Atuagagdliutit - 04.05.1995, Síða 9

9
________________________DANMARK I ANIGUISITAAVOQ • DANMARKS BEFRIELSE____
1945-1995
Sådan skrev Grønlandsposten den 16. maj 1945
110 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 10 — 1945 16. Maj, GRØNLANDSPOSTEN 111
DANMARK BEFRIET. De tyske tropper i Danmark kapitulerer betingelsesløst. Danmark er frit igen — leve konge og og raabte nyheden ind i salen — og forsvandt i- fædreland! gen omgaaende uden at give nogen fyldestgøren- Det lød først som et fjernt og uvirkeligt ek- de besked. Og der sad man da og vidste ikke ko, som vi maatte have gentaget endnu engang rigtig, hvad man skulde tro: der var jo hørt saa for at tro det — og gradvis maatte vi vænne os rigeligt med rygter i de sidste dage. Men om- til denne nye tanke for rigtigt at fatte den. gaaende styrtede et par af sysselraadsmedlem- Danmark fri — alle tyske styrker i Holland, merne til en radio og kom straks efter tilbage Nordvesttyskland og Danmark har kapituleret be- med nyheden bekræftet, og nu blev meddelelsen tingelsesløst til feltmarskal Montgomery —, lød hilst med klapsalver og hurraraab, og der blev det over Londons danske radio fredag den h. maj udbragt et leve for Grønlands og Danmarks gen- klokken 15,36 grønlandsk tid. forening. Og frem fra et hjørne blev hentet en Som en lynild spredtes nyheden over Godt- kognakflaske, som et forudseende sysselraadsmed- haab, og flagene gik til tops overalt, hundreder lem havde sneget sig til at liste ind i salen til af flag, store og smaa, og hvor flagstængerne var brug, ifald noget uventet skulde ske — det hang blæst omkuld under vinterstormene, blev flagene jo i luften, at det var de store begivenheders tid, hængt uden paa husene. Man saa straks folk der nærmede sig fra dag til dag, fra time til strømme hjem fra arbejdet for at fejre dagen, time. og der var smil paa alles kinder og en inderlig Og her en lille solstrålefortælling, som maa- glæde i øjnene, grønlænderes og danskes. Der ske mere end noget andet viser grønlændernes var straks fyldt med mennesker paa koloniens reaktion, da den tunge nyhed om Danmarks be- veje, folk lo og græd og faldt hinanden om hal- sættelse rygtedes i Grønland den 9. april 1940. sen, og mange varme haandtryk blev udvekslet. Da man nu blev klar over, at meddelelsen om Hvor grønlændere og danske mødtes, kom grøn- Danmarks frigørelse var rigtig, tog kommune- lænderne hen og ønskede til lykke »med det ube- raadsformanden fra Fiskenæsset, Apollus Noassen, sejrede og befriede Danmark«. Der var en spon- en cigar frem og tændte den — og straks brød tan glæde og hjertelighed i deres haandtryk, som forsamlingen ud i klapsalver, for det var almin- rørte alle danske hjerter dybt. Denne dags store delig kendt, at manden den 9. april 1940 havde glæde var fælles i de videste kredse. smidt sin cigar fra sig og lovet sig selv, at han ikke Straks nyheden var rygtedes, samledes man vilde ryge igen, før Grønland og Danmark var spontant hos landsfoged Eske Brun. Det var, som genforenet og baandet igen knyttet med moder- om vi alle stiltiende følte trang til at trykke den landet — og det havde han holdt, mand i haanden, der gennem alle disse tunge aar Vejret var pludseligt blevet mildere, skønt med fast og sikker haand havde ført Grønland endnu sne overalt, men den dag var der mildning frelst igennem hjemløshedens svære tid. Og det i luften, og snespurvene sang for første gang. var kun naturligt, at danske søgte sammen i den- Folk færdedes frem og tilbage paa vejene, og ne stund, glæden var for stor til at bære den børnene bar smaa dannebrogsflag, mens Godthaabs alene. Og ligeledes gik man uvilkaarligt ned kirkeklokke kimede i den lyse aften, paa sygehuset og hilste paa inspektør Ejnar Mik- Om aftenen bragte Grønlands Radio de store kelsen, hvis glæde ikke var mindre end vor. Han nyheder ud til udsteder og bopladser paa baade havde jo selv oplevet den sværeste tid hjemme grønlandsk og dansk efterfulgt af vagtparadens og været midt i kampen. klingende spil, der tvang taarerne frem i manges Paa Godthaabs sygehus havde kredslæge øjne. Et øjeblik standsede speakeren og bad Saxtorph straks arrangeret fest for patienterne, lytterne i dette øjeblik i taknemlighed sende der iklædte sig deres fineste stads og sang de tankerne hjem til dem derhjemme, der i hold- danske og grønlandske nationalsange af hjertens ning og gerning, med aandens vaaben og under- lyst og med genvunden livsglæde. grundsbomberne havde kæmpet for denne dag, Paa seminariet var sysselraadet netop samlet og i taknemlighed mindes de danske helte, hvem til møde, som en mand pludseligt aabnede døren denne dag havde kostet livet. De har givet det ogsaa for os heroppe og for Grønland, og for at kun har været for smaa at regne. Og lad os da i vi igen kan vende hjem til et frit og ubesejret aften erindre den tak, vi er dem skyldig, for den Danmark, for at Danmark igen kan optage sit maade de h toget vanskelighedernes aar paa. aarhundredlange arbejde paa Grønland og for Den værdig ældning, den faste beslutsomhed gen- Grønland! nem alle J mc, det ukuelige sammenhold, som r j/- , , „ , . vort land h 'ist under denne tid, er os den faste Landsfoged Eske Brun taler . radioen. floro„*t- for, mange store problemer, som nu Efter radioavisen kom landsfoged Eske Brun ligger foran os, vil blive løst, og løst uden den splid til mikrofonen: og tvedragt, vi har set andre steder. o — Saa kom vi da igennem det. Gennem alle Lad os endelig ikke glemme de mange mindre de onde aar, hvor vore hjerter krympede sig under lykkelige end os, som endnu en tid — omend. maa- smerten ved, hvad der skete hjemme i Danmark. ske kun kort — skal leve under det tyrraniets aag, Jeg skal ikke tale om de følelser, som i dag som nu er kastet fra Danmarks nakke. Dei' vil fylder vore hjerter. Ord synes saa uendeligt fatti- ogsaa blive kaldt paa vort land i den sidste afslut- ge, og vi føler alle saa ens, at tale derom kun vil tende kamp. Man vil da ikke finde os at mangle.« være en udvendig gentagelse af den stærke indre glæde, vi alle har næret, siden den vidunderlige Godthaab i festens tegn. meddelelse kom i eftermiddags. Derom kun dette: Hele aftenen den 4. maj og natten med stod Alle vore forhaabninger er opfyldte; det største, vi Godthaab i festens tegn. Godthaab Radio udsend- turde haabe paa, er gaaet i opfyldelse. te radiobal, arrangeret af telegrafist Hans Niel- Lad mig da ganske enkelt benytte denne aften sen. Hen paa aftenen samledes en stor del til at rette en rent personlig tak til alle for det ar- af koloniens danske hos seminarieforstander bejde, som er udført siden' hin bitre dag for jern Fuglsang-Damgaard, og her som andre steder kom aar siden. Og lad mig for sidste gang gentage: champagnen frem, der i aarevis havde ligget gemt Takket være det ærlige og trofaste arbejde, er vort paa kælderbunden for at bie paa denne dag. Klok- maal heroppe naaet. Voldsfærden mod Danmark ken 12 talte rektor — undertonen i ord og følel- har ikke medført, at Danmarks arbejde gennem ser var dyb taknemlighed over, hvad der var sket. aarhundreder er blevet ^spildt. Trods vanskelighe- Og nu kom landsfoged Eske Brun med et telegram deme er arbejdet videreført, saa vi nu ved hjem. i haanden og meddelte de forsamlede, at der fra komsten kan sige til Danmark: Fortsæt, hvor ar- Holsteinsborg var indløbet et telegram, der med- bejdet blev afbrudt, ingen af dine residtater er delte, at man der havde hørt over Sveriges radio, spildt under adskillelsen. For dette vil jeg nu at der var dannet en ny regering i Danmark med gerne sige tak til alle. Buhi som statsminister. Der blev uafbrudt gjort Der forestaar os nogle vidunderlige dage. Om forsøg paa at komme i forbindelse med Lyngby kort tid vil vi komme i forbindelse —»fri forbin- radio, det var ikke lykkedes endnu, men landsfo- delse — med moderlandet og vor konge. Alle de geden ventede at have direkte forbindelse med efterretninger hjemmefra, som vi har hungret efter Danmark imorgen. Denne meddelelse blev hilst i de lange trælse aar, vil komme nu. Men der med stærke klapsalver. forestaar os ogsaa en arbejdets tid. Alt., hvad ondt Paa grønlændernes vegne gav den nyvalgte er bedrevet, alt, hvad voldsmanden har slaaet i landsraadsmand Jørgen Chemnitz paa en smuk stykker, skal der nu bødes paa. Men den trofast- maade udtryk for den glæde, som grønlænderne hed, hvormed arbejdet udførtes under nvishedens havde følt ved meddelelsen om Dar.marks befrielse. knugende ti'yk, giver de rigeste løfter jor genop- Gennem alle disse ogsaa for grønlænderne tunge bygningens arbejde. Vi skal nu arbejde, paa et aar havde grønlænderne følt med de danske, selv sikkert grundlag, vi ved, hvad vi arbejder for, ved, om de ikke altid havde formaaet at give det ret- at det er for det gode, Danmarks og Grønlands te udtryk derfor. fremtid. Endnu talte den kanadiske konsul i Godthaab, Endnu i aften kan vi kun i tankerne samles professor Trevor Lloyd, der gav udtryk for en med dem derhjemme, men hvor levende kan vi ik- varm hyldest til det danske folk, hvis befrielses- ke forestille os de følelser, som i denne nat gennem- dag han her havde haft den glæde sammen med strømmer alle derhjemme. De har udført et arhej- sin familie at fejre i vor midte. Det danske folks de under forhold, imod hvilke vore vanskeligheder mod og aandelige standard og vidtfremskredne

112 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 10 - 1945 16. Mai. GRØNLANDSPOSTEN 113
kultur havde været et straalende eksempel for ver- Dagen igennem og natten med forsøgte vi nu den paa et lille folks sejrrige kamp mod en ond at faa fat i Danmarks Radio. Mon ikke der igen fjende. Danmark vilde nu igen med ære kunne vilde blive sendt paa kortbølge, da de andre bøl- fortsætte sit smukke arbejde for Grønland, som gelængder ikke kan høres heroppe sommeren igen- alle ude i verden havde ydet udelt anerkendelse, nem. Hvor vi længtes efter igen at høre den Et par af officererne paa »Julius Thomsen« danske stemme hjemmefra. Og dog har vi jo havde bragt raketter med i land, og hen paa nat- ikke været helt afskaaret. Pra Island, Sverige, ten sprang de oppe i luften over Godthaab det England og Amerika har vi hørt danske stemmer, eneste skyderi vi her i kolonien har oplevet un- og vi har været meget taknemlige derfor - men der hele krigen. den dag, hvor vi igen kan høre Danmarks Radio — Lørdag den 5. maj vaagnede Godthaab op til København-Kalundborg og raadhusklokkerne hjem- et smukt syn. Højt over koloniens hundreder af mefra, vil alligevel blive en af vore store dage. dannebrog vajede et kæmpeflag fra toppen af Klokken 12 samledes hele kolonien ved flag- den højeste radiomast, hvor en grønlænder var batteriet, hvor dannebrog har vajet hver eneste kravlet op for at anbringe det. Det saa festligt dag gennem de sidste aar. Salutten drønede ud ud i formiddagens lyse solskin. over fjord og fjelde, og vore danske og grønland- . . . . . . , , „ ske nationale sange blev sunget af en skare men- Kongens og statsm.msterens tale høres over Svenge nesker der vist aldrig. før har sunget dem med Men midt i al festglæden havde man næsten større bevægelse i stemmen og lykke i sindene, glemt at lytte til radioen, hvorover vi havde Grønlænderne var mødt op i deres festdragter, modtaget saa mange mørke budskaber i de før- Godthaabs tre sportsforeninger kom marcherende ste krigsaar, der efterhaanden var blevet afløst af ned til flagbatteriet i sluttet trop, hver med de- lysere tidender, der igen havde faaet modet til at res banner i spidsen, og det vakte jubel, da den gro frem, uendeligt langsomt i begyndelsen, men lange række af smaa grønlandske spejderdrenge pludseligt blussende op i dagene omkring Stalin- og -piger troppede op, hver med sit lille danne- grad og El Alamein, indtil hver dag siden havde brogsflag i haanden, været forløber til de store nyheder, vi nu havde hørt, og som helt havde overvældet os. Større Forste radioforbindelse med Lyngby, nyheder kunde radioen ikke bringe. Og dog! Efter salutten traadte landsfoged Eske Brun Ikke alle havde festet og derved glemt alt frem under splitflaget og meddelte, at han netop andet. Klokken 4 om morgenen grønlandsk tid havde faaet forbindelse med Lyngby radio, og at havde kredslæge Saxtorph været paa post ved sin det første telegram var blevet afsendt til kongen: radio og havde tilfældigt faaet fat i Sverige der >lHan, Uajestæt K Amalienboro, Ko- da bragte en retransmission fra Danmark med bud- benhavn. skab om de glade timer derhjemme, med fester- Grønland sender hjertelig bevæget over igen at ne i København, folkemængderne paa gaderne kunne tale direkte til sin konge Deres Majestæt sin og stearinlysene i vinduerne — og klokken 8 om inderligste hilsen. Det er med største glæde, jeg morgenen kongens og statsministerens taler. Det m*ddele Deres Majestæt, at i de forløbne aar vnr nvWW „il- fil f u “cn (*en brutale voldsdaad mod Danmark ovei'- y eder, der gik til hjertet, for de fortalte skar de ydre baand mellem Grønland og Danmark, os, at ikke alene var Danmark fri, men vort land har de hjertebaand, som i trofasthed og tillid havde bestaaet den store prøve i smeltediglen, og bar bundet det grønlandske folk til sin konge og det var vaagnet op igen, genfødt og med ny V moderlandet, vokset sig stærkere. Arbejdet for handlekraft, et samlet folk om en stor og stærk * °° fJ'ems!cr^t er/?H: » , . ■ , , • , . ... sat naj brudt, og adskillelsen har mtet medfort, konge, . der straks i befrielsens første time var som vil hindre en videreførsel aj' denne Danmarks parat til at tage de store opgaver op for landets mission i Grønland. Med smerte otj harme har vi genrejsning. været vidner til voldsmandens huseren hjemme. Der var ikke kaos i Danmark - der var or- ¥ed stolthed har vi fulgtdet danske folks værdige og den og en ufattelig disciplin i de danske rækker Mte™odWc, ”wd. hanl- ™ kamP. hvori vi og- n i ij , , ,aansKe ræKKer sa„ y(jet /„1(ld vore smao m„]ier ),ar — og Danmarks ældgamle kultur levede endnu og kunnet. vilde endnu engang frelse Danmark. Allerunderdanigst Disse meddelelser vakte en dyb følelse af Landsfoged Eske Brun.« - glæde og taknemlighed. Og: Men paa trods af vejrets stædige vinterluner i>Den kongelige regering, København: gnistrede det i æteren mellem Grønland og Dan- Melder mig klar til modtage forholdsordrer. mark, og de første frie hilsener indløb hjemme- Landsjoged Brun.« fra om aftenen den 5. maj. De var fra kongen, Efter at have oplæst disse to første telegram- fra statsminister Vilhelm Buhi, fra direktøren mer til det nye og frie Danmark udbragte lands- for Grønlands Styrelse Knud Oldendow og fra fogeden et leve for Grønlands og Danmarks gen- prins Knud: forening. m . , . , „ , „ »Landsfoged Brun, Godthaab. Tak til landsfoged Eske Brun. ^ ... . , ... , , „ , , , . . , Den lange og svære tid, i hvilken Grønland Baade danske og grønlændere følte . denne ^ ^ ^ fra moderlandet? er nu til ende. bevægede stund at nu var tiden ogsaa kommet tekker Dcm mmt a„e danske og grønland9ke for os til at rette en tak til landsfoged Eske Brun tjcncst£mænd for dere8 troskab mod miff og Dan. t,l hvem V. alle gennem disse tunge aar har haft hyor frihed nu ^ raadcr Jeg Mer udelt tillid, og hvis handlekraft og utræt el.ge Dem den land9ke befolkning dr0„„i„. energi v. skylder at Grønland er kommet saa min hjerteli tc hilsen med tak for den godt igennem udlændigheds™ Denne tak udho]denhed tmid> hvormcd grønlænderne har der v,l blive delt af alle . Grønland, blev udtal adskil,cl8ens byrde. I enighed og sam- af kredslæge Saxtorph og efterfulgtes af et varmt d ti hed forcncg yi . troen paa ,yge og frodi. leve for vor landsfoged. , Paa grønlændernes vegne mindedes kommu- ge a * neraadsmand Nis Lynge de danske og grøn- Gud b«vare Grønland, lændere, der havde ofret livet for Grønlands sag Christian \.u og var gaaet ned med »Hans Egede«. n .i + u „ „ u Lidt efter skiltes igen den store skare af »Landsfoged Brun, Godthaab. grønlændere og danske. Der var fridag overalt i Idet jeg takker Dem, Grønlandstje- Grønland, der var fest og glæde i hjemmene — nestemænd og alle grønlændere forDe- og en lykkelig stemning i alle sind, der gennem res loyale og trofaste holdning gennem fem lange adskillelsens aar med knugende for- de nu tilbagelagte vanskelige aar, sen- ventning havde set frem til denne dag - befriel- der jeg min hjerteligste hilsen til alle. sens store dag, der igen skulde knytte baandene Det aarhundredgamle baand mellem ko- tværs over Atlanten. loni °2 moderland er ikke bristet, men har tværtimod taalt den tunge belast- . ning paa smukke’ste maade. Regerin- ^ gen udtrykker sin glæde og anerken- v >. « delse og tilsiger Grønland al god inter- v Vilhelm Buhi, statsminister.« Hilsener fra kongen, statsministeren, Grønlands Styrelse og prins Knud. I de første 20 timer efter den store nyhed om Danmarks befrielse laa der en stille, klar him- mel over Godthaab med smaa frostgrader om nat- ten, men lunende solskin om dagen, der lod ane det kommende foraar. Men hen paa eftermid- dagen den 5. maj trak sneskyer op fra sydvest, og en voldsom snestorm jog hen over Grønland og tvang mangen en til at stryge flagene for ik- ke at faa dem flænget.