Atuagagdliutit - 14.06.1994, Side 14

Nr. 44 - 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Alfred Jakobsen, konsulent
for ICC Grønlands Regiona-
le Kontor (Ass./Foto: Loui-
se-Inger Kordon)
Den amerikanske lov om be-
skyttelse af havpattedyr
(Marine Mammal Protec-
tion Act - MMPA) medfører
på en række områder re-
striktioner for grundlæg-
gende menneskerettigheder
- man kunne endda hævde,
at den krænker visse grund-
læggende menneskrettighe-
der; Givet er, at den medfø-
rer en indblanding i en bæ-
redygtig og retfærdig udvik-
ling i Arktis.
USA er ved forskellige lej-
ligheder efter Golf-krigen i
1991 blevet beskrevet som
»Verdens Politimand«, fordi
landet råder over og anven-
der nogle af verdens bedst
trænede soldater med et
indgående kendskab til
avanceret krigsførelse.
USA er også kendt som en
af de mest fremtrædende
menneskerettighedsfor-
kæmpere verden over. USA
har, som nok alle ved, i de
seneste mange år angrebet
verdens mest folkerige na-
tion, Kina - med den største
gruppe af »potentielle for-
brugere« - for ikke at give
borgerne ytringsfrihed.
Hermed søger USA at åbne
døren tål Kina for sine eks-
portprodukter, for eksempel
Coca-Cola.
Men samtidig med at USA
Kommentar
Af Alfred Jakobsen, konsulent for ICC Grønlands Regionale Kontor
MMPA - En lov der krænker
menneskerettighederne
kraftigt støtter de grund-
læggende menneskrettighe-
der, ignorerer USA en af si-
ne egne love, som medfører
krænkelser af grundlæggen-
de menneskerettigheder,
nemlig MMPA
Denne lov blev vedtaget i
1972 og pålægger inuitterne
i Grønland, Canada, Alaska
og Chukotka meget kraftige
restriktioner, når det gæl-
der vor interesse i en ratio-
nel og bæredygtig udnyttel-
se af havpattedyrene - men
dette til trods er loven aldrig
blevet anfægtet igennem of-
ficielle kanaler. Hvorfor ik-
ke? Måske fordi vi altid har
kunnet sælge vore produk-
ter fremstillet af havpatte-
dyr, fortrinsvis til Europa.
Men det europæiske marked
for pelse og andre produkter
svækkedes i slutningen af
70eme for til sidst at biyde
sammen i midten af 80eme.
For inuitterne i Grøn-
land, Canada, Alaska og
Chukotka er naturaløkono-
mi fortsat hovedindtægts-
kilden for mange familier i
de fleste samfund i disse om-
råder i Arktis. Sælskind har
i mange år generelt været
det vigtigste produkt i for-
bindelse med familiernes
pengeindkomst. Især i
Grønland har sammenbrud-
det af det traditionelle, euro-
pæiske sælskindsmarked
haft katastrofale følger for
Grønlands samlede økono-
mi. Derfor vil denne kom-
mentar fortrinsvis koncen-
trere sig om Grønland. Den-
ne kommentar er et bidrag
til vore bestræbelser på at
åbne nye markeder for vore
produkter, fortrinsvis frem-
stillet af dele fra havpatte-
dyr fanget af fangerne,
kunsthåndværk fremstillet
af vore kunsthåndværkere,

at komme i kontakt
med
inc
KONTAKT OS
REKLAME
Annonce

ANNONCETEGNING
TIL:
A.G. / Grønlandsposten
Kisaq - Skibsmagasin
Suluk - Flymagasin
Radio Reklamer
Sportens årbog
og nun.
^pmoncering i de
icr:
v/Svend Aage Svalberg W. 2 50 46 Fax: 2 50 47
Mobil 77 853 Box 853 Nuuk
varer fremstillet af vore tra-
ditionelle sælskindssyersker
og andre producenter, som
anvender dele af havpatte-
dyr.
Baggrund
Hvaler, sæler og landpatte-
dyr såsom rensdyr har altid
været og vil altid være de
vigtigste fødevarer for lokal-
befolkningen i Grønland.
Der er ingen egentlige alter-
nativer td en bæredygtig og
retfærdig udvikling i Grøn-
land. Det var også havpatte-
dyrene, som førte andre
handelsfolk til Grønland,
hvor de i de sidst par hund-
rede år har fanget hvaler
frem tU oprettelsen af den
Internationale Hvalfangst-
kommission og dens for-
gænger.
Grønlands strategisk vig-
tige beliggenhed var en af de
afgørende faktorer for USA,
da landet gik ind i 2. Ver-
denskrig og på denne måde
åbnede det grønlandske
samfund mod vest. Det ame-
rikanske luftvåben etablere-
de adskillige luftbaser, hvor-
af én stadig styres af det
amerikanske luftvåben
nemlig Thule Basen. Den
betragtes fortsat som en af
de bedst strategisk beliggen-
de luftbaser tU beskyttelse
af amerikanske interesser.
Men åbningen af det grøn-
landske samfund mod re-
sten af verden har inspireret
lokalbe folkningen i Grøn-
land til at engagere sig i »po-
litisk« arbejde. Åbningen af
det grønlandske samfund
har dermed udløst et ønkse
hos lokalbefolkningen om at
starte en modernisering af
den fangerbaserede natura-
løkonomi.
Andre faktorer, som også
spillede en væsentlig roUe
for moderniseringen af fan-
gersamfundet, var industri-
fiskeriet efter torsk og laks.
Det første erhvervsfiskeri
efter torsk begyndte i
1920’erne, hvor de lokale
fangere fiskede fra kajakker
og små både, og udviklede
sig frem til begyndelsen af
80’erne, hvor torskebestan-
den udenfor fjordene for-
svandt.
Erhvervsfiskeriet efter
laks begyndte i slutningen
af 50’erne og var det mest
rentable fiskeri for lokalbe-
folkningen frem tU midten
af 70’erne hvor fangsterne
begyndte at falde. 11992 un-
derskrev Sammenslutnin-
gen af Fiskere og Fangere i
Grønland, KNAPK, en afta-
le om et midlertidigt og to-
talt stop for erhvervsfiskeri
efter laks. En af parterne i
denne aftale er den amri-
kanske naturorganisation
National Fish and WUdlife
Foundation - NFWF. Disse
to typer fiskeri var sæsonbe-
stemte aktiviteter, hvor de
fleste fangster normalt blev
landet i de 2 - 4 sommermå-
neder, men de gav fiskerne
en indtægt, de kunne inve-
stere i ny teknologi og ud-
styr. Derfor var sælerne,
hvalerne og landpattedyre-
ne de vigtigste næringskil-
der, som gav familierne kød
tU vinteren.
Men resdyrbestanden er
af forskellige årsager er fal-
det drastisk i de seneste år,
hvorfor det Grønlandske
Hjemmestyre har været
tvunget tU at indføre et mid-
lertidigt jagtforbud, der
trådte i kraft i 1993. Rensdy-
rene forsynede mange fiske-
re og fangere med kød fra
land og gav husholdninger-
ne frisk kød tU de lange vin-
teraftener.
Der er altså i øjeblikket et
midlertidigt jagtforbud mod
rensdyr, et 2 års laksestop
og intet torskefiskeri af væ-
sentlig økonomisk betyd-
ning. Dermed står mange fi-
skere og fangere i mange lo-
kalsamfund over for ar-
bejdsløshed af ubestemt va-
righed. Det er derfor altaf-
gørende at finde alternati-
ver. Og et af alternativerne
er at søge at åbne nye mar-
keder i den nye verden, mod
vest.
MMPA - en
handelshindring
Som tidligere nævnt er na-
turaløkonomien i Grønland
fortsat for mange familier
en af de vigtigste måder at
skaffe fødevarer på. Sælerne
spUler en vigtig roUe i denne
forbindelse.
Sælskind har altid været
og vU altid være et vigtigt
biprodukt af denne del af
fangsten. Derfor skal bipro-
dukterne fra denne natur-
ressource enten anvendes
eller gå tU spUde i ordets
bogstaveligste forstand.
Desværre er sælskind ved at
blive et spUdprodukt i Grøn-
land, eftersom hovedmarke-
det for sælskind er brudt
sammen. Det var derfor na-
turligt, at KNAPK søgte at
udvikle nye markeder for
dette naturprodukt. På
langt sigt vU det moderne
Grønlands kulturelle basis
være truet, hvis der ikke
længere er et marked for
produkter af denne art. Hel-
digvis har amerikanerne
gennem National Fish and
WUdlife Foundation tUbudt
at hjælpe laksefiskerne i
Grønland med at finde alter-
native indtægtskUder.
National Fish and WUdli-
fe Foundation tilbød et be-
grænset tilskud tU fiskere i
Grønland tU brug for udvik-
ling af alternativer. Et af de
mest indlysende alternati-
ver er fremme af salget af
sælskindsprodukter fra
Grønland tU andre lande,
deriblandt også USA
Men det er vanskeligt at
udvikle et nyt marked i
USA, fordi MMPA forbyder
handel i USA med dele, der
stammer fra havpattedyr.
På denne måde udgør
MMPA automatisk en han-
delshindring for produkter
fremstUlet af vore fangere,
dygtige kunsthåndværkere
som arbejder med dele fra
havpattedyr, sælskindssyer-
sker og andre fra områderne
i Arktis - produkter som vil-
le kunne gavne turister og
andre.
Situationen er nu denne:
På den ene side står
KNAPK, NFWF og Atlantic
Salmon Federation, som er
interesserede i at sikre, at
den vUde bestand af laks
overlever, og som aUe øn-
sker at finde alternativer for
laksefiskerne i Grønland. På
den anden side står den kun-
stige handelshindring, der
ensidigt er etableret af USA,
og som forbyder import af
sælskindsproduk- ter af en-
hver art i form af kommerci-
eUe varer tU USA
Konfiskationer er
beviser
Det er i dag forbudt at im-
portere produkter, beklæd-
ning eUer andre varer frem-
stUlet af dele fra havpatte-
dyr tU USA, undtagen dele
tU videnskabelig brug.
Der gælder også meget be-
grænsede undtagelser for
indbyggerne i Alaska, så de
kun må fange og anvende
havpattedyr tU eksistensfor-
mål og således må fremstUle
kunsthåndværk og bekæld-
ning samt handle med varer
fremstUlet af dele fra hav-
pattedyr.
Men på trods af dette har
amerikanere og andre, som
har forsøgt at importere be-
klædningsgenstande frem-
stUlet af sælskind, andre
sælskindsvarer og kunst-
genstande fremstillet af an-
dre havpattedyr tU USA,
fået disse varer konfiskeret i
tolden.
AUe de konfiskerede varer
er opført i en årsrapport,
som også viser de konfiske-
rede varers sammensætning
og materialer. Ifølge listen
over konfiskerede varer på
det »vigtigste indrejsetold-
sted« i det nordøstlige USA i
1993 er der mange varer
fremstUlet af sælskind. Ud
fra beskrivelsen af disse va-
rer, er det meget sandsyn-
ligt, at disse varer stammer
fra Grønland, det er endog
muligt, at alle varer stam-
mer fra Grønland.
Denne lov medfører med
andre ord meget kraftige re-
striktioner for købere i USA
og andre steder, som ønsker
at købe produkter fremstU-
let af dele fra havpattedyr og
importere dem til USA. Det
må være meget irriterende
og frustrerende for de ame-
rikanske turister, som ven-
der hjem fra en tur nordpå
med souvenirs fra ljerne
samfund, at de må se disse
værdifulde varer blive konfi-
skeret af det amerikanske
toldvæsen.
I dette tilfælde er forbude-
ne under MMPA klare ek-
sempler på krænkelse ikke
blot af de grønlandske lokal-
samfunds ret tU at udvikle
og drage fordel af deres na-
turressourcer, men også de
enkelte amerikaneres ret tU
at udtrykke sig frit i valget
af beklædning. Det forhind-
rer også amerikanerne i at
benytte deres købekraft tU
at støtte en bæredygtig og
retfærdig udvikling i Grøn-
land og andre steder i Ark-
tis. Og det på trods af, at de
forskellige sælbestande i
Nordatlanten, herunder og-
så de grønlandske farvande,
ikke trues af rovdrift - be-
standene er med andre ord
ikke opført som truede un-
der CITES.
Et andet aspekt er, at
USA rent faktiske modar-
bejder en bæredygtig udnyt-
telse af naturressour- cerne
gennem begrænsningerne i
MMPA Husk at størstede-
len af fangsterne/landinger-
ne af havpattedyr i vore om-
råder kun er til eksistensfor-
mål, og at biprodukterne
heraf netop er sælskind,
hvalknogler eUer stødtæn-
der fra disse dyr. Når USA
ikke tillader, at disse pro-
dukter inføres i USA for-
hindrer USA rent faktisk di-
rekte, at vi anvender disse
produkter rationelt. Dette
er naturligvis helt uantage-
ligt, eftersom USA er et af
de lande, som har under-
skrevet Rio Erklæringen,
der fremmer en bæredygtig
udvikling.
Men et andet aspekt af
dette er, at vi, inuitterne fra
Grønland, Canada, Alaska
og Chukotka, i de sidste tu-
sinder af år har udviklet vor
kultur fortrinsvis baseret på
havets ressourcer, deri-
blandt også havpattedyrene,
og har været og fortsat vil
være interesserede i at
handle med biprodukter af
vore fangster af disse dyr
uden at true disse arters
overlevelse. Og derfor har vi
ret til at anvende disse res-
sourcer ud fra de økonomi-
ske, sociale eller kulturelle
rettigheder og interesser, vi
har i henhold til Menneske-
rettighedserklæringen. Men
disse rettigheder krænkes
også af MMPA.
Det er urimeligt, fordi re-
striktioner af denne art er i
strid med den verdensopi-
nion, der kommer til udtryk
i Rio Erklæringen og Agen-
de 21. Det er urimeligt, fordi
USAs politik er at støtte en
bæredygtig udvikling ver-
den over. Det er urimeligt,
fordi USAs politik krænker
grundlæggende menneske-
rettigheder. Det er uantage-
ligt, fordi lokalbefolkningen
i Arktis ikke lår mulighed
for at udvikle deres eget øko-
nomiske grundlag og på
denne måde sikre udviklin-
gen af deres egen kultur.
Arbejdet med at ændre
MMPA har været i gang si-
den årsskiftet. Inuitterne
følger denne proces med stor
interesse, eftersom envher
beslutning vil påvirke
inuit-samfundene, deres
rettigheder og deres mulig-
heder i fremtiden. For vore
børns skyld mener vi, at ti-
den nu er inde til, at den
amerikanske regering fjer-
ner de handelshindringer,
der skyldes MMPA, og som
krænker såvel vore rettighe-
der som amerikanske for-
pligtelser og amerikansk po-
litik.
Fornyligt har Senatet og
Repræsentanternes Hus i
USA forhandlet sig frem til
en lempelse af de eksisteren-
de restriktioner omend me-
get begrænset, således at
Inuitterne i Chukotka, Ala-
ska, Canada og Grønland nu
kan udveksle gaver og pro-
dukter fremstillet af dele fra
havpattedyr.