Atuagagdliutit - 02.02.1995, Blaðsíða 10

<
NR. 1 • 1995
10

PEQQINNISSAQ
Siq (artet til tobakken
Kræftens Bekæmpelse giver gode råd til dig, som ønsker at holde op med at ryge
I dette nummer af Peqqinnis-
saq beskæftiger vi os meget
med den nye rygelov, som
trådte i kraft 1. januar. Blandt
de emner vi har taget op er
nedsættelse af tobaksforbru-
get. Læs andet sted i avisen,
hvordan Lissy Skonberg har
sat sit forbrug af cigaretter ned
fra 40 til 12. Men er du en af
dem, som ønsker at vende to-
bakken ryggen, så kan du hen-
te nogle gode råd her, hvor vi
har taget et udpluk af gode ide-
er fra »Farvel Tobak« udgivet
af Kræftens Bekæmpelse.
Den første overskrift er 4
GODE GRUNDE TIL AT SI-
GE FARVEL TIL TOBAK.
DIT HELBRED
Undersøgelser viser, at stort
set alle rygere ved, at det er
helbredsnedbrydende, men de
ryger alligevel - og det er der-
for vigtigt for dem at have et
»godt« svar på rede hånd, når
de bliver spurgt, hvorfor de ik-
ke holder op. Et af de alminde-
ligste svar er »Et eller andet
skal man jo dø af«. Flot sagt.
Og nemt at sige, så længe man
endnu har et godt helbred!
Tobaksrygning menes at
være årsag til 80-90 procent af
alle lungekræfttilfælde, og
lungecancer er i dag den hyp-
pigste kræftform i verden, og
kræft i strubehovedet fore-
kommer næsten kun hos ry-
gere.
Kræft i tunge, mundhule og
svælg, spiserør og blære er li-
geledes rygerelaterede.
Tobaksrygning er ikke ale-
ne kræftfremkaldende, men er
også årsag til mange andre
sygdomme. Blandt de hyppigst
forekommende er: Kronisk
bronkitis (mindst halvdelen af
de danskere, der får invalide-
pension på grund af kronisk
bronkitis, har fået sygdommen
som en direkte følge af ryg-
ning), hals- og svælgkatar, for
store lunger, åreforkalkning (i
en ung alder og i udtalt grad),
hjertekrampe og blodprop i
hjertet eller hjernen, tilstop-
ning af pulsårerne i benene -
de såkaldte cigaretben - tand-
kødsbetændelse og pardento-
se.
Derfor har rygere også 25-
50 procent flere sygedage.
Rygere har altså en øget
dødsrisiko. Beregninger viser,
at der i Danmark hvert år dør
cirka 5.000 mennesker for tid-
ligt som følge af tobaksryg-
ning.
Er der slet ikke noget op-
muntrende at sige om tobaks-
rygning? Jo. Det er aldrig for
sent at holde op! De sundheds-
farlige virkninger aftager ret
hurtigt, efter at du har lagt to-
bakken på hylden - og dit al-
menbefindende vil i løbet af få
uger blive væsentligt bedre.
Din smags- og lugtesans bliver
igen normal, appetitten bliver
bedre, din kondi bliver bedre,
du kan efterhånden gå op ad en
trappe uden at blive forpustet,
tobakshosten og rygerhoved-
pinen forsvinder. Risikoen for
de alvorlige sygdomme for-
mindskes i løbet af nogle år -
og efterhånden kommer du
ned i nærheden af ikke-ryger-
nes risikoniveau.
Det er altså aldrig for sent at
holde op. •
U
Dit udseende
To dage om året er dine tæn-
der sikkert meget hvidere end
resten af årets 365 dage - nem-
lig de to dage, hvor du lige har
været til tandlæge og har fået
fjernet tobaksbelægningerne.
Men allerede dagen efter be-
gynder dine tænder igen at bli-
ve misfarvede. Mange rygere
får også gule tobaksfingre og
en usund, grålig hudfarve.
Det, der trods alt nok gene-
rer andre mennesker - og dig
selv? - mest, er tobakslugten i
dit tøj og fra din mund. Lugten
kan hverken parfume eller
barbersprit overdøve - og bør-
ste tænder hver gang du har
røget, gør du vel næppe...
Naturligvis generer tobaks-
lugt mest ikke-rygere - men
den gruppe udgør trods alt me-
re end halvdelen af alle voksne
danskere.
Hvem tror du i øvrigt en ik-
ke-ryger - alt andet lige - helst
vil kysse. En ikke-ryger eller
en ryger?
Sig Farvel til Tobak. Det er
sundt både for dit helbred - og
for dit udseende.
Din økonomi
Hvor mange gange har du sagt
»Det har jeg ikke råd til«?
Sikkert talrige gange - som
de fleste af os andre. Men er
det egentlig sandt? Har du prø-
vet at regne ud, hvor mange
penge du hvert år lader gå op i
røg - eller skynder du dig at
lukke øjnene for denne ubeha-
gelige kendsgerning? Ryger
du for eksempel 20 cigaretter
om dagen, bruger du tusindvis
af kroner om året på tobak.
Når du holder op med at ry-
ge - så læg hver dag de penge
til side, som du plejer at ryge
for - eller opret en speciel røg-
fri bankbog, hvor du sætter
pengene ind.
Det vil bringe dig i godt hu-
mør - og hjælpe dig til at holde
dit ikke-ryge fortsæt - når du
ser, hvor hurtigt det bliver til
penge. Mange penge.
Er du allerede ved at lægge
planer for, hvad de penge skal
bruges til?
Hensynet til andre
Rygere ryger. På arbejdsplad-
sen. Til møder. Hos venner. I
bilen. På offentlige steder. På
restaurant. Mellem retterne.
Efter middag. De fleste rygere
ryger uden at tage hensyn til
ikke-rygerne. Uden at tænke
på, at ikke-rygerne bliver ge-
neret af tobaksrøgen, får svien
i øjnene, hoste, hovedpine,
kvalme og mange andre for-
mer for ubehag. Du tvinger ik-
ke-rygerne til at være passive
rygere.
Hver gang du er sammen
med andre mennesker, er du
næsten givet også sammen
med ikke-rygere. Tager du
hensyn til det? Synes du, at du
som ryger kan være denne
lugt- og luftforurening be-
kendt?
Hensynet til andre er også
hensynet til dine børn. De fle-
ste forældre håber, at deres
børn ikke begynder at ryge.
Men husk: Eksemplet smitter.
Hvis børnene ser dig ryge
hver dag, er der stor sandsyn-
lighed for, at de selv begynder.
Du har altså et ansvar overfor
dine børn.
20 GODE IDEER
der kan hjælpe dig til at sige
Farvel til Tobak:
Det er bedst at holde op på
én gang, men synes du på for-
hånd, at det er en helt umulig
tanke, så trap ned over et par
dage. Disse 20 ideer indehol-
der gode råd både til dig, der
vil holde op på én gang - og dig,
der vil gøre det over nogle få
dage.
1: Inden du holder op med at
ryge, skal du pakke din ciga-
retpakke ind i gavepapir, som
en jule- eller fødselsdagsgave.
Hver gang du får lyst til en
cigaret, pakker du pakken op
og skriver på papiret, hvad du
laver netop nu, hvordan du har
det med dig selv (sur, ked af
det, glad, irriteret, afslappet
osv.) - og hvorfor det er vigtigt
for dig at få en cigaret netop
nu. Har du ikke mulighed for
at skrive med det samme - for
eksempel på grund af dit arbej-
de - så prøv at huske de situa-
tioner, der fik dig til at ryge -
og skriv dem ned, når du får
muligheden for det.
2: Sig sætningen »Det er
bedre at være sund og rig end
syg og fattig«, hver gang du får
lyst til en cigaret. Det lyder
måske fjollet, men det er ef-
fektivt. Skriv også sætningen
ned. Og sig den for dig selv
igen og igen. På den måde på-
virker du din underbevidst-
hed, så den arbejder for dig og
støtter dig i din beslutning.
3: Mange cigaretter bliver
røget af ren og skær kedsom-
hed. Keder du dig, så gå en tur,
gør lidt gymnastik, tyg suk-
kerfrit tyggegummi eller fore-
tag dig noget, der beskæftiger
dine hænder. Spis ikke noget
med mange kalorier.
4: Tænk på, at rygere har en
øget dødsrisiko. Beregninger
viser, at der i Danmark hvert
år dør 5.000 mennesker for
tidligt som følge af tobaksryg-
ning.
5: Får du lyst til en cigaret,
så sig til dig selv, at du vil ven-
te i 3 minutter, før du tænder
den. Begynd straks at foretage
dig et eller andet - så vil der
sandsynligvis ske det, at du
glemmer, at du havde lyst til
en cigaret.
6: Hvis du ikke kan lade væ-
re, så ryg kun en halv cigaret.
7: Børst tænder ofte, så to-
bakssmagen og -lugten for-
svinder - og misfarvningen af
dine tænder begynder at forta-
ge sig.
8: Fyld en glaskrukke op
med skod. Kig på den hver
gang du får lyst til en cigaret.
Hjælper det ikke nok, så tag
låget af og indsnus »duften« af
skoddene.
9: Vælg en bestemt dag, du
vil holde op med at ryge. Røg-
fri Dag er god, fordi mange hol-
der op på denne dag, men du
kan naturligvis vælge en an-
den, for eksempel nytårsdag
eller din ægtefælles eller dit
bams fødselsdag. Den må bare
ikke ligge for langt ude i frem-
tiden.
10: Hvis du især ryger på
arbejde, så vælg en fridag til at
starte din afvænning.
11: Køb ikke et karton ciga-
retter ad gangen. Køb kun én
pakke, og køb ikke en ny, før
den forrige er tom.
12: Hvis du ikke kan holde
op på én gang - men vil trappe
ned - skal du ændre dir.e ryge-
vaner. Hold for eksempel op
med at ryge i bilen, og når du
ser fjernsyn. Føler du mest
lyst til at ryge, når du er sam-
men med andre, så ryg kun,
når du er alene.
13: Spørg dig selv: »Behø-
ver jeg virkelig denne cigaret,
eller er det bare en dårlig va-
ne?«
14: Beslut dig til, at du kun
vil ryge på lige klokkeslæt (kl.
8,10,12 osv.) eller kun vil ryge
på ulige klokkeslæg (kl. 9,11,
13 osv.).
15: Vent længst muligt med
at tænde dagens første cigaret.
Udskyd det for eksempel en
time hver dag.
16: Læg hver dag de penge,
du har sparet ved ikke at ryge,
i en glaskrukke og tæl penge-
ne, hver gang du får lyst til en
cigaret. Det vil ikke tage dig
lang tid at få »Jackpot«, at få
krukken fyldt.
17: tænk på, at lungkræftri-
sikoen for ikke-rygere er man-
ge, mange gange mindre end
for rygere!
18: Prøv at lade være med at
inhalere, hvis du absolut skal
have en cigaret.
19: Prøv at ryge noget to-
bak, du normalt ikke bryder
dig om. Det kan være en gen-
vej, så du i løbet af få dage
siger farvel til alle former for
tobak.
20: Send pengene, du sparer
til Kræftens Bekæmpelse. Så
støtter du et godt formål, sam-
tidig med at du støtter dig selv.
FORBLIV RØGFRI
20 gode råd:
Nogle eks-rygere begynder
at ryge igen 3 måneder, 6 må-
neder eller endda år efter, at
de holdt op. Måske på grund af
et stort arbejdspres, personli-
ge problemer eller stress-stia-
tioner vender de tilbage til de-
res gamle følgesvend, cigaret-
ten. Bagefter fortryder de bit-
tert. Undgå at komme i denne
situation. Føler du, at din mod-
standskraft over for tobak
svækkes, så gør straks en ind-
sats for at undgå tobakkens
slaveri.
1: Lav en liste over de ting,
du længe har ønsket dig, men
ikke haft råd til. Ud for hver
ting skriver du, hvor mange
pakker cigaretter den koster,
anskaf dig en sparebøsse eller,
endnu bedre, en bankbog, som
du udelukkende anvender til
de penge, du ikke bruger til
tobak.
2: Gå ture og dyrk motion.
Det er umuligt at ryge samti-
dig med, at man for eksempel
svømmer.
3: Lav en liste over, hvad du
kan lide ved cigaretter - og
hvad du ikke kan lide ved dem.
Læs listen dagligt.
4: Gå tidligere i seng og stå
tidligere op. Så undgår du at
komme forjaget af sted - en
situation, som ellers plejer at
kræve en cigaret.
5: Tag et brusebad. Du kan
nemlig ikke så nemt ryge un-
der vandet!
6: Sørg for at have hænder-
ne beskæftiget.
7: Har du trøstespist i stedet
for at ryge, så vent med at gå
på slankekur, til du helt har
overvundet din lyst til at ryge.
8: Lad være med at drikke
øl, vin og spiritus, hvis du i en
periode føler dig fristet til at
begynde at ryge igen.
9: Ophold dig så ofte som
muligt på steder, hvor man ik-
ke må ryge.
10: Gå til tandlæge og få en
tandrensning og glæd dig over
dine »nye«, hvide tænder. Har
du gule tobaks-fingre - så prøv
at gnide dem med citronsaft.
11: Hjælp en ryger med at
blive eks-ryger og forpligt dig
selv til at forblive røgfri på den
måde.
12: Tænk på noget andet.
Tænk på, hvor godt du får det,
og hvor mange penge du spa-
rer. Hvor mange ord kan du i
øvrigt lave af sundhed? (Du
skal lave mindst 35). Her er de
3 første: Sund, nu, ed.
13: Sig farvel til dine gamle
vaner - eller lav dem i det
mindste om. Find nye aktivite-
ter. Foretag dig andre ting,
end du plejer.
14: Sørg for at have en avis,
en kryds-og-tværs, en bog el-
ler lignende ved hånden, når
du har kaffepause.
15: Sig sætningen: »Det er
bedre at være sund og rig, end
syg og fattig«. Skriv den ned.
Og gentag den for dig selv igen
og igen.
16: Har du særlig svært ved
at modstå fristelsen til at ryge
umiddelbart efter et måltid, så
rejs dig fra bordet, så snart du
har spist - og gå eller tag en
lang cykkeltur så dine lunger
bliver fyldt med frisk luft i
stedet for farlige giftstoffer.
17: Find en erstatning for ci-
garetter. Tyg tyggegummi,
spis små stykker gulerod,
bladselleri eller frisk ingefær.
Trangen til tobak er ofte ligeså
meget trangen til at have no-
get i munden.
18: Tag dybe indåndinger i
stedet for en cigaret. Træk
vejret dybt ind. Slap af. Træk
vejeret dybt ind. Slap af. Gen-
tag øvelsen 4-5 gange. Du får
frisk luft i lungerne i stedet for
farlig tobaksrøg. Du kommer
til at føle dig bedre tilpads - og
mere afslappet.
19: Ring til en eks-ryger.
Han eller hun kender proble-
met og kan derfor hjælpe og
støtte dig, måske endda med
gode ideer til, hvordan man la-
der være med at begynde igen.
20: Undersøgelse viser, at
rygere drikker mere alkohol,
har flere trafikuheld, flere
skilsmisser, skifter oftere job
og har langt flere sygedage
end ikke-rygere - så der er ik-
ke én eneste fornuftig grund
til, at du skulle begynde at ry-
ge igen. Lad være! (Du kan jo
godt lade være, hvis du vil).
PEQQINNISSAQ vil gerne
høre fra eks-rygere. Hvordan
er du holdt op. Giv dine erfa-
ringer videre til andre, som
ønsker at holde op. Skriv til
PEQQINNISSAQ, Box 39,
3900 Nuuk. Att.: Laila Ram-
lau-Hansen.