Atuagagdliutit - 11.10.1994, Blaðsíða 6

<5
Nr. 78 • 1994
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/naestform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Hsnngutassiortortaavut
Korrespondenter
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Magdaline Fontain,
Sivdlex
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Qaanaaq: Hans Karlsen
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
AaqqisBuisuuneqarfik: Chefredaktion: Naqiterneqarfla
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Kujataata naqiterivia/
Martha Labansen (adm.) Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqsrfik Nissik
Redaktion Reklame
Kurt Kristensen Silvana Maqe Nielsen
John Jakobsen Lis Stender
Pouline Moller Box 929.3900 Nuuk
Frederik Lund Fax 2 31 47
Jens Brønden
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Lårséraq E. Nielsen (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot)
Assersuussinerup kimia

GRØNLANDSPOSTEN
All. Egon Sørensen
Aqqusinermi meeraallunga peroriartorfigisanni ilaquta-
riinnut ataataasut marluk sakialluummik nappaateqar-
put. Aappaa aaqqippoq suleqqilerlunilu. Aamma aappa
aaqqikkaluarpoq, kisiannili ukiorpassuarni innangaan-
nartuulerluni. Uagut meeraasugut annertunerusumikk
eqqarsaatiginngilarput, aatsaalli ataatama iluarsivittoq
oqaloqatigigaa tusaallatsiariarakku eqqarsaatigilerpara.
Angut innangaannalersimasoq oqaluuseraat. Oqaasii-
nillu taamaallaat uku eqqaamavakka: Tassami nammi-
neerluni aaqqikkusunnginnami. Puigunngilara - mas-
sakkullu ukiut 45-t qaangiutereeraluartut suli eqqaama-
vara.
Sooq sunalu pissutaalluni atuilertarnersugut paasillu-
artarunanngikkaluarparput. Kisiannili ataaseq qulari-
sassaanngilaq. Uagut nammineerluta qanoq iliuuseqar-
figisariaqarpagut. Pissutsit allanngortinneqannginnis-
saat kissaatigiuaannaraluarutsigu susoqarnavianngilaq.
Kisiannili aamma tamanna ilumuuinngilaq. Inuunitsin-
ni piumanngikkaluarutta piumagaluaruttaluunniit ma-
litassagut malittariaqartarpagut aammalu eqqarsaati-
gut tamatumalu kingornagut pinngortitagut ataqqinnil-
luta ingerlattarlugit. Inuunitsinni malitassalta tunnga-
vigaat asanninneq, tunngaviusorlu taanna sukkulluun-
niit uniulaaraluarutsigu asanninnerup illuatungerluin-
naa pilersissinnaasariaqassavarput. Tamanna annerna-
qaaq. Anniarnitsinni qanoq iliuuseqanngikkaluarutta
imaluunniit kukkusumik iliuuseqaraluarutta anniarne-
ruliinnassaagut. Tamatumali pitsaasortaraa paasisin-
naalertaratsigu sorsunneq sorsulluta atorunnaarsissin-
naanatigu aammalu ajussuseq ajussusermik allamik
pinngotitsiinnartartoq. Taamaammallu allamik misilii-
nissatsinnut piffissanngorpoq, tassami ajussutsip inus-
siarnisaarnermik akineratigut misilittariaqarparput.
Inuk nammineq ajussutsimik pigisaqanngikkaluarluni
ajussuseq akiorsinnaavaa. Siallerpat sialummut immit-
sinnut illersorniarluta sialussiusersinnaavugut. Sialler-
nera pissutigiinnarlugu siallip qamannga pisumik uu-
missorniarnera sakkortusartariaqanngilarput. Pigin-
naaneqarneq tassani apeqqutaavoq. Qimmeq H.C.
Andersen-ip oqaluttualiaanik atuarsinnaannginnera
piinnarlugu oqalorujuuttariaqanngilaq. Qimmermi taa-
matut piginnaaneqanngilluinnarpoq. Kisiannili inuit
taamatut piginnaaneqarput, piginnaanerullu ineriartor-
tinneqarnera naammaleriaraangat pisoqarsinnaalertar-
poq. Siullermik meeraq atuffanneqarsinnaavoq. Atuf-
fanneqartarnermigut nammineq atuarsinnaalernissaa-
nut isumassarsiorneqarsinnaavoq, tamatumalu kingor-
nagut atuarsinnaalissalluni. Tassa tamanna assersuus-
sinerup kimianik taaneqartarpoq.
Nunarsuatsinni innuttaaqataasorpassuit imerajut-
tuunermik tatisimaneqarpoq. Tamannattaaq aamma
Kalaallit Nunaanni atuuppoq. Piffissap ingerlanerani
annernartorpassuarnik kinguneqartarsimavoq immaqa-
lu aamma atugarileraanni aatsaat susinnaajunnaartu-
tut misiginermik kinguneqartarluni. Taamaammallu
nunatsinni nuimanerpaasut sassarlutik iluaqutaanngin-
nera pillugu oqaluttuarnerat iluaqutaasorujussuusin-
naavoq.
Imigassap ajoqutissartarisinnaasaat pillugit paasitit-
siniaaneq aallunneqartorujussuuvoq, kisiannili amerla-
rit ima paasisarunarpaat oqallisaasut allanuinnaq tun-
ngasuusut. Taamaalluarsinnaavoq, kisiannili uangaimi-
gassamik atuininni aqutsilluarnerujussuara inunnut
imminnut aqussinnaanngitsunut qanoq sunniuteqar-
tarpa. Tassanissaa assersuussinerup kimia sunniuteqar-
sinnaavoq, kisiannili iluaqutaanngitsumik. Ajunngitsu-
tigut ajortutigullu tamatta immitsinnut assersuuttarpu-
gut. Ulluinnarni taamatut atugaqarpugut.
Eksemplets magt
Af Egon Sørensen
I den gade, hvor jeg voksede op som barn, var der to
familiefædre, som begge led af tuberkulose. Den ene kom
sig og genoptog sit arbejde. Den anden kom sig også, men
blev liggende i sengen i årevis. Vi børn filosoferede ikke
nærmere over det, før jeg en dag overhørte brudstykker
af en samtale, min far havde med ham, der var kommet
over det. De talte om den anden, som stadig lå til sengs.
Det eneste, jeg kan huske, var ordene: Jamen, han vil jo
ikke være rask. Den sad - og nu 45 år efter, kan jeg stadig
huske det.
Vi forstår måske ikke altid hvorfor og hvordan, vi er
kommet i denne eller hin situation. Men en ting er sik-
kert. Det er kun os selv, der kan gøre noget ved den. Så
længe, vi ikke ønsker at gøre noget ved situationen, tror
vi måske, at status quo kan opretholdes. Men det er ikke
rigtigt. De livslove, vi lever under, hvad enten vi vil det
eller ej, er strengt logiske og udfører loyalt alt, hvad vi
tænker og dermed skaber. Livslovens grundtone er kær-
lighed, så enhver afvigelse fra denne grundtone, må nød-
vendigvis skabe det modsatte af kærlighed. Det er lidelse.
Er vi i en lidelsesfyldt situation og ikke gør noget ved den,
eller reagerer forkert på den, må det nødvendigvis afføde
mere lidelse. Men det positive er, at derved udvikles
evnen til at se, at krig ikke kan afskaffes ved krig, og at
ondskab blot avler mere ondskab. Så tiden er inde til at
prøve noget nyt, nemlig at møde ondskab med venlighed.
Man kan godt beskytte sig mod ondskab uden at være
ond selv. Er det regnvejr, tager vi rengtøj på for at be-
skytte os mod regnen. Vi behøver ikke at oparbejde et
glødende had til regnvejr af den grund. Men det er en
evne og ikke en viljesakt. Det nytter ikke at skælde sin
hund ud, fordi den ikke kan læse højt af H.C. Andersens
eventyr. Den evne har den ganske enkelt ikke. Menne-
sker derimod, har evnen, og når den er udviklet tilstræk-
keligt, sker der noget. Først læses der højt for barnet. Det
inspirerer det til selv at ville læse, og så går det igang. Det
er eksemplets magt.
Alkoholisme har et godt og solidt tag i en stor del af
verdens befolkning. Og Grønland er ingen undtagelse.
Den har affødt ufattelige lidelser i tidens løb og måske
efterladt et indtryk af, at der ikke er noget at gøre ved
det, når først den har fået tag i en. Derfor er det utrolig
positivt, at flere af landets mest fremtrædende personlig-
heder åbent træder frem og fortæller, at det nytter.
Der gøres meget ud af at oplyse om alkoholens skadeli-
ge virkninger, men mange har vel en følelse af, at det
vedkommer alle andre. Jeg kan godt styre mit eget alko-
holforbrug. Det er muligt, men hvordan indvirker mit
eget åh så styrede alkoholforbrug på dem, der ikke kan
styre det. Her virker eksemplets magt også, blot med
negativt fortegn. På godt og ondt er vi alle eksempler for
hinanden. Det er den daglige dosis, der gør det.