Atuagagdliutit - 21.06.1994, Blaðsíða 12

Nr. 46 • 1994
Nr. 46 • 1994
73
72
GRØNLANDSPOSTEN
GRØNLANDSPOSTEN
Bødkerværstedet i Nuuk
åbner nu som museum
Bødkerfaget var af afgørende betydning for den
grønlandske eksport
NUUK(PM) - Det første
bødkerværksted i Nuuk, der
blev opført omkring 1850,
har gennegået en restaure-
ring og bliver åbnet som et
museum for bødkerhånd-
værket i juli.
Bødkerværkstedet i
Nuuk var placeret et andet
sted end i dag, da det blev
opført første gang, fortæller
direktør for Grønlands Na-
tionalmuseum og Arkiv,
Emil Rosing til AG. Det lå
længere ude ved den lille
landtange i Kolonihavnen,
og huset var større end i dag.
Det brændte omkring 1920,
og man flyttede nogen af
murene til den nuværende
placering tæt ved Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv.
Bødkerværkstedet har
gennemgået en restaurering
igennem det seneste halvan-
den år, såvel indvendigt og
som udvendigt. Museet har
haft konserveringstekniker
Torben Holst fra det danske
nationalmuseet til at re-
staurere tønder, høvlebæn-
ke og meget andet værktøj,
der hører bødkerhåndvær-
ker til. I alt har museet om-
kring 150 forskellige gen-
stande fra bødkerværkste-
der rundt omkring i landet.
Torben Holst har i løbet
af de to måneder, han har
været her skilt værktøjet fra
hinanden, fjernet rust og
imprægnieret de forskellige
dele.
Alle byer havde
bødkere
Udstillingen i det gamle
bødkerværksted i Koloni-
havnen i Nuuk vil foruden
alle slags værktøj og udstyr
også være fyldt med oplys-
ninger om håndværket og
fotografier, der skildrer ar-
bejdet, taget af Grønlands
første fotograf, John Møller.
- Bødkerfaget blev et
håndværk i Grønland i be-
gyndelsen af1700-tallet, for-
tæller Emil Rosing til AG.
Hollandske og danske hval-
fangere fartede til Grønland
på jagten efter det dyrebare
hvalfedt. Håndværket som
bødker har haft stor betyd-
ning for samfundet, fordi
eksporten var så afhængig
af faget. Alle byer og større
bygder havde et trankogeri
og dertil hørende bødker-
værksted. Det blev ligefrem
forlangt, at handelschefen
skulle have en bødkerud-
dannelse.
- Trannet sammen med
leveren fra hajerne var de
vigtigste eksportvarer den-
ang, og disse råstoffer blev
rugt tU fremstilling af sæ-
be, parfume og creme.
EmU Rosing fortæller og-
så, at der foruden præste-
studerende var flest bødker-
lærlinge, der tog tU Dan-
mark på videreuddannelse.
Det viser også lidt om, hvor
vigtig håndværket har væ-
ret for samfundet.
Hele landets museum
En del kunstnere og kunst-
interesserede i Nuuk har
haft en underskriftindsam-
ling i gang for at protestere
mod, at bødkerværkstedet
bliver inddraget som perma-
nent udstillingslokale for
bødkerfaget.
Dertil siger direktør for
Nationalmuseet og Arkivet,
EmU Rosing, at huset er
bedst egnet tU at blive et
bødkermuseum.
- Kunstnere i Nuuk vU
inddrage lokalet til deres
forskellige udstillinger. Vi
skal dog ikke glemme, at Na-
tionalmuseet er hele Grøn-
lands museum og derfor
skal arbejde med aktiviteter
med relevans for hele lan-
det. Kunstnerne i Nuuk har
i forvejen et lokale tU deres
rådighed på museet, som de
kan bruge tU forskellige ud-
stUlinger, slutter EmU Ro-
sing.
Nuummi napparsivik siulleq 1850-ip missaam sananeqarsimavoq, taamanili silarpasinne- Det første bødkerværksted blev bygget omkring 1850. Den lå længere ude ved den lille
rusumutinissitaalluni. Illu siulleq 1920-kunniikuallammat qammaasa ilaat maanna inissi- landtange ved kolonihavnen. Efter huset brændte i 1920-erne Hk man flyttet nogen af
simaffigisaanut nuunneqarput. murene til den nuværende placering. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Aanaveersaanermi sannatit saviminertallit tamarmik manngertorniiarneqarput aanaveer-
saammullu kininn eqarlu tik.
Værktøjet blev skilt fra hinanden, lik (jernet rust og de forskellige dele blev imprægnieret.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
'H "'tf: ■* i ■ '
^ - /■ \
Aanaveersaasartoq Torben Holst Nunatsinni Katersugaasivimmi qaammatini marlunni
nappartanik, nappqjat qapiarfiinik, sannataannik atortuinillu allanlk aanaveersaanermik
suliaqarpoq, tamakkulu napparsivik ammarpat takuneqarsinnaassapput.
Konserveringstekniker Torben Hobt fra det danske nationalmuseum har restaureret tøn-
der, høvlebænke og meget andet værktøj i to måneder. Genstandene vil blive udstillet når
bødkerværkstedet åbner som museum. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Napparsivitoqaq katersugaasivittut
ammalerpoq
Nuummi napparsiviusimasoq nappaj at suliaat pillugit
saqqummersitsivittut julimi ammameqassaaq
NU UK (PM) - Nuummi nap-
parsiviusimasoq ukioq
1850-ip missaani sanaaq
maanna Uuarsaanneqareer-
luni nappajatut sulineq pU-
lugu saqqummersitsivittut
julip ingerlanerani ammar-
neqassaaq.
- IUu napparsivik maanna
in issis imaffimmini nappar-
neqartinnani silarpasinne-
ru su miikkaluarpoq nuun-
n gu amut qaninneruUuni,
taama Nunatta Katersugaa-
sivissuani Allagaateqarfia-
nUu direktøri EmU Rosing
AG-mut oqarpoq. SiuUer-
mik Ulu annerusimagaluar-
poq kisianni 1920-ikkunni
ikuallammat qammaasa ilai
maanna toqqammavianut
nuunneqarput Ululu nap-
paqqinneqarluni.
Napparsiviup Ulutaata
Uuarsaanneqarnerata sani-
atigut aamma nappartat,
atortut allat aamma nappa-
jat sannataat uUumikkut pi-
gineqartut aanaveersaasar-
tumit, Torben Holst-imit,
aanaveersaartinniarlugit
suliarineqarput qaqugorsu-
armut pigin eqarsinnaan-
ngorlugit. Nappajat sanna-
taat assigiinngitsut katersu-
gaasivimmi pigineqartut
150-it missaanmipput, savi-
minerlallillu saviminertaat
peerlugit manngertorniiar-
neqarput aanaveersaam-
mullu kininneqarlutik.
Illoqarfiit tamarmik
nappajaqartitersimap-
Eut
apparsivimmi saqqum-
mersitaq ammarneqarpat
sannataasimasut saniatigut
paasissutissat assigiinngit-
sut aamma kalallip assilii-
sup siullup, John MøUerip,
nappajat sulinerannit assiU-
sai ilannguUugit saqqum-
mersinneqassapput.
- Nunatsinni nappajatut
sulineq 1700-kut aallartin-
neranni aallunneqalerpoq,
taamani hollandimiut aam-
mami qaUunaat arfanniat
nunatsinnut orsunnannia-
leruttortut, EmU Rosing
AG-mut oqaluttuarpoq. Su-
liaq assut inuiaqatigunnut
pingaaruteqarsimavoq nu-
natta avammut tuniniaane-
ranut attuumassuteqarami.
Nunatsinni Uloqarfiit ta-
marmik aamma nunaqarfiit
annerit uutiteriveqarsimap-
put napparsiveqarsimaUu-
tUlu, aamma nappajaaneq
ima pingaartinneqartigisi-
maaq niuertorutsit pinngit-
sooratik nappajatut ilinni-
arsimanissaannik piumaffi-
gineqartarsimaUutik.
- Orsoq avammut tunisat-
ta pingaarnersarisimavaat,
aammami eqalussuit tingui,
taamani qaqorsaasiorner-
mut, tipigissaasiornermut
creme-liornermUu atorluar-
neqartarsimammata.
EmU Rosing-ip ilanngul-
lugu oqaatigaa taamani ka-
laallit Danmarkimut ilinni-
ariartortartut qjoqit pala-
sinngorniat saniatigut nap-
paj anngorniat DanmarkUi-
artinneqartartut. Taman-
nalu aamma suliap qanoq
pingaaruteqartigisimanera-
nut ersiutit ilagaat.
Naak qanittukkut
Nuummi eqqumutitsulior-
tut eqqunuitsuliornermUlu
soqutigisallit arlallit atsio-
qatigullutik napparsiviup
aalajangersimasumik nap-
pajat suliaat pUlugu saq-
qummersitsivittut atorne-
qarnissaa isortartoqartikka-
luaraat, katersugaasivimmi
direktøri EmU Rosing isu-
maqarpoq napparsivitoqqap
Ulutaata taama atorneqar-
nissaa tuUuunnerpaasoq.
- Nuummi eqqumutsuli-
ortut saqqummersitsiner-
nut assigiinngitsunut ator-
niarlugu naammagittaalliu-
teqaraluarput, kisianni pui-
gorneqassanngilaq Kalallit
Nunarput tamaat sinnerlu-
gu katersugaasiviugatta,
taamalu eriagisassat nunat-
sinni piffin ni assigiinngitsu-
neersut maani suliassaralu-
tigit tamanut takusassiari-
nissaat. Eqqumutsuliortut
katersugaasivimmi inimi al-
lami saqqummersitsinissa-
minnut periarfissaqarareer-
put EmU Rosing naggasii-
voq.
1940-kut naalemeranni imaluunniit 1950-ikkut aallartilaartut Nuummi napparsiviup sda-
taani nappqjat assingat. Saamerlermiit Krbtian Amonsen, Villy Johnsen, Edvard Poulsen
talerperliuvorlu Ado Holm. (Ludvig Johnsen-ip assiutaa).
Fire bødkere foran det gamle bødkerværksted i Nuuk Billedet er taget i slutningen af
1940-erne eller i begyndelsen af 1950-erne. Fra venstre er det Krbtian Amonsen, Villy
Johnsen, Edvard Poulsen og Ado Holm.(Billedet er i privat eje).