Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 08.09.1994, Page 10

Atuagagdliutit - 08.09.1994, Page 10
Nr. 69 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Jeg øvede mine kræfter Nunakkaatsaanik (ujaqqa- nik) pinnguaqanngilanga, allat tamakkuninnga san- ngisaateqarpaluttarmata. Sanngisuunngornissarmi siunertaralugu (nukikka atorlugit akiniarumallunga) uanga sanngisanngilanga, naak arlalinnit taamaalior- nissamut kajumissaarne- qartaraluarlunga oqarfigi- neqartaraluarlungalu, pi- ngaartumik angannit. San- ngisaatiginerusara tassa kikkunnilluunniit taaneqa- rujunneq, suliassanullu su- nulluunniit taasaarujun- neq, unissutigineq ajorak- ku, suulluunniit suliassiis- sutigineqartut tamaasa naammassiniartarlugit, ar- torsorisannut allaat. Ta- makkua suliariniarsaartar- lugit malugivunga nukinik- kiartorlunga sannisuunngo- riartorlungalu. Ataasiarlungali ujarak ataasiinnaq aasani marlun- ni pinnguarisarsimavara, taasaarujunnikkut nukinis- simaninnut takussutigini- aannarlugu. Taamanikkut Kunnakkunnut ilaasimavu- nga Qeqertaasamukarmata. Tassaniilluta ilaanni kisi- miileriarama nuuani ujara- qanngitsumi ujaqqamik ili- sigama, kingorna takusut tupigusuutigisarsimavaat apersuutigisarlugulu kiam- mi tassunga ilisimagaa. Taamanikkut Qaarlual- lak - Ujarnerup Nuliarpaal- lu qitornaasa ilaat - taakku taamani qimaagatta Tasii- laarsummiut inuusoqati- geqqiisarlugu allanit ilagi- kulaneruara, inuusuttutul- lu allatut sammerujuttarpa- ra, sunaaffami taassuma aa- lajangersimasumik siuner- taqarluni pisaraanga, tassa paasarlungalu assaqqoqati- gisarlungalu, tassa sanngi- suunngornissara siunertar- lugu, peroriartorninni ersi- simagama ersiunnaarsarni- arlunga. Artunngikkaluar- lugu ilaanni artortuusaar- tarpara, tassa malugeqqun- ngikkaluarlunga qanoq san- ngisuunngorsimatiginin- nik, tassami eqqarsaateqa- reersimallunga ilaanni paa- sitilluarumaarlugu. Taa- maaliorpungalu. Qeqertaasamiilluta saqe- riaratta naammattoorlugu ussuk pisaraara, taassuma- lu ingiaqatigalunga ningere- riarmagu kalilugu timmu- kaapparput. Sissamut qanil- lilluta sissaq atuallasaaria- ratsigu ujarak taanna qilan- ngoorluni ersarissilluartoq, tikkuariarlugu pivara: »Soorlu-aasiit pinnga pin- nguaasimasoq-aa!« Takullugulu pilerpoq: »Aapinnga-aasiit pinnguaa- simagami tassunga ilisima- soq.« Oqarfigaara: »Uanga ili- maginngeqqooqqaarma. Tappinnga uanga pinngua- risartagaajiga!« Upperigunarnanga akun- nattoorluni pilerpoq: »Nig- guigeriassagippummi!«' Taava niusinnarluta maju- arfigaarput. Tikeriaratsigu asuuna oqatsiartoq: »Ilin- nut taanna tulluutinngilaq, illit taanna ar torpat.« Pivara: »Kiammi tassu- nga una ilissavaa? Uanga tassunga ilisara. Kananiik- kaluarpoq-aa, kanani kitit- siatsinni sioraqqiisaniikka- luarpoq.« Imalu oqaluasaarfigivara: Tassaniittoq peeriarakku kivinniarsaarlugu ajaper- takkannut (seeqqunnut) qa- qissinnarlugu sapinngeria- rakku tappikunga qummut majuuppara. Qasuerserna- ngalu ingerlatiinnariarakku tappikunga, tassunga qaq- qajuatsaamut qaqquteriar- lugu ilivara. Ilillugulu ima isumaliorpunga: Tassa niki- seqqissanngilara, takusisus- sat takoriarunikku isuma- qarumaarmata: Aana-aasiit sanngisaataajik! Taava tak- usisut taamalu isumaliortut piumasut assallatsikku- maarpaat. Tassungalu ili- sinnarlugu qimappara. Suli upperisimananga pi- vaanga: »Qaami takanunga ingerlateqqeriassagit! »Upperinngeqaanga?« »Ii, upperinngilakkit. Taanna ilinnut kivissallugu naleqqutinngilaq, tulluutin- ngilaq!« Oqarfigalugulu: »Ingerla- tissavarami, qunngiarnian- ngavaa, (isiginnaarnian- nga)«, kivikkakku ajaper- takkannullu tutseriarlugu takanunga aallaruppara. Takanunga inaanut Ueqqe- riarlugu pivara: »Illit tappi- kunga ingerlanniaruk!« »Uanga artorpara.« »Illit qanoq artoqqajarpi- uk taama uannit angineru- tigalutit. Maanna innaaner- siuullugu ingerlatissavat- aa!« Tiguinnaqaami. Piniarsu- arluni ajapertakkami qaa- nut qaqippaa, uninngatsia- raluarlunilu aallarukkalu- arlugulu asuuna pilersoq: »Uanga artorpara, ingerlan- navianngilara!« Taama oqarlunilu nakkaaginnatsi- arpaa. Nakkaammagu tigoqqeri- arakku majuullugu ilitsivi- gisimasannut ileqqippara, aapparalu oqarfigalugu: »Tassa nikiseqqissanngilar- put. Takusisussap takoria- runiuk isumaqarluni iman- navaa: Aana sanngisaataa- jik-aasiit! Taava tamaan- ngaannaq nakkartikku- maarpaat!« Kingunersuanut ujarak taanna tassaniittuarpoq. Pi- niartuujunnaarama Sermi- limmilu Tasiilamilu nuna- qalerlunga taavunga illuas- saarsimalerama, taavaniis- simasut tikittut ilaannut apeqqutigilerpara: »Qeqer- taasami ujaqqamik pinngu- aasimasumik takunngeqaa- si?« »Takuarput ujarak qaq- qajuatsaamut ilisimasoq.« »Assallatsippisiuk?« »Qanoq kisimiilluni niki- sitassaanngitsoq.« Kingullermik tusarakku suli iniminiippaluppoq. Taa- maalluni puiorneqaannaru- maarpoq-aasiit kiap tassu- nga ilisarisimaneraa - eq- qaamannittut nunguppata, qanga pingaartitaasut pi- ngaarunnaariartortarmata puigorneqarlutillu, nalimin- ni pisunik nuannaarutaa- sut. Taama nukittuunngorsima- nera tusartalersimavaat. Qaalluallaap ilaanni aappa- risaminut allamut oqaatigi- simavaa, taamaalillunilu tu- saamasaalerluni, uffali taa- maalernissamik siunertari- saqanngitsunga. Taanna Qaalluallak nukimmigut ni- kananngikkaluaqaaq, inuu- soqatini tamaasa sapigari- nagit, oqaluasaarsimavorli kisima merseralunga. Aningaasat takussaasa- lermata 25 øre pussuinnar- lugu peqittaleraluarparami. - Taamani nalunartoqartar- neranik, ersisaartinniarluni akisinnaalluni pitsaanerusi- mammat. Taamani taama sanngi- suunngornera sooruna ilua- qutigisarpara assigiinngit- sutigut. Aas am i pinnguaqa- taavallaarneq ajorpunga. Tassa angakkunngorniartut inuusoqatimittut allatut pinnguarpallaarneq ajorma- ta, pinnguarnissaraluartik ujarlerfigisaramikku, taku- saminnillu sunnerneqartar- nermit pinnguarniaannar- neq ajomarsisarami. Allan- ngortarpoq ukioraangat. Taava ujarlerunnaartarpu- gut, ukiumilu illup iluani pinnguaattaratta taamaa- lemermi sanngisuunngor- nera iluaqutigisarpara, pi- ngaartumik makkuninnga pinnguaateqaraangatta: Arsaarniunneq: Taamaa- liornermut atortarparput puisip amia takineranut imullugu, taamaalissinnar- lugu qaava orsumik tanit- tarparput quasattunngorlu- gu tigummiuminaatsun- ngortillugu. Ilaanni inuu- suttuinnaalluta, ilaannilu inuusuttut utoqqaallu ar- saarniuttarpugut. Ataasian- ngilanga neqiguummersi- mallunga arlaliullutik ti- gumminiarsarinnittut ta- maasa amusarakkit, amusi- sumut neqi akissarsiassari- titaasoq pisarlugu, taamaal- laammi isiginiaraangamin- nga. Arsaarameq: Taanna ima pingaatigisarparput: Allu- naamineq takinngitsoq isui- sigut illugiinnik qisunnik ti- gummivitalerlugu, taava inuup natermut nallarluni niumilu illua ataallugu qi- suup aappaa tigusarpaa, taavalu allap imminut sapi- utinngitsup kivittarpaa il- lullu iluani angallallugu. Taamaaliornikkut takuneq ajornanngilaq kikkut assa- ginnerusut. Assallunnerit erngerlugu sapangittarpaat, assaginnerilli illup iluata takissusianut ingerlatsisar- put uterlugulu, taamaale- reerunillu ingiffiup qaanut qaqqinniartarlugu. Ilaasa sapangittarpaat, angallassi- sup tigummisulluunniit, na- kuunerinnaat kisimik qaqit- sisarput. Allunaariaqattaarneq: Pinnguaatigisartakkatsin- nit taanna nuannarinerpaa- sarpara. Allunaaq illup tak- issusianut siaarneqartarpoq qajannaarlugu aalajanger- lugu, taavalu tam aana ike- ratigut illup qilaavanut qa- jannaaqqinneqartarpoq, taannalu assatsinnik tigori- alugu qulaateqattaartarpar- put. Talerpimmik siumut ti- gusarparput, saamimmillu paarlangasumik, tassa ta- lerpiup sammivianut paar- langasumik. Taamaaliin- narluni qulaassiniarneq ajornartanngilaq tamat sa- perneq ajoramikku, taa- maattumik imaaliorluta ajornarnerusunngortitsi- sarpugut: 1. Pilaataq (savik) ingia qummut saatillugu allunaa- mut aalajangertarparput, imaluunniit qisumineq kiin- narillunilu inngigissoq, allu- naamut tassunga qilersuul- lugu, tassalu taanna qulaan- niagassanngortarpoq, tassa- lumi taamaaliomitsinni naatsoqaannartarluta, ti- mitta ilaatigut atisaqarata. Talerpimmik tungaatigut uppikarniartut (qulaatsini- artut) taava talerpimminnik allunaaq ataatigut tigullu- gu. Taama tigusinnarlugu tunumut sukariarlutik siu- mut silaannakkut aallassap- put niutik qangattarlugit, isikkatillu iserissap ammar- natigut anillakaateriarlugit tunummut uteriarnerminni talitik noqariaatigalugit al- lunaaq qulaateriassavaat, savik qisulluunniit sooruna- mi attornagit qulaateriarlu- git. Tassa ilungersunartoq, unammissut imaannaan- ngitsoq. Ilaalli saamiup tu- ngaatigut uppikarniartut saamiusulluunniit saamim- minnik allunaaq qaavatigut tigusarpaat talerpimminnil- lu ataatigut. 2. Savik qisuminerluun- niit atornagit aamma ilaali- orneqartarpoq, soorlu: Allu- naaq kiillugu, tigummineril- li taakku tigummineriinnar- lugit allunaaq qulaallugu ulikarneq, tassa kiisimasaq allanngortinnagulu. 3. Assaat paarlaallugit, tassa talerpimmik tigusas- saq saamimmik tigullugu, saamimmillu tigusassaq ta- lerpimmik tigullugu. Aam- ma taanna ilungersunartu- kasiuvoq. 4. Allunaatsiamineq ni- vinngarlugu: Allunaatsia- mineq talertut takitigiun- naartoq allunaamut aalaja- ngersimasumut tassunga qilerullugu nivinngarlugu, illuanik allunaaq tigullugu illuanillu allunaatsiamineq, taamaalillunilu ulikariarlu- ni. 5. Uluinnru-mik: Taama allunaariaqattaarnermut assavut tamaasa atortaralu- arlugit aamma ilaasa illuin- narminnik pinnguarfigisar- paat, assaap illuanik allu- naaq tigullugu illuanillu ta- jarnini (passimmi qulaa) ti- gullugu. - Taamaaliunngit- sut tajarnertik pinnagu ma- kisitsik patiinnarlugu uli- kartaartarput, aatsaallimi- aat tassa illuinnavimmik, tassa tajarnikkut tigummi- neq aamma illuinnarsiora- luarluni kisianni nakooqu- taasarami. 6. Ujarattalerluni: Taan- na allunaariaqattaarnermi pinnguaataavoq uloriasun- nartulik. Tassa qarlippaa- lerluni aatsaat pisariaqar- tarpoq, qarlippaat nalikkaa- vinut ujarangaatsiaq sumik poorlugu ilillugu aalajanger- lugulu, - oqimaaloqutaralu- gu. Ilaasa sooruna saperlu- innartarpaat, aammali ilaa- sa sapeqqajanngilaat. Artor- sarluni qulaasseriaanermi allunaamut attoqiutissa- gaanni ujaqqap nalikkaan- nut tunnissaa ulorianarta- rami, taamaattumillu ilu- ngersorfiusariaqarluni. ^GEORG QUPPERSIMAAN^ Tulliani sisamnngornermi AG-mi nangissaaq Jeg legede ikke med sten, som andre ellers brugte det for at styrke deres muskler. Jeg øvede ikkke mine kræf- ter for at forøge dem, for at udvikle dem med henblik på at hævne mig med mine kræfter, skønt mange opfor- drede mig til det, især min onkel. Det som efterhånden udviklede mine kræfter, var at arbejde for andre, at gøre alt hvad der blev sagt én, at gøre arbejde der blev pålagt én, også ting, som jeg ellers mente, jeg ikke havde kræf- ter nok tU at udføre. Ved at leve på den måde følte jeg, at mine muskler udvikledes, og jeg blev stærkere og stærke- re. Men en enkelt gang har jeg leget med en sten, bare for at nogen kunne se, at al tjeneste for andre også kun- ne give kræfter. Dengang var jeg med Kunnak-famili- en og vi tog op til Qeqertaa- saq. Mens vi var der, og mens jeg var alene, tog jeg en stor sten og satte den op på et næs, hvor der ingen sten fandtes. Folk der så den blev forbavsede og spurgte hinanden, hvem der mon havde lagt den dér. Dengang fulgtes jeg mest med Qaalluallak, en af Ujar- neq og Nuliarpaks sønner, den familie, som boede i Ta- siilaarsuk, da min mor og jeg kom flygtende. Vi to legede som andre unge med mange forskellige gøremål. Senere har jeg hørt, at det var med vilje og med bestemt formål, at han sloges med mig og prøvede kræfter, for at opø- ve mine muskler, for at gøre mig hårdhudet, da jeg jo havde været meget bange. Jeg kunne klare ham, men jeg fik ham tU at tro, at jeg ikke kunne magte ham, for- di han ikke skulle lægge mærke tU, hvor stærk jeg var blevet. Jeg havde mine egne tanker desangående, at jeg ved lejlighed skulle vise, hvor stærk jeg var. Og det skete. Under opholdet i Qeqer- taasaq fangede jeg en rem- mesæl. Qaalluallak var med mig, derfor skuUe han have sin fangstpart, hvorefter vi bugserede den hjem. Vi var næsten nået hjem og kom ind under stranden i en så- dan position, at vi mod him- len kunne se den sten, som jeg havde rejst. Jeg pegede på den og sagde tU ham: »Det ser da ud tU, at der er én, som har leget med den.« Han så den og sagde: »Ja, det er ganske sikkkert at no- gen har leget med den, eUers havde den ikke ligget dér.« Jeg sagde: »Du regner sik- kert ikke med mig. Men det er mig, der har leget med den.« Han troede ikke på mig og sagde: »Så lad os komme i land!« Det gjorde vi og gik derop. Da vi nåede den sagde han: »Den er for stor tU dig, du kan ikke magte den.« Jeg svarede: »Hvem skul- le så lægge den dér? Det var mig, der lagde den dér. Den lå ellers dernede i stranden, dernede hvor der er sand.« Og jeg fortalte ham: »Da jeg løsnede den fra sin plads, tog jeg den op på mine knæ, og da jeg blev klar over, at jeg kunne magte den, bragte jeg den herop. Jeg stoppede ikke engang undervejs for at hvUe, og kunne altså lægge den på toppen af denne høj. Da jeg lagde den tænkte jeg: jeg skal ikke mere flytte den. De, der ser den, skal tænke: den sten har da været brugt til at udvikle kræfter, musk- ler med! Så ville den, som så den og tænkte sådan, bare skubbe stene ned. Så derfor gik jeg bare min vej.« Endnu troede han ikke på mig og sagde: »Så bring den ned igen, så jeg kan se det.« »Tror du ikke på mig?« »Nej, det gør jeg ikke. Du kan ikke løfte den, den er for stor til dig.« Jeg svarede: »Jeg skal nok bringe den ned. Se på mig!« Jeg løftede den, lagde den på mine knæ og i den stilling bragte den ned, lagde den på sin oprindelige plads og sag- de: »Nu er det din tur at bringe den op.« »Jeg kan ikke løfte den.« »Hvorfor kan du ikke løf- te den, når du nu er så større end mig? Bring den op og du skal gå dér, hvor der er mere stejlt.« Han tog den, og med opby- delsen af alle sine kræfter løftede han den op på sine knæ, pustede af anstrengel- se, gik et par skridt og sagde så: »Jeg magter den ikke, jeg kan ikke bringe den op.« Og lod den falde. Jeg tog den, bragte den op, lagde den det sted, hvor jeg tidligere havde lagt den og sagde så til ham: »Vi skal ikkke røre mere ved den. Den, der ser den og tænker: den sten dér har været brugt til at udvikle muskler med, - må skubbe den, så den fal- der ned.« I meget lang tid, i mange år har stenen ligget dér. Ef- ter at jeg holdt op med at være fanger og boede i Ser- milik og Tasiilaq og ikke længere kom sydover, spurgte jeg én, som havde været dernede: »Har I ikke set en sten i Qeqertaasaq, som så ud til at have været brugt til leg?« »Vi har set en sten, som var lagt op på en høj.« »Har I skubbet den ned?« »Det er umuligt at skubbe den, når man er alene om det.« Sidst jeg hørte dernede- fra, var den dér endnu. En- gang vil man selvfølgelig glemme den, glemme hvem der har lagt den dér - når de, der huskede det, ikke mere er blandt de levende. Tidli- gere tiders vigtige begiven- heder taber efterhånden værdi og glemmes, også det som samtiden ellers glæde- de sig ved. Så var der begyndt at gå ryg- ter om mine stærke muskler og gode kræfter. Qaalluallak havde fortalt det til en and- nen og således blev det kendt, skønt jeg ikke var ude efter det. Qaalluallak var el- lers ikke at kimse ad hvad styrke angår, han kunne klare alle sine ungdomsven- ner, og har fortalt, at kun mig kunne han ikke hamle op med. Tja - da der kom penge la- vet af metal, kunne jeg bøje en 25 øre med to fingre. - Vores liv var meget usikkert dengang, det var bedst at kunne svare igen, når nogen ville gøre én bange. GEORG QUPPERSIMAAN fortsætter næste torsdag i AG. V_________________J

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.