Atuagagdliutit - 08.12.1994, Blaðsíða 9

Nr. 95 • 1994
9
GRØNLANDSPOSTEN
1994-imi martsimi Yani Damayanti ilinniartullu 20-it al lal 1993-imi decemberimi Jakarta-mi
eqqissiviilliornertaqanngitsumik akerliussutsimik takutitsereerlutik præsidentimik mitalliini-
artutut eqqartuussivimmi pisuutinneqareerlutik anisut.
Yani Damayanti forlader retten i marts 1994, efter at hun sammen med 20 andre studenter
havde været for retten beskyldt for nedrakning af præsidenten ved en fredelig demonstration i
Jakarta i december 1993. (Ass./Foto: Indonesia)
Indonesien - tortur og
undertrykkelse
I anledningen af FN's internationale menneskerettigheds-
dag 10. december focuserer Amnesty International på
Indonesien
Indonesien -
naalliutsitaaneq
naqisimaneqamerlu
FN-ip nunarsuatsinni inuit pisinnaatitaaffiinut ulloritita-
ani, decemberip qulingani Amnesty International-imit
Indonesien sammineqassaaq
Nunaatillip aallaasip imassaa imaqanngitsoq Madura-mi n-
unaatilinnik eqqaassinermut atorneqarsimasut ilaat takutip-
paa.
En landmand viser patronhylstre, som har været brugt til be-
skydning af landmænd i Madura. (Ass./Foto: c. Tempo)
Af Roland Thomsen
I forbindelse med APEC-
topmødet, som blev afholdt
i Indonesiens hovedstad
Jakarta i begyndelsen af no-
vember, retter Amnesty In-
ternational en skrap kritik
mod de indonesiske myn-
digheder. Myndighederne
har i månederne op til A-
PEC-mødet, hvor 18 lande i
Asien og Stillehavsområdet
har drøftet økonomisk og er-
hvervsmæssig samarbejde,
udvidet en kampagne, der
startede i april under beteg-
nelsen »Operation Udrens-
ning«. Kampagnen omfatter
vilkårlige arrestationer af re-
geringskritikere, der i en
række tilfælde også er ble-
vet tortureret og mishandlet.
Faglige aktive er blevet vil-
kårligt fængslet efter uret-
færdige retsager og antallet
af ulovlige nedskydninger af
krimenelle er steget mar-
kant.
»De indonesiske myndig-
heder har optrappet en
landsdækkende undertryk-
kelse af borgernes ytrings-,
forsamlings- og foreninngs-
frihed, faglige rettigheder og
tilmed retten til liv. Alt sam-
men for at forhindre, at der
rokkes ved udlandets opfat-
telse af Indonesien som turi-
stparadis og økonomisk vid-
under«, siger Amnesty i en
rapport.
Et eksempel ud af de
mange, der er indløbet til
Amnestys hovedkontor i
London, er sagen om Dr.
George Aditjondro, en frem-
trædende indonesisk akade-
miker, der foran sig har en
fængselsstraf på grund af sin
fredelige politiske aktivitet.
Den 22. oktober og igen den
24. oktober blev George A-
ditjondro arresteret, forhørt
af politiet og anklaget for
»fornærmelse med myndig-
heder og regeringsmedlem-
mer«.
Tortur
Nogle af dem, der for nylig
er blevet arresteret for frede-
lig politisk aktiviteter, er
blevet udsat for tortur. Det
gælder for eksempel fire un-
ge mænd, der i september
opsendte balloner, påtrykt
pro-demokratiske budska-
ber. Soldaterne slog og spar-
kede dem, og påførte dem e-
lektriske stød med en gene-
rator og elektriske stave. To
af mændene blev udsat for
trusler om henrettelse.
Amnesty siger videre i sin
rapport: »Lederne fra A-
PEC-landene bør drøfte
menneskerettigheder, direk-
te med henblik på at lægge
pres på den indonesiske re-
gering for at få skabt for-
bedringer. Topmødet er en
god lejlighed for regeringer
og erhvervsledere til at vise,
at de bekymrer sig om men-
neskerettighederne.«
Siden 1965, hvor præsi-
dent Suharto kom til mag-
ten, er hundredtusindvis af
mennesker blevet dræbt,
fanger er rutinemæssigt ble-
vet tortureret, og tusindvis
er efter skueprocesser syg-
net hen i fængsler - altsam-
men i stabilitetens og orde-
nens navn.
Ukritisk accept
Indtil for nylig har den indo-
nesiske regering stort set
undgået international for-
dømmelse af landets menne-
skerettighedsforhold. Ved u-
kritisk at acceptere argu-
menter om »asiatiske værdi-
er« og »udvikling« er man-
ge regeringer fortsat med at
tilbyde rigelig økonomisk,
militær og politisk støtte, alt
imens de ignorerer klare be-
viser for menneskerettig-
hedskrænkelser.
Selvom Indonesien har
været medlem af FN's Men-
neskeretighedskommission
siden 1991, har landet stadig
ikke tilsluttet sig én eneste
af de grundlæggende, inter-
nationale menneskerettig-
hedsstandarder.
Amnestys medlemmer i
Grønland og Danmark op-
fordres til at deltage i Indo-
nesien-kampagnen. Med-
lemmerne opfordres til op til
den 10. december at skrive
breve til Den Indonesiske
Ambassade i København og
påtale konkrete eksempler
på overtrædelse af menne-
skerettighederne, tortur og
mishandlinger, uretfærdige
retsager o.s.v.
Det er målet, at de mange
breve, skal påvirke den
indonesiske ambassade, så
de formidler denne oplevel-
se af grønlandsk/dansk pres
videre til den indonesiske
regering.
Der er forhåbninger om,
at Amnesty International i
tilknytning til 10. december,
Menneskerettighedsdagen,
kan få et møde med ambas-
sadøren, og at repræsentan-
ter for dansk afdeling her
kan fremstille Amnestys
mening om den indonesiske
regerings brutale behandling
af sin befolkning.
All.: Roland Thomsen
Novemberip aallartinnerani
Indonesiami illoqarfiit pin-
gaarnersaani, Jakarta-mi a-
taatsimeersuartitsineranut a-
tatillugu Amnesty Internati-
onal-ip indonesiami oqartus-
saasut APEC-p sakkortuu-
mik isornartorsiorpai. A-
PEC-p ataatsimeersuartitsi-
nissaa qaammatialunnik si-
oqqullugu Asiami Maneras-
suarmilu nunat 18-it aninga-
asaqarnikkut suliffeqarnik-
kullu suleqatigiinnissaq
oqaluuserisimavaat, tamat-
umalu kingunerisaanik paa-
sisitsiniaaneq, »Operation
Udrensning«-imik taasaq
oqartussaasunit aprilimi an-
nertusineqarluni. Taamatut
paasisitsiniaanermi naalak-
kersuisunik isornartorsiuisut
paarnaarunneqartalerput,
ilaallu naalliutsinneqartaler-
lutik anniartinneqartalerlu-
tillu. Suliassanik aalajanger-
simasunik suliallit tunnga-
vissaqanngitsumik eqqartu-
unneqareerlutik paarnaarun-
neqartalerput, pinerluuteqar-
simasunillu unioqqutitsilluni
toqoraaneq annertuserujus-
suarluni.
»Indonesiami oqartussaa-
sut nuna tamakkerlugu in-
nuttaasut killiliiffigineqara-
tik oqaaseqarsinnaatitaane-
rannut, ataatsimoorsinnaatit-
aanerannut peqatigiiffeqars-
innaatitaanerannullu, suliat-
igut pisinnaatitaanerannut
taamatullu inuusinnaatitaa-
nerannut naqisimanninnertik
annertusisimavaat. Taamaal-
iomermikkut Indonesiap ta-
kornariarfissuartut aningaas-
aqarnikkullu atugarissaar-
fissuartut nunanit allanit isi-
gineqartarnera allanngutsaa-
liniarsaraat.
Assersuutissarpassuit ila-
attut taaneqarsinnaasoq tass-
aavoq Dr. George Aditjon-
dro pillugu suliaq Amnesty-
p London-imi qullersaqarfi-
anut nassiunneqarsimasoq.
Angut taanna indonesiamiu-
uvoq ilinniamertuutut ilinni-
arsimasoq, taassumalu
peqqarniitsuliunngikkaluar-
luni naalakkersuinermut
tunngassuteqartunik inger-
lataqarsimanini pissutigalu-
gu paarnaarussaasussanng-
orsimavoq. Oktoberip 22-ia-
ni aammalu oktoberip 24-ia-
ni George Aditjondro paarn-
aarussaavoq, politiinit killi-
siorneqarluni kiisalu »oqar-
tussaasunikk naalakkersuis-
unullu ilaasortanik ajual-
latsitsisimasutut« unnerluu-
tigineqarluni.
Naalliutsitsineq
Peqqartiisaanngikkaluarlu-
tik naalakkersuinermut tun-
ngassuteqartunik ingerlat-
aqartut qanittukkut tigusa-
rineqartut ilaat naalliutsitaa-
simapput. Assersuutigin-
eqarsinnaapput angutit inu-
usuttut sisamat, septemberi-
mi pullartanik demokratimut
illersuinermik ersersitsisu-
nik naqitsiffigineqarsimasu-
nik qangattartitsisimallutik
tigusarineqartut. Sakkutuu-
nit persuttarneqarsimapput
isimmitsarneqarsimallutillu
aammalu innaallagialiutinik
anaattanillu qupinnguallan-
nartunik qupinnguallatsitta-
arneqarsimallutik. Angutit
marluk toqutaanissaminnik
qunusaarneqarsimapput.
Amnesty nalunaarusiani
nangillugu imatut allappoq:
»Nunani APEC-mi ilaasort-
aasuni aqutsisut inuit pisin-
naatitaaffii oqallisigisari-
aqarpaat, taamaaliornermik-
kut anguniarlugu Indo-
nesiami naalakkersuisut
pitsanngorsaanissaannut
toqqaannartumik tatineqar-
nissaat. Ataatsimeersuarneq
iluatsillugu naalakkersuisut
suliassaqarfinnilu aqutsisut
inuit pisinnaatitaaffiinik er-
numassuteqarnertik takutis-
sinnaavaat.«
1965-imili præsident Su-
harto pissaaneqartortanngor-
mat inuit untritilippassuit
toqutaasimapput, paarnaar-
ussat naalliutsinneqartarsi-
mallutik aammalu tusindil-
ippassuit paarnaarussivinni
isigisatik aseruutigisimal-
lutik.
Isornartorsiorneqarani
akuerisaavoq
Piffissaq qamttoq tikillugu
Indonesiami naalakkersuisut
nunami inuit pisinnaatitaaf-
fiinut tunngasutigut nunanit
allanit assuarineqarnissartik
pinngitsoortinniartarsimava-
at. »Aasiamiut naleqartitaaq
ineriartornerlu« tunngavili-
ullugit naalagaaffippassuit i-
sornartorsiuinertaqanngitsu-
mik akuersiinnartarsimap-
put, taamaalillutillu aninga-
asaqamikkut, sakkutooqar-
nikkut naalakkersuinikkullu
annertuumik tapersiisarner-
tik ingerlatiinnartarsimallu-
gu, naak inuit pisinnaatitaaf-
fiinik unioqqutitsisarneq er-
sarissorujussuugaluartoq.
Indonesien 1991-imili
FN-ip Inuit Pisinnaatitaaffii-
nut Ataatsimiititaliarsuanut
ilaasortaasimagaluarluni nu-
narsuatsinni inuit pisinnaat-
itaaffiinut nalinginnaasutu-
nut tunngaviliunneqarsima-
sut arlaannaalluunniit suli a-
tulersinneqarsimanngilaq.
Kalaallit Nunaanni Dan-
markimilu Amnesty-mut ila-
asortaasut kajumissaar-
neqarput Indonesiamut aker-
liunermik takutitsiniarner-
mut peqataaqqullugit. Ilaa-
sortat kajumissaarneqarput
decemberip qulinga tikitsin-
nagu Den Indonesiske Am-
bassade-mut Københavni-
miittumut allagaqaqqullugit,
allakkatigullu inuit pisin-
naatitaaffiinik unioqqutitsi-
sarnerit, naalliutsitsisarnerit
annersaasarnerillu, tunnga-
vissaqanngitsunik eqqartu-
ussisarnerit il.il. aalajangers-
imasumik assersuusiorlugit
akerliuffigeqqullugit.
Allagarpassuit Indonesiap
aallartitaqarfianut sunniiniu-
tigineqarnissaat anguniar-
neqarpoq, taakkulu kalaal-
lit/qallunaat tatisimaninne-
rannik misigisartik Indo-
nesiami naalagaaffimmut in-
gerlateqqinniartussaavaat.
Decemberip qulingani,
tassa Inuit Pisinnaatitaaffii-
nik Ullorititaasumut atatillu-
gu aallartitap Amnesty In-
ternational-imit ataatsime-
eqatineqarsinnaanissaa neri-
uutigineqarpoq, taamaalis-
oqassappallu qallunaat im-
mikkoortortaanit peqataatin-
neqartup Indonesiap naala-
gaaffiiata innuttaminut sak-
kortusaartarnera pillugu
Amnesty-p isumaa saqqum-
miunniartussaavaa.
Indonesiami sakkutuut Banda Aceh-imi alapernaarsuillutik
angalaartut.
Indonesiske tropper patruljerer i Banda Aceh. (Ass./Foto: c.
Tempo (magazine)