Atuagagdliutit - 21.06.1994, Blaðsíða 15

Nr. 46 • 1994
75

GRØNLANDSPOSTEN
Norgemiut aningaasarsiutigalugu arfanniaqqilerput
Greenpeace Norge akerlilersuerujussuamissamik kakumissaarisoq
All.: Naja Poulsen, Trom-
80
Ukioq manna tikaagullinni-
arnamissaq Norgemi naa-
lakkersuisut akuersaarlugu
nalunaarutigaat. Naak ar-
fanniarnermut ataatsimiiti-
taliaq IWC norgemiut tikaa-
gullinnialemissaannik aku-
ersissuteqanngikkaluartoq,
arfanniat ukioq manna
189-inik tikaagullittassinne-
qarput. Ukioq manna tikaa-
gulhttassiissutigineqartut
katillugit 301-inik amerlas-
suseqarput, ilisimatusaati-
galugu tikaagullinniartut
immikkut 112-inik aamma
pisassinneqarmata. Taa-
maalilluni ukioq manna
norgemiunut tikaagullittas-
siissutit siorna pisassiissu-
taasunut naleqqiullugit 29-
nik amerlanerupput.
Norgemi naalakkersuisut
siornali namminersuutiga-
lugu aningaasarsiutigalugu
tikaagullinniartitsilernerat
IWC-mit akuersaarneqann-
gilluinnaraluarpoq, taamat-
toq Norgemi aarleqqutigine-
qanngilaq soorlu USA-p
niueqateqaqqusinnginnis-
samik qunusaaruteqarsin-
naanera Norgemiut arfan-
niarnermi komissær-iat
Karsten Klepsvik Norgep
avannaani avisimi Nordly s-
imi apersorneqarluni oqar-
poq ukioq manna IWC-p
Mexico-mi ataatsimiinnera-
ni Norge arfanniarneq pillu-
gu an gu saqarluarsimasoq.
Klepsvik-ip angusatut pit-
saasutut isigaa ilisimatu-
saatigalugu arfanniartarne-
rup IWC-mit akuersaarne-
qalernera, qularnanngitsu-
minngooq ukiut pingasut
qaaniuppata norgemiut ar-
fattassinneqartalernissaa-
nik kinguneqartussamik.
- Malunnaatilimmik siua-
riarneqarnera misigaarput -
IWC-p ataatsimiilernera
sioqqullugu neriuutigisan-
nit annerusumik. Aamma-
mi tupaallaatigissagaluar-
para ukioq manna norge-
miut arfannialernerat pis-
sutigalugu USA akerliler-
suilissappat, Karsten Kleps-
vik ilaatigut taamatut oqar-
poq.
Norgemi oqartussaasut
aalajangiussimavaat atlan-
tikup avannaata kangiani ti-
kaagulleqassutsip navianar-
torsiotitaannginnera, naak
IWC-p ilisimatuunut komi-
te-ani ilaasortat ilaasa ta-
maani tikaagulleqassutsi-
mik nalunaarsuutit qularu-
tigisariaqartutut naliliifflgi-
galuaraat oqarlutillu norge-
miut kisitseriaasiat naam-
maginanngitsuusoq. Qular-
tut eqqoriaanerat naaper-
torlugu atlantikup avannaa-
ta kangiani tikaagulliit
53.00-it missinginiipput
amerlassusiliinerli manna
tikullugu akuersaarneqarsi-
masoq malillugu tikaagulliit
87.600-t tamaani uuma-
suupput. Tikaagulleqassut-
sip akerleriissutaaleriasaar-
nera pissutaalluni ukiaru
november/decembarimi
IWC-mi ilismatuut Trom-
sø-mi ataatsimiittussann-
gorput, kisitseriaaseq nu-
taamik naliliiffigissallugu.
Akerlilersuiniat
Greenpeace Norge nunanilu
allani arfanniarnermik
akerlilersuisut norgemiut
aningaasarsiutigalugu ar-
fanniaqqilernerat pisamer-
missut aku ersaarumanngil-
luinnarpaat maannalu aar-
lerisaarutigalugu akerliler-
suillutik assinngitsunik
iliuuseqaqattaalemissartik.
- Nunani allani attaveqar-
flvut inappavut norgemiut
arfanniarnerat sukumiisu-
mik malunnaatilimmillu
akerlilersoqqullugu, Green-
peace Norgep akerlilersui-
nermi pisortaa Geir Wang-
Andersen NTB-mut taama
oqarpoq.
Taassumali erseqqissu-
mik saqqummiukkusunngi-
lai akerlilersuilluni iliuuse-
riniakkat sorpiaanersut.
Geir Wang-Andersen-ili isu-
maqarpoq manna tikaagul-
littassiineq IWC-mit najoq-
qutassiissutinut uniuuttoq
innersuussutigalugulu at-
lantikup avannaata kangia-
ni tikaagulleqassutsip oqal-
lissutaanera
- Tikaagulleqassutsip qu-
larnartoqarnera oqallissu-
taatillugu norgemiut kisitsi-
sit ikinnerpaafili aallaaviga-
lugit qanoq iliuuseqartaria-
qaraluarput. Tikaagulleqas-
suseq pillugu kisitsisit saq-
qummersut ikinnerpaat
tuungaviliisussaasuuppata
tikaagullik ataasiinnarluun-
niit pisarineqartariaqann-
gikkaluarpoq, Geir Wang-
Andersen Greenpeace Nor-
ge-meersoq taama oqarpoq.
Kisitsineq akisunerpaaq
Norgemi oqartussaasut
ukiut kingulliit m arluk ilun-
gersupiloorput nunani ta-
malaani arfanniartarnerup
paasineqarnerulemissaa
anguniarlugu. Maanna nor-
gemi ilisimatuunit pilersaa-
rutaalerpoq atlantikup
avannaata kangiani aatsaat
taama sukumiitigisumik ti-
kaagullinnik kisitsisoqar-
nissaa. Kisitsinermut aap-
paagu pisussatut pilersaa-
rutaasumut 18 millioner
kronit atomeqarnissaat
siunniunneqarpoq, Naalak-
kersuisut Oslomiittut anin-'
gaasaliinissamut akuersis-
sappata.
18 millioner kronit amer-
lanersaat arfanniat isertita-
qaatigilluartussaavaat, ar-
Greenpeace Norge nunanilu allani arfanniarnermik akerlilersuisut norgemiut aningaasar-
siutigalugu arfanniaqqilernerat pisarnermissut akuersaarumanngillumnarpaat maannalu
aarlerisaarutigalugu akerlilersuillutik assinngitsunik iliuuseqaqattaalemissartik. (Asseq
toqqorsivimmit/Arkivfoto)
Greenpeace Norge og den øvrige internationale opinion mod hvalfangst vil som sædvanlig
ikke tolerere den kommercielle h valfangst, der nu er startet igen i Norge, og varsler allerede
om store aktioner imod den.
fanniutit inuttallu attartor-
nerinut akiliutaasussaam-
mata. Naatsorsuutigineqar-
poq arfanniutit arlalippaa-
lussuit arfernik kisitseqa-
taanissaat, upemaaru ti-
kaagulleqarlualernerata na-
laani kisitsineq aallartippat.
Tikaagullinnik kisitseq-
qinnissamut pissutaavoq pi-
sassiisarnermi najoqqutas-
saq suliareqqitaq (RMP)
IWC-mit akuerineqareerlu-
ni atuutilersussaammat.
- Najoqqutassaq taanna
malillugu ukiut tallimat
qaangiukkaangata kisitsiso-
qartartussaavoq, tikaagulle-
qassutsip qanoq innera ma-
liinaafilginiarlugu. Taa-
maaliunngikkutta najoqqu-
tassaq taanna malillugu pi-
sassiissutit ingerlaannarlu-
tik ikililemeqartussaapput,
norgemiut arfanniarnermi
kommissæriat Karsten
Klepsvik avisimi Nordlys-
imi taama oqarsimasutut is-
suarneqarpoq.
Norgep eqqaani tikaagul-
linnik kisitsinissami ilann-
Naak ar fanniarnermut ataatsimiititaliaq IWC norgemiut
tikaagullinnialernissaannik akuersissu teqanngikkaluartoq,
arfanniat ukioq manna 189-inik tikaagullittassinneqarput.
(Asseq toqqorsivimmit/Arkivfoto)
gullugu kisitsifliusussaavoq Selvom hvalfangstkommissionen IWC ikke har givet tilla-
Jan Mayen-ip kitaata imar- delse til norsk hvalfangst, får de norske hvalfangere endnu
taa. engang lov til at skyde 189 dyr.
Norge atter igang med
kommerciel hvalfangst
Greenpeace Norge opfordrer til hårdere aktioner
Af Naja Paulsen, Trom sø
Den norske regering har nu
givet grønt lys for årets sil-
depiskerfangst. Og selvom
hvalfangstkommissionen
IWC ikke har givet tilladelse
til norsk hvalfangst, får de
norske hvalfangere endnu
engang lov til at skyde 189
dyr. Den samlede kvote for
sildepiskerfangsten i Norge
bliver i år på 301 dyr, da den
såkaldte videnskabelige
fangst har sin egen kvote på
112. Dermed er kvoten for
årets fangst øget med 29 fle-
re dyr i forhold til kvoten for
1993.
IWC har på ingen måde
velsignet den kommercielle
fangst, som den norske rege-
ring på eget initiativ har åb-
net op for sidste år, men
man frygter ikke, at eksem-
pelvis et land som USA vil
true med sanktioner. Den
norske hvalfangstkommis-
sær Karsten Klepsvik siger
til den norske avis Nordlys,
at Norge har opnået nogle
fremskridt i hvalfangst-
spørgsmålet under årets
IWC-møde i Mexico. Kleps-
vik begrunder sine udtalel-
ser med, at IWC har sagt god
for at acceptere hvalfangst
på videnskabeligt grundlag,
og han mener, at udviklin-
gen peger i retning af, at
IWC vil være i stand tU at
fastsætte kvoter for norsk
fangst om tre år.
- Vi har oplevet et betyde-
ligt fremskridt - større end
det jeg håbede på, inden
IWC-mødet startede. Jeg
ville også blive overrasket,
hvis vi får protester fra USA
på grund af norsk hval-
fangst i år, siger Karsten
Klepsvik.
Norge fastholder, at der
ikke er fare for bestanden af
nordøstatlantiske sildepi-
skere, selvom en kreds i
IWC’s videnskabelig komite
under årets møde har meldt
tvivl om bestandens størrel-
se og påstået, at den norske
tællemetode ikke er god
nok. Tvivlerne antager nu
bestanden for at være på
53.000 dyr mod den hidtil
godkendte bestand på
87.600 dyr. Denne pludse-
ligt opståede uenighed om
bestandens størrelse giver
nu anledning til et forsker-
møde senere på året, idet
IWC’s hvaleksperter vil tage
til Tromsø i Nordnorge i no-
vember/december i år for at
vurdere tællemetodeme.
Varsler om kamp
Greenpeace Norge og den
øvrige internationale opi-
nion mod hvalfangst vil som
sædvanlig ikke tolerere den
kommercielle hvalfangst,
der nu er startet igen i Nor-
ge, og varsler allerede om
store aktioner imod den.
- Vi vil anbefale vore in-
ternationale kontakter at
trappe aktionerne imod
norsk hvalfangstbetragte-
ligt op, siger kampagneleder
Geir Wang-Andersen i Gre-
enpeace Norge til NBT.
Han vil dog ikke konkreti-
sere hvilke aktioner, som vil
komme. Men Geir Wang-
Andersen mener, at en fast-
sættelse af en kvote i år, er
et brud på principperne i
IWC og henviser tU diskus-
sionen om sildepisker-be-
standen i nordøstatlanten.
- Så længe der er usikker-
hed om antallet af bestan-
den, burde Norge forholde
sig til det laveste anslåede
tal. Hvis man skal forholde
sig til det laveste tal, så kan
man slet ikke fange et ene-
ste dyr. Derfor er det meget
overraskende, at Norge vil
tillade kommerciel hval-
fangst i år, siger Geir
Wang-Andersen fra Green-
peace Norge.
Dyreste tælling
De norske myndigheder,
som i de sidste to år har
brugt megen energi på at op-
nå en bedre forståelse for
norsk hvalfangst overfor
omverdenen, planlægger nu
at gennemføre den hidtil
største og dyreste tælling af
bestanden af sildepiskere i
nordøstatlanten. De norske
forskere vil nemlig bruge 18
millioner kroner til denne
tælling, som er planlagt til
næste år, hvis regeringen i
Oslo giver bevillingen.
Størstedelen af de 18 mil-
lioner kroner vil gå til hval-
fangerne for leje af fartøj og
mandskab. Man regner
nemlig med, at en større flå-
de vil blive indsat i projek-
tet, når den bedste sæson
for sildepiskerfangst starter
til foråret.
Grunden til en ny tælling
er, at man vil anvende den
reviderede forvaltningspro-
cudure (RMP’en), som IWC
nu har godkendt.
- Proceduren er den, at vi
hvert femte år må på togt
for at følge, hvordan bestan-
den udvikler sig. Modellerne
til denne procedure er byg-
get sådan op, at kvoterne au-
tomatisk vil blive mindre,
hvis vi ikke gør det, siger
den norske hvalfangstkom-
missær Karsten Klepvik til
avisen Nordlys.
Tælleområdet for den
norske sildepisker-bestand
er udvidet til også at omfatte
den vestlige del af Jan May-
en.