Atuagagdliutit - 27.09.1994, Blaðsíða 11

Nr. 74 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
77
Karsit katersorneqartut ilaat aalisakkanut atoqqinneqarsinnaanngillat, kisiannili amerla-
nersaat salinneqarsinnaapput atoqqinneqarsinnaallutillu.
Det er ikke alle de indsamlede iiskekasser, der igen kan bruges til fisk, men langt størstede-
len kan renses og genanvendes.
Succes'en var ved
at tage overhånd
Kasserne »væltede ind« til Royal Greenlands anlæg rundt
om i Grønland, og der måtte udbetales 80.000 kroner, mere
i dusør end ventet
Iluatsitsilaavissorput
Karsit sinerissami Royal Greenland-ip tunisassiorfiinut
tunniussuunneqartut imaaginnavipput, ilimagisamillu
akiliutit 80.000 kroninik amerlanerullutik
NUUK(JB) Royal Green-
land’s fiskekassekampagne
har været en ubetinget suc-
ces. Efter kun 12 dage var
konkurrencen slut, og resul-
tatet blev 22.759 indsamle-
de kasser til en værdi af ca.
4,5 millioner kroner.
- Det har været et tilbage-
vendende problem for Royal
Greenland, at fiskekasserne
siver længere og længere ud
i samfundets kroge, hvor de
kan bruges til snart sagt
hvad som helst, fortæller en
af folkene bag kampagnen,
produktionsplanlægger Sø-
ren Wilken.
- Fiskekassen er et godt
modul, der desværre kan be-
nyttes til mange andre for-
mål end til transport af fisk.
Den bruges som byggeklods
til »store sager«, men også -
som man har kunnet kan se
- til opbevaring af snart sagt
hvad som helst.
Det har hidtil kostet
Royal Greenland mange
penge, hvert eller hvert an-
det år at skulle ud og inve-
stere i fiskekasser, blot fordi
de er »udlånt til anden side«,
og derfor satte man en lille
projektgruppe til at plan-
lægge en kampagne, der
skulle skaffe kasserne hjem
igen.
Søren Wilken fortæller, at
kampagne-modellen er
gruppens egen opfindelse. -
Vi fandt hurtigt ud af, at vi
i informationsarbejdet for-
ud for og under kampagnen
ville lade en gennemgående
figur optræde i annoncer,
aviser, radio og TV. Vi gik
efter en effekt, der gerne
måtte ligne den vi kender
fra Squash-reklamerne - en
appetitvækker, der får pub-
likum til at sige: - Hvad mon
der sker næste gang?
Kampagnen byggede dels
på en dusør på 10 kroner pr.
kasse og dels en konkurren-
ce med meget høje præmier
blandt indsamlerne - og så
naturligvis en holdnings-
dannede effekt: Hvis er de
kasser egentlig? Royal Gre-
enlands naturligvis!!!
Samlerfolket
i Ikamiut
- Denne konkurrence blev
udskrevet blandt forenin-
ger, interessegrupper, skole-
klasser og lignende, og nogle
steder har interessen været
fantastisk stor, siger Søren
Wilken. - To af vinderne,
nemlig 1. og 2. præmien blev
vundet af indsamlere fra
Ikamiut. Førstepræmien på
25.000 kr. gik tU den lokale
fisker- og fangerforening i
bygden. Andenpræmien på
10.000 kr. er vundet af den
lokale fisker- og fangerfor-
ning i Attu.
På konkurrenceresultatet
kunne det godt se ud til, at
fisker- og fangerforeninger-
ne har haft særlige fortrin i
denne konkurrence, men
mange andre foreninger har
medvirket. Søren Wilken
fortæller, at mange for ek-
sempel idrætsforeninger er
gået seriøst til opgaven og
har samlet kasser ind over-
alt i deres nabolag.
Samlede kasser
i nabobyen
- Tae Kwon Do-klubben i
Aasiaat nøjedes endda ikke
med at samle kasser i deres
egen by. De tog også til Kan-
gaatsiaq og ryddede op der
og skallede sig derved en
ganske god indtægt med den
10 kroners findeløn.
Informationschef Susan-
ne Kabel, der også var med i
kampagnegruppen, - fortæl-
ler tU AG, at kampagnen har
kostet op mod en halv mil-
lion kroner. - Og det var no-
get mere end budgetteret,
siger Susanne Kabel. - Men
det hænger alene sammen
med succes’en. Vi havde
ventet 15.000 indsamlede
kasser, som vi skulle give 10
kroner i findeløb for hver.
Nu blev det i stedet tU næ-
sten 23.000 kasser, og der-
med blev omkostningerne
naturligvis også større.
Søren Wilken fortæUer, at
man ikke regner med at
skuUe køre flere kampagner
af denne art. - Nu gælder det
om at holde på kasserne, si-
ger han. - Vi arbejder i øje-
blikket med at finde den helt
rigtige model, som gør, at fi-
skerne passer på kasserne
eUer måske ligefrem gøres
ansvarlige for dem.
NUUK(JB) - Royal Green-
land-ip aalisakkanut karsi-
nik tunniussuititsinera pin-
ngitsoorani Uuatsilluarpoq.
Ajugaanniutsitsinerup qaa-
ngiunneranit uUut aqqaneq
marluinnaat ingerlareer-
put, karsillu katersorneqar-
tut 22.759-iupput, 4,5 milli-
oner kronit missaanni nale-
qarlutik.
- Aalisakkanut karsit in-
nuttaasunit tigooqqarne-
qarlutik sunuUuunniit ator-
neqartarnerat Royal Green-
land-imut ajornartorsiutaa-
juarsimavoq, karsinik ka-
tersuititsinermi suleqataa-
sut ilaat, produktionsplan-
lægger Søren Wilken oqar-
poq.
- Aalisakkanut karsit ajo-
raluartumik aalisakkanik
assartuutaasarnermik sani-
atigut sunuUuunniit atorne-
qarnissaminnut piukkun-
nartuupput. Arlaannik qul-
laaniaraanni - soorlu nerri-
viusalerniaraanni - qalerii-
aarlugit atorneqartarput -
takusartakkatsituUu sunul-
luunniit poorineqartarlutik.
Tamanna Royal Green-
land-imut aningaasartuu-
taasaqaaq, taamaammaUu
suliffeqarfik ukiut tamaasa
ukiuUuunniit aUortarlugit
karsit »allanut atukkiunne-
qarsimanerat« pissutigalu-
gu karsinik tikisitsisaria-
qartarsimaUuni, tamannalu
tunngavigalugu suleqati-
giissitannguamik pilersitsi-
soqarpoq, suleqatigiissitaUu
taassuma karsit utertinne-
qarnissaat isumagisussan-
ngorlugu.
Søren Wilke oqaluttuar-
poq karsit utertinneqamis-
saasa suliniutigineqarnerat
suleqatigiissitap nammi-
neerluni isumassarsiarisi-
magaa. - Karsinik katersui-
sitsinissaq sioqquUugu ka-
tersuisitsineruflu nalaani
paasisitsiniaanermik inger-
lataqarnissarput pingaaru-
teqartoq paasUertorparput,
taamaahUutalu annoncit,
aviisit, radio TV-lu aqquti-
galugit alapernaasernartu-
nik paasisitsiniuteqarluta.
Squash-inik ussassaarutit
sunniuteqarsinnaanerisa
assipajaavinik ingerlataqar-
pugut - taanna takkukkaa-
gat inuit imminnut imatut
aperisinnaanngorlugit:
Tulliani susoqassava?
Suliniarnermi ilaatigut
karsimut ataatsimut 10 kro-
ninik akeqartitsisoqarpoq,
ilaatiguUu katersuisut
annertuunik akissarsiassa-
qartinneqarlutik unammi-
sinneqarlutik - kiisalu aam-
ma soorunami sunniuteqar-
sinnaasunik paasisitsiniaa-
vugut: Karsit taakku kiarpi-
aamuku pii? Soorunami
Royal Greenland-ip!!!
Ikamiuni katersuisut
- Unammisitsineq taanna
peqatigiifimnut, soqutigisa-
qaqatigiinnut, atuartunut
assigisaannuUu tunngasuu-
voq, sumiiffiiUu ilaanni so-
qutigineqaqaluni, Søren
Wilken oqarpoq. - Anner-
paanik tuUiiniUu eqquisut
tassaapput Ikamiuni kater-
suisimasut. Eqqugassat
annerit 25.000 kroniusut
nunaqarfimmi aalisartut pi-
niartullu peqatigiiffiannut
tunniunneqarput. Tullii
10.000 kroniusut Attu-mi
aalisartut piniartuUu peqa-
tigiiffiannut tunniunneqar-
put.
Ajugaanniutitsinerup
inemeri isiginnaarlugit tak-
usinnaavarput aalisartut pi-
niartullu peqatigiiffii ilua-
qutissaqarluarsimasut, kisi-
annili aamma peqatigiiffit
allarpassuit peqataasimap-
put. Søren Wilke oqaluttu-
arpoq assersuutigalugu ti-
mersoqatigiilfiit suliassar-
tik soqutigiUuarlugu inger-
lassimagaat, najukkamUlu
eqqaanni sumi tamani ka-
tersisarsimaUutik.
Illoqarfimmi allami
katersisut
- Aasianni Tae Kwon Do-
klubbip Uloqarfimmi najuk-
kamini katersuiniamertik
naammagisimanngilaa. Ka-
ngaatsiamuttaaq orniguUu-
tik karsinik katersuipput,
taamaaliUutiUu karsimut
ataatsimut 10 kronisisin-
naaneq atorluarlugu iserti-
taqangaatsiarlutik.
Ilisimatitsissusiisartoq
Susanne Kabel, aammat-
taaq suleqatigiisitami sule-
qataasoq AG-mut oqaluttu-
arpoq karsinik katersuisitsi-
neq 500.000 kronit tikillugit
akeqarsimasoq. - Aningaa-
sat taakku missingersuusi-
aasunit annertunerungaat-
siarput, Susanne Kabel
oqarpoq. - KisiannUi iluat-
sitsiUuaqaagut. Karsit uter-
tinnerini 10 kronerfigisassa-
gut 15.000-iunissaat naat-
sorsuutigisimagaluarpar-
put. Kisiannili karsit
23.000-ingajaat utertinne-
qarput, tamatumalu nassa-
tarisaanik aningaasartuuti-
gut amerlanerullutik.
Søren Wilke oqaluttuar-
poq siunissami taamatut
ingerlatsisoqaqqinnissaa
naatsorsuutigineqanngit-
soq. - Karsit tigummiinnar-
niarnissaat sulissutigisus-
sanngorparput. Søren Wilke
oqarpoq. - Massakkorpiarlu
periaatsimik pitsaaUuinnar-
tumik nassaarniarsarivu-
gut, tamatumalu kinguneri-
saanik aalisartut karsinik
paarsUluarnissaat imaluun-
niit akisussaalemissaat
anguneqassaaq.
Aalisakkanut karsit sunuUuunniit atorneqarsinnaapput. Massakkut siunissami »atomer-
luinissaq« pinngitsoortinniarlugu Royal Greenland suliniuteqarpoq.
Fiskekasser bliver brugt til hvad som helst. Nu linder Royal Greenland en metode til at
forhindre »misbrug« i fremtiden.