Atuagagdliutit - 07.02.1995, Side 21

Nr. 11 • 1995
21
a^a^c/f/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Arfanniat qanillattoratik
All.: Naja Poulsen
TROMSØ - Whale and Dolp-
hin Coservation Socie-
tyCWDCS) sinnerlugu ikior-
tissarsiorpugut Atlantikup
avannaata kangiani siunis-
sami arfannialernissap aku-
erisaanissaa anguniarlugu
Shetland atorniarneqarler-
mat tamanna pinngitsoor-
tinniarlugu, taama allappoq
uumasunik illersuiniaqati-
giiffiit ingasattajaarnerpaat
ilaat arfanniarnermik aker-
lilersuisuusoq.
Taamatut allakkiorneq
novemberip naalernerani
pisoq pissuteqarpoq
NAMMCO-p, the North At-
lantic Mammal Commis-
sion-ip, tassalu Atlantikup
Avannaani miluumasut
imarmiut pillugit ataatsi-
miititaliap, Norgep, Island-
ip, Savalimmiut Kalaallillu
Nunaata ilaasortaaffigisaa-
ta, qaaqqusineranik imaani
mingutsitsineq tamatumalu
miluumasunut imarmiunut
kingunerisartagai pillugit
ataatsimeersuartitsiniarlu-
ni. Ataatsimeersuarnissaq
pissaaq aprilip ulluisa 20-
anni 21-annilu Shetland-ip
qeqertaani.
- WDCS isumaqarpoq
NAMMCO-p Shetland ator-
nerlunniarsarigaa skottit
oqartussaaffianni Shetland-
imi innuttaasut aqqanni ar-
fanniarnermik illersuisunik
ataatsimiisitsiniarluni taa-
maaliornikkullu Tuluit
Naalakkersuisuinit »taqis-
sorluni akuersaarneqar-
neq« anguniarsaralugu. Nu-
nanit aQanit akuersaarne-
qarusullutik silaarutaasaq-
qapput, WDCS ilaatigut taa-
matut allappoq.
Iluatsitaarineq
IllersuiniaqatigiifTiup
WDCS-ip isertuanngilaa ar-
fanniartoqalernissaa arfe-
rullu nioqqutigineqartaler-
nissaa pinngitsoortinniarlu-
gu nunat tamat akornanni
sunniiniapiloortarnertik.
NAMMCO-p Shetland-imut
»iserternissaa« akornuser-
sussallugu ikioqqulluni al-
lakkiami WDCS-ikkormiut
allapput novemberimi CI-
TES-imi ataatsimiititaliap
Floridami ataatsimiinnera
peqataaffigereerlugu uteq-
qammerlutik.
- Qujanartumik illersorti-
vut peqatigalugit sulissute-
qamitta kinguneranik nor-
gemiut arfermit nioqqutis-
siulernissamik qinnuteqaa-
taat pillugu aaliangersaani-
arneq pinngitsoorneqarpoq,
taasinermi 48-it itigartitsil-
lutik 16-it akuersaaraluar-
tut, WDCS taama allappoq.
IllersuiniaqatigiifTiup
aamma qinnuteqarnermik-
kut peqqusinermikkullu
Shetland-imi oqartussaasut
killissimavai. Mr. Lewis
Smith Shetland-ip Inatsi-
sartuni siulittaasoq pisorta-
tigoortumik allappoq upper-
narsarlugu Inatsisartut
NAMMCO-p ataatsimeersu-
artitsinissaani akuunngit-
sut aammalu ataatsimeer-
suarnissami peqataatitaqa-
lersaaratik.
NAMMCO-p Norgep
avannaani illoqarfimmi
Tromsø-mi allattoqarfianit
malussarflgineqarsimann-
gilaq ataatsimeersuarnissaq
pillugu akerlilersuiniarneq
sunniuteqarnersoq.
- Shetland-imi ataatsime-
ersuartitsiniarnitsinnut
aallaaviuvoq Shetland-ip
immikkut ittumik inissima-
nermigut immami mingut-
sitsineq tamatumalu miluu-
masunut imarmiunut sun-
niutai pillugit ataatsimeer-
suartitsinissamut piukkun-
narluinnartuunera, Kate
Sanderson NAMMCO sin-
nerlugu aviisimi Shetland
Times-imi allappoq, eqqaa-
sitsissutigalugulu Shet-
land-ip Tuluit Nunaata eq-
qaani inissisimaffeqaatiga-
luni Nordsø-mut Atlanti-
kullu avannaata imartaanut
ikaarsaariarnermi qitiune-
ra. - Tamannarpiaq pissuti-
galugu tamaani innuttaasut
immap pisuussutaanik ator-
luaanissartik pisariaqartip-
paat, Kate Sandersoq ilaati-
gut taamatut allappoq.
Norge har 250 tons
hvalspæk på lager
Af journalist Naja Paulsen
TROMSØ - Norges statsmi-
nister Gro Har lem Brundt-
land har et enormt fedtpro-
blem: I Lofoten i Nordnorge
ligger et lager på 250 tons
hvalspæk, som i løbet af for-
året og forsommeren vil
vokse med yderligere 150
tons. Skal hun åbne for eks-
port af hvalspæk til Japan
og pådrage sig international
vrede - eller skal hun destru-
ere det og betale flere tusin-
der millioner kroner i er-
statning? Skriver det norske
nyhedsbureau, NTB.
Siden 1992, da den norske
regering åbnede for traditio-
nel norsk hvalfangst efter
sildepiskere, har et lager af
hvalspæk hobet sig op hos
virksomheden Karsten J.
Ellingsen A/S i Skrova i Lo-
foten. Og da den norske re-
gering ikke har været modig
nok til at åbne op for eksport
af hvalprodukter, eksempel-
vis til japanske markeder,
ligger flere hundreder tons
hvalspæk nu på lager.
- Hvalfangerne sammen-
ligner gerne deres proble-
mer med elgjægernes og
spørger: Skal vi skyde elgen,
skære mørbradene ud og la-
de resten af dyret rådne op i
naturen? Hvalfangerne og
producenterne ønsker at ud-
nytte hele hvalen - kødet,
spækket, indvoldene og be-
net. Det vil give større øko-
nomiske fordele, skriver
NTB videre.
Problemet vokser
I de seneste år har den nor-
ske regering brugt mange
millioner kroner for at for-
svare sig mod det massive
angreb udefra på den norske
hvalfangst. De frednings-
venlige lande og de interna-
tionale miljøorganisationer
har hele tiden været på
frontlinien.
- Tillader regeringen eks-
port af hvalprodukter, vil
ramaskriget starte igen end-
nu kraftigere. Landet vil
igen stå i en forsvars- og
kampsituation, som bliver
meget vanskelig og kostbar
at håndtere, skriver NTB.
Man regner med, at den
norske regering i år vil give
tilladelse til fangst af 300 sil-
depiskere. Disse dyr vil give
150 tons spæk, som nogen i
Norge må tage sigaf. Regler-
ne indenfor hvalfangsten
kræver, at man skal tage va-
re på spækket. Også produ-
centerne er pålagt at købe
hvalkød med spækket på.
- Det kan ikke længere
være vort ansvar at have et
lager med hvalspæk, hvis
omfang, der vokser for hvert
år. Spækket er skåret og
pakket efter japanske regle-
menter og adressen er: Ja-
pan. Vi søger om eksporttil-
ladelse et par gange om året,
men får afslag hver gang.
Begrundelsen er, at eksport
af spæk vil provokere USA,
siger Ulf Ellingsen fra Skro-
va i Lofoten til det norske
nyhedsbureau, NTB.
- Norgemi naalakkersuisut arferup orsuanik avammut nioqqutissiortoqalernissaa akuersis-
sutigissappassuk suli annertunerujussuarmik akerlilersuisoqalertussaavoq. Norgemiut il-
lersornialertussaapput, annikilliornaannarrani akisungaatsiartussamik. Taama allappoq
norskit nutaarsiassaqartitsiviat, NTB. (Ass.: Toqqorsivimmit)
- Tillader regeringen eksport af hvalprodukter, vil der igen rejse sig et ramaskrig, ogdenne
gang endnu kraftigere. Landet vil igen blive tvunget ind i en forsvars- og kampsituation,
som bliver meget vanskelig og kostbar at håndtere, skriver det norske nyhedsbureau, NTB.
(Arkivfoto)
Arqaluup dronning
qutsavigaa
Arqaluk Lynge sulisuto-
qanngortoq ataasinngormat
januarip 16-iani Dronning
Margrethe-mut pulaarpoq
ridderkorsimik tunineqar-
nini qutsatigiartorlugu.
Arqaluk Lynge 47-nik
ukioqarpoq, Inuit Ataqati-
giinnik pilersitseqataalluni
ukiunilu arlaqartuni tassani
siuliittaasuusimalluni,
taannalu siorna ridderkorsi-
mik tunineqarpoq, ippassi-
gamilu ridderkorsimik tuni-
neqartnini qutsatigiartorlu-
gu Amalienborg-imiilluni.
Inuit katillugit 37-iusut
pulaartunut ilaapput, kiisa-
lu Arqaluk Lynge-p saniati-
gut ridderkorsimik tunine-
qartoq alla, isiginnaartitsi-
sartoq Søren Pilmark qujas-
suteqarpoq, kiisalu kontre-
admiral Niels Helk Kangi-
linnguani sakkutooqarfim-
meersoq kommandørkorsi-
mik tunineqarnerminik qu-
jalluni.
Arqaluk takkede
dronningen
NUUK(KK) - Den gamle re-
bel Arqaluk Lynge var man-
dag den 16. januar i audiens
hos Dronning Margrethe for
at takke for ridderkorset.
Den 47-årige Arqaluk
Lynge, medstifter og man-
geårig formand for venstre-
fløjspar tiet Inuit Ataqati-
giit, fik sidste år tildelt rid-
derkorset, og forleden mød-
te han op på Amaliensborg
for at sige pænt tak for kor-
set.
I alt 37 deltog i audiensen,
og foruden Arqaluk Lynge
takkede også folk som skue-
spilleren Søren Pilmark for
ridderkorset, mens kontre-
admiral Niels Helk fra Flå-
destation Grønnedal takke-
de for kommandørkorset.
Utoqqaat, meeqqat inuusuttullu qitiutillugit
inuiaqa tigiit ineriartortinneqarlik!
Taamaattumik Siumukkormiumik qinersigit!
Lad samfundsudviklingen udformes med ældre, børn og
unge i centrum! Stem derfor på Siumut!
Beathe Falksen, 64-inik ukiulik
aanaa, Nuuk
Beathe Falksen, 64 årig bedstemor,
Nuuk
BRUGSEN NUUK
Paarnanut naatitanullu
pisortassarsiorpoq
I. april 1995-mi sulilersussamik paarnanut naatitanullu
pisortaq Brugsen Nuummi inuttassarsiorneqarpoq.
- Eqeersimaartuuvutit - sulerusussusilik - suliffimmi ula-
paarnermik nuannarisalik
- Paamanik naatitanillu qaammaasaqarluartuuvutit
- Siulersuisinnaassuseqartuuvutit
- Pisinianut sullissillaqqissuullutit aallussisinnaasuuvutit
- Nioqqutissaqartitsiniamermut ilisimaarinnittuuvutit
Suliffik pissanganartoq, ulapaarfiusoq suleqatikkuminartu-
nillu inuttaqartoq neqeroorutigaarput.
Isumaqatigiissuteqarnikkut akissarsiaqartitsisoqassaaq.
Erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuit sulis'rtsisoq Poul
Rasmussen attaveqarfigisinnaavat.
Qinnuteqaativit piaartumik pinissaa qilanaaraarput, kingu-
sinnerpaamiili 18. februar 1995.
BRUGSEN NUUK
Postboks 152 • 3900 NUUK
KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI illoqarfinni arfini-
linni qulingiluanik pisiniarfiuteqarpoq - suliffeqarfik ingerlal-
luartoq, 1994-imi 260 miil. kroninik kaaviiaartitaqarfiulluni.
Frugt- & grøntleder
søges til BRUGSEN NUUK
Med tiltrædelse pr. I. april 1995, søges en frugt- &
grøntleder til BRUGSEN NUUK.
- Du er en frisk - dynamisk - person som kan lide at have
en travl hverdag.
- Du har et godt kendskab til frugt- & grøntområdet.
- Du er en god leder.
- Du er god til kundebefjening/service.
- Du har kendskab til dispomering.
Vi kan tilbyde en spændende stilling, med en travl hverdag
blandt friske kolleger.
Løn efter aftale.
Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Poul
Rasmussen, for at høre nærmere.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, og senest
den 18. februar 1995.
Brugsen
■ 1 NUUK
KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI ejer og driver 9
butikker fordelt på 6 byer i Grønland - virksomheden er
inde i en god vækst, omsætningen var 260 mili. i 1994.