Atuagagdliutit - 11.10.1994, Blaðsíða 10

*o
Nr. 78 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Tilbageviste mistillid
to gange i samme møde
Først var det Atassut & Co, der ville smide Marianne Jensen ud af landsstyret.
Senere, under finanslovsdebatten, blev Aqqaluk Lynge så vred over nogle
urigtige oplysninger fra landsstyremedlemmet, at han ville ønske, Atassuts
afstemning kunne gøres om.
NUUK(JB) - To gange, med
få timers mellemrum, blev
landsstyremedlem Marian-
ne Jensen torsdag i sidste
uge truet med at miste sit
job. Men begge gange red
hun stormen af, og styreå-
ren for landsstyreområdet
ligger stadig fast i hendes
hånd.
Den første trussel kom et
par minutter efter mødets
start, da Atassut i mistillid
over Marianne Jensens em-
bedsførelse stillede forslag
om en forespørgselsdebat.
Den anden trussel tonede
frem, da Aqqaluk Lynge tre
timer senere blev så vred
over usande informationer
fra Marianne Jensen, at han
rent ud sagde, at han for-
trød, at han ikke havde
stemt med Atassut og de an-
dre borgerlige.
Den embedsførelse, Atas-
sut ønskede belyst, handler
specielt om de kritiserede
undervisningsforhold på Ili-
simatu sarfik og dels den så-
kaldte sag om Grønlands
Kulturhus. De to sager skul-
le angiveligt være anledning
til, at Marianne Jensen for
snart en måned siden måtte
fyre sin direktør, Aqissiaq
Møller, og vicedirektør Hu-
gin Christiansen.
Men for at tage hul på så-
dan en forespørgselsdebat
skal landstinget først tage
stilling til, om man overho-
vedet ønsker spørgsmålet
taget op i tinget. Derfor
spurgte fungerende lands-
tingsformand, Emilie Len-
nert, hvem der var for, og
hvem der var imod, og resul-
tatet blev, hvad man kunne
vente, at Siumut og LA til-
sammen mønstrede 13
imod. Dermed faldt forsla-
get, og medlemmerne kunne
hurtigt gå videre til næste
dagsordenspunkt, finans-
lovsforslaget.
Og det gjorde man så. En
lang tung sag, der masede
sig vej ud i alle krinkelkroge
af den politiske grønlands-
geografi. Alle havde noget at
skulle have sagt, og det er
klart, at der også blev talt
om skoler og uddannelse.
Vi skal lige tænke os om
Aqqaluk Lynge havde i Inuit
Ataqatigiit’s kommentar til
finanslovsforslaget sagt, at
parti-gruppen er helt med
på planerne om at etablere
et uddannelsescenter i Ilu-
lissat med en bevillingsram-
me på 26 millioner kroner.
Men vi er ikke helt sikre
på, hvad det er for uddan-
nelser, vi skal putte i det,
sagde Aqqaluk Lynge. - For
eksempel er vi betænkelige
ved tanken om at flytte no-
get af socialuddannelsen,
fordi det kan gå ud over ud-
dannelsens kvalitet. Derfor
ønsker partiet udnyttelsen
af uddannelsescentret taget
op til ny vurdering.
Der blev desuden talt om-
bygning og vedligeholdelse
af skolebygninger både i by-
er og bygder. Og talen faldt
på flytningen af GU i Aasi-
aat og placering af folkesko-
lens elever i Gammeqarfik.
Når man har sagt »A«
Hertil svarede landsstyre-
formanden, at man må stå
ved en enig beslutning om
decentralisering. - Hvis man
mener det her ærligt, så
hopper man ikke fra på
grund af enten enkeltperso-
ner eller særskilte hensyn,
mente Lars Emil Johansen.
- Vi må se det under et, i et
samlet samfundsøkonomisk
perspektiv.
Marianne Jensen forsøgte
at begrunde de økonomiske
fordele ved projektet med
uddannelsescentret i Ilulis-
sat og forklarede her blandt
andet, at der var afsat 26
millioner kroner til projek-
tet.
Videre var hun inde på
planlægning og forberedel-
se, arbejdsgrupper og hø-
ringsprocedurer, og hun for-
klarede, at lærerne har væ-
LANDSTINGET
ret med i planlægningsar-
bejdet.
Aqqaluk vred
Marianne Jensens svar gjor-
de Aqqaluk Lynge så vred,
at han på stedet - meget hef-
tigt - gav udtryk for sin ærg-
relse over, at han ikke stem-
te for den forespørgsel om
Marianne Jensens embeds-
førelse, som Atassut havde
forsøgt sig med tidligere på
dagen.
Aqqaluk Lynge nøjedes
ikke med at korrekse Mari-
anne Jensen, men sagde, at
hun bevidst manipulerede
med landstinget.
Marianne Jensen, lands-
styreformanden og flere an-
dre landsstyremedlemmer
var på dette tidspunkt ikke i
salen, men Aqqaluk Lynge
håbede, at Marianne Jensen
Marianne Jensen-ip Uulis-
sani qitiusumik ilinniarliup
pilersinneqarneratigut an-
ingaasatigut iluaqutissat
tunngavilersoriaraluarpai,
nassuiaallunilu sulinium-
mut tassunga 26 millioner
kronit immikkoortinneqar-
simasut.
Marianne Jensen forsøgte at
begrunde de økonomiske
fordele med uddannelses-
centret i Ilulissat, og forkla-
rede blandt andet at der var
afsat 26 millioner kroner til
projektet. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
befandt sig et sted, hvor der
var medhør fra landstings-
salen.
Han forklarede derefter,
at planlægningen indenfor
skoleområdet er elendigt.
De syv millioner kroner, der
er afsat til skoleprojektet i
Aasiaat, rækker ikke langt,
når man ved, det kommer til
at koste 62 millioner. - Og så
er det direkte usandt, at læ-
rerne i SPS har været hørt.
De fik meddelelse om lands-
tyrets beslutning i septem-
ber måned og har ikke på
nogen måde været med til at
fremme projektet.
En ynkelig afslutning
Landsstyremedlem Marian-
ne Jensen havde medhør, og
hun svarede Aqqaluk
Lynge, at de oplysninger,
hun havde givet, byggede på
informationer, direktoratet
ligger inde med.
Hun indrømmede, at sko-
lerne generelt nok er ringere
vedligeholdt, end man har
troet, og at bevillingerne til
renovering nogle steder ikke
er tilstrækkelige.
Resten af debatten om
Marianne Jensens trovær-
dighed var træls. Det eneste
lyspunkt var landsstyrefor-
manden, som fandt det utå-
leligt, at Aqqaluk og opposi-
tionen gik og kløjsede i no-
get, de måske følte, de kun-
ne have gjort anlederledes.
Han foreslog, at de prøvede
igen, så alle kunne føle sig
trygge ved den parlamenta-
riske uligevægt.
Men ynkeligt var det at
høre på de mange udglatten-
de bemærkninger, der præ-
gede den næste halve time.
IA-folkene, der til fordel for
regeringskoalitionen svigte-
de Aqqaluk Lynge, som blot
havde bedt om, at landssty-
remedlemmet ikke frem-
kommer med vildledende
oplysninger, og siumutter,
som plæderede for, at alle
landstingspolitikerne skal
være gode venner.
Aqqaluk Lynge fastholdt
et krav om at få en særskilt
redegørelse for planerne om
uddannelsescentret og ud-
flytningen af socialpædago-
gernes uddannelse.
Der investeres nu i lave omkostninger
Omkostningsniveauet i det hele taget skal bringes ned for at styrke både familier og erhverv
NUUK(JB) - Så gik starten
til landstingets finanslovs-
debat. Landsstyremedlem
Emil Abeisen fremlagde
landsstyrets finanslovsfors-
lag, der bygger på tre hove-
delementer, som allerede
har været nævnt ved flere
lejligheder: 1) en videreførel-
se af den stramme udgift-
spolitik for at nedbringe den
langfristede gæld til omver-
denen, 2) en række tiltag til
sikring af borgernes velfærd
på såvel kort som mellem-
langt sigt og 3) en økono-
misk politik, der har til hen-
sigt at styrke erhvervslivets
indtjening og dermed be-
skæftigelsen på længere
sigt.
Sådan er ordene, en 13-li-
niers »bibel«, der indeholder
en fællesnævner for alle
landstingets partier. Ingen
var i alt fald imod hovedlini-
erne i den økonomiske poli-
tik, og selvom mange ville gi-
ve deres besyv med, så bliver
fremtidens grønlandsøko-
nomi ikke meget anderledes,
end den har været de sene-
ste år.
Det skulle da lige være
muligheden for at sælge ud
af offentligt ejede virksom-
heder eller dele af dem. Kon-
sekvensen heraf er ikke klar
som solen, men indtægter
kan det vel give, og netop al-
ternative indtægter er, hvad
der bliver brug for i den
kommende tid. Der bliver
ingen skattestigninger, in-
gen afgiftsstigninger, ingen
huslejestigninger, el og vand
og så videre skal også koste
det samme, og alligevel
igangsættes der på finans-
lovforslaget for 1995 en lang
række meget store omkost-
ninger. Emil Abeisen sagde
da også i sin forelæggelse, at
resultaterne af at fastholde
de senere års pengepolitik
skal bruges til at sikre en
langsigtet forøgelse af sam-
fundets indkomstdannelse.
- Det er vort mål at score
et overskud på 150 millioner
kroner i 1995 og ligeledes fra
1996-1998, sagde Emil Abei-
sen. - Derved sikrer vi en
nedbringelse af udlandsgæl-
den, der i øjeblikket er på 1,8
milliard kroner med en årlig
renteudgift på 120 til 130
millioner kroner.
- Tilpasningen til den øko-
nomiske virkelighed efter de
faldende markedspriser på
rejer, det stærkt reducerede
torskefiskeri og den fortsat-
te mangel på mineindtæg-
ter, er stort set gennemført,
sagde Emil Abeisen i sin fo-
relæggelse. - Men desværre
har den ført til en gennem-
snitlig ledighed på otte pro-
cent.
Beskæftigelse,
bygder og sundhed
Derfor ønsker landsstyret,
at den omfattende beskæfti-
gelsesindsats fortsættes
med 78.5 millioner kroner i
1995. - Det er i øjeblikket de
sydligste kommuner, der er
hårdest ramt, og da vi samti-
dig ved, at ca. 80 pct. af de
ledige er ufaglærte, har vi
bestemt os for at afsætte 40
millioner af disse kroner til
Projekt Råvareindkøb, sag-
de Emil Abeisen. - De sidste
små 40 millioner kroner fo-
reslår landsstyret blandt an-
det benyttet til renoverings-
projekter og mandetimetil-
skud til kommunerne.
Projekt Råvareindkøb
skulle ifølge forelæggelsen
kunne beskæftige 300-350
mennesker på årsbasis. Ho-
vedparten af disse arbejds-
pladser skabes i Sydgrøn-
land og i Diskobugten. De
øvrige projekter skulle give
noget i retning af 200 til 225
helårsstillinger.
Den samlede investe-
ringsindsats i bygderne er
foreslået til 165 millioner
kroner om året. De samlede
bevillinger på bygdeboli-
gområdet bliver 52 millioner
kroner i 1995 og derefter
godt 57 millioner kroner i
hvert af budgetårene.
For at sikre en fortsat
nedbringelse af ventelister
på sygehusene afsættes en
særlig pulje på 10 millioner
kroner til formålet. Det
skulle klippe 280 af venteli-
sten.
Vækstfremmende
udgifter
Det er landsstyrets mål i de
kommende år, at der i højere
grad gøres en målrettet ind-
sats overfor de erhvervssek-
torer, der har de mest gun-
stige betingelser for at ud-
vikle selvbærende aktivite-
ter.
Hvad råstofferne angår,
så skal mineindustrien fort-
sat modtage information om
udviklingen. Det er i hvert
fald en sif forudsætningerne
for at tiltrække udenland-
ske investorer. Landsstyret
foreslår på den baggrund, at
der afsættes 42 millioner
kroner til råstofaktiviteter i
1995.
Til fremme af turismeud-
viklingen vil landsstyret af-
sætte 27 millioner kroner,
og til fremme af erhvervs-
mæssige og beskæftigelses-
mæssige hensyn i øvrigt fo-
reslår landsstyret, at der af-
sættes 10 millioner kroner
om året i perioden 1996-
1997.
Fiskeriet
For fiskeriets vedkommen-
de fremhævede Emil Abei-
sen den nye fiskeriaftale
med EU, som betyder, at fis-
kerisamarbejdet mellem EU
og Grønland er blevet for-
længet frem til udgangen af
år 2000.
Aftalen indebærer en for-
øget betaling på 25 millioner
kroner om året og dels nogle
nye muligheder for de grøn-
landske rederier, der nu kan
indgå joint-venture aftaler
med rederier fra fællesska-
bet. Aftalen giver ligeledes
mulighed for, at private re-
derier i rejefiskeriet kan ind-
gå kvotebyttearrangemen-
ter med EU’s rejefiskere.
Prisdæmpende tiltag
Landsstyret foreslår, at der
afsættes 16,9 millioner kro-
ner til en forhøjelse af det
prisdæmpende tilskud til
den interne beflyvning.
De regionale landingsba-
ner til fastvingefly vil føre til
en betydelig reduktion af
omkostningsniveauet.
Landsstyret foreslår derfor,
at der i 1995 afsættes 94 mil-
lioner kroner til udbygnings
af landingsbanestrukturen i
Grønland. Med det foreslag
vil der være afsat i alt 700
millioner kroner til projek-
tet i årene 1994-1998.
Finanslovforslaget går
herefter videre til finansud-
valget og herfra igen i lands-
tinget. På redaktionen hå-
ber vi, forinden at kunne nå
en omtale af de enkelte med-
lemmers forslag til finanslo-
ven.