Atuagagdliutit - 08.09.1994, Síða 24

Tikkende bombe under samfundet
Færre og færre til
NUUK(KK) - Sammensæt-
ningen af befolkningen vil i
de kommende 10 år udvikle
sig til en tikkende bombe
under det grønlandske sam-
fund.
Ifølge den seneste befolk-
ningsprognose fra foråret
kan vi indenfor de nærmeste
år forvente en mærkbar
stigning i antallet af børn,
unge og ældre.
Samtidig må vi forudse, at
der vil blive relativt færre
folk i de erhvervsaktive al-
dersgruppee til at bære den
samfundsmæssige forsør-
gerpligt.
Antallet af børn og unge i
alderen 0-19 år vil stige fra
18.591 i dag til 19.946 i år
2004. En stigning på 1.355
børn og unge, som svarer til
syv procent.
Antallet af ældre over 60
år vil stige fra 3.967 i dag til
5.333 i år 2004. En stigning
på 1.366 ældre, som svarer
til 34 procent.
Antallet af unge og ældre
vil til sammen stige fra
22.558 i dag til 25.279 i år
2004. En stigning på 2.721
børn, unge og ældre, som
svarer til 12 procent.
Og størrelsen af befolk-
ningen i den erhvervsaktive
alder fra 19 til 59 år kan slet
ikke følge med denne vold-
somme stigning. Prognoser-
ne siger, at antallet af folk i
den erhvervsaktive alder
at forsørge flere og flere børn, unge og ældre
kun vil stige fra 32.861 i dag priser på el, vand, varme og førelsen af en progressiv be-
.. - -- telekommunikation.
5 "788880 000017
til 33.099 i år 2004. En stig-
ning på 238 folk i alderen
19-59, som svarer til kun een
procent.
Der er i dag halvanden er-
hvervsaktiv til at forsørge
hvert barn, ung eller gam-
mel. I år 2004 skal næsten
hver eneste erhvervsaktiv
foruden sig selv også forsør-
ge et barn, en ung eller en
gammel medborger.
Dyrere drift
Det er skræmmende tal,
som landsstyremedlem for
økonomi Emil Abeisen præ-
senterede tirsdag eftermid-
dag i notaterne til landssty-
rets forslag tiLen finanslov
for 1995.
Landsstyret er meget op-
mærksom på den ændrede
sammensætning af befolk-
ningen, som stiller større
krav til vuggestuer, børne-
haver, skoler, fritidshjem,
sygehuse, alderdomshjem
og plejehjem.
Alligevel fremlagde Emil
Abeisen en finanslov for
1995, som taler om et over-
skud på landskassens bud-
get på 150 millioner kroner
til afbetaling af udlandsgæl-
den, om en uændret lands-
skat på 11 procent, om
uændrede afgifter til lands-
kassen, om uændrede husle-
jer og om uændrede eller li-
gefrem faldende forbruger-
I alt vil landskassen i 1995
have et budget på fire milli-
arder kroner.
Samtidig indrømmer
Emil Abeisen, at den forven-
tede stigning i antallet af
børn, unge og ældre vil med-
føre en betydelig stigning i
udgifterne til social velfærd,
uddannelse og sundhed.
- Hvis der ikke sker en for-
bedring i de samlede indtæg-
ter i Grønland, vil denne ud-
vikling indebære en risiko
for, at hjemmestyrets an-
lægs- og erhvervsinvesterin-
ger i stigende grad må vige
pladsen for driftsudgifter på
landskassens budgetter, si-
ger Emil Abeisen.
Der er allerede faretruen-
de signaler på denne onde
cirkel. T 1992 udgjorde
driftsudgifterne 75 procent
af landskassens samlede ud-
gifter. I 1995 vil driftudgif-
terne stige til 86 procent.
Hver gang der sker en
stigning i driftsudgifterne,
vil hjemmestyret havde fær-
re penge til at starte nye ak-
tiviteter for at få folk i arbej-
de.
Forhøjet pensionsalder
Landsstyremedlem for of-
fentlige arbejder Kuupik
Kleist, Inuit Ataqatigiit, me-
ner, at en af løsningerne på
dette problem vil være ind-
skatning.
- Inføreisen af en progres-
siv beskatning er ikke med i
finansloven, understreger
Kuupik Kleist, men det vil i
de kommende år blive mere
og mere nødvendigt at dis-
kutere på denne mulighed,
så de bredeste skuldre også
bærer de tungeste byrder.
Landsstyremedlem for so-
ciale anliggender og arbejds-
markedet Henriette Ras-
mussen har et andet forslag
til løsning af problemet.
- Vi har drøftet at hæve
pensionsalderen fra de nu-
værende 60 til 63 år, siger
Henriette Rasmussen. Jeg
skal komme med en redegø-
relse om ældreområdet på
efterårets landstingssam-
ling, og det kan føre frem til
en debat om pensionsalde-
ren i Grønland.
Fælles pulje
Af bemærkningerne til fi-
nanslovsforslaget for 1995
fremgår det, at der er en re-
gistreret ledighed i Grøn-
land på otte procent. Dertil
kommer en stor, men skjult
ledighed, ikke mindst i byg-
derne, som ikke bliver regi-
streret.
I disse år rokerer Lands-
tinget rundt på arbejdsplad-
serne på kysten i et forsøg på
at sikre en social og regional
afbalanceret fordeling af go-
derne. I 1995 skal Skipper-
skolen flytte fra Nuuk til
Paamiut, mens den tidligere
elevservice, som nu hedder
Uddannelsesstøtteforvalt-
ningen, flytter fra Nuuk til
Ilulissat, hvor der også etab-
leres et uddannelsescenter.
Omlægningen vil indebære
en udflytning af 30-40 ar-
bejdspladser fra Nuuk,
mens der til gengæld ikke er
afsat een eneste krone til det
zinkrafinaderi i Nuuk, som
var gulerodden for hoved-
staden, da udflytningen be-
gyndte.
Rokeringerne skaber ikke
flere jobs i den fælles pulje.
En forhøjelse af pensionsal-
deren vil derfor blot medfø-
re, at der bliver flere folk om
de sammejobs. Det giver sti-
70
9,
gende arbejdsløshed, som
den erhvervsaktive del af be-
folkningen så skal betale
over socialudgifterne.
Inuiaqatigiit ajomartorsiutissaat
Ukiuni tulliuttuni qulini meeqqat utoqqaallu amerleriaru-
jussuassapput. Taamaalilluniisumaginninnermut, ilinniar-
titaanermut peqqinnissaqarnerm ullu aningaasartuutit
annertuseriassallutik.
Antallet af børn og ældre vil stige voldsomti de næste 10 år.
Det vil give et øget pres på udgifterne på social,- uddannel-
ses- og sundhedsområderne. (Ass./Foto: AGs arkiv).
Meeqqat, inuusuttut utoqqaallu amerligaluttuinnartut ikiligaluttuinnartunit
pilersorneqalersussat
NUUK (KK) - Ukiuni agger-
suni qulini inuiaqatigiit ag-
guataarneqarnerat kalaalli-
ni inuiaqatigiinni ajornar-
torsiutaalersussaassaaq
annertooq.
Inuiaqatigiit agguataar-
neqarnerannik missiliuut
kingulleq upernaaq saq-
qummersinneqartoq naa-
pertorlugu ukiuni qaninner-
ni tulliuttuni meeqqat,
inuusuttut utoqqaallu ma-
lunnaatilimmik amerleriaa-
teqarnissaat naatsorsuuti-
gineqassaaq.
Tamatumunnga atatillu-
gu naatsorsuutigisariaqar-
parput inuit inuussutissar-
siorsinnaasut ikiliartomis-
saat, inuiaqatigiinni pilersu-
isuusussat.
Meeqqat inuusuttuaqqal-
lu 0-19-inut ukiullit ullu-
mikkut 18.591-iniit ukioq
2004-mi 19.946-nut amerle-
riarsimassapput. Taamaa-
lillutik meeqqat inuusuttu-
aqqallu 1.355-inik amerleri-
assapput, amerleriaataat 7
procentiussalluni.
Utoqqaat 60-it sinnerlu-
git ukiullit ullumikkut
3.967-iniit ukioq 2004-mi
5.333-nut amerleriarsimas-
sapput. Utoqqaat 1.366-inik
amerleriassapput, amerleri-
aataat 34 procentiussalluni.
Taamaalillutik meeqqat,
inuusuttuaqqat utoqqaallu
katillutik ullumikkut
22.558-iniit ukioq 2004-mi
25.279-inut amerleriassap-
put, amerleriaataallu 12
procentiussaaq.
Inuiaqatigiinnilu inuus-
sutissarsiorlutik pilersui-
suusinnaasut 19-iniit 59-
inut ukiullit taama amerle-
riarnermut malinnaasin-
naanngillat. Missiliuutikkut
takuneqarsinnaavoq piler-
suisinnaasut ullumikkut
32.861-iniit ukioq 2004-mi
taamaallaat 33.099-inut
amerleriarsimassasut. Taa-
maalillutik 19-59-inik ukiul-
lit 238-nik amerleriassap-
put, amerleriaat taamaal-
laat 1 procentiussalluni.
Ullumikkut inuk affarlu
meeqqamut, inuusuttumut
utoqqarmulluunniit ataatsi-
mut pilersuisuusarpoq. Uki-
oq 2004-mi pilersuisup im-
minut pilersornermi sania-
tigut piler sugarilissavai
meeraq, inuusuttoq utoq-
qarlu ataaseq.
Akisuneq
Kisitsisit annilaarnartut
taakku aningaasaqarner-
mut naalakkersuisup Emil
Abelsen-ip marlunngormat
ualikkut saqqummiuppai,
naalakkersuisut 1995-imut
aningaasanut inatsisissa-
mut siunnersuutaannut
atatillugu.
Inuiaqatigiit agguataar-
nerisa allanngoriartornerat
naalakkersuisut malugini-
arluarsimavaat, meeraaqqe-
riviit, meeqqeriviit, atuar-
fiit, sunngiffimmi orninne-
qartartut, napparsimma-
viit, utoqqaat illuisa aamma
paarineqartariaqartunut
inissiisarfiit amerlassusis-
saannut sakkortuumik piu-
masaqarfiusussat.
Taamaattoq Emil Abel-
sen-ip 1995-imut aningaasa-
nut inatsisissaq saqqummi-
uppaa landskarsimut 150
millioner koruuninik sinne-
qartoorfiusussaq, nunani
allani taarsigassarsiat taar-
serneqarnissaannut atorne-
qartussanik, nuna tam ak-
ker lu gu akileraarut allan-
ngortinneqarani 11 procen-
tiuinnassasoq, landskarsi-
mut akitsuutit allanngor-
tinneqassanatik, ineqarner-
mut akiliutit allanngortin-
neqassanatik, innaallagissa-
mut, imermut, kiassarner-
mut aamma telefonerner-
mut assigisaannullu akiliu-
tit allanngussanatik ima-
luunniit appartinneqarsin-
naassallutik.
1995-imut missingersuu-
siornermi landskarsip naat-
sorsutigai 4 milliarder ko-
ruunit atorneqarnissaat.
Tamatumunnga atatillu-
gu Emil Abeisen nassueruti-
gaa meeqqat, inuusuttuaq-
qat utoqqaallu amerleriar-
nissaat naatsorsuutigine-
qartoq kinguneqarumaar-
toq inunnik isumaginnin-
nermut, ilinniartitaaner-
mut peqqinnissaqarnermul-
lu aningaasartuutit anner-
toorujussuarmik qaffariar-
nissaannik.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasatigut isertinneqar-
tartut tamarmiusut pitsan-
ngoriassanngippata, taama-
tut ineriartornerup kingu-
nerisinnaavaa, namminer-
sornerullutik oqartussat sa-
naartornermut inuussutis-
sarsiutinullu aningaasaliis-
sutigisartagaat annertusi-
galuttuinnartumik atorne-
qartariaqalernerat lands-
karsip missingersuusiorne-
rani ingerlatsinermi ani-
ngaasartuutinut, Emil Abei-
sen oqarpoq.
Pissutsit taamaannerat
navianaatilik takussutissar-
taqalereerpoq. 1992-imi
landskarsip aningaasartuu-
tigisimasaanit tamarmiusu-
nit ingerlatsinermi aningaa-
sartuutinut atorneqarsi-
mapput 75 procentit. 1995-
imi ingerlatsinermi ani-
ngaasartuutit 86 procenti-
mut qaffariassapput.
Ingerlatsinermi aningaa-
sartuutit qaffariarneri ta-
maasa namminersornerul-
lutik oqartussat suliassa-
qartitsiniarnermut ani-
ngaasanik ikinnerusunik
atugassaqartalissapput,
taamalu inuit ikinnerusut
suliffissaqartinneqartalis-
sallutik.
Utoqqalinersiutit
Pisortat suliassaqarfiutaan-
nut naalakkersuisoq Kuu-
pik Kleist, Inuit Ataqatigiit,
isumaqarpoq ajornartorsiu-
tip tamatuma aaqqinneqar-
nissaanut aqqutissaasoq
isertitaqqortussuseq naa-
pertorlugu akileraartaler-
nissaq.
Isertitaqqortussuseq
naapertorlugu akiler aar ta-
lernissaq aningaasanut in-
atsisissamut ilanngunne-
qarsimanngilaq, Kuupik
Kleist erseqqissaavoq, kisi-
annili ukiuni aggersuni taa-
ma periarfissaqarnissap
oqallisigineqarnissaa pisari-
aqaleraluttuinnassaaq, taa-
maalilluni aningaasarsia-
qarnerpaat annertunerpaa-
mik akileraartaleqqullugit.
Isumaginninnermut su-
liffeqarnermullu naalakker-
suisoq Henriette Rasmus-
sen ajornartorsiutip aaqqin-
neqarnissaanut allamik si-
unnersuu tissaqarpoq.
- Utoqqalinersiaqartaler-
nerup 60-inik ukioqalerner-
miit 63-inik ukioqalerner-
mut qafianneqarnissaa
oqallisigisimavarput, Henri-
ette Rasmussen oqarpoq.
Inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinnissaanni utoqqaat
atugaat pillugit nassuiaam-
mik saqqummiussisussaa-
vunga, tamannalu kingune-
qarsinnaavoq Kalaallit Nu-
naanni utoqqalinersiuteqar-
tarnerup oqallisigineqarne-
ranik.
Ataatsimut
1995-imut aningaasanut in-
atsissamut siunnersuum-
mut oqaaseqatini erserpoq
Kalaallit Nunaanni suliffis-
saaleqineq 8 procentimik
annertussuseqartoq. Tama-
tumunnga ilanngunneqas-
sapput suliffissaaleqisut na-
lunaarsorneqarsimanngit-
sut, minnerunngitsumik
nunaqarfinni suliffissaale-
qisut nalunaarsorneqarneq
ajortut.
Ukiuni makkunani Inat-
sisartut suliffinnik sineris-
samut agguataaripput, nu-
nap immikkoortuini isuma-
ginninnermi iluaqutissat sa-
pinngisamik siammarne-
qaqqullugit. 1995-imi Umi-
arsuaaqqanut Naalagassat
Ilinniarfiat Nuummiit Paa-
miunut nuunneqassaaq,
ilinniagaqartunut kiffar-
tuussivik Nuummiit Ilulis-
sanut nuunneqassasoq, tas-
sanilu ilinniagaqartunut qi-
tiusumik ingerlatsivik piler-
sinneqassaaq. Taamatut
nuussinikkut Nuummiit su-
lifflit 30-40-t nuunneqas-
sapput, kisiannili Nuummi
zinkimik akuiaaviliassamut
koruunimik ataatsimilluun-
niit atugassanngortitsiso-
qarsimanani, naak tamanna
suliffinnik nuussuinissa-
mut tunngavigineqarsima-
galuartoq.
Suliffinnik nuussuineq
suliffinnik nutaanik piler-
sitsissanngilaq. Utoqqali-
nersiallit ukiuisa qaffanne-
qarnerat kinguneqaannas-
saaq inuit amerlanerit assi-
giinnik suliffeqalerneran-
nik. Taamaalilluni suliffis-
saaleqineq annertusiartus-
saaq, inuiaqatigiinnilu
inuussutissarsiortut akilii-
sussanngussapput inunnik
isumaginninnermi aningaa-
sartuutinut.
Fremragende
cigaretj
t3Z7s"
/
A'iAC
w
i

S Siv,
LfGHf
1 ** s /c<4 -