Atuagagdliutit - 21.06.1994, Blaðsíða 16

Nr. 46 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Mianersoritsi!!!
Lars Dahl, EVU-mi ilinniartoq,
Qaqortoq
Siullermik erseqqissaatigis-
savara una allagara ullu-
mikkut pissusiviusut tun-
ngavigalugit isumaliuutser-
suutigigakku.
Piniartut, piniartuaqqat,
aalisartut, aalisartuaqqat
kiisalu saniatiguugaralugu
pinialuttartut m aannakko r-
piaq kiisalu piflissaq qanin-
nerusoq ungasinnerusorlu
eqqarsaatigalugu mianer-
sorluinnartariaqarput aam-
malu nalimmatsertariaqa-
lerput aalisartuunerup pini-
artuunerullu anersaava uki-
orpassuarni inuuniutitut
pinngitsoorneqarsinnaan-
ngitsutullu ingerlassima-
sarput nungutitaassanngip-
pat.
Tam atu mani tunngavi-
gaara, ukiuni kingulliune-
rusuni ullumikkullu naa-
lakkersuisutta tassan-
ngaannaq naqitsisutut ta-
matsinnut iliuusaat anni-
laarnartutut taasinnaasara,
tassa uumasut aalisakkallu
ataasiakkaarlugit maannak-
kut piniaqqujunnaagaat aa-
lisaqqujunnaagaallu »Im-
maqa taamatut oqaanna-
raanni ajunnginneruvoq«
eqqarsaatigalugit.
Suut taasinnaavagut:
Kapisillit piniaqqusaajun-
naarnikuupput, imaluun-
nimmi tunisaajunnarni-
kuupput.
Maannakkut eqalunniar-
neq malersorneqalerpoq,
pufiatit atoqqusaajunnaar-
put, qassuser8ornerlu suka-
terneqarpoq. Eqaluullu akia
apparaluttuinnarpoq.
Puisit amii tuneqqusaa-
junnaarsinneqartalerput,
aammalu neqaa, orsualu
iluamik tunitsivissaqanngil-
lat.
Qilalugamiarneq ajornar-
siartorpoq, ilimagissavar-
pullu ukiuni qaninnerusuni
sakkortuumik naalakkersu-
isut iliuuseqarumaarput.
Tuttu nniarneq inerteq-
Kingumunaasiit inats is ar-
tut minnerunngitsumik
naalakkersuisut annertune-
rusumik inuttaasut ani-
ngaasatigut atugaqarnerat
qivianngiivillugu aningaa-
sarpassuamik annertussu-
silinnik kr. 8 mio. missingi-
nik saniatigut aningaasaa-
teqareersunut atukkiussi-
nerat Sisimiuni illuutileqa-
tigiit »Amerlormiut« akuer-
saaruminaatsippaat. Isuma-
qarattami ullumikkut pis-
susiviusut aallaavigalugit
nalilersueqqissaarneqarta-
riaqartoq ilumut ullormiik
ajornartorsiutaalersimasut
inuillu suliffimminni inissi-
simanertik tunngavigiin-
narlugu naalakkersuisunik
taamatut tusaaniarneqar-
nerat Amerlormiuniik aku-
ersaameqarsinnaanngillu-
innarpoq.
»Amerlormiut« illuutile-
qatigiit nammineq aningaa-
saliillutik 80-ikkut qeqqata
missaani aningaasarsiorneq
pitsaasumik ingerlagallar-
mat innuttaasunut naner-
qutaavoq, ilimagissavarpul-
lu tuttut piniagaalerpata su-
kannersumik naalakkersui-
sut aaliangiijumaartut.
Umimmaat piniarneqar-
sinnaalemikuugaluarput,
kisiannili »mii immaqalu
neqaa iluamik tunitsivissa-
qanngillat. Asulilu oqalut-
tuusaarneqaannarpoq tå-
rn akku pillugit. Takoreerpa-
gullu amii Kangerlussuarmi
eqqaraat ikuallallugillu.
Appat piniarneqartarneri
sukaterneqarnikuupput,
nungulermatagooq.
Suummitaava tullin-
tuutaanngitsumik illutaar-
simasut - ullumikkut aali-
sameq minnerunngitsumil-
lu aningaasarsiorneq pissu-
taalluni ajoraluartumik ila-
qutariit amerliartuinnartut
najukkatik qimattariaqaler-
simavaat allamik periarfls-
saqannginnamik - naak ilu-
ngersorlutik inuiaqatigiin-
nilu nanertuutaanngitsu-
mik illutaarsimagaluarlutik
- namminneq illutaarniale-
ramik aningaasarpassuar-
nik katersatik aningaasaliis-
sutitillu taamaalillutik
annaasariaqarsimallugit.
Assersuutigalugu ullu-
mikkut Sisimiut Uloqarfiani
ullut inoqanngitsut 20 mis-
saani amerlassuseqarput ili-
magineqarsinnaallunilu suli
amerlanerusut qimanne-
qamissaat. »Amerlormiut«
arlaatigut qanoq annertuu-
mik iliuuseqarniartarsima-
galuarput uflumanna tikil-
lugu qanoq kinguneqanngit-
sumik. Tassami isumaqa-
ratta arlaatigut naalakker-
suinikkut qanoq iliortoqar-
nguuppat? Immaqa kanas-
sut!
Takuat! Landstingimut
ilaasortat naalakkersuisullu
qanoq oqaluppat? Ippassaa-
ninnguakkumut allaat
ataatsimiinnerminni? Radi-
okkut tusarnaarpagut. Ta-
marluinnarmik suaartarni-
arsaripput qulaani pineqar-
tut ikiorniarlugit, taperser-
sorlugit aammamitaava
suut annippaat? Soortoq?
Aappagu Landstingimut qi-
nersisussaagatta.
Eqqaamajunnarsivarsilu
asasakka kalaaleqatikka, ki-
pat ullumikkut ilaqutatiip-
passuit najukkatik suli atta-
tiinnarsinnaassagaluara-
mikkit.
Taamaattumik siullermik
inatsisartut/naalakkersui-
sut aperiniarpagut - inuit
massakkut najugaqareersut
imatullu aningaasatigut
atugassarititaasut iluanni
inuusut sooq taakkua salliu-
tinneqarnersut - massak-
kummi illorpassuit qiman-
neqarsimasut realkredit-
imik tiguneqarsimasut qa-
noq iliorneqarnissaannut
eqqarsaasersortoqarnerlu-
ni?
Paasisinnaalluarparpu t
realkredit-imiik illutaarni-
artunut ullumikkut politi-
kkerilersimasaa. Kisialli ul-
lumikkut paasivarput ajor-
nartorsiut inuiaqatigiit ani-
ngaasaataat atorlugit ilua-
millu ajornartorsiutiviit aal-
laaviginagit taamatut atuk-
kiinerat annernarpoq aku-
ersaaruminaatsuullunilu.
ngullermik Landstingimut
qinersineqalermat ukiut si-
samat matuma siorna qi-
neqqusaartut partiit tamar-
mik, qinegassangortittut ta-
marmik suummitaava
oqaatsit annippaat? Aalisar-
tut, aalisartuaqqat, piniar-
tut, piniartuaqqat kiisalu
assigisaasa atugarissat pil-
lugit. Eqqaamaqaarpullu
taamanikkulli qanoq atuga-
risaat ajorsereertigisut ar-
tornareertigisuUu.
Kisiannili qanoq pisoqar-
simanersoq takoreerparput,
soorlu qulaani taakkartuk-
kakka assersuutaalluarsin-
naasut.
Taamaattumik immitsin-
nut illersorniassagutta, so-
qutigisaqatigiit, kattufllit
soorlu KNAPK, KNAPP-lu,
Saniatigooralugu Pinialut-
tartut Peqatigiiffii assigi-
saallu tamakkiisumik taper-
sersorniartariaqarpagut ta-
maviaarneranni. Naalak-
kersuisuunngitsut, taakku-
mi misigissutsitigut atuga-
risatigullu killilimmik paa-
sisimasallit nalunngilagut.
Naggataagut eqqaaqqiin-
narsinnaavara, aappaagu
Landstingimut qinersisus-
saavugut, maannakkullu qi-
neqqusaartut suaartaatile-
reerput aalisarneq piniar-
nerlu pillugit. Taamaattu-
mik kalaaleqatikka; misigis-
sutsitit atugarisatillu eqqar-
saatigilluaqqaarlugit qiner-
sigina siunissaq eqqarsaati-
galugu.
Kalaaleq mianersorit!
Piniartut, piniartuaqqat, aalisartut, aalisartuaqqat kiisalu
saniatiguugaralugu pinialuttartut maannakkorpiaq kiisalu
pifTissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu
mianersorluinnartariaqarput aammalu nalimmatsertaria-
qalerput aalisartuunerup piniartuunerullu anersaava uki-
orpassuarni inuuniutitut pinngitsoorneqarsinnaanngitsu-
tullu ingerlassimasarput nungutitaassanngippat, Lars
Dahl, EVU-mi Qaqortumi ilinniartoq allappoq. (Ass.: Knud
Josefsen)
Ataatsimoorusssamik iUoqamermik
politikkeqanngmneq pillugu
Poul Kreutzmann, Tage Lennert, Peqatigiiffik Amerlormiut
sinnerlugu
Bolig i Qaqortoq
Prs. Benediktesvej B 1306
Byggeår: 1989-1990 Bruttoareal: 104 m2
Høj beliggenhed med meget flot udsigt over byen og fjorden. Indeholder: 2 vær., forgang,
gang, fyrrum, marmorbadevær. m. gulvvarme. Sovevær. med udgang til terrasse, køkk.
og vinkel-stue med udgang til terrasse, stor indhegnet have. Huset indeholder endvidere
stor kummefryser og vaskemaskine i fyrrum. Microovn, varmluftsovn, kogeø samt
opvaskemask. i køkk.
Pris :1.200.000,- Henv. efter kl. 18.00
Udbetaling : 295.000,- på tlf. 3 70 74
Turisme i Grønland, rejse 6/5 -13/5-1994
Inge Frederiksen
Der er flere ting, der skal
strammes op, hvis man øn-
sker turismen fremmet i
Grønland.
Allerførst Grønlands Rej-
sebureau København:
Man udbyder rejser på Se-
nior Pas med begrænsede
rejsetidspunkter uden at gø-
re opmærksom på, at man
har færdigpakkede rejser,
der rent faktisk kan gøres
billigere.
Dernæst Ilulissat: Vi var
Senior Pas-rejsende, der fik
anvist værelser i udkanten
af byen ca.1/2 times gang op
ad bakke fra Hotel Hvide
Falk.
Havde tilsagn om lejlighe-
der med tekøkken lige ved
siden af hotellet. Der var in-
gen rengøring (der sad tykke
kager med fluer i vinduer-
ne).
»Hvide Falk« lovede os af-
hentning med taxi, men
glemte os af og til - ligesom
vi ikke i starten fik besked
på at få en taxi-regning, der
ville blive betalt af hoteUet.
Der var ikke telefon, så vi
havde ikke mulighed for at
rekvirere taxi selv.
Den dag, vi skulle med
Grønlandsfly til Uumman-
naq, stod vi fra kl.09.30 og
ventede på hotellets chauf-
før, der skuUe køre os til
lufthavnen. (Det forlød, at
han drak kaffe). Han kom
kl.10.00, hvor vi skuUe have
været fremme til check-in.
Kl.10.07 var vi i lufthavnen
og fik af Grønlandsfly at vi-
de, at vi kom for sent og blev
afvist. Vi var seks personer -
de to kom med. Dagen efter
fik vi at vide, at der havde
været fire ledige sæder i fly-
et.
Afvisningen bestod, at vi
brugte det meste af den dag
på at få ordnet vores videre
rejse, og at vi jo mistede en
dag i Uummannaq.
Her var Lars Thorning,
Grønlands Rejsebureau, en
uvurderlig hjælp for os. Re-
sultatet blev, at vi blev boo-
ked ind på et fly kl.08.00 næ-
ste morgen (ubekvemt tids-
punkt).
Og for at gøre ulykken
fuldstændig var det meget
tåget omkring Uumman-
naq, da flyet skulle lande.
Vi var selvsagt ikke begej-
strede ved tanken om endnu
en mistet dag i Uummannaq
og evt. at skulle tilbage til
Ilulisst. Men kaptajnen, der
vidste, at vi var blevet afvist
dagen før, gjorde en virkelig
professionel indsats, idet
han kredsede i ca. 20 min. og
fik flyet ned. Og glæde var
vi.
Vi havde to dejlige dage i
Uummannaq, hvor vi på
hundeslædeture fik et godt
indblik i grønlændernes bar-
ske hverdag, samt glæde ved
samværet med fangerne.
Ligeledes fungerede alt til
stor tilfredshed for os på Ho-
tel Uummannaq, hvor Arne
Niemann sammen med ko-
ne og søn står ved roret.
Det reddede vores rejse at
opleve Uummannaq.
Men har fornemmelse af,
at Grønlandsfly ikke biyder
sig om turister og her ville
statuere et eksempel.
Det er ikke morsomt som
turist at blive gidsel p.g.a.
modstridende interesser.
Man fornemmer, at der er to
hold i Grønland - et for og et
imod turisme.
Det er ret så dyrt at rejse
i Grønland (og dejligt, når
det går, som det skal). Men
en oplevelse som denne
fremmer afgjort ikke lysten
til at gentage eksperimen-
tet.