Atuagagdliutit - 22.09.1994, Page 2

Nr. 73 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Folketingimi ilaasortatoqqat assortuuttuarsinnarput
Peqatigiilluni folketingimi kiinnemissaq periarfissaqanngilaq, Otto Steenholdt Hans Pavia Rosing-ilu tassani
ilaasortaatillugit
NUUK(JB) - Folketingimut
qinersineq nutaamik piso-
qarfiunngilaq. Otto Steen-
holdt Hans Pavia Rosing-lu
qinigaaqqipput. Taakkuup-
put, oqaatigisartakkatsillu
pisarnermissut oqaatigisar-
lugit. Pisarnermissullu
suleqatigiissinnaaviarunan-
ngillat oqaloqatigiissinnaa-
naviarunaratillu - pingaar-
tumik suleqatigiinnermut
tunngatillugu.
Hans Pavia Rosing sule-
qatiginnikkumagaluarluni
assani Otto Steenholdt-
imut isaakkaluarpaa folketi-
ngimi kalaallit ataatsimik
nipeqarnissaat piumallugu.
Otto Li naaggaarpoq. Partiip
suleqatigiinnissaat nuanna-
risarinngilaa, soorlu taama
AG-mut oqartoq qineqaaq-
qinnini uppernarsarneqa-
riitsiartoq.
Hans Paviali taama inus-
siarniitsiginngilaq. Aamma-
li neriulluarpallaarani. Siu-
mungaaq naatsorsoreersin-
naavaa suleqatigiinnissa-
mik pilersitsinissaq ajorna-
kusuussammat. - Ottomilli
suleqatiginnikkumavunga,
tassami kalaallit Danmarki-
mut qanoq isumaqarneran-
nut tunngatillugu ataqqi-
narnerulersitsinissaq pisa-
riaqarlu innarmat.
Qinersisartut tupatsitat
AG: - Siunertarsili angunga-
jualluinnarparsi. Soorli
marlunnik isertitaqanngila-
si, kattusseqatigiinneq pi-
lersissimasarsi taama angu-
saqarnissamut periarfissii-
galuartoq?
- Isumaqarpunga kattus-
seqatigiiliorneq qinersisar-
tut ilaannik, partiinik mar-
lunnik taasinissamik ornigi-
saqanngitsunik tupatsitsisi-
massasoq, Hans Pavia Ro-
sing akivoq. - Qinerserusun-
ngitsunik pilersitsisimagu-
narpugut, soorlu Siumuk-
kormiut talerpiatungaaniit-
tut Inuit Ataqatigiikkormi-
unik nu annarisaqarpallaan-
Damnarkimi qinersineq
NUUK(JB) - Nunatsinni folketingimut qinersiner-
mut atatiUugu inernerit siulliit pisarnertut IUoqqor-
toormiinit takkunnerata nalaani, Danmarks Radio-p
qinersinermut atatillugu aallakaatitsinini naggaser -
paa qinerneqartut agguataanerinik saqqummiussil-
luni.
Partiit Folketingimi ilaasortaatitaqarnerat malun-
naatilimmik allannguuteqamerata s an ia ti gut malu-
giniarneqarnerpaavoq Kristumiut partiiat ilaasortaa-
titaarummat, unali Enhedsliste-mik taasaq ilaasor-
taatitaqalerluni. Aamma perngaataasumik partiit
avataasigut qineqqusaartup Folketingimut isernissa-
mut procenti killissarilitaasoq qaangerpaa. Tassaa-
voq Århusimiu isiginnaartitsisartoq tamatigoortoq
suliffissaaleqisorlu Jacob Haugaard. Taassuma qallu-
naat nuannaariaasiat qineqqusaarutigisimavaa, poli-
tikkimilu oqallinnermi quiassuaatiginnittamini ilan-
ngullugit.
Qinersinerup kingorna statsministeri Poul Nyrup
Rasmussen-imik ateqassagunavippoq, naalakkersui-
sullu ikinnerussuteqartussat pilersitassai taperser-
sorneqassanganavillutik partiinik maannamut taper-
sersortigisimasaanit.
Socialdemokratit 62-nik isertitaqarput 7-nik ikile-
riarlutik, Radikalit 8-nik (+ 1), Konservativit 27-nik
(- 3), Centrumdemokratit 5-nik (-4), Socialistisk Fol-
keparti 13-nik (-2), Kristeligt Folkeparti 0 (- 4), Ven-
stre 42-nik (+ 13), Fremskridtspartiet 11-nik (- 1),
Enhedslisten 6-nik (+ 6), partiit avataasigut 1 (+ 1).
Qinersisinnaatitaasut 84 procentii qinersiartorsi-
mapput. 1990-mi folketingimut qinersisoqarmat 82,8
procentit qinersiartorsimapput.
Valget i Danmark
NUUK(JB) Mens det første resultat fra det grøn-
landske folketingsvalg traditionen tro indløb fra Illo-
qortoormiit, kunne Danmarks Radio slutte transmis-
sionen af den danske valgudsendelse med en færdig
opstilling af kandidatfordelingen.
Udover ganske væsentlige mandatforskydninger
imellem partierne var de mest markante forandringer
nok, at Kristeligt Folkeparti gled ud, mens enhedsli-
sten kom ind. Derudover kom den første løsgænger
nogensinde over spærregrænsen. Det blev den århusi-
anske skuespiller/multikunstner og arbejdsløse, Ja-
cob Haugaard, der gjorde det danske smil til sit valg-
program og en række flade brandere til sine indlæg i
den politiske debat.
Det ser herefter ud til, at statsministereren også
efter valget hedder Poul Nyrup Rasmussen, og at den
mindretalsregering, han danner, vil få støtte fra sam-
me partier som i sidste valgperiode.
Socialdemokratiet fik ved gårsdagens valg 62 man-
dater, en tilbagegang på 7 (- 7), Radikale 8 (+ 1),
Konservative 27 (- 3), Centrumdemokraterne 5 (-4),
Socialistisk Folkeparti 13 (-2), Kristeligt Folkeparti 0
(- 4), Venstre 42 (+ 13), Fremskridtspartiet 11 (-1),
Enhedslisten 6 (+ 6), udenfor partierne 1 (+ 1).
Valgdeltagelsen blev 84 procent mod 82,8 procent
ved folketingsvalget i 1990.
ngitsut, aammali paarlattu-
anik Inuit Ataqatigiit sam-
erliunerpaartaat Siumuk-
kormiunik nuannarisaqar-
pallaangitsut. Tamannali
uatsinnut uissuumminar-
tuunngilaq. Taamatut kat-
tusseqatigiinnermik isuma
ilumoorussimavarput.
AG: - Inatsisinik unioqqu-
taarisunngorsoralusi qiner-
sisartut annilaangagilersi-
manerlugu?
- Naagga, qinersisartum-
mi taama sianiitsiginngillat.
Pitsaassagaluaqaarli Folke-
tinngimut qinersisarner-
mut inatsit ersarissarneru-
neqartuuppat. Sooq partiit
kattusseqatigiillutik qini-
gassanngortissinnaassan-
ngillat? Pitsaaqaaq suleqati-
giilluni. Tamanna suliarini-
arpara maannakkut eqqar-
torneqarnerani.
AG: - Ukiuni arlalinni
saqqumilaartarsimanngin-
nerit pillugu isorineqartar-
simavutit. Politikkikkut
saqqumilaarsimanngilatit -
allatut oqaatigalugu: Tusar-
figingaarsimanngilatsigit.
Tamanna qanoq iliuuseqar-
figiniarpiuk?
Inuttut ajomartorsiutit
- Tamatumunnga peqqutit
marluupput. Aappaa tassaa-
voq uannorpiaq tunngasoq
inunnut allanut tutsikku-
manngisara. Inuttut ajor-
nartorsiuteqarsimavunga
sulininnut akornutaasima-
soq. Tamannali nammineq
qaangersimavara alian ik
ikiomeqarnanga. Tassa
maanna eqeersimaartuuvu-
nga suliumassuseqarluar-
toq.
Peqqutip aappara Christi-
ansborg-imi sulinerup ka-
laallit tusagassiortuannik
malinnaavigineqaqqalaar-
pallaarnera. Suna pissutaa-
nersoq ilisimanngilara.
Imaagunarlunili Køben-
havn-imi sulisoqarnissaq
akisoqimmat, taamaammat
siunnersuutigerusunnar-
poq Namminersornerallu-
tik Oqartussat aningaasa-
liissasut kalaallinik tusagas-
siortunik Christiansborg-
imititaqalernissamut, soor-
lu qaammatit pingasuk-
kaarlugit tassa politikkip
tungaagut tusagassioriaa-
seq ilinniarfiginissaa siu-
nertaralugu, tamatumun-
ngalu peqatigitillugu pine-
qartumi kalaallit tusagassi-
ornerat nalinginnaasoq
anneru ler sinniar lugu.
- Tamatumunnga atatil-
lugu aamma oqarumavu-
nga, tassa qinerneqameru-
jussuara tuppalliutigeqigak-
ku. Qinersineruvoq imaan-
naanngitsoq assorsuaq nu-
annaarutigisara, siunissa-
milu sulinissanni kajungi-
lersitsinerusoq.
Qinemeqamerlunga?
Otto Steenholdt-ip apeqqa-
rissaarneqarnissani pissa-
ngagikujuppaa. - Qularin-
ngiliuk qinerneqarama, ape-
rivoq. Taama isumaqavip-
punga, aperaaralu pissanga-
gineraa kattusseqatigiit
marlunnik isertitaqassaso-
ralugit.
- Immannguaq, akivoq -
kattusseqatigiillutilli pine-
rat kusanaappoq, nuannaa-
rutigiinnassavarali iluatsit-
sinngimmata. Maannali ta-
manna puigorniartigu.
Taamaattorli oqaruma-
vunga, isumaqarama kat-
tusseqatigiit qinersisartu-
nik paatsiveerutitsisimam-
mata taakkua qanoq ilior-
nissaannut kipiluttunaru-
nartumik.
AG: - Hans Pavia aperivoq
taannalu folketinngimi
ataatsimik nipiqamissaq so-
qutiginerit?
• Taamaaliorumanngila-
nga. Saamerliusoqartillugu
talerperliusoqartillugulu
politikikkut sammivik ataa-
seq nunatsinnit folketinngi-
mi sinniisuuffigissanngilar-
put. Taava sooq Hans Pa-
via-p isumaa atulissavara
uanga pissutigiinnarlunga
kattusseqatigiit folketingi-
mut marlunnik isertitaqan-
ngimmata. Uangami qiner-
neqarpunga.
Piniartut oqaasii
oqaaseraakka
- Ilumoorpoq taaguunne-
qarluarsimagama, uissuum-
missutiginngilarali. Qiner-
sisartut ilikkareernikuu-
vaat suut pingaartikkikka,
naak akerlima illaatigisara-
luaraannga qallunaatut
oqalunnissamut pikkorlun-
nerarlunga - imaluunniit tu-
luttut. Isertuunnianngi-
saannarparali asimioqar-
fimmeersuugama 67-siin-
narnik inulimmi. Tassani
piniartut oqaasii oqaaseraa-
gut, tamannalu uannut
naammappoq. Usi aamma
tupigusuutigaara piniarto-
qarfinni taaguunneqarpal-
laarsimannginnama...
Tamassuma nalaani Otto
Steenholdt studiamut iseq-
quneqarpoq.
Gamle folketingsmedleinmer
fortsætter mundhuggeriet
Ingen mulighed for at tale med én grønlandsk stemme, når det er Otto
Steenholdt og Hans Pavia Rosing, der snakker om samme emne.
NUUK(JB) Der skete ingen
fornyelse ved folketingsval-
get. Otto Steenholdt og
Hans Pavia Rosing blev
valgt. De ligner sig selv, de
siger det samme som de ple-
jer. Og de vil som sædvanlig
hverken kunne samarbejde
eller snakke sammen - i alt
fald ikke i arbejdsmæssig
sammenhæng.
Og det på trods af, at
Hans Pavia Rosing rakte en
hånd frem til Otto Steen-
holdt for i højere grad at tale
med én grønlandsk stemme
i det danske folketing. Men
Otto sagde fra. Han kan ikke
lide et-partisystemer, som
han sagde til AG i et intervi-
ew umiddelbart efter at han
havde fået bekræftet sit gen-
valg.
Så tvær var Hans Pavia
Rosing ikke. Men han var
heller ikke optimistisk. Han
gik på forhånd ud fra, at det
ville blive vanskeligt at etab-
lere et samarbejde. - Men jeg
tilbyder ham min store
hånd, sagde han, - for der er
virkelig behov for at skabe
respekt omkring en egentlig
grønlandsk holdning over-
for Danmark.
Skræmte vælgerne
AG: - Men det var alligevel
rimelig tæt på. Hvorfor
vandt I ikke begge manda-
ter, når I nu konstruerede et
samarbejde, der gjorde det
muligt?
- Jeg tror kontraktionen
med kandidatforbundet
skræmte nogle af vælgerne,
som ikke brød sig om, at de
på en måde skuUe stemme
på to partier, svarer Hans
Pavia Rosing. - Vi har nok
skabt nogle sofavælgere på
fløjene, for eksempel højre-
siumutter, der ikke er altfor
begejstrede for Inuit Ataqa-
tigiit, og omvendt en del
venstre-IA’ere, som ikke er
vilde med Siumut. Men det
kom ikke bag på os. Vi satse-
de på, at det alligevel var en
god idé.
AG: - Blev vælgerne bange
for, at I var blevet lovløse?
- Nej, så dumme er væl-
gerne ikke. Men det ville da
være rart at få loven gjort
klarere. Hvorfor må partier
ikke gå i valgsamarbejde?
Samarbejde er jo godt. Det
er en sag, jeg vil tage op, nu
vi har den i aktuel erindring.
AG: - Du er blevet bebrej-
det, at du har været noget
ugennemsigtig de sidste par
år. Du har ikke markeret dig
politisk - eller sagt på en an-
den måde: Vi har ikke hørt
meget til dig. Hvad vil du gø-
re ved det?
Menneskelig
»down«-penode
- Der er to grande til det.
Den ene er noget personligt,
jeg ikke kan hænge andre op
på. Jeg har haft en menne-
skelig »down«-periode, som
har spændt ben for en stor
del af min virksomhed. Den
er jeg nu kommet over ved
egen hjælp, uden professio-
nel vejledning. Så nu er jeg
frisk, vågen og initiativrig.
Den anden grund er, at
arbejdet på Christiansborg
ikke har den grønlandske
presses bevågenhed. Årsa-
gen kender jeg ikke. Men det
kan jo være, det er dyrt at
opretholde en redaktion i
København, så jeg kunne
godt tænke mig at foreslå, at
Hjemmestyret går ind med
noget hjælp til at sende
grønlandske journalister af-
sted til Christiansborg for
eksempel 3 måneder ad gan-
gen med henblik på at lære
politisk journalistik og sam-
tidig dyrke det grønlandske
nyhedsområde generelt.
- Desuden vil jeg til dette
emne sige, at jeg er meget
rørt over den store opbak-
ning, vælgerne har givet mig
i dag. Det var et kanonvalg,
som jeg er meget, meget lyk-
kelig for, og det er klart, at
det giver mig blod på tan-
den. Nu skal den have en
skalde.
Er jeg valgt?
Otto Steenholdt var lidt ner-
vøs for at starte interview-
’et. - Er du nu også sikker
på, jeg er valgt, spurgte han.
Det mente jeg nok, jeg var,
og jeg spurgte, om han hav-
de været nervøs for, om kan-
didatforbundet havde fået
begge kandidater.
- Lidt, svarede han skrø-
beligt, - men det var noget af
en svinestreg, de lavede, og
jeg kan kun være glad for, at
det ikke gik. Men nu skal vi
lade den sag ligge.
Alligevel vil jeg sige, at jeg
synes, kandidatforbundet
har forvirret vælgerne, som
må have haft vanskeligt ved
at vide, hvad de skulle gøre.
AG: - Hans Pavia spørger,
om du er interesseret i at ta-
le med én stemme sammen
med ham i folketinget?
- Det er jeg ikke. Vi skal
ikke herfra Grønland kun
repræsentere en politisk
retning, når vi har både ven-
stre og højrefløje. Og hvor-
for skulle jeg begynde at tale
med Hans Pavias stemme,
når det alene er på grund af
mig, at de ikke fik to manda-
ter i folketinget. Sådan var
det jo.
Jeg snakker fangersprog
- Det er rigtigt, at jeg har
fået mange personlige stem-
mer, men det overrasker
mig ikke. Vælgerne ved ef-
terhånden, hvad jeg står for,
selvom mine modstandere
gør grin med mig og siger, at
jeg ikke er særlig god til at
snakke dansk - eller engelsk
for den sags skyld. Men jeg
forsøger ikke at skjule, at jeg
kommer fra et lille sted med
kun 67 mennesker. Der
snakker vi fangersprog, og
det er godt nok til mig. Der-
for undrer det mig forresten
også, at jeg ikke fik nogen
helt god opbakning i fange-
rområderne...
Her blev Otto Steenholdt
kaldt i studiet.