Atuagagdliutit - 04.05.1995, Qupperneq 16

Aniguisitaaneq qanormita kalaallinut inuusuttunut isumaqarpa?
Allattoq: Lars Karl Olsen. 3. g Avannaani llinniarnertuunngorniarfik, Aasiaat
Nalitsinni Kalaallit Nunaan-
ni inuusuttut Danmarkip
aniguisitaanera eqqarsaa-
tigerpiarneq ajorpaat.
Maanna ukiut 50-it qaan-
giussimalerput Danmark-
i aniguisitaammat.
Taamanikkullu danskit
kisimik nuannassimanngil-
lat, kisiannili aamma Ka-
laallit Nunaat Danmarki-
mut attaveqarluarmat.
Tusarnikuuara kalaaleq
inuusuttoq imatut oqalut-
Unge i dagens Grønland
tænker ikke så meget på
Danmarks befrielse.
Dengang for 50 år siden,
da moderlandet Danmark
blev befriet fra nazisternes
jerngreb. Var det ikke kun i
Danmark, de var glade,
men også i Grønland, da
Grønland havde et tæt for-
hold til Danmark.
Jeg har hørt en ung
grønlænder sige, at be-
frielsen ikke sagde ham
noget, eller for den sags
skyld ikke ragede ham,
toq; aniguisitaaneq sunaa-
soq nalullugu aammalu
susassarinngikkini. Inuu-
suttulli tamarmik taamak
isumaqanngillat.
Kalaaliulluni inuusut-
tuulluni aniguisitaaneq qa-
noq isummerfigissallugu
nalorninaqaaq. Immaqa
taanna pisimasoq qangali
pisimammat. Kisiannili
Danmarkip aniguisitaasi-
manera tusartarsimaqaa-
ra, immaqalu aamma Ka-
men der er altså også no-
gen andre , der mener no-
get andet.
Som ung grønlænder,
har jeg svært ved at ud-
trykke mig på det punkt.
Nok fordi, begivenheden
ligger fjernt fra mig. Jeg
har godt nok hørt meget
om befrielsen i Danmark,
som også var en slags be-
frielse for Grønland, da
Grønland var en koloni
dengang. Den danske
modstandsbevægelsens
kamp viste at det nytter at
laallit Nunaat danskinit nu-
nasiaataammat. Danskit i-
sortortukkut akiuunnerisa
takutippaa qanoq iluaqu-
taatigisoq aniguinissamut
akiuunneq, kalaallit
inuusuttaasa ilikkaga-
qarfigisinnaasaat. Sooru-
nami nuannaarutigisarpara
Danmark aniguisimam-
mat, immaqami taam-
maassimanngikkaluarpat
USA-p nunasiaatigilersi-
massagaluarpaatigut, nu-
kæmpe for friheden, noget
som unge i Grønland kan
tage ved lære af. Selvføl-
gelig er jeg glad for at Dan-
mark blev befriet fra
nazisterne, fordi den dag i
dag ville vi måske ellers
være under USA, som
måske ikke havde været
så rar en »kolonimagt«. For
hvad der skete der, da
USA skulle anlægge en
militærbase oppe i Thule.
Da flyttede de befolknin-
gen fra stedet. Derfor er
jeg glad for, at Danmark
nassiaateqartartutullu »i-
nussiarnersutut« taanear-
sinnaanani. Qanormi ilior-
pat Thulemi sakkutooqar-
filiuleramik? Innuttaasut
tamaasa allamut nuutip-
paat.
Nuannaarutigaaralu-
danskit aniguisitaanerata
kingorna Kalaallit Nunar-
put tigoqqissimammas-
suk.
Soorunami ulloq taanna
aniguisitaaffik nalliussissa-
blev befriet, så danskerne
overtog Grønland igen.
Selvfølgelig vil jeg fejre
befrielsesdagen, med
danskerne i tankerne, fordi
jeg føler, at vi grønlændere
har en tilknytning til Dan-
mark. Vi er nok ikke intres-
serede i selve befrielses-
dagen, nok fordi, at befri-
elsen kom for 2 generatio-
ner siden, d.v.s. vore bed-
steforældres generation.
Det er måske forklaringen
på, at det ligger så fjernt
for os unge grønlændere.
vara, danskit eqqarsaa-
tinniitillugit, misigisima-
gama uagut kalaallit Dan-
mark-imut attuumassu-
teqarluta. Inuusuttut uagut
aniguisitaaneq soqutigi-
vallaarunanngilarput, ki-
nguaariit marluk matuma
siorna pereersimammat.
Tassalu aanakkutta aatak-
kuttalu nalaanni. Taamma-
asilluni paasinarsivoq so-
oq inuusuttunit aniguisita-
aneq soqutigineqan-
Men, jeg kan ikke forstå,
at nogle unge grønlænde-
re ikke ved noget om Dan-
marks befrielsesdag, fordi
det bliver der oplyst om
hvert eneste år i medierne.
Så vågn op! Følg med i
hvad der sker rundt om-
kring i verden, du vil
måske få nytte af det i
fremtiden.'
ngitsigisoq.
Aanali paasinngisara,
kalaallit inuusuttut ilaasa
nalisarmassuk Danmark-ip
aniguisitaanera sunaaner-
soq, tassami tusagassiuti-
tigut ukiut tamarluinnaq-
qinnaasa saqqummiunne-
qartuartarmat. Taamaattu-
mik inuusuttoq eqeerlutit!
silarsuarmi pisunik malin-
naaniarit, immaqa paasi-
satit arlaatigut atorfissa-
qartilissavatit.
DANMARK! ANIGUISITAAVOQ
DANMARKS BEFRIELSE
1945-1995
Saqummersitsisoq,
udgiver:
Forlaget Atuagassiivik.
Akisussaasoq,
ansvarshavende:
Martha Labansen.
Inissitsiterisoq,
lay out: Nissik Reklame.
Naqiterisoq, tryk:
Nunatta Naqiterivia.
Naqitemeqarnera,
oplag: 3.500.
Hvad betyder befrielsen for unge grønlændere?
Af: Lars Karl Olsen, 3. g Aasiaat
Attraktive frimærker genudgives
9. april 1940 blev forbindelsen mellem Grønland og Danmark
fuldstændig afbrudt ved den tyske besættelse af Danmark.
Året elter indgik den danske administration i Grønland en
aftale med USA om afsætning af landets produkter og de nød-
vendige forsyninger til landet. Samtidig anerkendte USA Dan-
marks suverænitet og begyndte at anlægge baser og flyveplad-
ser til forsvar af landet og de livsvigtige konvojer over Atlan-
terhavet. Tusindvis af flyvemaskiner mellemlandede i Grøn-
land under flyvning fra Amerika til krigen i Europa. Flere af
flyvepladserne indgår i dag som helt nødvendige led i det
moderne Grønlands infrastruktur. 1 kraft afen forsvarsaftale
oprettet efter krigen er der stadig relationer mellem USA og
Grønland.
1 1944 var beholdningerne af grønlandske frimærker ved at
slippe 0)5 og administrationen bestilte hos The American Bank
Note Company en serie på 9 frimærker, den såkaldte Amerika-
nerserien, som udkom 1. februar 1945. Ved Danmarks befrielse
var glæden i Grønland stor og en del af frimærkerne blev
overtrykt med: DANMARK BEFRIET 5. MAJ 1945.
5. maj 1995 mindes Kalaallit Allakkeriviat, Grønlands Postvæs-
en, begivenheden ved at gengive Amerikanerserien på 3 min-
deblokke i moderne trykteknik og med nye valører. Frimærk-
erne gengives på motiver, som viser amerikanske installationer
i Grønland. Mindeblokkene leveres i en mappe med forklarende
tekster og illustrationer.
Du betaler kun frimærkernes pålydende værdi på kr. 39,00.
Mappen er GRATIS.
Alle mapper er fortløbende nummereret og udgives i
begrænset oplag.
SKYND DIG - invester i dine eksemplarer af de
værdifulde mindeblokke.
Kan købes på posthuset, i KNI Pisiffiks butikker eller ring til
Filatelia, 3913 Tasiilaq
Tlf. 1 80 44.
lioein# li-1" llonibenuiskiner pd Jlyre-
plads i Grønland (l/S Air Porte Photo).
é'
Frimærkit Amerikami sanaat
Amerikanerserien
The American Series
Die Amerika Serie