Atuagagdliutit - 01.05.1995, Side 10

10
Nr. 34 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Hele rensdyrlandet
undersøges fra fly
Naturinstituttet sikker på, at fangerne ville komme til
det samme resultat, hvis de selv foretog undersøgelserne
Peter Nielsen isumaqarpoq,
piniartut kisitsinenninni
namminermissulli angusa-
qarumaartut.
Biolog Peter Nielsen mener,
fangerne ville nå til det sam-
me resultat. (Ass./foto: Knud
Josef sen ).
NUUK(JB) - Der er ikke no-
get at sige til at fangerne er
kede af de resultater, vi når
frem til ved hjælp af rentæl-
lingerne, siger biolog Peter
Nielsen til AG. - De bliver
ramt på deres levebrød, og
det er beklageligt, men der er
ikke i øjeblikket en biologisk
løsning på det problem.
AG var mødt op i Naturin-
stituttet for at få ren besked
om renernes verden, så vi
sort på hvidt kan bringe det
videre til fangere, forbruge-
re, fritidsjægere og alle dem,
der ikke rigtigt ved, hvad
sagen drejer sig om. Viden er
en god begyndelse til for-
ståelse, og AG kunne på den-
ne måde være med til at
dæmme op for den konflikt,
der helt sikkert bygger på
utryghed og mistro.
- Jeg har nu en anden ide,
siger Peter Nielsen til avisen.
- Jeg mener helt oprigtigt, at
det ville være meget værdi-
fuldt, hvis fangerne rundt om
i deres distrikter, fremstiller
en lille kortskitse med angi-
velse af, hvor mange dyr, de
mener der er i det og det om-
råde. Jeg er sikker på, at de
vil gå professionelt til værks,
og når alle deres resultater
løber ind, bliver de klar over,
at vores beregning af den
samlede bestand næppe er
helt hen i vejret.
Sådan går det nemlig. Jæ-
gere og fangere kan godt ha-
ve en fornemmelse af, at der
er mange flere dyr, end der
er, fordi de typiske jagtområ-
der i efteråret netop er valgt,
fordi der er mange dyr.
Tællingerne
Nu har Hjemmestyret og
Naturinstituttet gennemført
flytælling i 1993, 1994 og
1995, og det er ikke et tilfæl-
digt område, vi overflyver.
Tællingerne finder sted i
april, og vi gennemflyver ef-
ter et bestemt mønster alle
væsentlige jagtområder i
Grønland - fra Syd for Paa-
miut til nord for Nordre
Strømfjord.
Der flyves ad præcis sam-
me rute hvert år, og hele lan-
det dækkes. Men da der er 10
kilometuer mellem hver fly-
velinie, og tællerne i bedste
fald kun ser 700 meter på
hver side af flyet, er der
naturligvis en usikkerhed
omkring antallet af de dyr,
der ikke bliver talt med. Der-
for ganges det talte antal dyr
med et nøgletal, der er bereg-
net til ca. 6,5. Dette er den
skønnede bestand, men den
er realistisk, fordi den bygger
på et stort erfaringsmateriale
og grundige beregninger.
I 1992 var der fri jagt, men
sommeren var den koldeste i
mands minde. Nogle hævder,
den udeblev, og det betød, at
kun meget få kalve blev sat i
Verden. - Efter beregninger
baseret på optællinger i april
og kalvesituationen anbefa-
lede vi, at der kun blev skudt
700 rener det år af en bestand
på 10.000 dyr, siger Peter
Nielsen. - Men det er så få, at
politikerne ikke kunne forde-
le dem, for hvem skal have
lov til at skyde 700 rener
uden at andre og atter andre
700 jægere/fangere ville bli-
ve meget utilfredse? Resulta-
tet var totalfredning det år.
Næste år så vi en målelig
fremgang i bestanden, kalve-
situationen var bedre, og vi
anbefalede en jagt på 1.700
dyr af en bestand på 13.000,
men selv 1.700 dyr er for lidt
til at stille alle tilfredse, så
renerne fik endnu et år i fred
og ro.
Men endnu en gang er det
gået godt. Selvom resultatet
af tællingen først offentlig-
gøres til maj, afslører Peter
Nielsen, at Naturinstituttet
har noteret en tydelig frem-
gang i bestanden, og det en-
der muligvis med, at man an-
befaler en jagt på et sted mel-
lem 2.500 og 3.000 dyr.
Stadig svær fordeling
Men det er muligvis stadig
for lidt til at gennemføre en
fordeling, der gør alle rime-
ligt tilfredse, og det er ikke
umuligt, at politikerne væl-
ger at vente endnu et år med
at fastsætte en fangstkvote.
PAAMIUT KOMMUNE
UDBYDER
HOTEL OG RESTARATI-
ONSBYGNINGER TIL SALG
Paamiut Kommune udbyder hermed til salg bygninger B-
53, B-342, B-343, B-344 og B-346 som p.t. er bortfor-
pagtet til drift af Hotel/indkvartering og restaurations-
drift.
Bygninger indeholder 19 værelser fordelt på en værel-
sesfløj med 10 værelser og 3 huse med 9 værelser (3 i
hver), stort køkken, restaurationslokale samt servicerum
og fællesarealer. I alt andrager bygningsarealet ca. 850
m2.
Bygningerne sælges som de er og forefindes med inven-
tar og udstyr til formål hotel og restaurationsdrift for høj-
stbydende acceptable bud idet Paamiut Kommunes øko-
nomiudvalg forbeholder sig retten til at forhandle efter-
følgende med tilbudsgivere samt til at forkaste alle mod-
tagne bud.
Der er udarbejdet et salgsprospekt med nærmere oplys-
ninger om bygningerne samt om fordelagtige købsvilkår
med hensyn til betalingsforhold.
Nærmere oplysning kan indhentes på telefon 1 72 77
eller fax 1 74 48 ved kommuneingeniør Finn Stocklund
(vedr. bygningsmæssige forhold) og ved økonomichef
Gustav Hansen eller borgmester Kunak Lorentzen (vedr.
økonomi).
Købstilbud skal fremsendes til Paamiut Kommune att.:
Økonomiudvalget, Box 93, 3940 Paamiut, og skal være
kommunen i hænde senest 23. maj 1995.
Paamiut
Kommuneat
Postbox 93
3940 Paamiut
Pisat qanoq amerlatiginerat apeqqutaaneq ajorpoq. Tamanna takuneqarsinnaavoq aavarsi-
masumi uani, aavarsimanini qaqugorsuarmut eqqaamasassarissammagu.
Udbyttet er ikke bare kød og »ussel mammon«. Det ses tydeligt på denne jæger, at det her
er en tur, han kan leve længe på (Ass./foto: Knud Josefsen, arkiv).
- Når jeg går foreslår, at
fangerne selv prøver at vur-
dere antallet af dyr i deres
område, så er det fordi jeg
ved, at vi på den måde kom-
mer til betydelig større fors-
tåelse, siger Peter Nielsen.
- For et par år siden for-
søgte et hold lokale fangere i
Nuuk at tælle dyr i områder-
ne omkring Godthåbfjorden.
De havde en helikopter til
rådighed og kunne selv be-
stemme, hvor den skulle fly-
ve hen. Deres resultat var
nedslående. De talte ikke
engang så mange rener, som
vi gjorde på den samme fly-
vetid, og vi flyver endda på
tilfældigt udstukne linier.
Ikke blot antallet
Men det er ikke blot bestan-
dens størrelse, det handler
om, siger Peter Nielsen. -
Mange faktorer spiller en
rolle for, hvordan dyrene har
det som bestand.
- Det er en kendt sag, at
fødemængden naturligvis
spiller ind, forklarer Peter
Nielsen. - Tidligere har fjeld-
områderne været kraftigt
nedbidt, og rensdyrbestanden
var efter det foreliggende
dengang for stor til føde-
mængden. Men sådan er det
ikke i dag.
- Alene det, at vi har et
tydeligt resultat af frednin-
gen, en fremgang i antallet af
rener, tyder jo på, at der i alt
fald foreløbig er føde nok.
Til gengæld må vi nok være
indstillet på, at de meget sto-
re områder med rensdyrlav i
kystområderne næppe kom-
mer igen, og derfor skal be-
standen nu finde sin ideelle
størrelse til den fødemæng-
de, landskabet kan »diske op
med«.
Det handler i højere grad
om bestandens reproduktion
end dens størrelse. Der kan
være både for mange og for
få dyr, eller problemerne kan
være af en helt anden art. Alt
i alt må man nok sige, at ud-
viklingen går i den rigtige
retning, men det er vigtigt, at
vi nøjes med at afskyde det
antal, bestanden tåler.
Timmisartoq 150 meterinik portussusilimmi timmisinneqar-
tarpoq, taamatullu portutigisumit tuttut minnerullutik ersit-
tarput.
Der flyves i 150 meters højde, og derfra er dyrene noget
mindre end de forekommer på dette billede.
(Ass./foto: Roland Thomsen, arkiv 1982)