Det
har imidlertid været svært at sælge de Hotte - og dyre pebe,
og Lars Hillingsøe hver ikke længere modeller til Great

GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KK) - Great Green-
land står af moderæset.
Millioner af kroner, brugt
i årenes løb til udvikling af
nye pelse og en massiv mar-
kedsføring, er spilte. Hver-
ken i Grønland eller i udlan-
det er pelsene fra Qaqortoq,
hvor flotte de end er, nogen-
sinde blevet en salgssucces.
- Bestyrelsen mener, at
den hidtige markedsføring
har været korrekt, siger for-
manden for Great Green-
lands bestyrelse, direktør
Anders Brøns til AG. De
grønlandske sælskindspelse
har været med til at gøre
Grønland kendt i meget sto-
re kredse, både når vor kon-
gefamilie og når vort olym-
piske hold bærer pelse. Ti-
den er imidlertid inde til at
ændre vor strategi for mar-
kedsføring og at neddæmpe
vort ambitionsniveau.
I stedet for de dyre sæl-
skindspelse, tegner af Pari-
ser-designeren Lars Hil-
lingsøe, og det rå sælskinds-
læder, designet af det unge
talent Benedicte Utzon, vil
garveriet i fremtiden satse
på praktisk og smart overtøj
»i pagt med naturen«. Det
skal tilfredsstille både hjem-
memarkedet i Grønland og
berolige de aggressive miljø-
organisationer i udlandet.
Samtidig vil den politisk
meget følsomme og ofte ud-
skældte indhandling af sæl-
skind blive adskilt fra selve
erhvervsvirksomheden med
garveri og systue.
Skindindhandlingen skal
bevares som en hjemmesty-
reejet virksomhed, hvor
Landstinget og landsstyret
vil kunne regulere
sælskindspriserae tU de
grønlandske fangere. Garve-
riet og systuen Great Green-
land skal på længere sigt
omdannes til et aktieselskab
i lighed med en række andre
af hjemmestyrets virksom-
heder.
Det blev konklussionen
på en debat i Landstinget
onsdag den 8. juni, da en be-
tænkning fra Handels- og
Industriudvalg var på dags-
ordenen. Baggrunden for
debatten var en rapport fra
konsulentfirmaet Per
Knudsen Virksomhedsud-
vikling, der hen over vinte-
ren har kulegravet Great
Greenland.
Konsulentrapporten star-
ter med at slå fast, at Great
Greenland er en virksom-
hed, som er med til at profi-
lere Grønland i internatio-
nalt samenhæng, og samti-
dig har den stor betydning
for lokalsamfundet med sine
næsten 50 arbejdspladser i
Qaqortoq.
Landskassen har i årenes
løb måttet hjælpe garveriet i
Qaqortoq med meget store
millionbeløb. Rapporten
slår lyse toner an. I løbet af
to til tre år skal salget af pel-
se fordobles, og det vil ikke
længere være nødvendigt
med tilskud fra landskas-
sen.
Svingende indhandling
Indhandlingen af sælskind
til Great Greenland har væ-
ret meget svingende i de se-
neste år.
I 1991 indhandlede virk-
somheden 60.000 skind. I
1992 steg antallet til 80.000
skind. I 1993 dykkede ind-
handlingen til 52.000 skind.
Tidligere års erfaringer
viser, at det er meget nor-
malt med så store udsving i
indhandlingen, men denne
usikkerhed er med til at gøre
en rentabel drift vanskelig.
Sidste års bonus-system,
hvor fangerne fik et aconto-
beløb ved indhandlingen og
derefter en bonus, når
skindene var blevet vurde-
ret i Qaqortoq, har måske
også været med til at sænke
interessen for indhandling.
Der gik i mange tilfælde alt
for lang tid fra indhandlin-
gen til udbetalingen af bo-
nusen. Den 1. januar blev
den lokale indhandling gen-
indført, og Great Greenland
har i denne tid et par medar-
bejdere på kysten for at ud-
danne KNIs indhandlere til
at vurdere skindene.
Et andet problem i Qaqor-
toq er de store lagre af sæl-
skind. I øjebliket ligger der
omkring 150.000 skind på
lager, og de bedste skind er
for længst sorteret fra og
brugt i produktionen.
Landstinget drøftede i fe-
bruar et radikalt forslag til
en løsning af dette problem:
- Brænd skindene og start
på en frisk!
Det ville Landstinget dog
ikke gå med til. Det ville dels
give slemme ridser i Grøn-
lands image som et land, der
udnytter de levende res-
sourcer på en optimal måde,
og dels mente mange, at der
må være en mulighed for at
sælge skindene på den ene
eller anden måde.
To muligheder
Konsulentrapporten peger
på to muligheder for at kom-
me videre med Great Gree-
enland mod det endelige
mål: I løbet af to til tre år at
blive en virksomhed, der
økonisk hviler i sig selv.
Enten fastholdet hjem-
mestyret det nuværende be-
løb på 20 millioner kroner til
skindindhandling. Derved
vil mængden af de indhand-
lede skind, som altså var på
52.000 i 1993, være for lille
til at skabe en rentabel drift
i Qaqortoq, som derfor en-
ten må lukke eller have til-
skud fra landskassen.
Eller Landstinget træffer
en beslutning om at øge be-
løbet til skindindhandling.
Det giver flere skind, og
virksomheden vil gradvis
miste sit behov for tilskud
fra landskassen. Det øgede
beløb til skindindhandling
vil gå direkte til fangerne, og
det må samfundsøkonomisk
være bedre end at dække
underskuddet i virksomhe-
den.
Great Greenland havde i
1993 en omsætning på 11,7
millioner kroner. Ved at øge
antallet af indhanlede skind
vil det være muligt at at ska-
be en rentabel virksomhed
med en omsætning på 20 til
30 millioner kroner, siger
konsulentrapporten.
Landstinget vedtog forle-
den, at det vil stille sig posi-
tivt til en velbegrundet an-
søgning om yderligere penge
til en øget indhandling af
skind for at skabe grundlag
for en sund virksomhed i
Qaqortoq.
Konsulentrapporten an-
slår et sted mellem 60.000
og 80.000 skind som et bæ-
redygtigt grundlag for gar-
veriet, og disse skind vil kos-
te omkring 30 milioner kro-
Greenland.
ner. Landskassen skal der-
for forhøje sit tilskud til
skindindhandlingen fra 20
til 30 millioner kroner.
I dag kan der bearbejdet
50.000 til 60.000 skind i Qa-
qortoq, men ved en relativ
lille investering kan kapaci-
teten hurtigt komme op på
70.000 til 80.000 skind om
året.
To selskaber
Landstinget var også enig
med rapporten om, at den
politisk prægede afdeling,
skindindhandlingen, og den
normale produktionsvirk-
somhed, garveriet og systu-
en, skal adskilles med vand-
tætte økonomiske og politi-
ske skodder.
Derfor skal »Grønlands
Skindindhandling« etable-
res. Denne virksomhed skal
tage sig af prisforhandling-
ferne med fangerne, og det
nødvendige tilskud fra
landskassen skal kun gå til
denne virksomhed. Derved
opnår man en langt højere
grad af gennemskuelighed
end i dag, hvor Great Green-
land dækker begge områder.
Det andet selskab, Great
Greenland, der omfatter
garveriet og systuen, skal til
gengæld sænke sit ambi-
tionsniveau og dermed også
sine omkostninger ganske
væsenligt. Fra at være en
markedsføringsstyret virk-
somhed skal Great
Greenland være en resultat-
styret virksomhed.
Eller som det står i rap-
porten: - Great Greenland
skal markant sænke cigarfø-
ringen!
Ledelsen af Great Green-
land skal styrkes. Rappor-
ten foreslår, at den admini-
strerende direktør Kristian
Fleischer frigøres mest mu-
ligt til at koncentrere sig om
salgsarbejdet. Derefter skal
der ansætes en produktions-
chef til at lede garveriet og
systuen.
Lav cigarføring
Rapporten konkluderer, at
Great Greenland i de sene-
ste år har iværksat en meget
stort og flot markedsføring.
Set i relation til Great
Greenlands størrelse, om-
sætning og indtjening har
der været tale om endog me-
get store beløb, som man ik-
ke under normale omstæn-
digheder har kunnet tillade
sig.
Skal Great Greenland kla-
re sig selv om to til tre år, vil
det betyde en dramatisk re-
duktion af omkostningerne
til markedsføring. Derved
kan Great Greenland ikke
længere være et internatio-
nalt pelsmodehus, som mar-
kedsfører et modepræget
sortiment med mange mo-
deller, som hyppig bliver
skiftet ud.
Det gør heler ikke noget,
siger rapporten. Køberne
forbinder ikke Grønland,
Great Greenland og sæl-
skind med mode. Nej, de for-
binder os med noget natur-
ligt, praktisk og måske lidt
råt og barskt, som også ger-
ne må være smart. Rappor-
ten mener, at den nuværen-
de kollektion med designer-
navne som Lars Hillingsøe
og Benedicte Utzon står i et
modsætningsforhold til det
image om at være i pagt med
naturen, som Grønland el-
lers forsøger at skabe.
Designeren Benedicte Ut-
zon har isæt lavet nogle me-
get spændende tøj i læder af
sælskind. Det er flot tøj, si-
ger rapporten, men læder
har ingen som helt synlig as-
sociation til sæl eller Grøn-
land. Desuden er produktio-
nen slet ikke rentabelt i Qa-
qortoq, og derfor skal denne
produktion af læder ophøre.
I dag har Great Green-
land 32 modeller i tre stør-
relser i op til otte farver, og
i hele 1993 blev der solgt
1700 pelse. Det kan aldrig
komme til at foregå ratio-
nelt. Nogle af de mest mode-
prægede modeller er endnog
meget vanskelige at sy, og
når syerskerne i Qaqortoq
endelig har lært at sy dem,
glider modellerne ud til for-
del for nye kollektioner.
Derfor foreslår rapporten,
at Great Greenland ikke
længere behøver de mange
skift i modeller og de nye
kollektioner hvert år. Pelse
har folk trods alt i nogle år.
Derfor skal Great Green-
land fremover lave enkle,
tidløse modeller.
Great Greenland har til-
knyttet kendte designere
som Lars Hillingsøe, Bene-
dicte Utzon og Charlotte
Normann Jensen, og det
koster virksomheden en
halv milion kroner om året.
Og så har virksomheden ik-
ke engang sikkerhed for suc-
ces, fastslår rapporten, der
også på designet foreslår en
sænkning af ambitionsnive-
aet.
For fremrtiden skal »I
pagt med naturen« være slo-
ganet for Great Greenlands
pelse.
Fremtiden
Systuen i Qaqortoq kan i
dag sy omkring 2.000 pelse,
mens der i 1993 som sagt
blev solgt 1.700 pelse. Rela-
tivt hurtigt kan kapaciteten
komme op på 3.500 pelse, og
ved at indføre 2-holdsskift
kan Great Greenland sy
5.000 til 6.000 pelse. Der
kræver blot et øget salg.
Derfor foreslår rapporten,
at der skal stiles mod en for-
dobling af salget i Grønland,
som i 1993 var på fire mil-
lioner kroner, i løbet af de
næste to til tre år.
Salget i Danmark er ifølge
rapporten pinligt lavt, især
på baggrund af den massive
markedsføring. Salget i
Danmark, der i 1993 var på
fem millioner kroner, skal
derfor også fordobles i løbet
af de næste tre år.
Omsætningen i Grønland
og Danmark skal om tre år
følge rapporten være på 16
til 18 milioner kroner. Sam-
tidig skal der satses på de
nære markeder som for ek-
sempel Tysklansd med en
omsætning på tre til fire mi-
lioner kroner. Derved vil
den samlede omsætning i
1996 blive på 20 millioner
kroner, og det vil ifølge rap-
porten ikke længere være
behov til landskassetilskud
til Great Greenland.
I løbet af de næste fem år
vil det ifølge rapporten være
realistisk at stræbe efter en
omsætning på 30 millioner
kroner og et overskud på op
til to millioner kroner.
Det er optismistiske to-
ner, som konsulentrappor-
ten slår an. Bestyrelsen for
Great Greenland skriver da
også i sin kommentar, at det
kan blive meget vanskeligt
at nå en omsætning i Great
Greenland på 30 millioner
kroner i 1998. Men det er et
forsøg værd.
Landsstyremedlem for
Handel og Industri Ove Ro-
sing Olsen siger, at den æn-
drede stategi for Great Gre-
enland kan være gennem-
ført inden nytår.
Garveri
På et punkt er rapporten på
kollissionskurs med Lands-
tinget.
Rapporten siger, at isbjør-
ne, ræve, moskusokser,
rensdyr og ikke mindst lam
er til stor gene for en ratio-
nel drift af garveriet, og
garvningen af disse skind
skal ske et andet sted. Great
Greenland skal specialisere
sig i sælskind.
- Den går ikke, siger
Landstinget. Indtil der fin-
des andre indhandlings- og
bearbejdsningssteder i
Grønland er Great
Greenland forpligtiget til at
modtage skind fra andre dyr
end sælerne.
Bestyrelsen for Great
Greenland består af forman-
den Anders Brøns, Nuuk,
næstformanden Preben
Larsen, Nuuk, samt Peter
Beck, Nuuk, Torben Bra-
brand, København, Per
Brinksjord, Qaqortoq, An-
thon Siegstad, Sisimiut, og
Lise Egede Helelund, Nuuk.
Rapporten foreslår, at
denne bestyrelse bliver skif-
tet ud med en lille handle-
kraftig bestyrelse.