Atuagagdliutit - 08.09.1994, Síða 7

Nr. 69 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
7
Kattusseqatigiit tupaallatsitsinnaapput
Akulliit Partiiat taaguunneqarluaqqissappat Atassutip folketing-imi ilaasortaatitaqarfigisani
annaasinnaavaa
NUUK(KK) - Kattusseqati-
giit Siumut Ataqatigiit pi-
lersinneqarnerisut pinga-
sunngornermi septemberip
21-iani folketingimut qiner-
sinissaq allanngortilluin-
nameqarpoq.
Kattusseqatigiit qallu-
naat Folketingianni kalaal-
linut inissarititaasut mar-
luk tamakkeriaannaavaat,
kisiannili aamma qinersi-
sartut qinigassanngortittut
arlaata aqqa aUannagu par-
tiip aqqa kisiat immersuif-
fissamut allallugu taasineri
atunngitsoortinneqartarpa-
ta taasinernik annaasaqa-
ngaatsiarsinnaallutik.
Kalaallit Nunaanni qiner-
sisarnerni kingullerni qini-
gassanngortittup aqqa al-
lannagu partiip aqqata al-
lanneqartarnera nalingin-
naaleriartuinnarsimavoq,
kisiannili folketingimut qi-
nersinermi kattusseqatigiit
taamatut taaneqarsinnaan-
ngillat.
Kattusseqatigiit piler-
sinnneqarneranni qinigas-
sanngortitaat sisamat kisi-
miittutut qinigassanngor-
tipput, taamaalillutillu par-
tiinik tunuliaqutaqaratik
qinigassanngortillutik.
Taamaammat taasiner-
mut immersugassaq akueri-
neqassappat atit sisamat ar-
laat, tassa Peter Grønvold
Samuelsen, Hans Pavia Ro-
sing, Arqaluk Lynge ima-
luunniit Kista Lynge Høegh
allattariaqarpoq.
Qinigassanngortittup aq-
qa partiip aqqanut taarsiul-
lugu allattariaqarnera Atas-
sutip Akulliillu Partiiata
ajornartorsiutiginngilaat.
Taakkumi partii tunuliaqu-
taralugu qinigassanngortit-
sipput, taamaammallu par-
tiip aqqa imaluunniit qini-
gassanngortittup aqqa al-
lanneqarsinnaallutik.
Kisiannili Akulliit Partii-
ata ajornartorsiutigisinnaa-
saa annikitsuaaraarsuuvoq.
Partiip qinigassanngortita-
tuaraa siulittaasoq Bjarne
Kreutzmannn, taamaam-
mallu taassuma aqqa ima-
luunniit partiip aqqa allan-
neqaraluarpalluunniit Bjar-
ne Kreutzmann kisimi taa-
guunneqartussaavoq. Taa-
maalillunilu qinersinermi
nalilersinnaalissavaa nam-
mineq nuannarineqarneru-
nerluni imaluunniit partii
Kalaallit Nunaanni nuanna-
rineqarnerusimanersoq.
Atassutip qinigassan-
ngortitai pingasut tassaap-
put Otto Steenholdt, Lars
Chemnitz aamma Aqqalo
Abeisen, taakkunanngalu
ataaseq Atassutip taaguun-
neqarluarneratigut qinigaa-
niartussaavoq aammalu
taaguunneqarluarniartus-
saalluni.
Assersuut
Pingasunngornermi sep-
temberip 21-iani unnuap
qeqqata missaani Kalaallit
Nunaanni taasinerit kisin-
neqareerpata, Rigsombudi
kisitsisinik agguisaqattaa-
lissaaq.
Folketingimut ilaasortaa-
titassat inissinniarlugit
D’hondt-ip aggueriaasianik
taasaq atorneqassaaq.
D’hondt-ip aggueriaasia
atorlugu partiinut kattusse-
qatigiinnulluunniit taasine-
rit amerlassusii siullermik
1-imik avinneqassapput
aappassaannillu 2-mik avin-
neqassallutik.
Tusaannarlugu paasiumi-
naakkaluartoq pisariitsua-
rarsuuvoq.
Assersuutigeriartigu ki-
ngullermik Kalaallit Nu-
naanni qinersinermi, tassa
6. juni 1993-imi kommunini
qinersinermi kisitsisit allan-
ngunngillat. Siumut Inuit
Ataqatigiillu taaneqarnerisa
amerlassusii kateriarlugit
kattusseqatigiinnut tunnni-
uteriartigik. Taamaalilluni
taamani qinersinerup iner-
neri imaalissapput:
Kattusseqatigiit 57,4 pro-
cent.
Atassut 25,5 procent.
Akulliit Partiiat 9,1 pro-
cent.
Kisitsisinik agguineq
Kisitsisit taakku aallaq-
qaammut 1-imik averiarti-
gik, taava imatut inerneqa-
lissapput:
Kattusseqatigiit 57,4.
Atassut 25,5.
Akulliit Partiiat 9,1.
Tamatuma kingornagut
kisitsisit 2-mik avissavagut,
taava imatut inerneqalis-
sapput:
Kattusseqatigiit 28,7.
Atassut 12,3.
Akulliit Partiiat 4,6.
Folketingimut qinersi-
nermi qinigassanngortittut
marluk iserniartussaapput,
kommuninilu qinersinermi
kingullermi kisitsisit atus-
sagutsigit kattusseqatigiit
amerlanernit taaguunne-
qarsimapput: siullermeer-
nermi 57,4 procentinit aap-
passaanneernermilu 28, 7
procentinit.
Taamaalillunilu Kattus-
seqatigiit inissarititaasut ta-
makkerpaat. (Kisitsisit
marluk taakku ersarinneru-
sunngorlugit naqippagut,
aaqq.)
Atassutip ilaasortaatita-
qarfigisani, 1977-imiilli Otto
Steenholdt-imit ilaasortaaf-
figineqarsimasup pissarsia-
reqqissaguniuk 30 procentit
missaanni taaguunneqarta-
riaqarpoq. Taamaattoqas-
sappallu Kattusseqatigiit
taaguunneqarnerminni 60
procentit qaangissanngilai,
taamaanngippammi Kat-
tusseqatigiit marlunnik
isertitaqassapput.
Ilimanarpallaanngilaq
Akulliit Partiiat Folketing-
imut isertitaqassappat Bjar-
ne Kreutzmann-ip taasisui
kingullermik taasisunit pi-
ngasoriaatinngortariaqar-
put, tassa 1993-imi kommu-
nimi qinersinermi 9,1 pro-
centinit taaneqarpoq aam-
malu 1991-imi inatsisartu-
nut qinersinermi 9,5 pro-
centinit taaneqarluni.
Ajornartorujussuus-
saaq, nammineerluni taama
nassuerpoq. Taamaammal-
lu uggoraa Atassutip Akul-
liit Partiiat kattusseqatigiu-
manngimmagu, taamaalil-
lunimi arfininngornermi
septemberip pingajuani saq-
qummiussinermisut folketi-
ngimi kalaallinut inissariti-
taasut aappaata pissarsiari-
neqarnissaa qulakkeerne-
qarsinnaagaluarmat.
- Paasinninnerput malil-
lugu Atassutimmi aamma-
loortumik partiip salliutin-
neqarnera, nunatsinni qi-
nersisorpassuarnut pitsane-
rusussaagaluaq pinngilaa,
Bjarne Kreutzmann oqar-
poq. Akulliit Partiianniit
malugeqqipparpullusooq
Atassummi siornatigut ma-
lugisarsimasarput tassa
amigaataasoq ullumikkut
pisunik paasinninnissaq
akisussaassusermillu misi-
gisimanerup amigarnera.
- Periarfissat minnruler-
sorinaraluartut nakangana-
ta qineqqusaassaagut suli-
assaq pimoorullugu tunnga-
viusumik isumagisatta ilaat
tunngavialugu, tassalu inui-
aqaatigiinnut kalaallinut
pitsaanerusussaq anguniar-
lugu.
Nalominartorpassuit
Kisiannili immaqa borgerli-
git qularuteqarfigissallugit
tunngavissaqanngilluinnar-
poq.
Kalaallit Nunaanni folke-
tingimut qinersinermut
kommunini qinersinerni ki-
sitsisit nuuginnavillugit
tunngavigineqarsinnaan-
ngillat. 1993-imi kommuni-
ni qinersinermi qinersisar-
tut 70,9 procentii taasiar-
torsimapput, kiisalu 1990-
imi folketingimut qinersi-
nermi qinersisartut 59,8
procentiinnaat tasiartorsi-
mallutik. Kommunini qi-
nersinermi illoqarfinni pis-
sutsit arlallit eqqarsaatigi-
neqartarput, kiisalu folketi-
ngimut qinersineq nuna ta-
makkerlugu naalakkersui-
nermut tunnganerusarluni.
Aammattaaq 1990-imi fol-
ketingimut qinersinermi ki-
sitsisit 1994-imi qinersinis-
samut assersuutigissallugit
tunngavissaqanngilaq, taa-
manimi Akulliit Partiiat pi-
lersinneqarsimanngimmal-
luunniit.
Aamma 1991-imi inatsi-
sartunut qinersinermi kisit-
sisit tunngavigisinnaanngi-
lagut, taamanimi Akulliit
Partiiat aatsaat siullermeer-
luni qinigassanngortitsivoq.
Qinersinermi tassani
Atassut qinersisut 30,1 pro-
centiinit taaneqarpoq, kiisa-
lu Siumut Inuit Ataqatigiil-
lu ataatsimut 56,7 procenti-
nit taaneqarlutik. Inatsisar-
tunut qinersinermi
D’hondt-ip agguaasseriaa-
sia atorlugu kisitsinermi
Atassutip folketingimi inis-
sarititaasoq ataasq pissarsi-
areqqippaa. Siumup IA-llu
56,7 procentinik taaguun-
wk
&
Kalaallit Nunaanni qinersi-
nermi kingullermi, tassa
1993-imi junimi kommunini
qinersinermi kisitsisit oqaa-
seqaateqarfiginagit 1994-
imi septemberimi folketi-
ngimut qinersinissamut
nuullugit assersuutigigutsi-
gik Kattusseqatigiit Folketi-
ngimi inissarititaasut mar-
luk tamakkertussaavaat.
Overfører vi uden kommen-
tarer tallene fra det seneste
valg i Grønland, som var
kommunalvalget ijuni1993,
til folketingsvalget i septem-
ber 1994, vil kandidatfor-
bundet vinde begge pladser i
det danske Folketing. (Ass./
Foto: Knud José fsen).
neqarnera 2-mik aggoraan-
ni inernera 28,4-iuvoq, ki-
sitsisillu taakku Atassutip
30,1 procentinik taaneqar-
nerinit ikinnerupput.
Kisiannili qanorluunniit
pisoqassagaluarpat assut
pissangasussaavugut.
NUUK(KK) - Etableringen
af Kandidatforbundet Siu-
mut Ataqatigiit har skabt en
helt ny situation op til folke-
tingsvalget onsdag den 21.
september.
Kandidatforbundet har
mulighed for at vinde begge
de grønlandske mandater i
det danske Folketing, men
løber også risikoen for at få
mange stemmer kendt ugyl-
dige, hvis vælgerne ikke
skriver navnet på een af de
fire kandidater, men kun et
partinavn på stemmesedlen.
Ved de seneste valg i
Grønland er det blevet mere
og mere almindeligt at stem-
me på et parti i stedet for en
kandidat, men den går ikke
for kandidatforbundet ved
folketingsvalget. Hele fidu-
sen ved kandidatforbundet
er jo netop, at de fire kandi-
dater opstiller som enkelt-
kandidater og ikke som par-
tikandidater.
Derfor skal der skrives et
af de fire navne Peter Grøn-
vold Samuelsen, Hans Pavia
Rosing, Arqaluk Lynge eller
Kista Lynge Høegh på stem-
mesedlen for at får den god-
kendt.
Dette problem med at
miste stemmer, som er afgi-
vet på et partinavn i stedet
for et kandidatnavn, har
Atassut og Akullit Partiaat
ikke. De opstiller som rene
partilister, og det vil være
muligt at stemme på enten
partiet eller en bestemt kan-
didat.
I Akulliit Partiiats tilfæl-
de er problemet kun af hypo-
tetisk art. Partiets eneste
kandidat er formanden
Bjarne Kreutzmann, og han
får alle stemmer, uanset om
de er afgivet på ham person-
ligt eller på partiet. Han kan
så bruge valget til at måle,
om det er ham selv eller par-
tiet, som er populært i Grøn-
land.
I Atassuts tilfælde gældet
det for een af de tre kandida-
ter Otto Steenholdt, Lars
Chemnitz og Aqqalo Abei-
sen at lægge afstand til de to
andre kandidater for at blive
valgt på et fælles tilfredsstil-
lende Atassut-resultat og et
personligt godt valg.
Et eksempel
Når valgresultatet er talt op
i Grønland omkring midnat
onsdag den 21. september,
skal Rigsombudet i gang
med at dividere.
Ved placeringen af de to
mandater til Folketinget
bruger Rigsombudet den så-
kaldte D’hondtske forde-
lingsregel.
Ifølge D’hondt skal de
samlede stemmetal for par-
tierne eller kandidatforbun-
det divideres først med 1 og
derefter med 2 for at finde
fordelingen.
Det er slet ikke så indvik-
let, som det umiddelbart ly-
der.
Lad os antage, at stemme-
tallene fra det seneste valg i
Grønland, som var kommu-
nalvalget den 6. juni 1993,
forbliver uændret. Lad os
lægger stemmetallene fra
Siumut og Inuit Ataqatigiit
sammen og giver dem til
kandidatforbundet. Det gi-
vet dette resultat:
Kandidatforbundet 57,4
procent.
Atassut 25,5 procent.
Akulliit Partiiat 9,1 pro-
cent.
At dividere
Disse tal skal første divide-
res med 1, og så bliver resul-
tatet:
Kandidatforbundet 57,4.
Atassut 25,5.
Akulliit Partiaat 9,1.
Derefter skal tallene divi-
deres med 2, og så bliver re-
sultatet:
Kandidatforbundet 28,7.
Atassut 12,3.
Akulliit Partiiat 4,6.
Til folketingsvalget er der
to mandater at slås om, og i
dette tilfælde, hvor tallene
fra det seneste kommunal-
valg er benyttet, viser det
sig, at kandidatforbundet
har de to største tal: 57,4 fra
første runde og 28,7 fra an-
den runde.
Dermed vinder Kandidat-
forbdundet begge mandater.
(Af praktiske grunde har vi
sat disse to tal med halvfed
skrift, red.).
Skal Atassut gøre sig for-
håbninger om at genvinde
sit mandat, som Otto Steen-
holdt har siddet på siden
1977, skal partiet have om-
kring 30 procent af de afgiv-
ne stemmer. Og så må Kan-
didatforbundet ikke få over
60 procent af stemmer, for
ellers vil Kandidatforbundet
snuppe begge mandater.
Dårlige odds
Skal Akulliit Partiiat i Fol-
ketinget, må Bjarne Kreutz-
mann 3-doble partiets sene-
ste stemmetal, som var 9,1
procent ved kommunalval-
get i 1993 og 9,5 procent ved
landstingsvalget i 1991.
- Og det bliver meget
svært, erkender han selv.
Derfor ærgrer det ham, at
Atassut ikke ville indgå i et
kandidatforbund med Akul-
liit Partiiat for at sikre et
folketingsmandat til den
borgerlige grønlandske fløj,
som han selv lagde op til lør-
dag den 3. september.
- Vi må atter konstatere,
at Atassut i første rækker
tager partihensyn i stedet
for at vælge, hvad der er
bedst for en stor del af Grøn-
land, siger Bjarne Kreutz-
mann. Akulliit Partiiat kon-
staterer påny en manglende
situationsfornemmelse og
ansvarsfølelse hos Atassut,
som vi har sporet i Atassut
så mange gange før.
- Trods de åbenlyst ringe-
re odds med en splittet bor-
gerlig fløj kandiderer Akul-
liit Partiaat til en plads i Fol-
ketinget, siger Bjarne
Kreutzmann.
Mange forbehold
Men måske er der slet ikke
grund til at fortvivle på den
borgerlige fløj.
Der er intet grundlag for
uden videre at overføre
stammetallene fra et kom-
munalvalg til et folketings-
valg i Grønland. Mens 70,9
procent af vælgerne stemte
ved kommunalvalget i 1993,
stemte kun 59,8 procent ved
folketingsvalget i 1990. Ved
et kommunalvalg spiller
mange lokale forhold ind,
mens det er de landspoliti-
ske toner, som bliver slået
an ved et folketingsvalg.
Der er heller ingen grund
til at overføre tallene fra det
seneste folketingsvalg i 1990
til 1994, fordi den store joke,
Akulliit Partiiat, ikke var
stiftet på dette tidspunkt.
Vi kan næppe heller bruge
tallene fra landstingsvalget i
1991, hvor Alullit Partiiat
opstilede for første gang.
Ved dette valg fik Atassut
30,1 procent af stemmerne,
mens Siumut og Inuit Ata-
qatigiit til sammen fik 56,7
procent af stemmerne. Ved
at bruge D’hondts forde-
lingsmetode på tallene fra
landstingsvalget genvinder
Atassut sit folketingsman-
dat. Ved at dividere Siumuts
og IAs stemmeprocent på de
56,7 med 2 får vi resultatet
28,4, og det er mindre end
Atassuts stemmmeprocent
på 30,1.
Spændende bliver det un-
der alle omstændigheder.