Atuagagdliutit - 04.05.1995, Síða 14

14
DANMARKI ANIGUISITAAVOQ ■ DANMARKS BEFRIELSE
1945-1995
Narsarsuaq -
Bluie West One
Fra moræneslette til storby, 1941 - 1945
Af: Erhardt Christiansen
Allerede før U.S.A. gik ak-
tivt ind i 2. verdenskrig,
blev der i det amerikanske
forsvarsministerium gjort
studier over, hvorledes
forsyninger og krigsmate-
riel kunne overføres til Eu-
ropa.
Man havde meget dårli-
ge erfaringer med skibs-
transport, idet de tyske ll-
både, herskede enerådigt i
Atlanten. På et tidspunkt
blev omkring 90 % af alle
transportskibe fra U.S.A. til
Europa sænket. Alternati-
vet var flytransport, ikke
alene kunne bombe- og ja-
germaskiner transportere
sig selv. Maskiner af typen
DC3 og DC4 var desuden
i stand til at medbringe ad-
skillige tons last af enhver
art.
Problemet var, at ingen
fly på det tidspunkt var i
stand til at tilbagelægge så
stor en strækning uden at
tanke op undervejs.
I foråret 1941 udsendte
amerikanerne en ekspedi-
tion, med det formål at un-
dersøge mulighederne for
oprettelse af flybaser i
Grønland. Grundet stori-
sen, skiftede man fra den
store amerikanske båd til
den danske orlogskutter
»Ternen«.
Det man kiggede efter
var de flade områder foran
gletcherne. Alle andre ste-
der ville det være en umu-
lig opgave, at anlægge en
flyveplads.
Kolonibestyreren i Qa-
qortoq anbefalede dem, at
se nærmere på et sted i
den inderste del af Tunulli-
arfikfjorden (Skovfjorden)
omrking 50 km. nordøst
for Narsaq.
Før ankomsten til Qa-
qortoq havde man under-
søgt et område ved Qipi-
saqqu, inderst i Kobbermi-
nebugten. Stedet var vel-
egnet, men indflyvnings-
forholdene yderst vanske-
lige. Så valget faldt på Nar-
sarsuaq, som hovedbase
og anlæggelse af en nød-
landingsbane ved Qipi-
saqqu.
Den 19. juni 1941 afsej-
lede fra Brooklyn skibene
USS MUNARGO og USS
CHATEAU THIERRY, med
23 officerer og 447 befa-
lingsmænd og menige
ombord.
Disse var fortrinsvis fra
Army Air Force. De fleste
fra 21 st Engineer Corps,
samt 62nd Coast Artillery.
Ved Nantucket fyr fik de
følgeskab af USCCC CO-
MANCFIE, isbryderen RA-
RITAN samt 3 destroyere.
Efter 6 ugers forsinkelse i
Agentia på Newfoundland,
hvor tankeren SARELIO
sluttede sig til konvojen,
satte man kursen mod
Grønland.
Om aftenen ved syvti-
den, den 6. juli 1941 ka-
stede konvojen anker ud
for Narsarsuaq. Alle må
have stirret spændte ind
mod det land, der skulle
være deres hjem de næste
par år. En båd blev sat i
vandet, og et lille hold var
de første til at sætte deres
fod på det sted, der sene-
re blev kendt som BLUIE
WEST ONE.
Dagen efter gik det løs
for alvor, med en arbejds-
dag på 12 timer. Skibene
skulle losses. Man havde
både, pramme og land-
gangsfortøjer med, der
klarede transporten til
stranden, derefter var det
håndkraft. Entreprenørma-
terialet man havde med,
viste sig at være for småt.
En flad slette fyldt med
grus, lød oplysningerne
på. Gruset var på størrelse
med fodbolde, desuden
var der ikke mindre end tre
morænevolde af omkring
20 meters højde tværs
over området.
Ikke desto mindre lan-
dede det første fly i Nar-
sarsuaq allerede den 24.
januar 1942. Banen var i
første omgang belagt med
stålmåtter, senere blev de
udskiftet med beton.
Selve navnet Bluie West
One, var egentlig kun ment
som et kodeord for de ci-
vile entreprenørfirmaer,
der blev antaget til hjælp af
bygning af de forskellige
baser. To firmaer slog sig
sammen og fik entrepri-
sen. McWiliams Dredging
Company og Nick. F.
Helms Inc.
De fleste af arbejderne
kom fra New Foundland.
Der var en hel del gnidnin-
ger mellem de civile og
soldaterne, idet de udførte
samme arbejde, men de
civile fik mange gange
højere løn end soldaterne.
Derudover var der flere
små vejrstationer o.l. for-
delt over hele Grønland.
Da basen var operativ,
var der en eskadrille af
PBY Catalina her på ste-
det, samt et eskadrille af
mellemstore bombema-
skiner af typen B-25 Mi-
chell. Deres opgave var, at
eskortere konvojer og op-
spore u-både. Det lykke-
des da også at få sænket
en enkelt u-båd, dagen ef-
ter Dorchesters forlis.
Dorchester, var et trop-
petransportskib, på vej til
Narsarsuaq med udskift-
ningspersonale til BW, BW
7, (Grønnedal), Ivittuut
m.m..
Skibet blev torpederet
syd for Kap Farvel den 3.
februar 1943.
Mere end 600 menne-
sker omkom. De overle-
vende blev bragt til Nar-
sarsuaq, der på det tids-
punkt kun rådede over et
lille hospital med 25 sen-
gepladser.
De omkring 300 overle-
vende blev anbragt i gym-
nastiksalen og hvor man
ellers kunne finde plads.
# 9 professionelle møderum
# 110 de luxe værelser
# Restaurant Sky Top
# Sky Line Bar
# Disco Palace
# Bodega Moby Dick
# Café Himmelblå
Postboks 289.3900 Nuuk
Tlf. 24244.24487
Amerikarmiut sakkutuuisa ilaat Narsarsuarmi mittarfiliornermi kalaallinik assiliseqateqar-
simavoq.
En af de amerikanske soldater, som var med ved anlæggelsen af lufthavnen i Narsar-
suaq, har ladet sig fotografere sammen med de lokale folk.
Der var allerede planer
om at bygge et meget stør-
re hospital, beregnet til at
kunne tage de af de sårede
under landgangen i Nor-
mandiet, der kunne tåle at
blive flyttet så langt. Efter
Dorchesters forlis, blev
byggeplanerne oppriori-
teret, og sidst på året 1943
stod det store hospital fær-
digt, med eget elværk,
varmecentral (damp),
vandværk m.m. ialt knap
40 bygninger.
Hospitalet havde en ka-
pacitet på 250 sengeplad-
ser, og blev aldrig gjort
større. Alle rygter om man-
ge tusinde sårede soldater
er vildt overdrevet.
Ligeledes er rygterne
om at det skulle have
været brugt som et slags
dødshospital under Korea-
krigen (1950-1952) fuld-
stændig ubegrundede.
Tværtimod var de fleste
patienter i denne periode
grønlændere, til under-
søgelse for tuberkulose,
der var ansat en grøn-
landsk sygeplejerske, der
også fungerede som tolk.
Basens skole var også flyt-
tet ind i en af bygningerne.
Selve operationen med at
flytte fly ved egen kraft, var
en stor succes. I begyn-
delsen gik en del tabt, på
grund af radioforbindelser-
ne endnu ikke var udbyg-
gede. Senere gik det langt
bedre.
På en enkelt dag i 1944
passerede ikke mindre
end 124 store bombema-
skiner af typen B-17 Flying
Fortress og B-24 Libera-
tors, desuden et ukendt
antal jagere og transport-
maskiner. Når man ved, at
der var en besætning på
12-15 stk. på de store ma-
skiner, kan man regne ud
hvor stor travlhed der har
været.
Stedet må have summet
som en bikube.
Hvor mange personer
der var faststationeret i
Narsarsuaq ved vi ikke
præcist. Der var ca. 6000
amerikanere på hele Grøn-
land og BW 1 var langt det
største base, så et gæt på
3500 er ikke urealistisk. I
perioder, hvor flyene har
stået og ventet på bedre
vejr, har der været betyde-
lig flere.
Så selvom det idag vil
være svært at forestille sig
det, var Narsarsuaq -
GRØNLANDS STØRSTE
by under krigen.
Tyskit tunumi silasiorfiliorniarsarileraluartut amerikar-
miut sakkutuuinit tigusarineqarput. Tigusat marluk si-
kukkut ingerlanneqartut siulleq nr. 3 appaa nr. 7-iusoq
takuneqarsinnaapput. Assip aappaani silasiorfiliaaga-
luaq amerikarmiut sakkutuuisa misissorpaat.
Tyskerne forsøgte at anlægge vejrstationer i østkysten.
De amerikanske soldater tog dem til fange. Fangerne
ses som henholdsvis nr. 3 og 7 i det ene billede. I det
andet billede ses amerikanske soldater undersøge den
besatte vejrstation.