Atuagagdliutit - 04.05.1995, Síða 3

DANMARKI ANIGUISITAAV
Naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johansenip stat-
minister Poul Nyrup Rasmussen siorna tikeraarnerani nu-
naqarfinnuttaaq takornariartippaa.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen sørgede for at
statsministeren også fik set nogen bygder undersit besøg
forrige år. /Ass./foto: Knud Josefsen)
Af: Lars Emil Johansen
Mens befrielsens 50-år i
Danmark af gode grunde
fejres som netop det det
hedder - en be-
frielse - kan vi i H
Grønland må-
ske i større
grad fejre da-
gen som 50
året for vores genforening
med Danmark.
Vi slap jo i Grønland lyk-
keligvis for den tyske be-
sættelsesmagt, som for-
mørkede Europa i de lange
5 år. Ganske vist forsøgte
enkelte tyskere sig med
raids på Østkysten - men
som vi 'alle ved, er vores
Østkyst et sted for større
magter end også den ty-
ske værnemagt. Tyskerne
fik aldrig magt, som de
havde agt, i vort land.
Det gjorde derimod
USA, som jo heldigvis til-
hørte befrierne. Ved en
embedsmandsindsat, der
overstiger selv den mest
garvede politikers dystre-
ste fantasi, gennemførte
den danske ambassadør i
USA egenhændigt en
overgivelse af Grønland til
USA
For Grønland kom be-
sættelsen af Danmark på
denne specielle måde til at
blive en art befrielse for
Grønland. En befrielse fra
den isolation, som landet
bevidst var blevet holdt i
forening med
den mistede fami-
lie. En hjemkomst fra et
besøg hos en fremmed
vært.
Krigen satte sine særeg-
ne spor i Grønland. Fra Si-
rius-patruljen over Thule-
basen til verdens vistnok
andet højeste forbrug af
tyggegummi. Sporene er
her endnu. Men idag bør
de ses som dele af den ud-
vikling af en stadig stigen-
de selvstændighed, som
Hjemmestyretanken er ud-
tryk for.
På den
måde er
befrielsen
blevet en per-
manent og fre-
delig proces for
os i Grønland, der
nu gennem 50 gode
år har ført os stadig
fremad mod et mere
spændende, moderne og
selvstyret Grønland. Og på
samme måde er genfore-
ningen med Danmark ble-
vet et lykkeligt permanent
forhold, hvor vi - via krigen
og befrielsen - opnåede en
langt mere nutidig og lige-
værdig relation.
For os markerer 50-års
dagen således en lykkelig
kombination af befrielse
og genforening.
Tilsammen har det på
alle måder givet os en
større frihed, end vi hav-
de før.
Derfor må også vi i
Grønland af hele vores
hjerte takke såvel de allie-
rede styrker, som de dan-
ske modstandsfolk for den
kamp de - med livet som
indsats - førte for vores fri-
hed.
op
til kri-
gens
tid. Det
er således
påstået, at an-
komsten af de ameri-
kanske styrker og specielt
de amerikanske postor-
drekataloger under krigen,
har medført den mest gen-
nemgribende kulturrevolu-
tion Grønland nogensinde
har gennemgået.
Mens vi i Grønland såle-
des oplevede krigens år i
relativ fred og med en del
spændende nye relationer
mod vest, måtte vi jo leve
med savnet af det nære
samarbejde med Danmark
- det samarbejde, som og-
så dengang lå vores hjerte
nærmest.
Derfor blev befrielsen
for Danmark også en befri-
else for os. Men det blev
først og fremmest en gen-
Statsministerens mindeord
Danmarks holdning til Grønland med udgangspunkt i 50-året for befrielsen
Af: Statsministeren Poul Nyrup Rasmussen
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen naliliinermini taavaa
USA-p sorsunnerup nalaani nunatsinniissimanera kalaallit
imminnut tatiginerulernerannik aammalu eqeernerulerna-
ranni tunngavileeqataasoq Danmarkillu nunasiaateqarner-
mini politikitoqaanik qimatsisariaqarneranut pisooqataalluni.
Statsminister Poui Nyrup Rasmussen fastslår, at USA s til-
stedeværelse under krigen har været medvirkende til ska-
belsen af den selvtillid og opvågnen, som førte til bruddet
med den gamle danske kolonipolitik.
Amerikanerne var i Grøn-
land, briterne på Island og
Færøerne og tyskerne i
Danmark. Så kaotisk var
det danske riges situation
kort efter Danmarks ind-
dragelse i 2. verdenskrig i
1940. Et skæbnefælles-
skab blev brudt for at blive
så ganske fornyet i årene
efter befrielsen den 5. maj
1945. Det vil sige Island
havde helt efter egen be-
stemmelse forladt rigsfæl-
lesskabet. Det, som den-
gang føltes bittert af nogle
danske, opleves i dag som
noget helt naturligt.
Grønland var den rigs-
del, som lå fjernest fra
krigshandlingerne, men
som krigen fik den allers-
tørste betydning for. Tak-
ket være den danske am-
bassadør Henrik Kauf-
fmann i Washington var
Grønland under krigen
»det fri Danmark«, og USA
overtog forsyningen af
Grønland finansieret af
kryolitten i nært samarbej-
de med de danske myn-
digheder i Grønland. Afgø-
rende betydning fik Grøn-
land som USA’s spring-
brædt til Europa.
USA’s tilstedeværelse fik
ikke alene stor betydning
gennem de omfattende mi-
litære anlægsarbejder her-
under de lufthavne, som
den dag idag er Grønlands
indfaldsporte og en vigtig
del af Grønlands infrastruk-
tur, men skabte tillige
grundlaget for den selvtillid
og opvågning i Grønland,
som førte til bruddet med
den gamle danske koloni-
politik. Grundlovsændrin-
gen i 1953 skabte et helt
nyt grundlag for de dansk-
grønlandske relationer.
Den blev starten på den
massive udvikling i Grøn-
land, som på det politiske
plan er kulmineret med den
hjemmestyreordning, vi
kender i dag.
Hvad siger befrielsen os
i dag 50 år efter forbindel-
seslinien mellem Danmark
og Grønland blev genetab-
leret? Befrielsen var en be-
frielse fra en krigstilstand.
Med den kolde krigs ophør
er det svært at forestille
sig, at Arktis og Nordatlan-
ten igen skal blive en krigs-
skueplads, som vil sønder-
rive båndene mellem Dan-
mark og Grønland. Der har
da også det sidste årti fun-
det en betydelig nedrust-
ning sted, som også har
kunnet mærkes i form af et
aftrappet amerikansk en-
gagement i Grønland med
derad øgede forpligtelser,
ikke mindst økonomiske,
for Danmark og Grønland.
Jeg har vanskeligt ved at
forestille mig, hvad en til-
svarende adskillelse ville
betyde nu. Grønland er et
teknologisk højt udviklet
land med øgede sårbar-
hed, som den arktiske be-
liggenhed medfører. På
den anden side har den
politisk- administrative og
samfundsmæssige udvik-
ling også betydet, at Grøn-
land er meget bedre rustet
til at tage hånd om en
sådan situation.
Udviklingen siden 2.
Verdenskrig har på en helt
naturlig måde været med
til at forme den grønland-
ske opfattelse af egen
identitet, som glædeligvis
indeholder et betydeligt
element af selvbevidsthed,
vilje til at kunne klare sig
selv og stolthed over alle-
rede opnåede resultater.
Det respekterer den dan-
ske befolkning og regerin-
gen. Det er også en forud-
sætning for en fortsat gun-
stig udvikling af det grøn-
landske samfund under de
ofte vanskelige og svin-
gende erhvervsforhold,
som nu engang er Grøn-
lands skæbne.
Den 5. maj er med til at
minde os om, at Grønland
er et lille folk i et stort land
langt fra Danmark, og at
Danmark er et lille land
med en marginal militær
formåen. Vi er begge af-
hængig af, at vores omver-
den er i god gænge, og at
vi har tætte internationale
forbindelser. FN, EU, NA-
TO og OSCE er centrale
sammenhænge for os. Det
er indenfor disse rammer,
at det er lykkedes for os
både i Danmark og Grøn-
land at skabe levevilkår,
som tåler sammenligning
med de bedste forhold an-
dre steder. Vi har derfor en
interesse i og en pligt til ef-
ter bedste formåen at
medvirke til, at vore inter-
nationale rammer forbliver
stabile. Vi skal kunne lære
af erfaringerne. Der skal ik-
ke mere en verdenskrig til
at ruske op i os. I denne
sammenhæng tror jeg sta-
dig Danmark og Grønland
har meget at samarbejde
om. Hvad ellers?