Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 22.09.1994, Side 2

Atuagagdliutit - 22.09.1994, Side 2
Nr. 73 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Folketingimi ilaasortatoqqat assortuuttuarsinnarput Peqatigiilluni folketingimi kiinnemissaq periarfissaqanngilaq, Otto Steenholdt Hans Pavia Rosing-ilu tassani ilaasortaatillugit NUUK(JB) - Folketingimut qinersineq nutaamik piso- qarfiunngilaq. Otto Steen- holdt Hans Pavia Rosing-lu qinigaaqqipput. Taakkuup- put, oqaatigisartakkatsillu pisarnermissut oqaatigisar- lugit. Pisarnermissullu suleqatigiissinnaaviarunan- ngillat oqaloqatigiissinnaa- naviarunaratillu - pingaar- tumik suleqatigiinnermut tunngatillugu. Hans Pavia Rosing sule- qatiginnikkumagaluarluni assani Otto Steenholdt- imut isaakkaluarpaa folketi- ngimi kalaallit ataatsimik nipeqarnissaat piumallugu. Otto Li naaggaarpoq. Partiip suleqatigiinnissaat nuanna- risarinngilaa, soorlu taama AG-mut oqartoq qineqaaq- qinnini uppernarsarneqa- riitsiartoq. Hans Paviali taama inus- siarniitsiginngilaq. Aamma- li neriulluarpallaarani. Siu- mungaaq naatsorsoreersin- naavaa suleqatigiinnissa- mik pilersitsinissaq ajorna- kusuussammat. - Ottomilli suleqatiginnikkumavunga, tassami kalaallit Danmarki- mut qanoq isumaqarneran- nut tunngatillugu ataqqi- narnerulersitsinissaq pisa- riaqarlu innarmat. Qinersisartut tupatsitat AG: - Siunertarsili angunga- jualluinnarparsi. Soorli marlunnik isertitaqanngila- si, kattusseqatigiinneq pi- lersissimasarsi taama angu- saqarnissamut periarfissii- galuartoq? - Isumaqarpunga kattus- seqatigiiliorneq qinersisar- tut ilaannik, partiinik mar- lunnik taasinissamik ornigi- saqanngitsunik tupatsitsisi- massasoq, Hans Pavia Ro- sing akivoq. - Qinerserusun- ngitsunik pilersitsisimagu- narpugut, soorlu Siumuk- kormiut talerpiatungaaniit- tut Inuit Ataqatigiikkormi- unik nu annarisaqarpallaan- Damnarkimi qinersineq NUUK(JB) - Nunatsinni folketingimut qinersiner- mut atatiUugu inernerit siulliit pisarnertut IUoqqor- toormiinit takkunnerata nalaani, Danmarks Radio-p qinersinermut atatillugu aallakaatitsinini naggaser - paa qinerneqartut agguataanerinik saqqummiussil- luni. Partiit Folketingimi ilaasortaatitaqarnerat malun- naatilimmik allannguuteqamerata s an ia ti gut malu- giniarneqarnerpaavoq Kristumiut partiiat ilaasortaa- titaarummat, unali Enhedsliste-mik taasaq ilaasor- taatitaqalerluni. Aamma perngaataasumik partiit avataasigut qineqqusaartup Folketingimut isernissa- mut procenti killissarilitaasoq qaangerpaa. Tassaa- voq Århusimiu isiginnaartitsisartoq tamatigoortoq suliffissaaleqisorlu Jacob Haugaard. Taassuma qallu- naat nuannaariaasiat qineqqusaarutigisimavaa, poli- tikkimilu oqallinnermi quiassuaatiginnittamini ilan- ngullugit. Qinersinerup kingorna statsministeri Poul Nyrup Rasmussen-imik ateqassagunavippoq, naalakkersui- sullu ikinnerussuteqartussat pilersitassai taperser- sorneqassanganavillutik partiinik maannamut taper- sersortigisimasaanit. Socialdemokratit 62-nik isertitaqarput 7-nik ikile- riarlutik, Radikalit 8-nik (+ 1), Konservativit 27-nik (- 3), Centrumdemokratit 5-nik (-4), Socialistisk Fol- keparti 13-nik (-2), Kristeligt Folkeparti 0 (- 4), Ven- stre 42-nik (+ 13), Fremskridtspartiet 11-nik (- 1), Enhedslisten 6-nik (+ 6), partiit avataasigut 1 (+ 1). Qinersisinnaatitaasut 84 procentii qinersiartorsi- mapput. 1990-mi folketingimut qinersisoqarmat 82,8 procentit qinersiartorsimapput. Valget i Danmark NUUK(JB) Mens det første resultat fra det grøn- landske folketingsvalg traditionen tro indløb fra Illo- qortoormiit, kunne Danmarks Radio slutte transmis- sionen af den danske valgudsendelse med en færdig opstilling af kandidatfordelingen. Udover ganske væsentlige mandatforskydninger imellem partierne var de mest markante forandringer nok, at Kristeligt Folkeparti gled ud, mens enhedsli- sten kom ind. Derudover kom den første løsgænger nogensinde over spærregrænsen. Det blev den århusi- anske skuespiller/multikunstner og arbejdsløse, Ja- cob Haugaard, der gjorde det danske smil til sit valg- program og en række flade brandere til sine indlæg i den politiske debat. Det ser herefter ud til, at statsministereren også efter valget hedder Poul Nyrup Rasmussen, og at den mindretalsregering, han danner, vil få støtte fra sam- me partier som i sidste valgperiode. Socialdemokratiet fik ved gårsdagens valg 62 man- dater, en tilbagegang på 7 (- 7), Radikale 8 (+ 1), Konservative 27 (- 3), Centrumdemokraterne 5 (-4), Socialistisk Folkeparti 13 (-2), Kristeligt Folkeparti 0 (- 4), Venstre 42 (+ 13), Fremskridtspartiet 11 (-1), Enhedslisten 6 (+ 6), udenfor partierne 1 (+ 1). Valgdeltagelsen blev 84 procent mod 82,8 procent ved folketingsvalget i 1990. ngitsut, aammali paarlattu- anik Inuit Ataqatigiit sam- erliunerpaartaat Siumuk- kormiunik nuannarisaqar- pallaangitsut. Tamannali uatsinnut uissuumminar- tuunngilaq. Taamatut kat- tusseqatigiinnermik isuma ilumoorussimavarput. AG: - Inatsisinik unioqqu- taarisunngorsoralusi qiner- sisartut annilaangagilersi- manerlugu? - Naagga, qinersisartum- mi taama sianiitsiginngillat. Pitsaassagaluaqaarli Folke- tinngimut qinersisarner- mut inatsit ersarissarneru- neqartuuppat. Sooq partiit kattusseqatigiillutik qini- gassanngortissinnaassan- ngillat? Pitsaaqaaq suleqati- giilluni. Tamanna suliarini- arpara maannakkut eqqar- torneqarnerani. AG: - Ukiuni arlalinni saqqumilaartarsimanngin- nerit pillugu isorineqartar- simavutit. Politikkikkut saqqumilaarsimanngilatit - allatut oqaatigalugu: Tusar- figingaarsimanngilatsigit. Tamanna qanoq iliuuseqar- figiniarpiuk? Inuttut ajomartorsiutit - Tamatumunnga peqqutit marluupput. Aappaa tassaa- voq uannorpiaq tunngasoq inunnut allanut tutsikku- manngisara. Inuttut ajor- nartorsiuteqarsimavunga sulininnut akornutaasima- soq. Tamannali nammineq qaangersimavara alian ik ikiomeqarnanga. Tassa maanna eqeersimaartuuvu- nga suliumassuseqarluar- toq. Peqqutip aappara Christi- ansborg-imi sulinerup ka- laallit tusagassiortuannik malinnaavigineqaqqalaar- pallaarnera. Suna pissutaa- nersoq ilisimanngilara. Imaagunarlunili Køben- havn-imi sulisoqarnissaq akisoqimmat, taamaammat siunnersuutigerusunnar- poq Namminersornerallu- tik Oqartussat aningaasa- liissasut kalaallinik tusagas- siortunik Christiansborg- imititaqalernissamut, soor- lu qaammatit pingasuk- kaarlugit tassa politikkip tungaagut tusagassioriaa- seq ilinniarfiginissaa siu- nertaralugu, tamatumun- ngalu peqatigitillugu pine- qartumi kalaallit tusagassi- ornerat nalinginnaasoq anneru ler sinniar lugu. - Tamatumunnga atatil- lugu aamma oqarumavu- nga, tassa qinerneqameru- jussuara tuppalliutigeqigak- ku. Qinersineruvoq imaan- naanngitsoq assorsuaq nu- annaarutigisara, siunissa- milu sulinissanni kajungi- lersitsinerusoq. Qinemeqamerlunga? Otto Steenholdt-ip apeqqa- rissaarneqarnissani pissa- ngagikujuppaa. - Qularin- ngiliuk qinerneqarama, ape- rivoq. Taama isumaqavip- punga, aperaaralu pissanga- gineraa kattusseqatigiit marlunnik isertitaqassaso- ralugit. - Immannguaq, akivoq - kattusseqatigiillutilli pine- rat kusanaappoq, nuannaa- rutigiinnassavarali iluatsit- sinngimmata. Maannali ta- manna puigorniartigu. Taamaattorli oqaruma- vunga, isumaqarama kat- tusseqatigiit qinersisartu- nik paatsiveerutitsisimam- mata taakkua qanoq ilior- nissaannut kipiluttunaru- nartumik. AG: - Hans Pavia aperivoq taannalu folketinngimi ataatsimik nipiqamissaq so- qutiginerit? • Taamaaliorumanngila- nga. Saamerliusoqartillugu talerperliusoqartillugulu politikikkut sammivik ataa- seq nunatsinnit folketinngi- mi sinniisuuffigissanngilar- put. Taava sooq Hans Pa- via-p isumaa atulissavara uanga pissutigiinnarlunga kattusseqatigiit folketingi- mut marlunnik isertitaqan- ngimmata. Uangami qiner- neqarpunga. Piniartut oqaasii oqaaseraakka - Ilumoorpoq taaguunne- qarluarsimagama, uissuum- missutiginngilarali. Qiner- sisartut ilikkareernikuu- vaat suut pingaartikkikka, naak akerlima illaatigisara- luaraannga qallunaatut oqalunnissamut pikkorlun- nerarlunga - imaluunniit tu- luttut. Isertuunnianngi- saannarparali asimioqar- fimmeersuugama 67-siin- narnik inulimmi. Tassani piniartut oqaasii oqaaseraa- gut, tamannalu uannut naammappoq. Usi aamma tupigusuutigaara piniarto- qarfinni taaguunneqarpal- laarsimannginnama... Tamassuma nalaani Otto Steenholdt studiamut iseq- quneqarpoq. Gamle folketingsmedleinmer fortsætter mundhuggeriet Ingen mulighed for at tale med én grønlandsk stemme, når det er Otto Steenholdt og Hans Pavia Rosing, der snakker om samme emne. NUUK(JB) Der skete ingen fornyelse ved folketingsval- get. Otto Steenholdt og Hans Pavia Rosing blev valgt. De ligner sig selv, de siger det samme som de ple- jer. Og de vil som sædvanlig hverken kunne samarbejde eller snakke sammen - i alt fald ikke i arbejdsmæssig sammenhæng. Og det på trods af, at Hans Pavia Rosing rakte en hånd frem til Otto Steen- holdt for i højere grad at tale med én grønlandsk stemme i det danske folketing. Men Otto sagde fra. Han kan ikke lide et-partisystemer, som han sagde til AG i et intervi- ew umiddelbart efter at han havde fået bekræftet sit gen- valg. Så tvær var Hans Pavia Rosing ikke. Men han var heller ikke optimistisk. Han gik på forhånd ud fra, at det ville blive vanskeligt at etab- lere et samarbejde. - Men jeg tilbyder ham min store hånd, sagde han, - for der er virkelig behov for at skabe respekt omkring en egentlig grønlandsk holdning over- for Danmark. Skræmte vælgerne AG: - Men det var alligevel rimelig tæt på. Hvorfor vandt I ikke begge manda- ter, når I nu konstruerede et samarbejde, der gjorde det muligt? - Jeg tror kontraktionen med kandidatforbundet skræmte nogle af vælgerne, som ikke brød sig om, at de på en måde skuUe stemme på to partier, svarer Hans Pavia Rosing. - Vi har nok skabt nogle sofavælgere på fløjene, for eksempel højre- siumutter, der ikke er altfor begejstrede for Inuit Ataqa- tigiit, og omvendt en del venstre-IA’ere, som ikke er vilde med Siumut. Men det kom ikke bag på os. Vi satse- de på, at det alligevel var en god idé. AG: - Blev vælgerne bange for, at I var blevet lovløse? - Nej, så dumme er væl- gerne ikke. Men det ville da være rart at få loven gjort klarere. Hvorfor må partier ikke gå i valgsamarbejde? Samarbejde er jo godt. Det er en sag, jeg vil tage op, nu vi har den i aktuel erindring. AG: - Du er blevet bebrej- det, at du har været noget ugennemsigtig de sidste par år. Du har ikke markeret dig politisk - eller sagt på en an- den måde: Vi har ikke hørt meget til dig. Hvad vil du gø- re ved det? Menneskelig »down«-penode - Der er to grande til det. Den ene er noget personligt, jeg ikke kan hænge andre op på. Jeg har haft en menne- skelig »down«-periode, som har spændt ben for en stor del af min virksomhed. Den er jeg nu kommet over ved egen hjælp, uden professio- nel vejledning. Så nu er jeg frisk, vågen og initiativrig. Den anden grund er, at arbejdet på Christiansborg ikke har den grønlandske presses bevågenhed. Årsa- gen kender jeg ikke. Men det kan jo være, det er dyrt at opretholde en redaktion i København, så jeg kunne godt tænke mig at foreslå, at Hjemmestyret går ind med noget hjælp til at sende grønlandske journalister af- sted til Christiansborg for eksempel 3 måneder ad gan- gen med henblik på at lære politisk journalistik og sam- tidig dyrke det grønlandske nyhedsområde generelt. - Desuden vil jeg til dette emne sige, at jeg er meget rørt over den store opbak- ning, vælgerne har givet mig i dag. Det var et kanonvalg, som jeg er meget, meget lyk- kelig for, og det er klart, at det giver mig blod på tan- den. Nu skal den have en skalde. Er jeg valgt? Otto Steenholdt var lidt ner- vøs for at starte interview- ’et. - Er du nu også sikker på, jeg er valgt, spurgte han. Det mente jeg nok, jeg var, og jeg spurgte, om han hav- de været nervøs for, om kan- didatforbundet havde fået begge kandidater. - Lidt, svarede han skrø- beligt, - men det var noget af en svinestreg, de lavede, og jeg kan kun være glad for, at det ikke gik. Men nu skal vi lade den sag ligge. Alligevel vil jeg sige, at jeg synes, kandidatforbundet har forvirret vælgerne, som må have haft vanskeligt ved at vide, hvad de skulle gøre. AG: - Hans Pavia spørger, om du er interesseret i at ta- le med én stemme sammen med ham i folketinget? - Det er jeg ikke. Vi skal ikke herfra Grønland kun repræsentere en politisk retning, når vi har både ven- stre og højrefløje. Og hvor- for skulle jeg begynde at tale med Hans Pavias stemme, når det alene er på grund af mig, at de ikke fik to manda- ter i folketinget. Sådan var det jo. Jeg snakker fangersprog - Det er rigtigt, at jeg har fået mange personlige stem- mer, men det overrasker mig ikke. Vælgerne ved ef- terhånden, hvad jeg står for, selvom mine modstandere gør grin med mig og siger, at jeg ikke er særlig god til at snakke dansk - eller engelsk for den sags skyld. Men jeg forsøger ikke at skjule, at jeg kommer fra et lille sted med kun 67 mennesker. Der snakker vi fangersprog, og det er godt nok til mig. Der- for undrer det mig forresten også, at jeg ikke fik nogen helt god opbakning i fange- rområderne... Her blev Otto Steenholdt kaldt i studiet.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.