Atuagagdliutit - 02.02.1995, Blaðsíða 14

NR. 1 • 1995
1+

PEQQINNISSAQ
Et nyt HW-regi$ter er på tfej
Et kommende register skal kunne belyse, hvem det er, der lader sig HIV-teste
Alle HIV-positive i Grønland,
bliver anmeldt til Embedslæ-
geinstitutionen. Det sker på li-
ge fod med andre smitsomme
sygdomme, som for eksempel
tuberkulose. Anmeldelserne
bliver ikke registreret på
EDB, men gemt som et manu-
elt register. Anmeldelses-
blanketterne gemmes i Em-
bedslægeinstitutionens sik-
kerhedsrum. Et tidligere
forskningsprojekt, som blandt
andet belyste testaktiviteten
stoppede af forskellige årsager
i 1992.
Det ønsker Embedslægein-
stitutionen nu at ændre ved.
Det skal være muligt i fremti-
den at vurdere, hvem det er,
der lader sig teste.
- Vi har behov for at vide,
om det er de samme menne-
sker, der år ud og år ind lader
sig teste. Hvis det er tilfældet,
er det nemlig nødvendigt at se
på, om testaktiviteten er høj
nok. Måske er det en helt an-
den gruppe af mennesker, vi
skal have ind til testning for
HIV. I dag ved vi det ikke.
Derfor skal der gøres noget
ved registreringen af de HIV-
tests, der finder sted her i lan-
det, mener embedslæge Flem-
ming Stenz.
- Vi skal også bruge regi-
stret som en central overvåg-
ning af kontaktopsporingen, så
vi kan hjælpe distrikterne, si-
ger embedslæge Flemming
Stenz til Peqqinnissaq, som et
vigtigt argument for at få regi-
streringen op at stå.
Nunatsinni HIV-ertutut allattorneqarsimasut tamarmik
NakorsaaneqarFimmut nalunaarutigineqartalissapput.
Tassunga nalunaarutigineqartut qarasaasiamut toqqorne-
qarneq ajorput, nakorsaaneqarfiulli immikkut toqqorsivia-
nut isumannaallisakkamut toqqorneqartarlutik.
Alle HIV-positive i Grønland, bliver anmeldt til Embedslæ-
geinstitutionen. Anmeldelserne, som ikke registreres på
EDB, bliver gemt i et sikkerhedsrum i Embedslægeinsitu-
tionen i Nuuk. (Foto: Knud Josefsen)
Styr på det
- Registreringen af HlV-teste-
ne skal vise os, om de 10.000
tests, der bliver foretaget om
året bliver brugt fornuftigt, og
om det er en rimelig test-akti-
vitet, siger Flemming Stenz og
fortsætter:
- Der er ved at blive udarbej-
det registerforeskrifter som
sikrer borgerne, således at
man trygt kan lade sig teste og
være sikker på, at informatio-
nen ikke kommer længere end
til Embedslægeinstitutionen.
Min holdning er, at det skal
være et helt lukket register,
som vi skal bruge i overvåg-
ningen af HIV, samt til plan-
lægning af det videre arbejde
med forebyggelse af HIV/
AIDS.
- Den lokale overvågning er
selvfølgelig også vigtig. Sund-
hedspersonalet skal have fin-
geren på pulsen, så de er klar
over, hvad der rører sig i di-
striktet. Men det er nødven-
digt at have et centralt organ,
som ser overordnet på proble-
matikken, og derved støtte ar-
bejdet lokalt.
- Vi skal være klar over, at
der er 49 registrerede tilfælde
af HIV-positive i Grønland.
Umiddelbart et lille tal, men
set i forhold til befolkningens
størrelse et stort tal. En væ-
sentlig del af dem er i Nuuk og
nu Sisimiut. Det vil sige, at i
mange distrikter er der en til
to tilfælde, mens der andre
steder slet ikke er nogen. Der-
for kan det være svært lokalt
at holde gejsten oppe, netop
fordi problemet ikke er nær-
værende for dem.
- Tilgengæld kan vi så se,
som det skete i Sisimiut, at der
pludselig kan blusse en situa-
tion op, hvor så mange som
otte bliver opdaget. I de tilfæl-
de skal det være muligt at hen-
vende sig centralt, så man kan
få noget hjælp, mener em-
bedslæge Flemming Stenz.
Pres fra centralt hold
- Det er nødvendigt, at det of-
fentlige signalerer, at man me-
ner dette område er vigtigt.
Det skal gøres med massive
kampagner for at øge opmærk-
somheden omkring HIV/AIDS
blandt borgerne, ligesom der
skal etableres kontakter og
uddannelse af sundhedsperso-
nalet, skolelærere, kommu-
nale medabrejdere, så disse
bliver mere bevidste om HIV/
AIDS. Hele tiden skal vi være
opmærksomme. HIV skal be-
kæmpes ved at forebygge, det
vil sige øge den enkeltes vi-
den, så han/hun kan beskytte
sig mod smitte, samt overvåge
så vi hurtigt kan bremse for
smittespredningen, slår em-
bedslægen fast.
- Det er vigtigt at slå fast, at
den smittespredning, der sker
her i landet, sker ved hetero-
seksuel adfærd. Der er ikke en
speciel gruppe, man kan sætte
ind overfor. Det er en mere
diffus gruppe, der her er tale
om.
- Kampagner kommer til at
koste penge og menneskelige
ressourcer.
- Det kommer til at koste
penge og menneskelige res-
sourcer at sørge for, at der og-
så er personale med fra labora-
toriet, når personale skal ud til
HIV og AIDS
Hvordan smitter HIV?
HIV smitter kun gennem blod, sæd og skede
sekret og kun ved, at virus fra en af disse 3
vædsker kommer ind i blodbanen på en anden
person.
HIV og AIDS
Hvordan kan man undgå at bli-
ve smittet af HIV?
Smitte kan undgåes ved brug af kondom. Man
kan også nedsætte smitterisiko ved at holde sig
til et fast partner.
bygderne, så også bygdebebo-
eme får mulighed for at lade
sig teste.
- Det koster penge og men-
neskelige ressourcer at være
utraditionel i et forsøg på at nå
ud til flere mennesker, som
man gerne vil have til at lade
sig teste. Men det koster så
sandelig også penge i sidste
ende, hvis man ikke gør noget.
Professor, overlæge
Nakorsaaneq Flemming Stenz siunissami kikkut HIV-mut
misissortittarnersut nalilersinnaalernissaanik kissaateqar-
poq. - HIV-mut misissortissimasut allattorsimaffeqartinne-
risigut, ukiumut 10.000-it HIV-mut misissortittartut nalu-
naarsorneqarnerat silatusaartumik atorneqartarnersut
paasissavarput.
Embedslæge Flemming Stenz ønsker i fremtiden at kunne
vurdere, hvem, der lader sig teste for HIV. - Registreringen
af HIV-testene skal vise os, om de 10.000 tests, der bliver
foretaget om året bliver brugt fornuftigt. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
dr.med. Jens Ole Nielsen fra
Hvidovre Hospital oplyser, at
en AIDS-patient koster det
danske samfund 1-1,5 million-
er kroner.
- Vedrørende vaccine og
helbredende behandlinger ser
det ud til, at vi stort set er
tilbage ved O-punktet, det vil
sige der er meget lang vej end-
nu, inden det bliver muligt at
forebygge ved at vaccinere, el-
ler indsætte en helbredende
behandling.
Udrykningstjeneste
Embedslæge Flemming Stenz
foreslår, at der bliver oprettet
en udrykningstjeneste fra cen-
tralt hold. Denne udryknings-
tjeneste skal kunne træde til,
hvis der opstår en situation,
som i Sisimiut, hvor der i løbet
af kort tid blev fundet otte per-
soner, som var HIV-positive.
- Men det er meget vigtige-
re med en opmærksomheds-
skabende kampagne, der kan
medvirke til en højnelse af det
lokale arbejde. Det er jo ikke
kun et problem som vedrører
sundhedsvæsenet. Enhver har
ansvaret for sit eget liv. Bor-
gerne skal selv være med til at
begrænse smittespredningen,
siger Flemming Stenz.
- Man burde afsætte midler,
til en stor målrettet indsats
mod HIV/AIDS. Hvis vi ikke
gør noget, er der en stor risiko
for, at smittespredningen
pludselig tager fart.
- Vi kan håbe på, at det er et
enkelt-tilfælde, det der skete i
Sisimiut. Men det er foruroli-
gende, at der pludselig kan fin-
des otte HIV-positive i et,
trods alt, lille sted. Det kan
måske ske andre steder også.
Ingen to Ogi On in g
Der har været røster fremme
om, at HIV/AIDS skulle ind
under kønssygdomsloven, så
politiet kunne anvendes, hvis
en »mistænkt« ikke ønskede
at lade sig teste. Det afviser
embedslægen.
- Jeg har ikke set problemer
her i landet med, at der er nog-
le, som ikke ønsker at lade sig
teste, hvis de bliver opfordret
til det. Der er måske enkelte,
der skal opfordres til at kom-
me et par gange, eventuelt til-
bydes afhentning af portøren,
men det er min erfaring, at
man kommer langt med infor-
mation, og jeg har ikke kend-
skab til tilfælde, hvor personer
mistænkt for syfilis eller go-
norrhoe har måttet afhentes af
politiet. Folk er jo genereltfor-
nuftige.
- Men det er vigtigt at lade
sig teste så tidligt som muligt,
for der findes behandlingstil-
bud, der kan øge livskvalite-
ten. Det kan jo lade sig gøre at
forebygge nogle af de infek-
tionssygdomme, der vil kom-
me i forbindelse med HlV-in-
fektioner. Og det har faktisk
vist sig i en undersøgelse i
USA og Frankrig, at færre
børn født af gravide HIV-posi-
tive, bliver HIV-positive, hvis
den gravide behandles under
graviditeten, og barnet be-
handles lige efter fødslen og i
den første tid. Så det er vigtigt
at lade sig teste så hurtigt som
muligt, råder embedslæge
Flemming Stenz.