Atuagagdliutit - 08.12.1994, Side 14

14
Nr. 95 • 1994
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser
Naqlterisitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration_________________
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion___________________
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Frederik Lund
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Oaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M, Josefsen,
Manlitsoq: Søren Møller,
Sislmlut: Magdaline Fontain,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold,
Upernavik: Knud II Kristiansen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen,
Emil Kristensen,
Oaanaaq: Hans Karlsen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jonas Brønludn,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef),
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Plsartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 Artigt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/p.w. kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
Tryk_____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlsslk
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
En herlig dyst
Maqefamilien blev i lang
tid, men en dag skete det, at
man begyndte at snakke om
den sædvanlige sommer-
plads Ammaaq, hvortil alle
fra forskellige steder kom.
Det blev ikke bare ved talen,
man gjorde forberedelser og
tog afsted, 4 konebåde ialt.
Da de tog af sted, blev vi -
Aavaartik og jeg (Aavaartik
var en af sønnerne af Ujar-
neq og Nuliarpak, den fami-
lie, som vi kom til dengang i
Tasiilaarsuk, - han var i
samme alder som jeg), - til-
bage, idet vi sagde til hinan-
den: »Lad os to blive tilbage
her!« Vi var kun to, endog
min nye kone tog af sted i
sine forældres konebåd.
Men det varede ikke længe,
så begyndte vi at snakke:
»Ah, det bliver sikkert noget
trist at være alene her.« Vi
vidste ikke, hvad vi egentlig
skulle her alene. Så det end-
te med, at vi tog af sted efter
dem. De kunne ikke være
langt fremme endnu.
På den tid var Ujarneq
forlængst død, under et af
deres ophold i Pikiullit. Re-
sten af familien, nemlig
hans kone og nogle af deres
børn, samt denne Aavartik -
var iøvrigt blandt de allers-
idste døbte. De er nu for-
længst alle døde.
Vi fulgte efter båden, og
det viste sig, at de var kom-
met ret langt frem. Endelig
kunne vi se dem, og vi nåe-
de Maqes konebåd udfor
Narsaarsuk. De andre var
længere fremme, men
Maqefamilien var sakket ag-
terud grundet manglende
fart. Mens min kammerat
roede frem til sin familie,
ville jeg følges med Maqes
konebåd.
Maqes konebåd var meget
stor og tungt lastet. De skul-
le lige til at runde Narsa-
arsuk-pyntet, da nogle af de-
res altfor mange hunde be-
gyndte at slås, muligvis på
grund af kedsomhed efter at
have været så længe i en ko-
nebåd, og under slagsmålet
skubbede de en stor kiste
med låg på over kanten af
konebåden, og den åbnedes
i det øjeblik, den ramte van-
det. Så flød dens indhold ud
over det hele: forskellige
danske tøjvarer og tobak,
hollandsk rulletobak, som
Maqes yngre søster Qaant-
vaajat havde i sit lager. I fjor
var begyndt at lægge noget
til side, når hun købte tobak,
som hun ville give væk, når

GRØNLANDSPOSTEN
de kom til et sted, hvor der
var langt til butikken. Mens
de overvintrede dernede
sydpå, havde hun af og til
givet tobak af sit lager, men
samtidig havde hun også
skåret et lille stykke og
gemt det, så de ikke gik helt
ud for tobak, når de skulle
tilbage. Hun havde altså
sparet for sin bror på den
måde. Jeg var allerede den-
gang begyndt at bruge tob-
ak, men det slap altid hurtigt
op for mig, og jeg var ikke
meget for at ro til handels-
stedet, så jeg skyndte mig at
samle det op, som flød på
vandet, inden det blev rig-
tigt våd. Det var jo kostbart
og værdifuldt. Først til sidst
samlede jeg de andre ting.
Jeg var eneste kajakmand.
Da hendes bror havde noget
tobak endnu, og da man
nærmerde sig et handels-
sted, og da hendes tobaksla-
ger ikke længere kunne
hemmeligholdes, alle havde
nu set det, så gav hun mig
disse stykker tobak og sag-
de: »Det skal du have, nu
kan det jo ikke slippe op i
løbet af et øjeblik.« Ja tak,
og så fik jeg tobak.
Nu kunne vi ikke længere
se de andre konebåde, de
var vel nok kommet bag et
næs. Omsider så vi dem dog
og nåede dem, de ventede
ved et lille næs. Efter et kort
ophold startede vi igen, og
efter kort tid blev vi atter
sejlet agterud. Ganske vist
havde Maqes konebåd gode
roersker, men den var så stor
og tungt lastet, og den var
tung at ro. Igen nåede vi
dem ventende i Niaqorna-
arsuk.
Der hvilede vi os i længe-
re tid, og da vi skulle starte
igen derfra, sagde Quninngi:
»De der først når til Am-
maaq, må regnes for de al-
lerbedste.«
Så startede konebådene
med en del kajakker - i det
fineste vejr. Maqes styrer
var deres ældste barn, Puitsi.
Og da de nu igen blev sejlet
agterud, sagde jeg til ham:
»Bind et kort stykke rem
fast i agterstævnen af kone-
båden med en løkke i!« Da
han hængte en sådan ud, fik
jeg min kajakspids ind i løk-
ken og begyndte på den må-
de at skubbe dem bagfra.
Men det var vanskeligt, da
konebåden var så tung. Så
forstod jeg bedre at roer-
skerne havde det så svært. I
det samme jeg begyndte min
manøvre, tænkte jeg: hvis
Qaartulaajik (vingesneglen)
kunne hjælpe mig, ville den
måske hjælpe mig nu.
Idet jeg tænkte sådan og
fik uforklarlig fornemmelse
af forventning, sagde jeg til
roerskerne: »Brug ikke for
meget af jeres kræfter, men
bare sørge for, at I ikke
stopper midt i det hele!«
Lidt senere og uden at der
tilsyneladende skete foran-
dringer, sagde jeg igen, at de
ikke skulle ro i de andres
kølvand, men ro ved siden
af.
Men konebåden var tung.
Jeg prøvede at hjælpe dem
af alle kræfter, og det var
klart at jeg gjorde gavn, men
vi sakkede alligevel mere og
mere bagud. Datteren rette-
de flere gange sine øjne på
mig, og det var tydeligt, at
hun roede godt. Det smitte-
de af på mig, så jeg an-
strengte mig endnu mere,
555 H A 1 L
R Å 0 G / V hl 1 hl G
R t T R Æ V E
U O R E D E R O T
H E L E E L hl A
U 5 L 1 O E hl 1 K *c E
U D 5 e S E S K R U £ R
£ T A S hl V £ E L
O R i 6 E T * L L E R K
S E E R E R T Æ. V A L
D E F O R E 5 A 7 r E
V R A £ 1 R E A E R
E hl G A hl G R G K
1 D O L E T 6 J R C 6 £
f A R R £ G £ S 7 £ hi
K 0 K U L 7 U R A £ Å7
J U R A T E A K L £ O
G E V A hl O r S 7 / I R
H E D £ D f S K / i 15 A
H A M S 7 E R E A L £ O E L M
S A R 1 T A hl 5 Å hl O R E 7
E T hl A R K é R t> A
E 6 R A R 1 T i 7
A O E L E N M O L S
E L 1 7 £ hl V E
bare passede på, at min ka-
jakåre ikke knækkede. Jeg
opdagede så, at de konebå-
de, der var foran os, ikke
mere fjernede sig. Og i sam-
me øjeblik følte jeg, som om
min kajak fik tilbøjelighed
for at stikke snuden dybere
ned i vandet. Jeg kiggede
ned og så til min glæde, at
Qaartulaajik virkelig var
kommet, og den lagde sin
ryg på undersiden af min
kajak og skubbede eller trak
mig frem. Da jeg så den,
sagde jeg til roerskerne:
»Brug ikke alle jeres kræf-
ter, bare I sørger for, at I ik-
ke stopper!« Jeg selv be-
gyndte at spare på mine
kræfter, men ikke sådan at
jeg slappede af. Jeg skulle
have min opmærksomhed
rettet mod løkke, så min ka-
jaksnude hele tiden blev dér.
Vi roede og roede, og nu
kunne vi se, at den konebåd
som lå nærmest os, kom
nærmere, vi vandt ind på
den, skønt roerne dér trak
deres årer gevaldigt godt. I-
gen sagde jeg til vore roer-
sker: »Brug ikke alle jeres
kræfter, bare I ikke stopper,
så er det godt. Først når jeg
ikke mere er i løkken, skal I
stoppe!«
Det var Kunnaks, den ba-
gerste af de andre konebåde,
som vi kom i højde med, og