Atuagagdliutit - 01.05.1995, Page 18

18
Nr. 34 ■ 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Gensidig respekt starter med sproget
Af Ulf Fleischer, Nuuk
Man kan vel næppe sige at vi
ikke har haft debatter om-
kring forskellige grene af
sprog-problematikken i
Grønland. Sidste skud på
stammen er dobbelt-sproget-
heden, hvor man siger at man
først kan kalde sig dobbelt-
sproget når man fuldt ud kan
bruge to sprog som værktøj,
hver for sig, vel at mærke.
Alene det siger lidt om
hvad for nogle krav idag stil-
les til grønlændere, unge som
voksne, uddannede som stu-
derende. Jeg skriver med vil-
je; grønlændere, da det er de
færreste danskere som bare
tilnærmelsesvis kan kalde
sig, eller overhovedet har
ambitioner om at blive dob-
belt-sprogede.
Jeg vil vove at påstå at
man med to hænder kan tæl-
le de danske medborgere
som kan sættes indenfor den-
ne kategori. Trods det fak-
tum, at mange danskere har
boet i Grønland i mange år, i
flere tilfælde endda det
meste af deres liv. At det
grønlandske sprog er meget
forskelligt fra blandt andet
det danske og derfor er svært
at lære, kan vi vel godt blive
enige om. Men det har ikke
forhindret franskmænd, ame-
rikanere, færinger og andre
udlændinge, lære at formule-
re sig på grønlandsk. En
tanzanianer lærte at formule-
re sig på grønlandsk, i løbet
af et halvt år.
Med denne indledning vil
jeg tage del i debatten om det
grønlandske sprog og »den
integrerede skole« i Grøn-
land. For at fremme en bedre
forståelse for dette indlæg,
vil jeg oplyse at jeg er grøn-
lænder på 35 år.
Har du hørt om tvangsfor-
flyttede byboere, eller 11 åri-
ge skolebørn på 1 års ophold
Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfik
Grønlands Statistik
Box 1025-3900 Nuuk
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
(afdelingsleder)
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik pissarsiorpoq Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfimmut aammalu qarasaasiaqarfimmut Q-Data-mut immik-
koortortaqarfimmi pisortassamik.
Atorfinittussaq kissaatigaarput
- naatsorsuuserinermut aningaasartuutissanillu siumut pilersaarusiornermut paasis-
imasaqartuussasoq
- sulisunik siulersuinermut paasisimasaqartuussasoq tamatumani isumaqatigiissuti-
nut paasisimasaqarnissaq ilanngullugu
- ataatsimiinnerit imaqarnersiornerannut paasisimasaqartuussasoq, tassami ator-
finittussaq aammattaaq pisortarisanut allatsitut atuutissammat
- EDB-mik ilisimannittuussasoq aammalu EDB atorlugu sulisinnaasuusariaqarluni
- kiffartuussinermik soqutigisaqartuussasoq
- kalaallisut qallunaatullu oqaasiliussasoq
Suliassaqarfiit:
- ingerlatsivimmi allattoqarfimmilu sulisunik ulluinnarni aqutsineq kiisalu sulisunut
tunngasut allat
- missingersuusianik, aningaasanut inatsimmut ilanngussassanik il.il. pisortaasut
suleqatigalugit suliaqartarneq
- missingersuutinik akuerineqarsimasunik ingerlaavartumik nakkutilliineq kukku-
nersiuinerlu
- piffissanut aalajangersimasunut naatsorsuutinik suliaqartarneq
- ataatsimiinnerni imaqarnersiuineq/qullersarisanut allattuusarneq
- kiisalu fakturanik isertunik anisunillu nakkutiginninneq
Akissarsiat atorfinitsitaanermilu atugassat:
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq suli inissivinneqanngitsoq.
Atorfinitsitaaneq pissaaq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani
kommunenilu tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-
imeersoq naapertorlugu.
Akissarsiat atorfinitsitaanermullu tunngasut, tamatumani ilaallutik akiliunneqarluni
angalasinnaanerit pequtillu assartortinneqarsinnaanerat piffissami atorfinitsitaaf-
fimmi isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat atuuttut malillugit akilersorneqartus-
samik. Taamaattorli Nuummi inissaqarniarneq pissutigalugu inissamik utaqqisari-
aqarnissaq naatsorsuutigisariaqarluni.
Paasissutissat allat
Pineqarsinnaapput: Statistik- & EDB-chef Birger Poppel, tlf 2 30 00 lokal 4300.
Qinnuteqarnermut killissarititaq:
Qinnuteqaat sumik ilinniagaqarsimanermik siusinnerusukkullu suliarisimasanik
paasissutissartalerluau soraarummeersimanermut uppernarsaatit il.il. nuutin-
neqarnerannik imalik uunga nassiunneqassaaq:
Gronlands Statistik
Box 1025
3900 Nuuk
Qinnuteqaatit GS-imeereersimassapput kingusinnerpaamik 23. maj 1995
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik:
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik kisitsisitigut paasissutissanik katersuisarpoq, suliarinnilluni tama-
nullu saqqummiussisarluni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarnemut qullersaqarfiani inissisima-
voq Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiat Q-Data peqatigalugu, Nuummilu angerlarsimaf-
feqarluni.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik aamma Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiaqarfiat Q-
Data ataatsimut siulersugaapput.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik 5 mio.kr.-ingajannik siumut atugassanik immikkoortitaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, statistik- & EDB-chefimik qullersaqartoq aalajangersimasumik 13-
inik sulisoqarpoq, taakkqnannga kontorchef ataaseq statistikkonsulentillu 9.
i Danmark,- for at lære kultu-
ren, hed det - væk fra al fa-
milie? Har du hørt om de
skolebørn som var genstand
for eksperimentale undervis-
ningsformer blandt andet på
grund af ny grønlandsk ret-
skrivning? Har du hørt om de
uddannelses-søgende som
var under uddannelse under
overgangen fra mesterlære til
EFG, eller under eksperi-
menterne med den nye EFG
HK? Disse er nogle af de ting
jeg har mærket på min krop
og gennemlevet.
Kort sagt; en helt alminde-
lig grønlænder. Vi kunne læ-
re den danske kultur, for vi
havde værktøjet; sproget. At
vi, som 11 årige, var på top-
pen af modtageligheden for
eventuelle indoktrineringer
er en anden sag. Om jeg har
taget skadet af det, er jeg nok
ikke den rette til at vurdere.
Dengang, i slutningen af
tresserne, var der mange som
havde afskrevet det grøn-
landske sprog, så godt som.
Alene det kunne have moti-
veret de velment hjælpsom-
me danske medborgere, til at
lære det grønlandske sprog.
Idag kan vi kigge tilbage og
se at der er mange ting, under
udviklingen af det grønland-
ske samfund, som kunne ha-
ve motiveret folk der talte
andre sprog, til at lære grøn-
landsk. Bebrejdelser?
Måske. Det er blot for at sige
at motivationer ikke har
manglet.
Tvang fører ikke til noget,
- og man kan ikke bare sidde
på sin flade og indordne sig,
alt efter hvor udviklingen
fører hen. Så må man jo fin-
de en mellemvej, og den må
nødvendigvis koste moget
for begge befolkningsgrup-
per. Det kan man så kalde
»det nødvendige onde«, som
»den integrerede skole« i
Grønland kan betegnes som.
Retfærdigt eller ej, det er en
realitet. Hvis man skal
bebrejde nogle, må det blive
forældre og bedsteforældre i
begge befolkningsgrupper i
dagens Grønland.
»Den integrerede skole« i
Grønland har iøvrigt været
oppe til offentlig debat, -
også i medierne - inden den
blev indført, med meget rin-
ge tilslutning.
Jeg deler i høj grad Inger
Hauge’s ærgrelse over »den
integrerede skole« i Grøn-
land, og dens konsekvenser
for eleverne (AG nr, 25
1995). Hertil vil jeg tilføje, at
den også har fået urimelige
konsekvenser for de stakkels
underbetalte lærere, da den, i
mange tilfælde, har medført
dobbelt så meget arbejde for
dem, i form af mere forbere-
delse og flere møder. Men
det er altså ikke noget nyt
med lappeløsninger i det
grønlandske uddannelses-
system, og hver en lappe-
løsning har sine ofrer. Indtil
idag har det, hovedsagelig,
»bare« været blandt de grøn-
landske-sprogede elever og
studerende, lappeløsningerne
har krævet sine ofre. Findes
der bedre løsninger i dette
tilfælde?
I så fald vil jeg opfordre til
at lade dem vende et par gan-
ge, før man begynder at eks-
perimentere med disse. Vi
må videre med udviklingen
af samfundet, og der er nok
at tage fat i. Der er for
Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfik
Grønlands Statistik
Box 1025 - 3900 Nuuk
Afdelingsleder
Grønlands statistik søger en afdelingsleder til fællesadministrationen for Grøn-
lands Statistik og Q-Data.
Vi onsker en person, der er
- regnskabs- og bugdetkyndig
- kendt med personaleadministration herunder kendskab til overenskomster
- kendt med mødereferering, idet stillingsindehaveren tillige fungerer som chef-
gruppens sekretær
- EDB-orienteret og istand til at arbejde med EDB på brugerniveau
- serviceminded
- dobbeltsproget
Arbejdsopgaver:
- daglig ledelse af administration- og sekretariatsfunktionens personale samt per-
sonaleadminisration i øvrigt
- udarbejdelse af budgetter, finanslovsbidrag m.v. i samarbejde med ledergrup-
pen
- løbende kontrol og revision af godkendte budgetter
- udarbejdelse af periodeopgørelse
- mødereferering/chefgruppens sekretær
- samt kontrol af ind- og udgående fakturering
Lon og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en uklassificeret tjenestemandsstilling.
Ansættelse vil finde sted i henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om
Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning i henhold
til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler. Der må dog
regnes med en vis ventetid på bolig p.g.a. boligsituationen i Nuuk.
Yderligere oplysning:
Hos statistik- & EDB-chef Birger Poppel, tlf. 2 30 00 lokal 4300.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt
kopier af eksamenspapirer m.v. fremsendes til:
Gronlands Statistik
Box 1025
3900 Nuuk.
Ansøgninger skal være GS i hænde senest den 23. maj 1995.
Grønlands Statistik:
Grønlands Statistik indsamler, bearbejder og er organiseret placeret i Hjemmestyrets Økonomidirektorat sam-
men med EDB-virksomhed, Q-Data, og har hjemsted i Nuuk.
Grønlands Statistik har fælles administration med Hjemmestyrets EDB-virksomhed Q-Data.
Grønlands Statistiks bugdet er på godt 5 mio. kr.
Grønlands Statistik, hvis øverste chef er statistik- og EDB-chefen, er bemandet med 13 faste medarbejdere, her-
af en kontorchef og 9 statistikkonsulenter.