Atuagagdliutit - 07.02.1995, Page 2

2
Nr. 11 • 1995
£a ajt'ag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nungusaataanngitsumik
piniameq piniartut
pingaartitaraat
Nunatta inuttusiartomera pissutigalugu teknikkikkullu
atorissaaruteqaleraluttuinnamerup
pisariaqarlersittussaavaat uumasoqatigiit arlallit
piniagaanerisa killilersomeqalemerat
ILULISSAT(PM) - Piniar-
tuuneq pillugu Ilulissani
isumasioqatigiinnermi naa-
masseqqammersumi biolo-
git piniartullu isumaqati-
giinnginnerat malunnarlu-
arpoq. Piniartut isumaqar-
put biologit politikerinut
siunnersuigaangamik inga-
sattajaarivallaartartut, illu-
atungaatigulli biologit sila-
tusaaqqusipput oqarlutik
piniagassat kigaatsumik
amerliartortartut ulluman-
na suli annertoorujussuar-
mik piniarneqarmata.
Tassani pineqarput qila-
lukkat - aamma qaqortat -
tuttut appallu annertooru-
jussuarmik piniarneqartar-
Erdupåudkigefteralle tiders skole?'
Deu Internationale Efterskole udvider til august
- derfor nu ledige pladser i 8. -11. klasse
• Moderne undervisningsmetoder - periodelæsning/
emneundervisning i sprog, matematik, biologi, samfunds-
fag, datalære, madlavning m.m.
• Fritidsklubber med bl.a. fodbold, basketball, håndhold,
tennis, svømning, styrketræning, musik/sang, tegning/
maling, EDB, teater, film og sejlads.
• Sprog- og studierejser til f.eks. Spanien, Hviderusland,
Tyrkiet eller USA.
Ring og hør nærmere på 42 8614 60 / 48 79 89 55
Den Internationale Efterskole og Højskole på Nebbegård,
DK Hørsholm j
KONKURS
Ved dekret af 25. januar 1995 er:
Nuuk Byg ApS,
Nuuk, reg. nr. 199.024
taget under konkursbehandling efter en begæ-
ring modtaget den 16. december 1994.
Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune, og
selskabets/skyldnerens adresse er:
Postboks 624,
3900 Nuuk
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget:
Advokat Jess Aagaard
Postboks 249, 3900 Nuuk
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre:
onsdag, den 15. februar 1995, kl. 09.15.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
den 31. januar 1995.
BOGHOLDERI
Til selvstændigt at føre vort bogholderi søges med-
arbejder. Arbejdet omfatter:
• debitorstyring, rykning, rentetilskrivning m.m.
• kreditorstyring, rettidig betaling, afstemning m.m.
• finanskonti
• lønregnskab
• samt alt forefaldende arbejde på vort kontor.
Kendskab til Concorde vil være en fordel.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Løn: Efter kvalifikationer.
Skriftlig ansøgning bilagt relevante data bedes
fremsendt senest den 20. februar 1995 til:
b
BURMEISTER ELTEKNIK ApS
Postbox 252, 3900 Nuuk
Telefon 2 22 66
tut, uumasullu taakkua
nungusaataanngitsumik
atorluarniarneqassappata
mianersortoqartariaqarpoq.
Biologissaaq oqaatigaat tut-
tut piniagaaqqilernissaat
siusinaarpallaarneqartaria-
qanngitsoq.
Tamatuminnga akerle-
riinneq tassaavoq saqqum-
miunneqartut ldssaammi-
nartut ilaat, perngaammik
piniartuuneq pillugu Ilulis-
sani Hotel Arctic-mi februa-
rip 1-anit 5-anut isumasio-
qatigiittoqarmat. Sammine-
qartoq tassaavoq Ullumi
siunissamilu Piniartuuneq.
Peqataasut 100-it sinnil-
lit, affaat politikeriullutillu
atorfillit, oqallissaarisut
50-it oqallissaarumminnik
saqqummeereersullu oqal-
lilluaqaat, ajornartorsiutillu
sammineqarluarlutik.
Soorlu assersuutigalugu
qanoq iliornikkut piniartuk-
kormiut isertitaqarluarne-
rulernissaat qulakkeerne-
qarsinnaava? Piniartut ki-
siisa ameersinnaatitaassap-
put? Kikkut tuttunniarsin-
naallutillu umimmanniar-
sinnaassappat? Piniartut ki-
siisa, imaluunniit allat aam-
Piniartuuneq pillugu Ilulissani isumasioqatigiittoqarmat 100-it peqataapput. Taakkua af-
faat atorliliupput.
Der var 100 deltagere i fangerseminaret i Ilulissat. Halvdelen var embedsmænd (Ass./foto:
AG).
ma periarfissinneqassap-
put? Apeqqutit taakkua al-
larpassuillu AG-p isumasio-
qatigiinnermilu peqataasut
peqatigalugit sapaatip
akunnerini tulliuttuni akis-
sutissarsiorniartussaavaat.
T uttunniaqqusinngin-
neq
- Inuit amerliartortillugit
piniutillu pitsaanerujar-
tuinnartillugit piniarneq
annertusiartortussaavoq,
piniakkat ilaannut kigaat-
sumik amerliartortartunut
akornusiisumik. Taama
oqarpoq aalisarnermut, pi-
niarnermut nunaleriner-
mullu naalakkersuisoq
Hans Iversen, piniartuuneq
pillugu isumasioqatigiinneq
ammarlugu oqalugiaammi-
ni.
- Tamanna isiginngitsuu-
saarsimanngilarput, Hans
Iversen oqarpoq, - taa-
maammallu 1993-mit tuttut
ukiuni marluugallartuni pi-
giaqqusaajunnaartissima-
vagut, ilaatigullu appat pini-
agaanerat killilersorneru-
lersimallugu. Aamma nu-
natta tunniussinnaasaanik
nungusaataanngitsumik
atorluaassagutta piniagas-
satigut allatigut killilersui-
lernissarput naatsorsuutigi-
sariaqassavarput.
Tuttut piniaqqusaajun-
naarnerat ataatsimeersuar-
tunit soqutigineqarluarluni
oqallisigineqarpoq, piniar-
tut ilaat isumaqarlutik bio-
logit politikerinut siunner-
suinerminni ingasattajaar-
pallaarsimasut. Piniartut
ilaat oqartarput biologit ki-
sitaaninngarnit tuttut
amerlanerit takusimallugit.
Allaat ataaseq oqarpoq, nu-
nami tassani tuttuttarine-
qartut nunami tassanerpiaq
kisinneqarsimasuninngar-
nit amerlanerusimasut.
Ukiut sisamakkaarlugit
isumasioqatigiittameq
Ataatsimut isigalugu piniar-
tut tuttunik kisitsisimaner-
mut isumaqataanngillat,
oqaatigaallu kinguaariip-
passuarni aafTarni pineqar-
tuni aavartuartuusimaga-
mik tamakkunatigut qaam-
maasaqarnerulluarlutik.
- Isumasioqatigiinnermi
isumarpassuit, kingorna su-
liareqqitassavut, saqqum-
miussuunneqarput, Hans
Iversen AG-mut oqarpoq
isumasioqatigiinneq (aaq-
qissuisoqarfiullu sulisui so-
raarmata) naammat.
Isumasioqatigiinnerit
taama-ittut ukiut sisamak-
kaarlugit pisarnissaat sulis-
sutigerusuppara, isumaqa-
rama ajornartorsiutit oqalo-
qatigiissutigisarnerat angu-
saqarfiulluartartoq.
Bæredygtig udnyttelse er
fangernes nye nøgleord
Befolkningstilvækst og forbedret teknologi gør det nødvendigt at begrænse
jagten på flere dyrearter
ILULISSAT(PM) Uenighe-
den mellem biologer og fan-
gere kom tydeligt til udtryk
på det netop afsluttede fan-
gerseminar i Ilulissat. Fan-
gerne mener biologerne
overdramatiserer situatio-
nen i sin rådgivning til poli-
tikerne, og biologerne ma-
ner til besindighed, fordi de
fangstdyr, der reproduceres
langsomt stadig er under
meget hårdt jagttryk.
Det er dyr som hvidhva-
ler, narhvaler, rensdyr og
polarlomvien, der først og
fremmest er ramt, og hvis
man går ind for en bæredyg-
tig udnyttelse af disse
fangstdyr, må man være
meget forsigtig. Biologerne
siger desuden, at man skal
passe på ikke at åbne for
rensdyrjagten for tidligt.
Denne konflikt var et af de
følsomme spørgsmål, der
kom frem på det første fan-
gerseminar,‘ der blev holdt
på Hotel Artic i Ilulissat fra
1. til og med 5. februar. Em-
net var Fangererhvervet i
dag og i fremtiden.
Der mere end 100 delta-
gere, hvoraf halvdelen var
politikere og embedsmænd,
debatterede livligt efter om-
kring 50 oplægsholderes bi-
drag til seminaret, og der
var problemstillinger nok at
tage fat på.
Hvordan sikrer man for
eksempel fangerfamilieren
en bedre indtjening? Er det
kun erhvervsfangere, der
skal kunne indhandle sæl-
skind? Hvem skal kunne
drive jagt på rensdyr og mo-
skusokser? Kun erhvervs-
fangere, eller skal andre og-
så have en chance? Disse og
mange, mange andre
spørgsmål søger AG med
hjælp fra fangerseminaret
og dets deltagere at besvare
i de kommende uger.
Fredning af rensdyr
- Efterhånden som befolk-
ningstallet vokser, og
fangstteknologien forbed-
res, øges fangsttrykket, og
det går derved ud over nogle
fangstdyr, som reproduce-
res langsomt, sagde lands-
styremedlem for fiskeri,
fangst og landbrug, Hans
Iversen, i sin åbningstale på
fangerseminaret.
- Vi har taget konsekvens-
en af det, sagde Hans Iver-
sen, - og har blandt andet
måttet frede rensdyrene fra
1993 foreløbigt i to år og har
indført andre begræns-
ningstiltag i forbindelse med
lomviejagten. Vi må derfor
også kunne forvente, at lig-
nende begrænsninger kan
komme på tale med hensyn
til andre dyr, hvis vi skal ud-
nytte ressourcerne på en
bæredygtig måde.
Netop fredning af rensdyr
optog mange af deltagerne
på seminaret, hvor flere fan-
gere mente, at biologerne
malede et alt for dystert bil-
lede overfor politikerne. Fle-
re fangere mente endog, at
de havde observeret flere
rensdyr, end der var optalt
ved de rensdyrtællinger,
som hjemmestyret gennem-
fører. En enkelte sagde oven
i købet, at der i et bestemt
område var skudt flere rens-
dyr end dem, der er opgjort i
bestanden for området.
Seminar hvert fjerde år
I det hele taget var fangerne
meget skeptiske overfor
rensdyrtællhngerne og gav
udtryk for, at de selv ved
bedre, fordi de nu gennem
generationer har drevet jagt
på de omtalte jagtmarker.
- Der er kommet virkelig
mange synspunkter frem på
dette seminar, som vi nu
skal i gang med at bearbejde,
sagde Hans Iversen til AG
ved seminarets (og redaktio-
nens) slutning.
- Jeg vil nu lægge op til, at
disse seminarer kan gen-
nemføres hvert fjerde år,
fordi jeg mener, man opnår
meget ved at gennemdrøfte
problemerne.