Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 10

10
DANMARKI A NIG UISI TA A V 0 Q • DANMARKS BEFRIELSE
1945-1995
Amerikamiut sinerissatsinnt angalaalerput aammalu Ivittuut
atortussanik pilersorlugit.
Amerikanerne begyndte at besejle den grønlandske kyst
og forsynede Ivittuut med materialer.
»Hans Egede« var på vej
mod Amerika i 1942, lastet
med kryolit, £a den også
blev ramt at et torpedo og
sank med alle ombord-
værende. Det andet grøn-
landsskib, m/s »Gertrud
Rask«, grundstødte ved
Nova Scotia’s kyst, og
blev slået til vrag af bøl-
gerne.
Det trejde skib m/s »Ju-
lius Thomsen« sejlede
langs kysten om somme-
ren med passagerer, og
begyndte at sejle til Ameri-
ka om vinteren.
Dengang var Amerika
endnu ikke med i krigen,
men støttede sine alliere-
de, englænderne. USA øn-
skede ikke at værnemag-
ten skulle begynde på at
erobre den amerikanske
atlanterhavskyst. De allie-
rede stater i Amerika hav-
de sat Danmarksstrædet
som sit grænse.
Samtidig var den tyske
flådes u-bådsenhed alle-
rede spredt rundt omkring
i nordatlanten og sænkede
massevis af skibe.
Situationen var så an-
spændt at amerikanerne
måtte begynde at mobili-
sere.
Det betød at Grønland
og USA underskrev aftale
9. april 1941, hvor den
danske ambassadør i USA
Henrik Kauffmann, på veg-
ne af Grønland, under-
skrev aftalen.
I følge denne aftale kun-
ne USA oprette vejrstatio-
ner samt forsvarsanlæg i
Grønland. Sommeren 1941
lavede amerikanerne luft-
havnen i Narsarsuaq og
året efter et i Kangerlussu-
aq.
Eksport af kryolit
Man begyndte at transpor-
tere kryolit til Amerika. De
aftalte 20.000 tons som
PENSALT i 1940 skulle kø-
be, og det blev i løbet af
året fordoblet.
Amerikanerne var me-
get interesserede i at købe
så meget kryolit som mu-
ligt, fordi de var bange for
at kryolitminen i Ivittuut vil-
le blive saboteret.
I 1942 blev 85.000 tons
kryolit transporteret til
Amerika og nogenlunde
det samme mængde året
efter, men efter 1943 var
mængden noget mindre.
Værdien af den solgte
kryolit var langt større end
de materialer som Grøn-
land købte fra Amerika og
Canada. Der var mange
torsk dengang i Grønland,
derfor var eksporten af
fisk, skind og tran blivet et
succes. Årene fra 1940-45
var gode år for grønlæn-
derne. Grønlænderne be-
gyndte så småt at åbne
øjnene for, at verden er
meget stor udenfor Grøn-
landsstyrelsen.
Selv om forbindelsen
dengang blev afbrudt til
Danmark mærkede vi ikke
meget til at levevilkårene
blev dårligere, fordi Grøn-
land havde kryolitforekom-
sten.
Tværtimod fik vi større
viden og blev mere tapre.
Kryolitten i Ivittuut
Af H. C. Petersen
Indledning
Kryolitten i Ivittuut hører
absolut med til grønlands-
historien. Fra gammel tid
har grønlænderne ved Ivit-
tuut kendt til denne hvide
sten, fordi områdets be-
boere hver forår tager til
Ivittuut for at fange vinter-
forråd i form af ammassat.
Da grønlænderne begynd-
te at lære tobakken at ken-
de, fandt en eller anden
person ud af at bruge fint
malet kryolit som tilbehør
til snusen.
Kryolitten blev kendt
blandt geologerne i be-
gyndelsen af 1800-tallet.
Den tyske geolog K.L. Gie-
secke var således i Ivittut
for at samle kryolit til nær-
mere undersøgelse, som
han sendte til Europa. I
1850’erne var kemiprofes-
sor Julias Thomsen i Ivit-
tuut og foretog under-
søgelser. Senere fandt han
ud af hvordan kryolitten
kunne bruges til fremstil-
ling af sodavand og emal-
je.
Et aktieselskab blev
dannet i København. Dette
aktieselskab tog sig af mi-
nedriften, transport og
markedsføring i mange år,
hvor selskabet betalte af-
gift til staten på grundlag
af den kryolit man ud-
vandt. Og fra 1925 fik sel-
skabet del af indtægterne
som fabrikken i Køben-
havn havde produceret.
Men Grønland fik ikke
del af kagen, og man brug-
te endda ikke grønlansk
arbejdskraft i minen.
Siden Atugagdliutit star-
tede i 1861 har vi vidst, at
amerikanske skibe hver
sommer tager til Ivittuut for
at hente kryolit. Køberen
var selskabet Pennsylva-
nia Salt Manufactoring
Company (PENSALT),
USA.
Nye opdagelser
I løbet af årene fandt kemi-
professorerne ud af, at
kryolit kunne sagtens bru-
ges til fremstilling af alumi-
nium. Når leret, der inde-
holder aluminium bliver
opløst, bliver aluminium
udskilt ved hjælp af elektri-
citet - som kaldes elektro-
lys. Når den opløsning in-
deholdt malet kryolit, bli-
ver udskillelsesprocessen
hurtigere. Det vil sige, at
noget af kryolitten kunne
anvendes som en art kata-
lysator for udvindelse af
aluminium. Derved kan
man udskille aluminiumet
hurtigere og billigere. I og
med aluminium anvendes
hyppigere i mange lande
blev denne opdagelse me-
get interessant for mange.
Indtil i dag har man kun
fundet få små kryolitminer
i verden, den største i Ivit-
tuut.
I 1930’erne fandt tyske
forskere frem til et kunstig
kryolit, men man fandt ud
af, at menneskeskabt
kryolit ikke havde så god
kvaliteter som et natur-
skabt kryolit.
Januar 1940 blev start-
skuddet til et nyt selskab.
Kryolitselskabet ȯre-
sund« blev dannet, hvor
den danske stat blev ejer
af halvdelen af aktiekapita-
len.
Krigstiden
Da nazityskland indtog
Danmark 9. april 1940 blev
grønlænderne hårdt ramt.
Forsyningen fra Dan-
mark blev stoppet. Hvad
skal Grønland nu gøre?
For at kunne svare på
spørgsmålet samledes
landsfogerne og de to
landsråd i Qeqertarsuaq 3.
maj og besluttede, at spør-
ge amerikanerne om de
var interesseret i at handle
og forsyne Grønland, og
det sagde amerikanerne ja
til.
Grundet til amerikaner-
nes velvillighed, endda et
hurtigt svar, var at kryolit-
ten i Ivittuut kunne blive til
et kappestrid mellen krigs-
parterne til deres våben-
industri.
Lige efter at Danmark
blev besat af tyskerne var
canadierne meget interes-
seret i kryolitten i Ivittuut.
For det første havde Cana-
da, sammen med England,
været i krig med Tyskland
siden 1939, og havde der-
for hårdt brug for kryolit.
Samtidig havde canadier-
ne i disse år lavet verdens
største vandkraftværk og
aluminiumsværk. Derved
den store interessere i
kryolit.
I de første år under kri-
gen besejlede tyske krigs-
skibe og u-både den nord-
lige Atlanterhav og den
grønlandske vestkyst. De
allierede var således ban-
ge for at tyskerne skulle
begynde på at landsætte
soldater i Ivittuut.
For det trejde skal det
nævnes, at vi har hørt, at
der var »tyskvenlige« i Ivit-
tuut under den anden ver-
denskrig, men den på-
stand har vi ikke kunnet få
bekræftet.
Man anede at der var
problemer dengang. Lands-
foged Eske Brun måtte
være i Ivittuut i 1940/41 i
seks måneder. Jeg spurgte
i sin tid Eske Brun hvad
baggrunden var at han måt-
te være i Ivittuut i så lang tid.
Han svarede at situationen
dengang tilskønnede det.
Mere sagde han ikke. Vi ved
at canadierne var meget in-
teresseret i Ivittuut den-
gang, men på grund af kri-
gen med Tyskland var man
meget tilbageholdende.
Man var bange for at ty-
skerne på en eller andet
måde vil straffe Danmark
hvis man åbnede kryoliten
for canadierne.
Derfor opnåede man en
god handelsaftale i disse
måneder: Canadierne skal
ikke være køberne. PEN-
SALT køber kryolit og
uændret hente kryolit samt
transportere den til USA.
Den canadiske »Alumi-
nium Company of Cana-
da« køber den kryolit som
den har brug for hos
PENSALT. PENSALT og
kryolitselskabet i Ivittuut
har kendt hinanden i lang
tid.
Amerikanerne begyndte
at besejle den grønlandske
kyst og forsynede Ivittuut
med materialer samt for-
svarsmaterielreserver. Man
ansattede politi som har
kontrollanter. Man var ban-
ge for at kryolitudvendin-
gen vil blive standset ved
sabotage. Amerikanerne
oprettede et udkigspost og
landsatte kanoner ved øen
Qajartalik, som ligger i Ar-
suk Fjordmundingen. For
at kunne undgå sabotager
blev politiet sat ind til at
kontrollere minen og kajen
samt til at kontrollere skibe
der anløber.
Da man blev klar kunne
skibe der havde sejlet til
Grønland, som tyskerne
ikke nåede at tilbageholde
i 1940, samt andre char-
trede skibe, begyndt at
transportere kryolit til USA.
De skibe som skulle sej-
le sammen - konvoj kaldes
de også - til USA, samle-
des nogle gange ved Ivit-
tuut, og blev derfra ledsa-
get af krigsskibe til Ameri-
ka.
11941 lige før jul blev et
passagerskib, der lå uden-
for Qaqortoq, ramt af et
torpedo og sank med
mange mennesker om-
bord.
Grønlandsskibet m/s
Umiarsuit iluarsarneqarsinnaanissaat pingaartuusimavoq. Ivittuuni kangerliumaninnguamut umiarsuaq mattuteriarlugu
imaajaariannguarlutik, sooriu amusaq.
Her er en tørdok, dér er skabt ved opførelse af en vold i hjørnet af en bugt. Skibet er sejlet ind, og vandet pumpet ud.