Atuagagdliutit - 01.05.1995, Side 6

6
Nr. 34 • 1995
£a aø'Op'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atuartut siomagomit
atuariartukulanerusut
Atuartitsinerulli nalaani pikkorissarnermut peqataasarneq pillugu
ilinniartitsisut atuartitsiartortarnerat annikilliartortoq
Kalaallit nunaanni meeqqat atuarfii
1993-94,(94/95)
Folkeskolen i Grønland
Kultureqarnørmut, lllnniartitaanermut lllslmalusarnermullu
Pisortaqarlik
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Atuarfik pillugu nalunaarusiami erserpoq atuartut pisarner-
mit atuariartukulanerulersimasut.
Årets skoleberetning fortæller, at eleverne kommer lidt mere
i skole, end de plejer.
NUUK (JB) - Atuartut atua-
riartortarnerat pitsanngoriar-
torpoq. Atuarfimmut orni-
guttarnerat annertusiartor-
poq, taamalu ilikkagaqarne-
runissaat ilimanarsiartorluni.
Kisiannili atuartut taamatut
atuariartornerusalernerat il-
lua’tungilerneqarpoq ilinni-
artitsisut annertusiartortumik
takkutinngitsoortarnerannik.
Paasissutissat takuneqar-
sinnaapput meeqqat atuarfiat
pillugu nalunaarusiami saq-
qummeqqammersumi. Nalu-
naarusiami pineqarpoq ukioq
atuarfiusoq 1993-1994, imar-
aalu Kalaallit Nunaanni atu-
arfeqarfik pillugu kisitsisiti-
gut takussutissat amerlasoor-
passuit.
- Nuannaarutigalugu paa-
sineqarpoq atuartut atuarfim-
mut orniguttamerat annertu-
siartortoq, Jens Korneliussen
KUP-meersoq nalunaarusia-
mini allappoq. - Napparsima-
neq, pissutissaqarluni pissu-
tissaqarnanilu atuariartun-
ngitsoortarnerit siornagumut
naleqqiullugit annikilleriarsi-
mapput, pissutsillu taamaa-
lemerat nuannaarutigaarput,
nalunaarusiamini taama al-
lappoq.
Pissutsit taamatut pitsan-
ngoriarnerat ilinniartitsisuni
takuneqarsinnaanngilaq. 1-
linniartitsisulli ilinniartitsiar-
tortannginnerat annertuseri-
arsimavoq, tamatumanilu
Jens Korneliussen-ip nassui-
aatigaa ilinniartitsisut amer-
liartortut pikkorissarnernut
peqataasalernerat. llinniartit-
siartortannginnermut pissu-
taaqataavoq eminerup nalaa-
ni sulinngiffeqartarneq.
Nalunaarusiap immikkoor-
Atuartut atuariartukulaneru-
lersimapput, ilinniartitsisulli
atuamerup nalaani pikkoris-
samemut peqataanerusaler-
simapput.
Eleverne er blevet bedre til
at gå i skole, men lærerne
går mere til kurser i under-
visningstiden, end de plejer
(Ass./foto: Knud Josefsen,
arkiv).
tortaani tassani Jens Korneli-
ussen-ip pingaaruteqartutut
taajumavaa ilinniartitsisut
takkuttannginnerata nalu-
naarsorneqarneqarnerani ta-
kuneqarsinnaasoq pissutissa-
qanngitsumik ilinniartitsiart-
ortannginneq annikitsuarar-
suusoq.
Iluarsartuusseqqinneq
Meeqqat atuarfiata aqunne-
qarnerata nutaamik ilusiler-
neqarnissaanik kommunet
iluarsartuuteqqinneqarnis-
saannut kommissionip isu-
maliutissiissutaa tupigisas-
saanngitsumik maluginiarne-
qarsimavoq. Nutaamik aqut-
silernissaq tunngaveqarpoq
Namminersornerullutik O-
qartussat avaqqullugit im-
mikkut aqutsisoqalernissaa.
Kalaallit Nunaat immoortu-
nut 4-5-inut avinneqassaaq
immikkut aqutsisoqarfiusus-
sanik, atuarfiillu tamarmik
immikkut siulersuisoqalis-
sapput.
- Suliassarlu tamanna an-
nertuujussaaq, Jens Korneli-
ussen nalunaarusiami allap-
poq, - inatsisartullu aalaja-
ngersimapput taama annertu-
tigisumik allannguinissaq at-
tuumassuteqartunit qanoq
isumaqarfigineqamersoq tus-
arniarneqassasoq.
Ilinniartitsisut atuartullu
Ukiumi matumani atuarfiu-
sumi atuartitsineq isumagi-
neqassaaq pisortanit, ilinni-
artitsisunit atualeqqaanullu
ilinniartitsisunit 825-nit,
taakkunanngalu 61 procentit
kalaallisut oqaaseqartuupput.
Taakkua saniatigut time-
lærerit 255-iupput, nal. akun-
nerisalu ilinniartitsiviusut a-
tugaarisaasa amerlaqatigaat
ilinniartitsisutut atorfiit 170-
it.
Pisortat eqqarsaatigalugit
ukiumut siulianut naleqqiul-
lugu skoleinspektørit tulliisut
atorfillit kalaallisut oqaasillit
amerlanerungaatsiarput.
1993/94-imi illoqarfmni a-
tuarfiit 24-upput, nunaqarfin-
ni 62-iullutik immikkullu
atuarfik ataasiulluni, taakku-
lu 9.743-nik atuartoqarput,
klassit 760-iullutik.
Ukiumi atuarfiusumi ma-
tumani atuartut 500-nik a-
merleriarsimapput, klassillu
780-iullutik.
Immikkut atuartitsineq a-
tuartut ilaasa pisariaqartitaat
naleqqussarneqarsimavoq a-
tuartut ataasiakkaat imaluun-
niit atuaqatigiit pisariaqarti-
taat naapertorlugit, atuartitsi-
nerlu pilersaarusiorneqarsi-
mavoq perorsaasut/tarnit pis-
susaannik ilisimasallit siun-
nersuisamerat malillugu.
Kisitsisit
Nal. akunneri ilinniartitsisut
atugaat sakkortuumik aqun-
neqarsimapput, tamannalu
pissutigalugu ukiuni kingul-
lerni sisamani ineriartorsi-
maneq qimerluussallugu so-
qutiginaateqarpoq.
Peqqussut 1. august 1991-
imi atuutilermat taamanik-
kulli takuneqarsinnaalersi-
mavoq nal. akunneri ilinniar-
titsisut atuartunut atortagaat
ikileriareersimasut. Ukiup a-
tuarfiusup siuliani aamma a-
torneqartartut ikileriarsimap-
put, siorna annikitsumik an-
nertuseriarsimallutik, ukioq
mannalu ukiumi atuarfiusu-
mi allannguuteqangaarsima-
natik.
Nalunaarusiaq kisitsisiti-
gut takussutissanik imaqan-
gaatsiarpoq - atuarfik pillugu
kisitsisinik paasiuminarsak-
kanik. Ilaatigut takuneqarsin-
naapput atuartut atuariartun-
ngitsoortarneri ilinniartitsi-
sullu takkutinngitsoortarneri.
Procentitigut takussutissat
takutippaat atuartut ilinniar-
titsisullu takkutinngitsoortar-
neri. Pissutaasullu amerla-
NUUK(JB) - Skoleeleverne
bliver bedre til at gå i skole. 1
hvert fald bliver de bedre til
at møde op, og så skulle for-
udsætninger for en stadigt
bedre undervisning være til
stede. Hvis det ikke var fordi
denne positive udvikling på
elevside i nogen grad mod-
svares af et større og større
fravær på lærerside.
Oplysningerne stammer
fra den nye beretning for fol-
keskolen,' som netop er ud-
sendt. Den beskæftiger sig
med skoleåret 1993-1994 og
indeholder en mængde stati-
stisk materiale for den grøn-
landske skole.
- Det er med glæde konsta-
teret, at elevfraværet fortsæt-
ter i den nedadgående ret-
ning, skriver Jens Kornerli-
ussen fra KUP i sin beret-
ning. - Både sygefravær, lov-
ligt og ulovligt fravær er lidt
mindre end tidligere, og det
er en udvikling, vi hilser vel-
kommen, skriver han.
Det samme resultat er ikke
opnået for lærernes vedkom-
mende. Her er der tvært imod
sket en lille stigning, som
Jens Korneliussen forklarer
med, at flere lærere deltager i
kurser. En mindre del af stig-
ningen i lærerfraværet skyl-
des barselsorlov.
I forbindelse med denne
del af beretningen finder
Jens Korneliussen det nød-
soorpassuusinnaapput. Suul-
luunniit nappaatigineqarsin-
naapput, piaaraluni atuariar-
tunngitsoornerit, atorfimmut
atatillugu sulinngiffeqarne-
rit, pikkorissarnerit, suleqati-
giissitanut peqataanerit, a-
taatsimiititaliani ataatsimee-
qataanerit assigisaallu.
Taamaattoq kisitsisit qi-
merloorlugit quianartuupput.
Nunap assinga malillugu al-
lattoraanni takuneqarsinnaa-
voq Kitaata Qeqqani ilinniar-
titsisut allanut naleqqiullugit
takkutinngitsoornerusarsima
sut. Atuartulli sumi atuariar-
tunngitsoornerusarsimaner-
sut takuneqarsinnaanngilaq.
Atuariartunngitsoortarnerit
maani ilanngutissavavut. Si-
ullermik kommunep aqqa al-
lassimassaaq, tullianik atua-
riartunngitsoortarnerit, ki-
ngulliullugillu ungaluuserlu-
git ilinniartitsisut takkutin-
ngitsoortameri:
vendigt at bemærke, at regi-
streringen af lærerfravær
viser, at det ulovlige fravær
er meget lille.
Kommunalreformen
Kommunalreformkommissi-
onens betænkning med for-
slag om en ny styrelsesstruk-
tur for folkeskolen har natur-
ligvis vakt opmærksomhed.
Det nye styringsprincip byg-
ger på en særskilt styrelse
uden for Grønlands Hjem-
mestyre. Grønland skulle så
opdeles i 4-5 distrikter med
hver sin distriktsstyrelse, og
hver skole skulle have en
skolebestyrelse.
- Men det er en større
omgang, skriver Jens Korne-
liussen i beretningen for den
grønlandske skole,- og lands-
tinget har da også bestemt, at
så omfattende ændringer skal
igennen en høringsproces
hos de relevante parter.
Lærerere og elever
I indeværende skoleår bliver
undervisningen varetaget at
825 leder, lærere og forskol-
elærere, hvoraf alt i alt 61
procent er gfrønlandskspro-
gede. Herudover er der 255
timelærere med et samlet
timetal, der svarer til 170
lærerstillinger.
Hvad angår ledere, er der
betydeligt flere grønland-
skesprogede viceskolein-
Nanortalik 8,6 (6,9), Qa-
qortoq 8,5 (11,6), Narsaq 8,3
(9,0), Ivittuut 1,9 (7,5), Paa-
miut 9,0 (9,6), Nuuk 8,7
(11.2) , Maniitsoq 8,7 (12,2),
Sisimiut 9,0 (14,8), Kangaat-
siaq 6,5 (17,5), Aasiaat 7,1
(10.3) , Qasigiannguit 5,5
spektører end året før.
1 1993/94 var der på de 24
byskoler, 62 bygdeskoler og
en specialskole fordelt 9.743
elever på 760 klasser.
I indeværende skoleår er
elevtallet allerede steget med
500, og der er nu 780 klasser.
Den specialundervisning,
som nogle elever har behov
for er afpasset netop behovet
for de enkelte elever eller
elevgrupper, og undervisnin-
gen tilrettelægges i stor ud-
strækning efter samråd med
den pådagogisk/psykologi-
ske rådgivning.
Tal på fraværet
Der har været kørt en meget
stram styring af lærertime-
forbruget, og på den bag-
grund er det interessant at se
udviklingen de sidste 4 år.
Da forordningen trådte i
kraft 1. august 1991 kunne
man allerede dengang mærke
en nedgang i lærertimefor-
bruget pr. elev. Forrige skol-
eår var der også sket en lille
nedgang, sidste år til gen-
gæld en lille stigning, mens i
dette skoleår er der næsten
ikke sket udsving.
Beretningen indeholder en
del statistisk materiale - sko-
len i tal i overskuelige ske-
maer. Her er der blandt andet
sat tal på elevernes og lærer-
nes fravær. Disse procenttal
betyder alene, at elever eller
(8,5), Ilulissat 8,3 (10,3), Qe-
qertarsuaq 6,5 (10,2), Uum-
mannaq 7,6 (10,7), Uperna-
vik 7,4 (9,6), Avanersuaq 8,5
(5,3), Ittoqqortoormiit 13,3
(7,7), Ammassalik 7,7
(10,6).
lærere ikke har deltaget i
undervisningen. Årsagerne
kan være mange. Det kan
være sygdom i enhver af-
skygning, pjæk, tjenestefri-
hed, kurser, arbejdsgrupper,
udvalgsarbejde, og så videre.
Alligevel er det morsomt
at se tallene. Skriver man
dem ned på et stykke papir i
geografisk rækkefølge, ser
man en kurve for sig, hvor
lærerne i den centrale del af
Vestgrønland er mere væk
fra undervisningen end lære-
re andre steder. Der er ingen
tydelig tendens for elevernes
vedkommende.
AG bringer her resultatli-
sten for fraværet fra under-
visningen. Først tager vi
kommmunens navn, dernæst
fraværsprocenten for elever
og til sidst i parantes lærer-
nes fravær:
Nanortalik 8,6 (6,9),
Qaqortoq 8,5 (11,6), Narsaq
8,3 (9,0), Ivittuut 1,9 (7,5),
Paamiut 9,0 (9,6), Nuuk 8,7
(11,2), Maniitsoq 8,7(12,2),
Sisimiut 9,0 (14,8), Kan-
gaatsiaq 6,5 (17,5), Aasiaat
7,1 (10,3), Qassigiannuit 5,5
(8,5), Ilulissat 8,3 (10,3), Qe-
qertarsuaq 6,5 (10,2), Uum-
mannaq 7,6 (10,7), Uperna-
vik 7,4 (9,6), Avanersuaq 8,5
(5,3), Ittoqqortoormiit 13,3
(7,7), Ammassalik 7,7
(10,6).
Skoleeleverne forsømmer
mindre end tidligere
Men lærernes fravær stiger på grund af større kursusdeltagelse i
undervisningstiden