Atuagagdliutit - 02.02.1995, Blaðsíða 2

NR. 1 • 1995

PEQQINN1SSAQ
Kiqutiqissamp kissaataa
Kigutivut sorpassuartigut immikkuullarissutut
taasinnaavagut.
Siullermik; manngertuupput, timitta sinnera-
ni nalisissaanngitsut. Sananeqaataat saanermut
assersuunnarput, taamaattorli kigutip qallersaa
- emaljen - saanermit manngerneruvoq, tassa
timitta sananeqaataanni mangernersaalluni.
Aappaattut; kigutit alleqquni pinngortarput,
alliartomeq ilutigalugu puttuttarmata.
Pingajuattut; atomeqaraangamik nungullar-
tarput, nungullamerili taarserneqartaratik.
Sisamaattut; ukiut aalajangersimasut ingerla-
nerini immuttuutit katangareeraangamik nutaa-
nik taarserneqartarput.
Inuup kigutai siulliit - immuttuutit - naartune-
rup nalaanili pinngulereersarput, puttuttarlutil-
lu naalungiarsuk arfinillit missaanni qaammate-
qaleraangat. Meeraq 20-nik immuttuuteqaler-
sarpoq, inersimasorli 32-it tikillugit kiguteqa-
lersarluni.
Kigut puttukkaangami ajoquteqarneq ajor-
poq. Qalleruaa mianemartuusarpoq, sivitsunn-
gitsorli manngersisaipoq nungullajaallilluni -
taamaalisinnaasarporli aatsaat ineriartortinne-
qarnissaminut pitsaasumik atugassaqartinneqa-
raangami.
Kigut pinngortitaavoq torrallataq - isikkumigut
qalipaammigullu kusanartoq torrallatamillu ilu-
silik, imaaliallaannaq kaanngartitassaanani al-
leqquni manngulik, sorpassuarnullu atorneqar-
sinnaasoq. Kiisissutigisarparput tamuffatigisar-
lugulu allanullu atortarlugu. Oqalunnitsinni ilu-
aqutaavoq - aammalu qanoq isikkoqamitsinnut
taamalu immitsinnut tatiginitsinnut pingaarute-
qartuulluni. Taamaammat pissutissaqarluarpu-
gut inuunerput tamaat kigutitta paarilluarnis-
saanut.
Ukiuni untritilikkaani massakkut atukkatsinni
Kalaallit Nunaanni inuppassuit kigutiminnik an-
naasaqartarsimapput, tamannali nassuiaatissa-
qarpoq. Kigutip qallersaa manngerluartuugalu-
arluni ilanngartersinnaasarpoq/putusinnaasar-
poq. Paarilluagaanera apeqqutaalluinnarpoq,
tassa eqqiluitsuutinneqamissaa apeqqutaasar-
torujussuugami. Eqqarsarnarsinnaasarpoq ki-
gutit qanermi masattuaannartumiillutik eqqi-
luittuaannassasut, taamaattoqanngilarli. Qaner-
putbakteriarpassuaqarpoq.ajoqusersomeqann-
guaratillu kigutinut nippussuuttarlutik. Bakte-
rissat tamakku kigutip qallersaanut nippussuut-
tarput, suneqanngikkaangamillu uninngaannar-
tarput ullualunnguillu ingerlanerinnaani amerli-
artupiloortaqalutik, kigutip sinneranut siam-
maassinnaasarlutik. Bakterissat uumasutut al-
latulli uumassutissaminnik pisariaqartitsisar-
put, bakterissallu ilaasa sukkut nerisannaarisar-
paat. Sukkut seernannguuttarput kigutip qaller-
saanik putunitsitsisartunik - kigutillu nakor-
saannit karies-imik taaneqartarput.
Kalaallit Nunatsinni siulliarsuit kigutaat ullu-
mikkumut naleqqiullugu eqqiluinnerusutut taa-
neqarsinnaasimanngillat, siulliarsuilli nerisaat
sukkunik akoqartanngillat, taamaammallu bak-
teriat sukkutuumasut qanga kalaallit qarngini
inuulluutissaqartarsimanatik.
Sukkunilli tikiussisoqartalermat ajortunik
nalaassisoqartalerpoq - inuppassuillu tamatuma
sumik peqquteqarnera ilisimanagu kigutitik an-
naajorartalerpaat.
Ullumikkut karies suunersoq ilisimasaqarfigil-
lualereerparput. Nerisavut sukkoqarluaraluar-
tut qanoq paarissallugit ilisimavarput. Kigutivut
pigiinnassagutsigit eqqiluisaartissallugit ilisi-
mareerparput.
Taamatigulli taamaattoqarneq ajorpoq. Kigu-
tit allatulli paarilluagassaapput. Nalunngikkalu-
arparput qanoq ililluta peqqinnissarput anguni-
arlugu ikorfartueqataassalluta, taamaaliornerli
ajorpugut - tamannalu arlalinnik peqquteqartar-
poq.
Timersulaarnissarput eqiagaarput - imaluun-
niit pujortarunnaamissarput saperparput - ima-
luunniit kigutit salinnissaat puigortarparput (as-
sigiinnarpaa oqarutta eqiagigatsigu - tassami pe-
rusulluinnakkavut puigomeq ajorpavut).
Peqqinnissaq pillugu imminut isumagisinnaa-
nerup takutitsisinnaaneranut - eqiaginngik-
kaanni - kigutit assersuutaalluarsinnaapput.
Peqqinnissaqarfiup iluani allanik peqqissusissa-
mut nammineerluni sunniuteqarfigisinnaasanik
soqarunanngilaq, aammalu peqqinnissaqarfim-
mi kigutilerinerup saniatigut suliassaqarfinni al-
lani innuttaasut namminneerlutik peqqinnissa-
minnik isumaginniffigisinnaasaanik allamik so-
qarunanngilaq. Kigutilerinermik isumaginnin-
nermi peqqinnissaqarfimmi suliassaqarfiit allat
assigalugit - nunatsinni nunanilumi allani - eq-
qarsaatigineqartariaqarpoq aningaasat qanoq
amerlatigisut nunatsinni atorneqarnissaat kille-
qartarmata. Arlaleriarluni itigartitsisoqartaria-
qartarpoq, taatumalu saniatigut innuttaasuniit
piumasaqaatit annertusiartorlutik, taamatullu
katsorsaanikkut tupinnartuliorusunnermut
teknikkikkut periarfissat pitsaanerujartuinnar-
lutik. Taamaattumik naalakkersuinermik sulial-
lit suliaritinnernut akisuunut itigartitseqqune-
qarlutik kajumissaaneqaraangamik - ilaanni
ajornarluinnangajattunik - annertuumik piumaf-
figineqartarput.
Tamakkulu tamarmik pineqarnerini kigutinik
isumaginninnermi suliaasut annersaat, tassa
suliaritittameq, nappaammit pinngitsoorneqar-
sinnaagaluartumit pinngortuusarpoq. Eqqarsar-
toqalaaruni - tamattami taamaaliorsinnaagatta -
angajoqqaat tamarmik paasilissagaluarpaat me-
eqqatik kigutigissamermut peqqissaartumik
paarsinissamik ilinniartinnerisigut ikiorneqar-
sinnaasut, aammalu saftimik tungusunneqisu-
mik milutsittuarnissaat pinngitsoortittariaqarsi-
magaluartoq. Angajoqqaallu taakkua - aammami
ajornanngippat anaakkut aataakkullu - paasi-
suuppassuk ullut tamaasa kigutigissartarneq
taakkununngattaaq iluaqutaasussaammat Ka-
laallit Nunaanni innuttaasut kigutaasa pitsaas-
susaat piffissap sivikitsuaraannarsuup ingerla-
nerani pitsaanerujussuanngussagaluarpoq. Taa-
maattoqarsinnaasuuppallu kigutinik isumagin-
ninnermik suliaqartuusut kigutileritinnernut
pisariunerusunutpinngitsoorneqarsinnaanngit-
sunullu ullumikkut itigartitsissutaasarsimaga-
luartunut piffissaqarnerulissagaluarput. Ta-
matsinnulii pingaarneruvoq nunap inui ki-
gutigissut, anniaateqanngitsut isikkumin-
nillu ajornarlorsiuteqanngitsut takussallu-
git.
Tamanna sinnattuinnaagunarpoq, taa-
maattorli arlalitsigut piviusorpalaartorta-
qarpoq, tamatumalu immaqa kingunerisin-
naava kigutilerinermik isumaginnittut iti-
gartitsinissaminnik ajornannginnerulersit-
sinerat, naak ilaatigut nuannerpallaarneq
ajornarluartoq.
Tænder er på mange måder noget helt for sig
selv.
For det første er de lavet af hårde væv, som
ikke findes andre steder i kroppen. Disse væv
minder mest om knogler, men tandkronens
yderste lag - emaljen - er hårdere end knogle,
den er kroppens hårdeste væv.
For det andet skabes tænderne inde i krop-
pen - i kæberne - for så på et passende tidspunkt
at vokse ud gennem overfladen.
For det tredje slides de, når de bruges, uden
at det, der slides væk bliver erstattet.
For det fjerde skiftes de første tænder ud
med nye, når der er gået et vist antal år.
Disse første tænder - barnets mælketænder -
dannes allerede i fosteret, og de bryder som
regel frem i munden, når barnet er cirka et halvt
år gammelt. Ialt 20 tænder bliver det til hos
barnet, men den voksne får flere - helt op til 32.
Når en tand bryder frem i munden, er den
sund og rask. Den er lidt sart i overfladen, men
i løbet af relativt kort tid får den sin fulde slid-
styrke - hvis den vel at mærke får de rette
betingelser.
En tand er et helt lille mesterværk - smuk i
form og farve og praktisk formet med en rod,
som holder den fast i kæben, og en krone, som
kan bruges til mange ting. Den bider, tygger og
bruges som arbejdsredskab. Den er med til at
forme talen - og så er tænderne vigtige for
udseendet og dermed for selvsikkerheden og
selvtilliden. Der er derfor mange gode grunde
til at ønske at holde sine egne tænder sunde og
bevare dem hele livet igennem.
Mange mennesker i Grønland har i løbet af
dette århundrede mistet deres egne tænder, og
det har en naturlig forklaring. Tandens overfla-
de - hvor hård den end er - er nemlig ikke
usårlig - tværtimod. Dens sundhed er meget
afhængig af et helt afgørende forhold, nemlig at
den til stadighed er ren. Man skulle tro, at
tænderne så at sige helt af sig selv altid var rene
inde i den våde mund, men dette er langt fra
tilfældet. Munden er fuld af bakterier, som sæt-
ter sig fast, hvor de har mulighed for det, det vil
sige, hvor de ikke bliver forstyrret. Disse bakte-
rier sætter sig på tandens overflade, og får de
tilstrækkelig fred, bliver de hvor de er, og op-
bygger små samfund, som i løbet af få dage
vokser til store samfund, som let kan komme til
at dække det meste af tanden. Da bakterierne
er levende væsener, skal de have føde, og nogle
af bakteriernes foretrukne mad er sukker. Det-
te sukker omdanner de til syre, som ødelægger
tandens overflade, så der kommer hul i den -
det, som i fagsprog kaldes karies.
I helt gamle dage i Grønland var tænderne
bestemt ikke renere, end de er i dag, men ma-
den indeholdt ikke sukker, så de bakterier, der
kunne lide sukker, trivedes ikke i de gamle
grønlænderes munde.
Da sukkeret kom, gik det galt - og en masse
tænder røg sig en tur, uden at deres ejere vidste
hvorfor.
I dag ved vi meget mere om karies. Vi ved, at
vi kan bevare tænderne sunde, selvom maden
indeholder sukker. Vi ved, at tænderne først og
fremmest skal holdes rene.
Det sker bare ikke alligevel. Det er med tæn-
der som med så meget andet. Vi ved godt, hvad
vi skal gøre for at bidrage til vores sundhed,
men vi gør det ikke alligevel - og det kan der
være så mange grunde til.
Vi gider ikke motionere - eller vi har ikke lyst
til at opgive cigaretten - eller vi glemmer at
børste tænder, (hvilket vel er det samme som
at sige, at vi ikke gider - for det man har rigtig
lyst til, glemmer man ikke).
Netop tænderne er et godt eksempel på, hvad
man selv kan udrette for sundheden, hvis man
vil. Der er næppe noget andet sundhedsområ-
de, hvor man i den grad kan være med til selv
at bestemme omfanget af sundhed, og næppe
noget andet område inden for sundhedsvæse-
net har mere end tandplejen brug for, at befolk-
ningen selv tager del i arbejdet for dens egen
sundhed. Tandplejen er som det øvrige sund-
hedsvæsen - i Grønland som i alle andre lande
- nødt til at tage hensyn til, at der er grænser
for, hvor mange penge, landet kan bruge på
behandling af sygdomme. Der skal siges nej
mange gange, og samtidig stiger kravene fra
befolkningen, ligesom de tekniske muligheder
for at udrette medicinske mirakler forbedres
dag for dag. Der stilles derfor meget store - ofte
næsten umulige - krav til politikerne, når de
bliver opfordret til at sige nej til dyre behandlin-
ger.
Midt i alt dette står så tandplejen, hvor den
overvejende hovedpart af behandlingerne skyl-
des en sygdom, som kunne være undgået. Hvis
man tænker sig - og man har jo lov til at drømme
- at det pludselig gik op for alle forældre, at
deres små børn skulle have en grundig og kær-
lig hjælp til tandbørstningen, og ikke have tu-
sindvis af liter sød saft på sutteflasken. Og hvis
disse forældre - og også meget gerne bedstefor-
ældrene - så oven i købet fandt ud af, at de også
selv ville have godt af en daglig grundig indsats
med børsten - ja, så ville Grønlands tandsund-
hed i løbet af rekordtid gå fra meget ringe - til
meget flot. Tandplejens medarbejdere ville
pludselig få tid til overs, for eksempel til at
udføre de lidt mere krævende behandlinger,
som trods alt ikke kan undgås, og som de i dag
oftest må sige nej til. Vigtigst af alt er dog, at
vi ville se en befolkning med sunde og smuk-
ke tænder, uden smerter og uden kosmesti-
ske problemer.
Det er nok en drøm, men den har mange
realistiske træk, og den gør det måske lidt
mindre svært for tandplejen at skulle sige
nej af og til, selvom det er ubehageligt nok.