Atuagagdliutit - 08.09.1994, Page 10

Nr. 69 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Jeg øvede mine kræfter
Nunakkaatsaanik (ujaqqa-
nik) pinnguaqanngilanga,
allat tamakkuninnga san-
ngisaateqarpaluttarmata.
Sanngisuunngornissarmi
siunertaralugu (nukikka
atorlugit akiniarumallunga)
uanga sanngisanngilanga,
naak arlalinnit taamaalior-
nissamut kajumissaarne-
qartaraluarlunga oqarfigi-
neqartaraluarlungalu, pi-
ngaartumik angannit. San-
ngisaatiginerusara tassa
kikkunnilluunniit taaneqa-
rujunneq, suliassanullu su-
nulluunniit taasaarujun-
neq, unissutigineq ajorak-
ku, suulluunniit suliassiis-
sutigineqartut tamaasa
naammassiniartarlugit, ar-
torsorisannut allaat. Ta-
makkua suliariniarsaartar-
lugit malugivunga nukinik-
kiartorlunga sannisuunngo-
riartorlungalu.
Ataasiarlungali ujarak
ataasiinnaq aasani marlun-
ni pinnguarisarsimavara,
taasaarujunnikkut nukinis-
simaninnut takussutigini-
aannarlugu. Taamanikkut
Kunnakkunnut ilaasimavu-
nga Qeqertaasamukarmata.
Tassaniilluta ilaanni kisi-
miileriarama nuuani ujara-
qanngitsumi ujaqqamik ili-
sigama, kingorna takusut
tupigusuutigisarsimavaat
apersuutigisarlugulu kiam-
mi tassunga ilisimagaa.
Taamanikkut Qaarlual-
lak - Ujarnerup Nuliarpaal-
lu qitornaasa ilaat - taakku
taamani qimaagatta Tasii-
laarsummiut inuusoqati-
geqqiisarlugu allanit ilagi-
kulaneruara, inuusuttutul-
lu allatut sammerujuttarpa-
ra, sunaaffami taassuma aa-
lajangersimasumik siuner-
taqarluni pisaraanga, tassa
paasarlungalu assaqqoqati-
gisarlungalu, tassa sanngi-
suunngornissara siunertar-
lugu, peroriartorninni ersi-
simagama ersiunnaarsarni-
arlunga. Artunngikkaluar-
lugu ilaanni artortuusaar-
tarpara, tassa malugeqqun-
ngikkaluarlunga qanoq san-
ngisuunngorsimatiginin-
nik, tassami eqqarsaateqa-
reersimallunga ilaanni paa-
sitilluarumaarlugu. Taa-
maaliorpungalu.
Qeqertaasamiilluta saqe-
riaratta naammattoorlugu
ussuk pisaraara, taassuma-
lu ingiaqatigalunga ningere-
riarmagu kalilugu timmu-
kaapparput. Sissamut qanil-
lilluta sissaq atuallasaaria-
ratsigu ujarak taanna qilan-
ngoorluni ersarissilluartoq,
tikkuariarlugu pivara:
»Soorlu-aasiit pinnga pin-
nguaasimasoq-aa!«
Takullugulu pilerpoq:
»Aapinnga-aasiit pinnguaa-
simagami tassunga ilisima-
soq.«
Oqarfigaara: »Uanga ili-
maginngeqqooqqaarma.
Tappinnga uanga pinngua-
risartagaajiga!«
Upperigunarnanga akun-
nattoorluni pilerpoq: »Nig-
guigeriassagippummi!«'
Taava niusinnarluta maju-
arfigaarput. Tikeriaratsigu
asuuna oqatsiartoq: »Ilin-
nut taanna tulluutinngilaq,
illit taanna ar torpat.«
Pivara: »Kiammi tassu-
nga una ilissavaa? Uanga
tassunga ilisara. Kananiik-
kaluarpoq-aa, kanani kitit-
siatsinni sioraqqiisaniikka-
luarpoq.«
Imalu oqaluasaarfigivara:
Tassaniittoq peeriarakku
kivinniarsaarlugu ajaper-
takkannut (seeqqunnut) qa-
qissinnarlugu sapinngeria-
rakku tappikunga qummut
majuuppara. Qasuerserna-
ngalu ingerlatiinnariarakku
tappikunga, tassunga qaq-
qajuatsaamut qaqquteriar-
lugu ilivara. Ilillugulu ima
isumaliorpunga: Tassa niki-
seqqissanngilara, takusisus-
sat takoriarunikku isuma-
qarumaarmata: Aana-aasiit
sanngisaataajik! Taava tak-
usisut taamalu isumaliortut
piumasut assallatsikku-
maarpaat. Tassungalu ili-
sinnarlugu qimappara.
Suli upperisimananga pi-
vaanga: »Qaami takanunga
ingerlateqqeriassagit!
»Upperinngeqaanga?«
»Ii, upperinngilakkit.
Taanna ilinnut kivissallugu
naleqqutinngilaq, tulluutin-
ngilaq!«
Oqarfigalugulu: »Ingerla-
tissavarami, qunngiarnian-
ngavaa, (isiginnaarnian-
nga)«, kivikkakku ajaper-
takkannullu tutseriarlugu
takanunga aallaruppara.
Takanunga inaanut Ueqqe-
riarlugu pivara: »Illit tappi-
kunga ingerlanniaruk!«
»Uanga artorpara.«
»Illit qanoq artoqqajarpi-
uk taama uannit angineru-
tigalutit. Maanna innaaner-
siuullugu ingerlatissavat-
aa!«
Tiguinnaqaami. Piniarsu-
arluni ajapertakkami qaa-
nut qaqippaa, uninngatsia-
raluarlunilu aallarukkalu-
arlugulu asuuna pilersoq:
»Uanga artorpara, ingerlan-
navianngilara!« Taama
oqarlunilu nakkaaginnatsi-
arpaa.
Nakkaammagu tigoqqeri-
arakku majuullugu ilitsivi-
gisimasannut ileqqippara,
aapparalu oqarfigalugu:
»Tassa nikiseqqissanngilar-
put. Takusisussap takoria-
runiuk isumaqarluni iman-
navaa: Aana sanngisaataa-
jik-aasiit! Taava tamaan-
ngaannaq nakkartikku-
maarpaat!«
Kingunersuanut ujarak
taanna tassaniittuarpoq. Pi-
niartuujunnaarama Sermi-
limmilu Tasiilamilu nuna-
qalerlunga taavunga illuas-
saarsimalerama, taavaniis-
simasut tikittut ilaannut
apeqqutigilerpara: »Qeqer-
taasami ujaqqamik pinngu-
aasimasumik takunngeqaa-
si?«
»Takuarput ujarak qaq-
qajuatsaamut ilisimasoq.«
»Assallatsippisiuk?«
»Qanoq kisimiilluni niki-
sitassaanngitsoq.«
Kingullermik tusarakku
suli iniminiippaluppoq. Taa-
maalluni puiorneqaannaru-
maarpoq-aasiit kiap tassu-
nga ilisarisimaneraa - eq-
qaamannittut nunguppata,
qanga pingaartitaasut pi-
ngaarunnaariartortarmata
puigorneqarlutillu, nalimin-
ni pisunik nuannaarutaa-
sut.
Taama nukittuunngorsima-
nera tusartalersimavaat.
Qaalluallaap ilaanni aappa-
risaminut allamut oqaatigi-
simavaa, taamaalillunilu tu-
saamasaalerluni, uffali taa-
maalernissamik siunertari-
saqanngitsunga. Taanna
Qaalluallak nukimmigut ni-
kananngikkaluaqaaq, inuu-
soqatini tamaasa sapigari-
nagit, oqaluasaarsimavorli
kisima merseralunga.
Aningaasat takussaasa-
lermata 25 øre pussuinnar-
lugu peqittaleraluarparami.
- Taamani nalunartoqartar-
neranik, ersisaartinniarluni
akisinnaalluni pitsaanerusi-
mammat.
Taamani taama sanngi-
suunngornera sooruna ilua-
qutigisarpara assigiinngit-
sutigut. Aas am i pinnguaqa-
taavallaarneq ajorpunga.
Tassa angakkunngorniartut
inuusoqatimittut allatut
pinnguarpallaarneq ajorma-
ta, pinnguarnissaraluartik
ujarlerfigisaramikku, taku-
saminnillu sunnerneqartar-
nermit pinnguarniaannar-
neq ajomarsisarami. Allan-
ngortarpoq ukioraangat.
Taava ujarlerunnaartarpu-
gut, ukiumilu illup iluani
pinnguaattaratta taamaa-
lemermi sanngisuunngor-
nera iluaqutigisarpara, pi-
ngaartumik makkuninnga
pinnguaateqaraangatta:
Arsaarniunneq: Taamaa-
liornermut atortarparput
puisip amia takineranut
imullugu, taamaalissinnar-
lugu qaava orsumik tanit-
tarparput quasattunngorlu-
gu tigummiuminaatsun-
ngortillugu. Ilaanni inuu-
suttuinnaalluta, ilaannilu
inuusuttut utoqqaallu ar-
saarniuttarpugut. Ataasian-
ngilanga neqiguummersi-
mallunga arlaliullutik ti-
gumminiarsarinnittut ta-
maasa amusarakkit, amusi-
sumut neqi akissarsiassari-
titaasoq pisarlugu, taamaal-
laammi isiginiaraangamin-
nga.
Arsaarameq: Taanna ima
pingaatigisarparput: Allu-
naamineq takinngitsoq isui-
sigut illugiinnik qisunnik ti-
gummivitalerlugu, taava
inuup natermut nallarluni
niumilu illua ataallugu qi-
suup aappaa tigusarpaa,
taavalu allap imminut sapi-
utinngitsup kivittarpaa il-
lullu iluani angallallugu.
Taamaaliornikkut takuneq
ajornanngilaq kikkut assa-
ginnerusut. Assallunnerit
erngerlugu sapangittarpaat,
assaginnerilli illup iluata
takissusianut ingerlatsisar-
put uterlugulu, taamaale-
reerunillu ingiffiup qaanut
qaqqinniartarlugu. Ilaasa
sapangittarpaat, angallassi-
sup tigummisulluunniit, na-
kuunerinnaat kisimik qaqit-
sisarput.
Allunaariaqattaarneq:
Pinnguaatigisartakkatsin-
nit taanna nuannarinerpaa-
sarpara. Allunaaq illup tak-
issusianut siaarneqartarpoq
qajannaarlugu aalajanger-
lugu, taavalu tam aana ike-
ratigut illup qilaavanut qa-
jannaaqqinneqartarpoq,
taannalu assatsinnik tigori-
alugu qulaateqattaartarpar-
put. Talerpimmik siumut ti-
gusarparput, saamimmillu
paarlangasumik, tassa ta-
lerpiup sammivianut paar-
langasumik. Taamaaliin-
narluni qulaassiniarneq
ajornartanngilaq tamat sa-
perneq ajoramikku, taa-
maattumik imaaliorluta
ajornarnerusunngortitsi-
sarpugut:
1. Pilaataq (savik) ingia
qummut saatillugu allunaa-
mut aalajangertarparput,
imaluunniit qisumineq kiin-
narillunilu inngigissoq, allu-
naamut tassunga qilersuul-
lugu, tassalu taanna qulaan-
niagassanngortarpoq, tassa-
lumi taamaaliomitsinni
naatsoqaannartarluta, ti-
mitta ilaatigut atisaqarata.
Talerpimmik tungaatigut
uppikarniartut (qulaatsini-
artut) taava talerpimminnik
allunaaq ataatigut tigullu-
gu. Taama tigusinnarlugu
tunumut sukariarlutik siu-
mut silaannakkut aallassap-
put niutik qangattarlugit,
isikkatillu iserissap ammar-
natigut anillakaateriarlugit
tunummut uteriarnerminni
talitik noqariaatigalugit al-
lunaaq qulaateriassavaat,
savik qisulluunniit sooruna-
mi attornagit qulaateriarlu-
git. Tassa ilungersunartoq,
unammissut imaannaan-
ngitsoq. Ilaalli saamiup tu-
ngaatigut uppikarniartut
saamiusulluunniit saamim-
minnik allunaaq qaavatigut
tigusarpaat talerpimminnil-
lu ataatigut.
2. Savik qisuminerluun-
niit atornagit aamma ilaali-
orneqartarpoq, soorlu: Allu-
naaq kiillugu, tigummineril-
li taakku tigummineriinnar-
lugit allunaaq qulaallugu
ulikarneq, tassa kiisimasaq
allanngortinnagulu.
3. Assaat paarlaallugit,
tassa talerpimmik tigusas-
saq saamimmik tigullugu,
saamimmillu tigusassaq ta-
lerpimmik tigullugu. Aam-
ma taanna ilungersunartu-
kasiuvoq.
4. Allunaatsiamineq ni-
vinngarlugu: Allunaatsia-
mineq talertut takitigiun-
naartoq allunaamut aalaja-
ngersimasumut tassunga
qilerullugu nivinngarlugu,
illuanik allunaaq tigullugu
illuanillu allunaatsiamineq,
taamaalillunilu ulikariarlu-
ni.
5. Uluinnru-mik: Taama
allunaariaqattaarnermut
assavut tamaasa atortaralu-
arlugit aamma ilaasa illuin-
narminnik pinnguarfigisar-
paat, assaap illuanik allu-
naaq tigullugu illuanillu ta-
jarnini (passimmi qulaa) ti-
gullugu. - Taamaaliunngit-
sut tajarnertik pinnagu ma-
kisitsik patiinnarlugu uli-
kartaartarput, aatsaallimi-
aat tassa illuinnavimmik,
tassa tajarnikkut tigummi-
neq aamma illuinnarsiora-
luarluni kisianni nakooqu-
taasarami.
6. Ujarattalerluni: Taan-
na allunaariaqattaarnermi
pinnguaataavoq uloriasun-
nartulik. Tassa qarlippaa-
lerluni aatsaat pisariaqar-
tarpoq, qarlippaat nalikkaa-
vinut ujarangaatsiaq sumik
poorlugu ilillugu aalajanger-
lugulu, - oqimaaloqutaralu-
gu. Ilaasa sooruna saperlu-
innartarpaat, aammali ilaa-
sa sapeqqajanngilaat. Artor-
sarluni qulaasseriaanermi
allunaamut attoqiutissa-
gaanni ujaqqap nalikkaan-
nut tunnissaa ulorianarta-
rami, taamaattumillu ilu-
ngersorfiusariaqarluni.
^GEORG QUPPERSIMAAN^
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
Jeg legede ikke med sten,
som andre ellers brugte det
for at styrke deres muskler.
Jeg øvede ikkke mine kræf-
ter for at forøge dem, for at
udvikle dem med henblik på
at hævne mig med mine
kræfter, skønt mange opfor-
drede mig til det, især min
onkel. Det som efterhånden
udviklede mine kræfter, var
at arbejde for andre, at gøre
alt hvad der blev sagt én, at
gøre arbejde der blev pålagt
én, også ting, som jeg ellers
mente, jeg ikke havde kræf-
ter nok tU at udføre. Ved at
leve på den måde følte jeg, at
mine muskler udvikledes, og
jeg blev stærkere og stærke-
re.
Men en enkelt gang har
jeg leget med en sten, bare
for at nogen kunne se, at al
tjeneste for andre også kun-
ne give kræfter. Dengang
var jeg med Kunnak-famili-
en og vi tog op til Qeqertaa-
saq. Mens vi var der, og
mens jeg var alene, tog jeg
en stor sten og satte den op
på et næs, hvor der ingen
sten fandtes. Folk der så den
blev forbavsede og spurgte
hinanden, hvem der mon
havde lagt den dér.
Dengang fulgtes jeg mest
med Qaalluallak, en af Ujar-
neq og Nuliarpaks sønner,
den familie, som boede i Ta-
siilaarsuk, da min mor og jeg
kom flygtende. Vi to legede
som andre unge med mange
forskellige gøremål. Senere
har jeg hørt, at det var med
vilje og med bestemt formål,
at han sloges med mig og
prøvede kræfter, for at opø-
ve mine muskler, for at gøre
mig hårdhudet, da jeg jo
havde været meget bange.
Jeg kunne klare ham, men
jeg fik ham tU at tro, at jeg
ikke kunne magte ham, for-
di han ikke skulle lægge
mærke tU, hvor stærk jeg
var blevet. Jeg havde mine
egne tanker desangående, at
jeg ved lejlighed skulle vise,
hvor stærk jeg var. Og det
skete.
Under opholdet i Qeqer-
taasaq fangede jeg en rem-
mesæl. Qaalluallak var med
mig, derfor skuUe han have
sin fangstpart, hvorefter vi
bugserede den hjem. Vi var
næsten nået hjem og kom
ind under stranden i en så-
dan position, at vi mod him-
len kunne se den sten, som
jeg havde rejst. Jeg pegede
på den og sagde tU ham:
»Det ser da ud tU, at der er
én, som har leget med den.«
Han så den og sagde: »Ja,
det er ganske sikkkert at no-
gen har leget med den, eUers
havde den ikke ligget dér.«
Jeg sagde: »Du regner sik-
kert ikke med mig. Men det
er mig, der har leget med
den.«
Han troede ikke på mig og
sagde: »Så lad os komme i
land!«
Det gjorde vi og gik derop.
Da vi nåede den sagde han:
»Den er for stor tU dig, du
kan ikke magte den.«
Jeg svarede: »Hvem skul-
le så lægge den dér? Det var
mig, der lagde den dér. Den
lå ellers dernede i stranden,
dernede hvor der er sand.«
Og jeg fortalte ham: »Da
jeg løsnede den fra sin plads,
tog jeg den op på mine knæ,
og da jeg blev klar over, at
jeg kunne magte den, bragte
jeg den herop. Jeg stoppede
ikke engang undervejs for at
hvUe, og kunne altså lægge
den på toppen af denne høj.
Da jeg lagde den tænkte jeg:
jeg skal ikke mere flytte den.
De, der ser den, skal tænke:
den sten har da været brugt
til at udvikle kræfter, musk-
ler med! Så ville den, som så
den og tænkte sådan, bare
skubbe stene ned. Så derfor
gik jeg bare min vej.«
Endnu troede han ikke på
mig og sagde: »Så bring den
ned igen, så jeg kan se det.«
»Tror du ikke på mig?«
»Nej, det gør jeg ikke. Du
kan ikke løfte den, den er for
stor til dig.«
Jeg svarede: »Jeg skal nok
bringe den ned. Se på mig!«
Jeg løftede den, lagde den
på mine knæ og i den stilling
bragte den ned, lagde den på
sin oprindelige plads og sag-
de: »Nu er det din tur at
bringe den op.«
»Jeg kan ikke løfte den.«
»Hvorfor kan du ikke løf-
te den, når du nu er så større
end mig? Bring den op og du
skal gå dér, hvor der er mere
stejlt.«
Han tog den, og med opby-
delsen af alle sine kræfter
løftede han den op på sine
knæ, pustede af anstrengel-
se, gik et par skridt og sagde
så: »Jeg magter den ikke, jeg
kan ikke bringe den op.« Og
lod den falde.
Jeg tog den, bragte den
op, lagde den det sted, hvor
jeg tidligere havde lagt den
og sagde så til ham: »Vi skal
ikkke røre mere ved den.
Den, der ser den og tænker:
den sten dér har været brugt
til at udvikle muskler med, -
må skubbe den, så den fal-
der ned.«
I meget lang tid, i mange
år har stenen ligget dér. Ef-
ter at jeg holdt op med at
være fanger og boede i Ser-
milik og Tasiilaq og ikke
længere kom sydover,
spurgte jeg én, som havde
været dernede: »Har I ikke
set en sten i Qeqertaasaq,
som så ud til at have været
brugt til leg?«
»Vi har set en sten, som
var lagt op på en høj.«
»Har I skubbet den ned?«
»Det er umuligt at skubbe
den, når man er alene om
det.«
Sidst jeg hørte dernede-
fra, var den dér endnu. En-
gang vil man selvfølgelig
glemme den, glemme hvem
der har lagt den dér - når de,
der huskede det, ikke mere
er blandt de levende. Tidli-
gere tiders vigtige begiven-
heder taber efterhånden
værdi og glemmes, også det
som samtiden ellers glæde-
de sig ved.
Så var der begyndt at gå ryg-
ter om mine stærke muskler
og gode kræfter. Qaalluallak
havde fortalt det til en and-
nen og således blev det
kendt, skønt jeg ikke var ude
efter det. Qaalluallak var el-
lers ikke at kimse ad hvad
styrke angår, han kunne
klare alle sine ungdomsven-
ner, og har fortalt, at kun
mig kunne han ikke hamle
op med.
Tja - da der kom penge la-
vet af metal, kunne jeg bøje
en 25 øre med to fingre. -
Vores liv var meget usikkert
dengang, det var bedst at
kunne svare igen, når nogen
ville gøre én bange.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_________________J