Atuagagdliutit - 27.09.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 74 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
En bunden opgave
Robert Petersen
Som vel efterhånden er mange bekendt, opstod der i løbet af
1993 en uro inden for Ilisimatusarfik. Dens til tider dramati-
ske forløb fik landsstyret til at igangsætte en »uvildig« un-
dersøgelse. Rapporten derfra blev frigivet den 1.9.94, en
velvalgt dag, hvis man skulle ønske at puste til ilden.
Denne kronik handler om rapporten nu også opfylder
betingelserne for en uvildig undersøgelse. Uroens forløb
kunne faktisk gennemgås fra de eksisterende referater og
korrespondance lige til afskedsindstillingerne og tiden der-
efter. Det kunne derfor umiddelbart synes rimeligt, at man
fik hentet person til at undersøge, hvad der egentlig skete,
ved en »uvildig« undersøgelse.
Det glædede mig at høre denne nyhed. Vi havde jo faktisk
på det tidspunkt haft en uvildig undersøgelse af afskedigel-
sessagen, udført af folk uden personlig tilknytning til uroen,
og var fagfolk på deres område. De kunne meddele, at uni-
versitetsrådet havde fulgt reglerne nøje, og der var grund til
afskedsindstillingen. Der blev heller ikke i rapporten sat
spørgsmålstegn ved selve afskedigelsessagerne.
Jeg regnede med, at denne »uvildige« undersøgelse ville
følge den samme grundige gennemgang af alle relevante
papirer omkring sagsforløb. I stedet for dokumenter blev
rapporten mest baseret på en række interviews af kombat-
tanterne og deres omgivelser. Der blev forsøgt at være objek-
tiv ved at tage udsagn snart fra den ene gruppe, snart fra den
anden gruppe. Når man tager sådan fra to grupper, der
sagde forskellige ting, uden hensyn til sandhedsværdi, og
kun begrundet med »konsulentfirmaet vurdering«, får man
ikke en uvildig rapport. Desværre fremgår det lidt for tyde-
ligt, at konsulenten ikke kendte meget til, hvordan universi-
teter fungerer, og det er så meget mere beklageligt, at kon-
klusionerne blev fulgt af folk, der heller ikke vidste meget
om, hvordan universiteter fungerer. Påstandene i rapporten
var temmelig langt fra, hvad der skete.
Forestillingen om et tungt og dårligt fungerende universi-
tetsråd var baseret på, at det lignende den tidligere danske
styrelseslov. Det var et rent gætteværk uden omtale af de
seriøse overvejelser og debat, før man valgte den form for
styrelse som den, der bedst kan formidle ansvar og informa-
tion ved universiteternes selvstyre. Der er ingen eksempler
på, at styreformen har været forsinkende og restriktiv. Hele
argumentationen var baseret på, at der er så få lærere, der
skal være med i så mange besluttende organer. Der er fak-
tisk kun 2! Gennemgang af dokumentationen viser klart, at
forsøg på at få universitetrådet til at tage rektors opgaver
kun varede kort tid. En af de få ting, der forøgede bureau-
kratiet var udtalelser fra politisk administrativ side.
Det påstås, rektor havde været svag og eftergivende. At
rektor gik imod ulovlige tilstande, og fjernede uroens kerne,
da denne i stedet for at rette sig begyndte at blande politike-
re i universitetets interne sagsbehandling, er en kendsger-
ning, og at han blev støttet af resten af universitetsrådet,
gør ham ikke til en part og brik i en konflikt. Det ville han
være, hvis han støttede angrebene imod styrelsesloven.
Konsulentens udsagn er baseret på en påstand om, at der er
en »traditionel« modsætning mellem humanister og ikke
humanister. Rektor og prorektor var jo ansat på et humani-
stisk institut. Ergo, der var en traditionel modsætning, som
rektor blev del i. Der er hidtil ikke opstillet kandidater fra
Institut for administration til de to poster. Det fremgår
heller ikke, at der faktisk været opbyggeligt samarbejde
mellem alle tre institutter, og at det også er genoprettet, og
derfor er denne fremstilling også temmelig uretfærdig imod
Institut for administration som sådan. Fremstilling af læ-
rere, der tidligere forlod Ilisimatusarfik under turbulens, er
behæftet med en temmelig alvorlig historieforfalskning. De
fleste lærer kom dengang herop på orlov, og måtte til sidst
rejse til den stilling, de havde i Danmark, og de fik faktisk
deres oplovsperiode forlænget med universitetsrådets god-
kendelse. En tredie lærer sagde udramatisk op i forbindelse
med en ny stilling i Danmark.
Det fremgår heller ikke, at rektor ret hurtigt tog mundtlig
og skriftligt initiativ til at genoprette samarbejdet og bringe
studienævnsmøderne i overensstemmelse med lovens krav.
Det blev mødt med forsøg på at lade politikere bestemme
interne universitetssager. Da det var et klart signal om, at
han ikke agtede at rette sig efter henstillingen, blev han
indstillet til afsked ved det første universitetsrådsmøde der-
efter. Påstanden er derved ganske usandfærdig. Den var
sikkert baseret på min udsagn om helst ikke ville blande mig
til dagligt i arbejdet. Men en konflikt under udvikling kan
man ikke tillade sig at ignorere. Tvært imod hans påstande
behandlede universitetsrådet sagerne fra alle de tre institut-
ter seriøst. Af 65 sager, helt fra 1991, med tilknytning til
instituttet blev 57 godkendt, 8 blev nedstemt, 7 af dem
forsøg på at lade direktoratet bestemme i universitetsråds-
sager - konsulenten benyttede sig ikke af disse referater. -
Dette blev ikke berørt, og kunne ikke berøres, når konsulen-
ten kun opfattede hele miseren som traditionel fakultets-
modsætning. Derfor kunne han ikke behandle konfliktens
årsager sagligt, og uden en sådan seriøs behandling kan han
ikke komme med noget fornuftigt forslag om, hvordan de
kan undgås i fremtiden. Han kunne dog se, at rektor var
forsigtig, men ikke, at rektores forsigtighed skyldtes et øn-
ske om at komme igennem konflikten uden at eliminere
mulighederne for en konstruktiv og saglig debat. Det må
kaldes for en kortslutning at erklære, at styrelsesloven gik
fallit, fordi universitetsrådet kunne afvise et fosøg på poli-
tisk indblanding. Denne mulighed for at kunne afvise poli-
tisk indblanding må ikke bortødsles, hvis man ønsker at
have et universitet, som fortsat kan opbygge kvalitet. Det
må ellers kaldes en påstand, at det skulle være forkert, at
rektor og resten af universitetsrådet i fællesskab forsvarede
selvstyret, og at antyde at det er en fejl, at Ilisimatusarfik og
KIIP er enige om, at love og bekendtgørelser, herunder
styrelsesloven, skal forsvares. Landsstyrets godkendelse af
rapporten som helhed tyder dog på, at det må være »forkert«
at forsvare Hjemmestyrets love.
Derfor er det meget betænkeligt, at rapporten anbefaler
en ny ledelsesstruktur, der ikke tager højde for den type
konflikter, der var fremme. Den type konflikter, vi havde
sidste vinter var faktisk umuligt at gardere sig imod, lige
meget hvilken styrelsesform, demokratisk eller bureaukra-
tisk, man end vælger. Han udelukker vist på forhånd, at
nogen lærer på humanistiske institutter kan lave en lignen-
de ravage, gid det var så vel; men det kan ikke udelukkes. At
konsulenten prøvede at leve op til sin bundne opgave, og
kom frem med et forslag, der totalt er uegnet til et universi-
tet, er kun beklageligt. Mens den nuværende styrelsesform
i sig selv ikke rummer konfliktsstof, bare alle respekterer
demokratiets regler, rummer rapportens forslag et indbyg-
get konfliktsstof. Til trods for påstand om det modsatte, er
rektor uden mandat fra universitetsrådet en svag rektor.
Han/hun risikerer at få universitetsrådets flertal imod sig
fra den første dag. Ansat rektor blandt 10 medlemmer, kan
ikke stå stærkere af med et absolut flertal valgt - det kræver
loven - rektorat blandt 9. Det er da klart en svækkelse. Det
er særdeles alvorligt, at de studerendes indflydelse på insti-
INUIAQAHGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Udgiver___________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk.
Tit.: 210 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47___________________
Siulersulsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører).
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Magdaline Fontain,
Sivdlex
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Qaanaaq: Hans Karlsen
Ta8lilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist for
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqiesuisuuneqarfik: Chefredaktion: Naqiterneqarfia
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Kujataata naqiterivia/
Martha Labansen (adm.) Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqarfik Redaktion Nlssik Reklame
Kurt Kristensen Silvana Maqe Nielsen
John Jakobsen Lis Stender
Pouline Møller Box 929.3900 Nuuk
Frederik Lund Fax 2 31 47
Jens Brønden
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
tutledelse ryger ud, og dermed et af de gode midler til at
træne dem i at tage ansvar.
Så skaber den kommandovej, der foreslås, et behov for en
masse papirarbejde og forringet medindflydelse. Man må
forudsætte, at en ansat rektor og ansatte studieledere vil
prøve at være loyale overfor dem, der ansatte dem, det vil
sige de kan styres udefra, og dermed er universitetes frihed
røget i fløjten. I virkeligheden ryger hele universitetet, der
er kun en skole tilbage. Man kan ikke skabe et politisk
styrbart universitet uden at dræbe selve ideen.
Vi hørte, at der skulle være en uvildig undersøgelse. For
så vidt blev der også sørget for, at folk som stod Ilisimatusar-
fik nær, blev undgået. Men da styringsgruppens formand er
direktør hos en af dem, der blandede sig kraftigt og uheldigt
i konflikten, og samme politiker overhovedet ikke blev
nævnt i rapporten, og dermed hans rolle i at fremprovokere
diverse studenteraktioner totalt blev forbigået, sker det di-
rekte umoralsk at omtale rapporten og indstillingerne som
»uvildige«.
Det skal siges klart, at landsstyret godkendte rapporten
uden at høre den anden part.
Jeg har under konflikten i alle juridiske tvivlsspørgsmål
søgt juridisk rådgivning. Dette, og gennemgangen af doku-
menterbar materiale, gør mig sikker på, at have fulgt styrel-
sesloven nøje. Styrelsesloven har, i stedet for at gå fallit,
sejret over forsøg på politisk styring, og rektor har gennem
forsigtig handling behandlet problemerne, uden at det gik
ud over de studerendes muligheder. Det kan dokumenteres.
Den type konflikter, som vi har haft, kan minimeres uden at
lave om på styrelsesloven.
Rapporten viser ikke meget, hvordan universitetet var og
bør være. Derfor er det beklageligt, at landsstyret så ukri-
tisk har taget den til efterretning.
Dermed er det ikke sagt, at universitetets styrelse ikke
bør laves om. I foråret har en arbejdsgruppe på Ilisimatusar-
fik udarbejdet baggrundsstof med et forslag om, hvordan
universitetets selvstyre kunne styrkes, og samtidig lette
kontakten til samfundet. Det er baseret på kendskab både
til, hvad der var foregået, og hvordan et universitet bør
holde sin uafhængighed.
For sagen er jo mere alvorlig, end man umiddelbart kan
se, hvis landsstyret ønsker at lytte mere til en delittant fra
Danmark end eksisterende ekspertise, så er den koloniale
situation på vej tilbage.