Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 08.09.1994, Síða 24

Atuagagdliutit - 08.09.1994, Síða 24
Tikkende bombe under samfundet Færre og færre til NUUK(KK) - Sammensæt- ningen af befolkningen vil i de kommende 10 år udvikle sig til en tikkende bombe under det grønlandske sam- fund. Ifølge den seneste befolk- ningsprognose fra foråret kan vi indenfor de nærmeste år forvente en mærkbar stigning i antallet af børn, unge og ældre. Samtidig må vi forudse, at der vil blive relativt færre folk i de erhvervsaktive al- dersgruppee til at bære den samfundsmæssige forsør- gerpligt. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år vil stige fra 18.591 i dag til 19.946 i år 2004. En stigning på 1.355 børn og unge, som svarer til syv procent. Antallet af ældre over 60 år vil stige fra 3.967 i dag til 5.333 i år 2004. En stigning på 1.366 ældre, som svarer til 34 procent. Antallet af unge og ældre vil til sammen stige fra 22.558 i dag til 25.279 i år 2004. En stigning på 2.721 børn, unge og ældre, som svarer til 12 procent. Og størrelsen af befolk- ningen i den erhvervsaktive alder fra 19 til 59 år kan slet ikke følge med denne vold- somme stigning. Prognoser- ne siger, at antallet af folk i den erhvervsaktive alder at forsørge flere og flere børn, unge og ældre kun vil stige fra 32.861 i dag priser på el, vand, varme og førelsen af en progressiv be- .. - -- telekommunikation. 5 "788880 000017 til 33.099 i år 2004. En stig- ning på 238 folk i alderen 19-59, som svarer til kun een procent. Der er i dag halvanden er- hvervsaktiv til at forsørge hvert barn, ung eller gam- mel. I år 2004 skal næsten hver eneste erhvervsaktiv foruden sig selv også forsør- ge et barn, en ung eller en gammel medborger. Dyrere drift Det er skræmmende tal, som landsstyremedlem for økonomi Emil Abeisen præ- senterede tirsdag eftermid- dag i notaterne til landssty- rets forslag tiLen finanslov for 1995. Landsstyret er meget op- mærksom på den ændrede sammensætning af befolk- ningen, som stiller større krav til vuggestuer, børne- haver, skoler, fritidshjem, sygehuse, alderdomshjem og plejehjem. Alligevel fremlagde Emil Abeisen en finanslov for 1995, som taler om et over- skud på landskassens bud- get på 150 millioner kroner til afbetaling af udlandsgæl- den, om en uændret lands- skat på 11 procent, om uændrede afgifter til lands- kassen, om uændrede husle- jer og om uændrede eller li- gefrem faldende forbruger- I alt vil landskassen i 1995 have et budget på fire milli- arder kroner. Samtidig indrømmer Emil Abeisen, at den forven- tede stigning i antallet af børn, unge og ældre vil med- føre en betydelig stigning i udgifterne til social velfærd, uddannelse og sundhed. - Hvis der ikke sker en for- bedring i de samlede indtæg- ter i Grønland, vil denne ud- vikling indebære en risiko for, at hjemmestyrets an- lægs- og erhvervsinvesterin- ger i stigende grad må vige pladsen for driftsudgifter på landskassens budgetter, si- ger Emil Abeisen. Der er allerede faretruen- de signaler på denne onde cirkel. T 1992 udgjorde driftsudgifterne 75 procent af landskassens samlede ud- gifter. I 1995 vil driftudgif- terne stige til 86 procent. Hver gang der sker en stigning i driftsudgifterne, vil hjemmestyret havde fær- re penge til at starte nye ak- tiviteter for at få folk i arbej- de. Forhøjet pensionsalder Landsstyremedlem for of- fentlige arbejder Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, me- ner, at en af løsningerne på dette problem vil være ind- skatning. - Inføreisen af en progres- siv beskatning er ikke med i finansloven, understreger Kuupik Kleist, men det vil i de kommende år blive mere og mere nødvendigt at dis- kutere på denne mulighed, så de bredeste skuldre også bærer de tungeste byrder. Landsstyremedlem for so- ciale anliggender og arbejds- markedet Henriette Ras- mussen har et andet forslag til løsning af problemet. - Vi har drøftet at hæve pensionsalderen fra de nu- værende 60 til 63 år, siger Henriette Rasmussen. Jeg skal komme med en redegø- relse om ældreområdet på efterårets landstingssam- ling, og det kan føre frem til en debat om pensionsalde- ren i Grønland. Fælles pulje Af bemærkningerne til fi- nanslovsforslaget for 1995 fremgår det, at der er en re- gistreret ledighed i Grøn- land på otte procent. Dertil kommer en stor, men skjult ledighed, ikke mindst i byg- derne, som ikke bliver regi- streret. I disse år rokerer Lands- tinget rundt på arbejdsplad- serne på kysten i et forsøg på at sikre en social og regional afbalanceret fordeling af go- derne. I 1995 skal Skipper- skolen flytte fra Nuuk til Paamiut, mens den tidligere elevservice, som nu hedder Uddannelsesstøtteforvalt- ningen, flytter fra Nuuk til Ilulissat, hvor der også etab- leres et uddannelsescenter. Omlægningen vil indebære en udflytning af 30-40 ar- bejdspladser fra Nuuk, mens der til gengæld ikke er afsat een eneste krone til det zinkrafinaderi i Nuuk, som var gulerodden for hoved- staden, da udflytningen be- gyndte. Rokeringerne skaber ikke flere jobs i den fælles pulje. En forhøjelse af pensionsal- deren vil derfor blot medfø- re, at der bliver flere folk om de sammejobs. Det giver sti- 70 9, gende arbejdsløshed, som den erhvervsaktive del af be- folkningen så skal betale over socialudgifterne. Inuiaqatigiit ajomartorsiutissaat Ukiuni tulliuttuni qulini meeqqat utoqqaallu amerleriaru- jussuassapput. Taamaalilluniisumaginninnermut, ilinniar- titaanermut peqqinnissaqarnerm ullu aningaasartuutit annertuseriassallutik. Antallet af børn og ældre vil stige voldsomti de næste 10 år. Det vil give et øget pres på udgifterne på social,- uddannel- ses- og sundhedsområderne. (Ass./Foto: AGs arkiv). Meeqqat, inuusuttut utoqqaallu amerligaluttuinnartut ikiligaluttuinnartunit pilersorneqalersussat NUUK (KK) - Ukiuni agger- suni qulini inuiaqatigiit ag- guataarneqarnerat kalaalli- ni inuiaqatigiinni ajornar- torsiutaalersussaassaaq annertooq. Inuiaqatigiit agguataar- neqarnerannik missiliuut kingulleq upernaaq saq- qummersinneqartoq naa- pertorlugu ukiuni qaninner- ni tulliuttuni meeqqat, inuusuttut utoqqaallu ma- lunnaatilimmik amerleriaa- teqarnissaat naatsorsuuti- gineqassaaq. Tamatumunnga atatillu- gu naatsorsuutigisariaqar- parput inuit inuussutissar- siorsinnaasut ikiliartomis- saat, inuiaqatigiinni pilersu- isuusussat. Meeqqat inuusuttuaqqal- lu 0-19-inut ukiullit ullu- mikkut 18.591-iniit ukioq 2004-mi 19.946-nut amerle- riarsimassapput. Taamaa- lillutik meeqqat inuusuttu- aqqallu 1.355-inik amerleri- assapput, amerleriaataat 7 procentiussalluni. Utoqqaat 60-it sinnerlu- git ukiullit ullumikkut 3.967-iniit ukioq 2004-mi 5.333-nut amerleriarsimas- sapput. Utoqqaat 1.366-inik amerleriassapput, amerleri- aataat 34 procentiussalluni. Taamaalillutik meeqqat, inuusuttuaqqat utoqqaallu katillutik ullumikkut 22.558-iniit ukioq 2004-mi 25.279-inut amerleriassap- put, amerleriaataallu 12 procentiussaaq. Inuiaqatigiinnilu inuus- sutissarsiorlutik pilersui- suusinnaasut 19-iniit 59- inut ukiullit taama amerle- riarnermut malinnaasin- naanngillat. Missiliuutikkut takuneqarsinnaavoq piler- suisinnaasut ullumikkut 32.861-iniit ukioq 2004-mi taamaallaat 33.099-inut amerleriarsimassasut. Taa- maalillutik 19-59-inik ukiul- lit 238-nik amerleriassap- put, amerleriaat taamaal- laat 1 procentiussalluni. Ullumikkut inuk affarlu meeqqamut, inuusuttumut utoqqarmulluunniit ataatsi- mut pilersuisuusarpoq. Uki- oq 2004-mi pilersuisup im- minut pilersornermi sania- tigut piler sugarilissavai meeraq, inuusuttoq utoq- qarlu ataaseq. Akisuneq Kisitsisit annilaarnartut taakku aningaasaqarner- mut naalakkersuisup Emil Abelsen-ip marlunngormat ualikkut saqqummiuppai, naalakkersuisut 1995-imut aningaasanut inatsisissa- mut siunnersuutaannut atatillugu. Inuiaqatigiit agguataar- nerisa allanngoriartornerat naalakkersuisut malugini- arluarsimavaat, meeraaqqe- riviit, meeqqeriviit, atuar- fiit, sunngiffimmi orninne- qartartut, napparsimma- viit, utoqqaat illuisa aamma paarineqartariaqartunut inissiisarfiit amerlassusis- saannut sakkortuumik piu- masaqarfiusussat. Taamaattoq Emil Abel- sen-ip 1995-imut aningaasa- nut inatsisissaq saqqummi- uppaa landskarsimut 150 millioner koruuninik sinne- qartoorfiusussaq, nunani allani taarsigassarsiat taar- serneqarnissaannut atorne- qartussanik, nuna tam ak- ker lu gu akileraarut allan- ngortinneqarani 11 procen- tiuinnassasoq, landskarsi- mut akitsuutit allanngor- tinneqassanatik, ineqarner- mut akiliutit allanngortin- neqassanatik, innaallagissa- mut, imermut, kiassarner- mut aamma telefonerner- mut assigisaannullu akiliu- tit allanngussanatik ima- luunniit appartinneqarsin- naassallutik. 1995-imut missingersuu- siornermi landskarsip naat- sorsutigai 4 milliarder ko- ruunit atorneqarnissaat. Tamatumunnga atatillu- gu Emil Abeisen nassueruti- gaa meeqqat, inuusuttuaq- qat utoqqaallu amerleriar- nissaat naatsorsuutigine- qartoq kinguneqarumaar- toq inunnik isumaginnin- nermut, ilinniartitaaner- mut peqqinnissaqarnermul- lu aningaasartuutit anner- toorujussuarmik qaffariar- nissaannik. - Kalaallit Nunaanni ani- ngaasatigut isertinneqar- tartut tamarmiusut pitsan- ngoriassanngippata, taama- tut ineriartornerup kingu- nerisinnaavaa, namminer- sornerullutik oqartussat sa- naartornermut inuussutis- sarsiutinullu aningaasaliis- sutigisartagaat annertusi- galuttuinnartumik atorne- qartariaqalernerat lands- karsip missingersuusiorne- rani ingerlatsinermi ani- ngaasartuutinut, Emil Abei- sen oqarpoq. Pissutsit taamaannerat navianaatilik takussutissar- taqalereerpoq. 1992-imi landskarsip aningaasartuu- tigisimasaanit tamarmiusu- nit ingerlatsinermi aningaa- sartuutinut atorneqarsi- mapput 75 procentit. 1995- imi ingerlatsinermi ani- ngaasartuutit 86 procenti- mut qaffariassapput. Ingerlatsinermi aningaa- sartuutit qaffariarneri ta- maasa namminersornerul- lutik oqartussat suliassa- qartitsiniarnermut ani- ngaasanik ikinnerusunik atugassaqartalissapput, taamalu inuit ikinnerusut suliffissaqartinneqartalis- sallutik. Utoqqalinersiutit Pisortat suliassaqarfiutaan- nut naalakkersuisoq Kuu- pik Kleist, Inuit Ataqatigiit, isumaqarpoq ajornartorsiu- tip tamatuma aaqqinneqar- nissaanut aqqutissaasoq isertitaqqortussuseq naa- pertorlugu akileraartaler- nissaq. Isertitaqqortussuseq naapertorlugu akiler aar ta- lernissaq aningaasanut in- atsisissamut ilanngunne- qarsimanngilaq, Kuupik Kleist erseqqissaavoq, kisi- annili ukiuni aggersuni taa- ma periarfissaqarnissap oqallisigineqarnissaa pisari- aqaleraluttuinnassaaq, taa- maalilluni aningaasarsia- qarnerpaat annertunerpaa- mik akileraartaleqqullugit. Isumaginninnermut su- liffeqarnermullu naalakker- suisoq Henriette Rasmus- sen ajornartorsiutip aaqqin- neqarnissaanut allamik si- unnersuu tissaqarpoq. - Utoqqalinersiaqartaler- nerup 60-inik ukioqalerner- miit 63-inik ukioqalerner- mut qafianneqarnissaa oqallisigisimavarput, Henri- ette Rasmussen oqarpoq. Inatsisartut ukiakkut ataat- simiinnissaanni utoqqaat atugaat pillugit nassuiaam- mik saqqummiussisussaa- vunga, tamannalu kingune- qarsinnaavoq Kalaallit Nu- naanni utoqqalinersiuteqar- tarnerup oqallisigineqarne- ranik. Ataatsimut 1995-imut aningaasanut in- atsissamut siunnersuum- mut oqaaseqatini erserpoq Kalaallit Nunaanni suliffis- saaleqineq 8 procentimik annertussuseqartoq. Tama- tumunnga ilanngunneqas- sapput suliffissaaleqisut na- lunaarsorneqarsimanngit- sut, minnerunngitsumik nunaqarfinni suliffissaale- qisut nalunaarsorneqarneq ajortut. Ukiuni makkunani Inat- sisartut suliffinnik sineris- samut agguataaripput, nu- nap immikkoortuini isuma- ginninnermi iluaqutissat sa- pinngisamik siammarne- qaqqullugit. 1995-imi Umi- arsuaaqqanut Naalagassat Ilinniarfiat Nuummiit Paa- miunut nuunneqassaaq, ilinniagaqartunut kiffar- tuussivik Nuummiit Ilulis- sanut nuunneqassasoq, tas- sanilu ilinniagaqartunut qi- tiusumik ingerlatsivik piler- sinneqassaaq. Taamatut nuussinikkut Nuummiit su- lifflit 30-40-t nuunneqas- sapput, kisiannili Nuummi zinkimik akuiaaviliassamut koruunimik ataatsimilluun- niit atugassanngortitsiso- qarsimanani, naak tamanna suliffinnik nuussuinissa- mut tunngavigineqarsima- galuartoq. Suliffinnik nuussuineq suliffinnik nutaanik piler- sitsissanngilaq. Utoqqali- nersiallit ukiuisa qaffanne- qarnerat kinguneqaannas- saaq inuit amerlanerit assi- giinnik suliffeqalerneran- nik. Taamaalilluni suliffis- saaleqineq annertusiartus- saaq, inuiaqatigiinnilu inuussutissarsiortut akilii- sussanngussapput inunnik isumaginninnermi aningaa- sartuutinut. Fremragende cigaretj t3Z7s" / A'iAC w i S Siv, LfGHf 1 ** s /c<4 -

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.