Atuagagdliutit - 02.02.1995, Blaðsíða 6

NR. 1 • 1995

PEQQINNISSAQ
Forordningen går op i røg
De unge i Nuuk har intet mærket til tobaksforordningen, mens værtshus-ejerne
ikke bryder sig om den
Direktoratet for Sundhed og
Miljø kunne i 1993-sundheds-
profilen konstatere, at blandt
1.471 voksne over 18 år, var
der 80,3 procent rygere. Ved
indførelsen af rygeforbudet er
tallet måske dalet en smule.
Når offentligt tilgængelige
steder hører ind under forord-
ningen, gælder det også GU i
Nuuk. Der findes to rygeloka-
ler på skolen, der er markeret
med klistermærker, alle andre
steder på skolen er rygning
forbudt.
Uis respekt
De studerende på GU mener
ikke at kunne mærke nogen
forskel, siden tobaksforord-
ningen trådte i kraft, den 1. ja-
nuar 1995.
- Vi har to rygelokaler, som
også bliver brugt flittigt, for
der er vel 75-80 procent af ele-
verne, der ryger, fortæller
Nauja Bianco.
Lærerne har også talt om
forordningen og er blevet eni-
ge om, hvordan de skal forhol-
de sig til den.
- På forkontoret er det ingen
rygere, så der var intet pro-
blem med forbudet. På lærer-
værelset må man ryge de sid-
ste fem minutter af spisefri-
kvarteret, fortæller rektor
Isak Heilmann.
Lærerne har måske som de
eneste på GU i Nuuk, mærket
noget til forordningen.
- Som ryger burde jeg have
mærket noget til forbudet,
men det har jeg ikke. Da jeg
sejlede hertil den 5. januar
med »Disko«, sad mange og
røg, og der var ingen, der pro-
testerede. Det er jo et offent-
ligt transportmiddel, så der er
det jo forbudt at ryge i følge
loven, siger Miki Hammeken
3.G.
GU i Nuuk har i længere tid
haft bestemte rygelokaler. At
Maliina Pjettursson Nuum-
mi GU-mi ilinniartuuvoq,
taannalu isumaqarpoq peq-
qussut malinniarneqalis-
sappai isummertarneq al-
lanngorteqqaartariaqartoq.
Maliina Pjettursson, stude-
rende på GU i Nuuk, mener,
at der skal en holdningæn-
dring til, før forordningen
bliver efterlevet. (Ass./Foto:
Knud Josefsen)
nogle af de studerende har
svært ved at forstå det, kan
deres kammerater bekræfte.
- Jeg er selv lige holdt op
med at ryge, og synes det var
på tide, man indførte sådan en
forordning, for jeg har ikke
ondt af rygerne, og jeg synes,
at de skulle respektere, at de
har lokaler, hvor de kan ryge,
istedet for at genere ikke-ry-
geme, siger Nauja Bianco 2.G.
- Jeg ryger ikke selv, men
jeg synes tobaksforordningen
er diskriminerende, fordi man
sætter folk i bås ved at skille
dem så kraftigt ad i to grupper,
der hedder »rygere« og »ik-
ke-rygere«. Jeg tror der skal
en holdningsændring til, lige-
som med alkohol, man tager
sig jo ikke bare en bajer i ar-
bejdstiden, siger Maliina Pjet-
tursson 2.G.
- Jeg har op til flere gange
sagt til eleverne, at de kun må
ryge i rygelokaleme, og hvis
de ikke kan overholde regler-
ne, så må de enkelte elever
blive påtalt, siger rektor Isak
Heilmann.
Dårlig udsugning
I de studerendes rygelokaler
er der trangt og dårlig udsug-
ning. Elevrådet har netop ta-
get emnet op, men et svar lig-
ger endnu ikke klart.
- Det er alt for koldt at stå
udenfor og ryge nu, selvom vi
gerne gør det om sommeren.
Vi har bedt elevrådet om at
tage det op, for der er virkelig
dårlig udsugning, og vi er man-
ge rygere, siger Nuka Mikael-
sen l.G.
- Vi har i elevrådet taget em-
net op mange gange, men vi fik
at vide, at det største rygelo-
kale er designet på den måde,
at det ikke kan bære mere end
de to ventilatorer, der er sat
op, fortæller elevrådsformand
Anja Nielsen.
I uge fire, vil lærerne holde
lærerrådsmøde, hvor rygnin-
gen på skolen vil blive omtalt,
ligesom der vil blive talt om
hvorvidt eleverne har brug for
en bedre udsugning eller ej.
- Der er utroligt mange ry-
gere på skolen, og udsugnin-
gen, som vi har brugt mange
penge på, netop fordi den skul-
le være meget kraftig, er des-
værre ikke kraftig nok. Røgen
spredes stadig ud på gangene,
og det skal vi have gjort noget
ved. Vi skal have undersøgt
om en ny udsugning i rygelo-
kalet vil skade konstruktio-
nen, siger Rektor Isak Heil-
mann.
Det største rygelokale er på
cirka 15 kvadratmeter, hvor
der i den ene væg sidder to
ventilatorer. På grund af sne
kan man ikke åbne vinduerne.
Den anden indgang til skolen
er skolens andet rygelokale,
som nok er det, der bliver
brugt mindst. Der er køligt,
med god udluftning i form af
ydedøren, som bliver åbnet
hele tiden. Lokalet er lidt min-
dre end det første rygelokale.
Økonomisk belastning
Tobaksforordningen vil kom-
me ikke-rygerne til gode, men
det vil blive en økonomisk el-
ler social belastning for sam-
fundet, det mener Nauja Bian-
co.
- Når man tænker på vores
situation i øjeblikket, er vi jo
økonomisk belastede, og at
man nu indfører denne forord-
ning vil landskassen nok på
længere sigt miste en masse
penge på, siger Nauja.
- Der er nok ikke mange,
der kan holde deres sædvanli-
ge nytårsfortsæt, om at holde
op med at ryge, selvom den
nye forordning er indført. Men
det var på tide, at man indførte
den. Vi betaler en masse skat-
tekroner på folk, der ligger sy-
ge af kræft på grund af ryg-
ning, dem kan vi så håbe på at
spare, siger Flemming Peter-
sen 3.G.
- På sygehuse synes jeg der
skulle være total rygeforbud,
det er jo folk der blandt andet
har forstand på rygningens føl-
ger som arbejder der, så man
skulle da tro, at de fordømte
det. Men på værtshuse tror jeg
det bliver håbløst at forbyde
folk at ryge, for når de først har
fået nogle bajere, opfører de
sig jo fuldstændigt, som det
passer dem, mener Nauja Bi-
anco.
Sundhedsvæsenet har i år
fået bevilget 556 millioner kro-
ner til driften af sundhedsvæ-
Nuunimi GU-mi pujortartarfik inikitsunnguuvoq silaanna- Rygelokalet på GU i Nuuk er trangt og har dårlig ventilati-
rissarluagaananilu, tamannalu ilinniartut maalaarutigisi- on, eleverne har klaget over det, men en ny udsugning vil
mavaat, taamaakkalu ar torli nutaamik milluaasuliisoqas- muligvis skade konstruktionen.(Ass./Foto: Knud Josefsen)
sappat illup sannaa 'ajortinneqassaaq.
GU-mi ilinniartut ilai maleruagassanik malinninniapiloor-
tarput, amerlaqisummi rektor Isak Heilmann-imit oqarfigi-
neqartaraluarlutik pujortarfigeqqusaanngitsuni pujortar-
tarput.
Nogle studerende på GU har svært ved at overholde regler-
ne, mange ryger hvor de ikke må, trods formaninger fra
rektor Isak Heilmann.(Ass./Foto: Knud Josefsen)
senet og yderligere 45 million-
er til renovering og nybyg-
ning. Pengene kommer ho-
vedsageligt fra bloktilskudet,
mens resten kommer fra
Hjemmestyret, det vil sige
skatteydernes penge.
Ingen bøder
I Kangaatsiaq har man be-
sluttet at forbyde rygningen
på byens diskotek. Men i
Nuuk ryges der fortsat på al-
le værtshuse. Det er ikke til-
ladt at ryge der, medmindre
værtshuset er inddelt i ry-
ger- og ikke-rygerzoner. Zo-
nerne skal være tydeligt
markeret. Der skal være
jævnlig udluftning og effek-
tiv ventilation. Hvis værts-
hus-ejerne opfylder de krav,
bryder de ikke loven.
- Jeg troede, at værtshuse
ikke hørte med under for-
ordningen, alle ryger jo.
Man kommer frivilligt på et
værtshus, ergo må det også
være frivilligt, om man vil
ryge eller ej. Jeg ryger, hvor
jeg vil, når jeg vil. Hvis jegvil
nyde en bajer i byen og ryge
en smøg, jamen så gør jeg
det. Men jeg må indrømme,
at jeg er imod forordningen,
jeg synes det er diskrimine-
rende, at vi rygere hele tiden
skal tage så meget hensyn,
hvad med at ikke-rygerne
tog hensyn til os, for en
gangs skyld? Spørger Hen-
rik Knudsen, gæst på Disco
Palace.
Hverken på Hotel Godt-
håb eller Disco Palace er der
markerede zoner, der for-
tæller, hvor man må ryge, og
hvor man ikke må. Om ven-
tilationen og udluftningen
er god nok, er der delte me-
ninger om.
- Jeg går 100 procent ind
for forordningen, for jeg sy-
nes det er så ulækkert, når
jeg kommer hjem fra byen,
at jeg stinker af røg, min
hals er tør og mine øjne lø-
ber i vand, folk tager overho-
vedet ikke hensyn. Men hvis
rygerne ikke selv kan regne
den ud, så må de få det ind
med skeer, som for eksem-
pel ved at forbyde rygning
alle offentligt tilgængelige
steder, siger Gitte Petersen,
gæst på Hotel Godthåb.
Restauratørerne har et år
til at tilpasse sig forordnin-
gen. I tilpasningsperioden
vil restauratørerne ikke få
pålagt bøder.
- Vi har ikke tænkt os at
stille op på værtshusene for
at uddele bøder, vi satser
mere på et samarbejde mel-
lem restauratørernes orga-
nisation, befolkningen og os,
så vi kan finde en løsning, vi
alle er enige om, siger
Landsstyremedlem Ove Ro-
sing Olsen.
Går for vidt
Restauratør Helge Tang har
fuld forståelse for tobaksfor-
ordningen, men føler ikke
der er noget samarbejde
mellem sundhedsmyndighe-
derne og restauratørerne.
- Jeg er selv ikke-ryger og
er meget generet af røg, men
jeg synes vi har fået trukket
forordningen ned over hove-
det, for det kan ingen steder
i verden lade sig gøre at for-
byde rygning på diskoteker
eller værtshuse, siger mede-
jer af Hotel Godthåb I/S Hel-
ge Tang.
- Jeg synes det er en god
idé Ove Rosing Olsen har
fået, men indtil nu har sam-
arbejdet været meget ensi-
digt, det er gået for vidt, der
er ingen der hører på os.
Rygning kan forbydes på
spiserestauranter, men ikke
på diskoteker eller værtshu-
se, fordi folk kommer der
frivilligt, derfor skal de også
have lov til at ryge, mener
Helge Tang.
Niels Vester, der er direk-
tør for Hotel Hans Egede
kalder forordningen en fin
lov, men havde gerne set de
kære lovgivere i hans sko,
for Niels Vester kan forudse
de problemer det vil give, at
skulle efterleve forordnin-
gen 100 procent.
- Vi er allerede begyndt at
indføre ryger og ikke-ryger
zoner. Vi har for eksempel
fjernet askebægrene i recep-
tionen, hvor det nu er for-
budt at ryge. Erfaringerne
derfra må vi så bruge, når vi
gør det samme i restauran-
ten og på værtshusene. Når
folk går på værtshus for at
få en drink, er det som regel
også forbundet med ryg-
ning, siger Niels Vester.
- Der står i forordningen,
at der skal være separate ry-
gerum, det vil vi så sørge for,
at der bliver. Personalets
opgave bliver at få gæsterne
til at henstille rygningen, de
steder hvor det er forbudt.
Spørgsmålet er så hvem der
er lovbryder i dét tilfælde,
siger Niels Vester.
Landstinget vedtog to-
baksforordningen for at sik-
re røgfrie miljøer og mærk-
ning af tobaksvarer. Forord-
ningens formål er at sænke
forbruget af tobak og fore-
bygge de sundhedsskadelige
virluiinger det har.