Atuagagdliutit - 13.06.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 45 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqartik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaadugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Angutit kattoisameqamissamik
neqeroorfigineqarsinnaasariaqarput
All. Ane Hansen
Ukiut pingasuinnaat eqqar-
saatigalugit nunatsinni an-
nersaasamerit unnerluussis-
sutigineqartartut ukiumiit u-
kiumut qaffakkaluttuinnarsi-
mapput. Politiit nalunaarsue-
riaasianni angutit arnallu an-
nersartissimasut immikkoor-
tillugit qassiunersut nalu-
naarsomeqarneq ajorput. Ki-
siannili erseqqissumik nalun-
ngilarput annersameqartartut
amerlanerpaat arnaasut, aam-
ma nalunngilarput arnat aap-
paminnik annersarneqartar-
tut ilaannaralaanngui kisimik
politiinut unnerluussisartut.
Aamma napparsimmavinni
annersarneqarsimanertik pis-
sutigalugu passunneqartari-
aqartartut immikkut nalu-
naarsorneqarneq ajorput.
Tassa nunatsinni inukittun-
nguugaluarluta pisortaqarfin-
ni sulianik nalunaarsuisarneq
amigaateqartupilussuugalu-
artoq, Politiit nalunaarsu-
gaanni takuneqarsinnaavoq,
nunanut avannarlernut naleq-
qiulluta annersaasameq an-
nertuumik ajornartorsiutigi-
gipput.
Oqaluttuarisaanerput eq-
qarsaatigalugu ukiut 100-
naat matuma siorna arnamik
meeqqanillu annersaasameq
inatsisitigut inerteqqutigine-
qanngilaq. Maannakkut quja-
nartumik inatsisitigut meeq-
qat immikkut illersugaapput,
aammalu killeqaraluartumik
inersimasut annersameqarsi-
masut immikkut illersorne-
qarsinnaalemikuullutik.
1980-kkut aallartilaarne-
ranni nunatsinni arnanut qi-
marnguik siulleq ammar-
neqarpoq, 1990-kullu aallar-
tinneranni meeqqanut saaffi-
ginnittarfik siulleq ammame-
qarluni. Periarfissat taakkua
killilimmik ikiorsiisaraluar-
lutik annertuumik arnanut
meeqqanullu iluaqutaasi-
mapput. Angutilli eqqarsaati-
galugit suli immikkut saaffi-
gisinnaasaminnik neqeroor-
figineqanngillat, naak taak-
kuugaluartut amerlanertigut
annersaasartut, ilaqutariillu
iluanni nukersornikkut misi-
gisaqapilutitsisartut.
Eqqarsaatigineqartariaqa-
lerpoq annersaasoqartillugu
annersarneqartoq kisimi a-
kornutissarsineq ajormat, isi-
ginnaartorli immaqa meeraq,
annersaasorlu aamma tarnik-
kut ajornartorsiuteqalersar-
mata taamaalilluni annersar-
neqarsimallutik nalunaarsuk-
kut eqqarsaatigalugit nunat-
sinni annersaasameq pillugu
ajornartorsiutissarsisartut i-
nuppassuupput, ukiunilu ag-
gersuni malunnaatilimmik
qanoq iliuuseqartoqanngip-
pat amerliartuinnartussat.
Eqqarsaatigineqartariaqar-
pormi aamma meeqqat isigi-
satik peruutigisarmatigit
inersimasunngornerminnilu
pissusissamisoortutut isiga-
lugit ingerlateqqittarlugit.
Isumaqartoqassanngilaq ti-
mikkut annersaanerit kisimik
akornutissarsissutaasartut.
Allarpassuartigummi aamma
anniartitsisoqartarmat, soor-
lu anguterpassuit tarnikkut
assigiinngittorpassuartigut
anniartitsisarnertik ajornar-
torsiutigisaraat.
Assersuutigilakka angute-
qarmat allat takusinnaann-
gikkaluagaannik aappamin-
nik ersiortitsinermik qunutit-
sinermillu ajornartorsiute-
qartunik.
- Soorlu inuit akomanni i-
sit, kiinnap taattua timilu a-
torlugit aappaminnik sioora-
sitsilersinnaasut.
Af Ane Hansen
Gennem de sidste tre år har
anmeldte voldsager været
stigende år for år. Efter poli-
tiets registreringsmetoder de-
ler man ikke antallet af an-
meldte voldsramte op i kvin-
der og mænd. Men vi ved
med sikkerhed, at de fleste
voldsramte er kvinder, samt
at kun få kvinder, der bliver
udsat for vold af deres
mænd, anmelder sagen til
politiet. De personer, som på
grund af vold henvender sig
på lægeklinikkerne, bliver
heller ikke registreret nogen
steder.
Selv om vi mangler regi-
streringsystemmer i sager
som angår vold, kan vi i poli-
tiets registre se, at vores pro-
blem ligger i, at vi i forhold
til de nordiske lande har for
meget vold blandt befolknin-
gen.
Ser vi på vores historie,
kan vi se, at det for 100 år
siden ikke var ulovligt at
tæske børn og kvinder. Men
nu til dags er børnene beskyt-
tet ved lov om børnenes rets-
stilling, ligesom voksne,
selvom det er i begrænset
omfang, er beskyttet mod
vold ved lov.
I begyndelsen af 80’eme
- Inuit akomanni allat tu-
saasinnaanngisaannik qunu-
titsisartut, soorlu imatut »una
qiteqatigeqqikkukku utaqqi-
laarit« il.il.
- Sangiannerujussuaq, ar-
nat sangiattupilussuarnik
aappallit aqqusinermiluun-
niit ilisarisimasaminnut ilas-
sinissartik qunugilertarpaat.
- Inuit akomanni aappa-
minnik oqaatsitigut kanngu-
sutsitsisartut.
- Angutit suna tamaat mi-
sissorlugu aappaminnik naal-
liutsitsisartut.
- Angutit nuanniitsupilus-
suarmik misigititsisinnarlu-
tik aappaminnik pinngitsaali-
illutik ilaqartartut.
Kiisalu timikkut anniartit-
sinngikkaluarlutik pigisanik
sequtsererujussuartartut.
Naattumik oqaatigalugit
assigiinngittorpassuartigut
angutit ilaquttaminnik aap-
paminnillunniit anniartitsi-
sarput. Imaanngilaq anniar-
åbnede det første krisecenter
for kvinder i Grønland, og i
starten af 90’eme åbnede det
første rådgivningscenter for
børn. Selv om disse tiltag har
begrænsede muligheder for
hjælp, har de haft store posi-
tive virkninger for kvinder
og børn. Men når vi taler om
mænd, så har de endnu ikke
mulighed for at henvende sig
på et krisecenter, selvom det
i de fleste tilfælde er dem,
der begår vold i familien.
Det er på tide at tænke på,
at de voldsramte ikke er de
eneste, der får mén efter
episoderne, men at vidnet -
måske et barn - samt den, der
udøver vold får psykiske
problemer efter oplevelsen.
På grundlag af de mange
registrerede voldsager kan vi
således sige, at mange men-
nesker her i landet får psyki-
ske problemer af det de har
været ud for, og hvis der ikke
bliver gjort noget ved volden
i de kommende år vil antallet
af voldsager stige.
Det er vigtigt at tænke på,
at børn lærer af det de ser
under opvæksten, og at de
viderefører de ting de ser,
som en naturlig ting, når de
bliver voksne.
Man skal ikke tro, at man
titaasut kisimik ajornartorsi-
uteqalersartut, aamma angu-
tit annersaasamertik anner-
tuumik ajomartorsiutigisar-
paat, ikiomeqamissaminnillu
pisariaqartitsisaqalutik. Nu-
natsinnili angutit taamatut
ajornartorsiutillit ikiomeqar-
nissaminnik imal. katsorsar-
neqarnissaminnik immikkut
periarfissaqanngillat, naak a-
jornartorsiut annertoorujus-
suugaluartoq.
Ukiuni kingullerni quja-
nartumik nunani avannarler-
ni katsorsaasamerit assigiin-
ngitsut ineriartortinneqarput,
aamma angutinut, soorlu
Norge-mi angutinut anner-
saanermik ajornartorsiute-
qartunut saaffiginnittarfik
katsorsarneqarfiusinnaasoq
siulleq ammameqarsimavoq
1987-mi. Ullumikkut sulia-
mikkut ajunngittupilussuar-
mik soqutiginaqisunillu a-
ngusaqarsimasunik.
Saaffiginnittarfiup taassu-
kun får negative fysiske føl-
ger efter en voldepisode. Der
er mange aspekter med i bil-
ledet, blandt andet har mange
mænd problemer med den
vold, som de udøver.
Som eksempel kan jeg
nævne mænd, som udøver
psykisk vold mod kvinder.
En form for vold, som ingen
andre ved noget om eller
hører om.
- Der er mænd som alene
med deres øjne, udseende og
kroppen kan gøre kvinden
angst, når de er ude blandt
andre mennesker.
- Der er mænd, der, når
han er ude med en kvinde,
gør hende bange ved at true
hende med »hvis du danser
med ham får du tæsk« og
meget andet.
- Jalousi. Kvinder, der
lever sammen med meget
jaloux mænd, kan være ban-
ge for at gå på gaden eller
bare sige goddag til familien.
- Mænd, der, med ord, gør
kvinder flove, når de er ude
blandt andre mennesker.
- Mænd, som piner kvinder
ved at undersøge alt.
- Mænd, som efter at have
udøvet psykisk terror, bagef-
ter voldtager kvinden.
- Og endelig, mænd, som
Ane Hansen
ma katsorsaasarnermik ajun-
ngittunik angusaqarsimane-
ranut peqqutaaqataalluinnar-
poq tarnip pissusaanik ilisi-
masaliinnarnik (psykologit)
sulisoqamera.
Isumaqarpunga taamatut
periarfissiineq nunatsinni
aamma eqqartorneqartari-
aqalersoq, meeqqat inersima-
sunngortussat pitsaanerusu-
mik inuuneqalemissaat aam-
ma eqqarsaatigalugu.
ødelægger ting uden at
udøve fysiske skader.
Kort sagt udøver mænd
vold mod familien og ægte-
fællen/samleveren. Men det
er ikke sådan, at de voldram-
te kun får problemer, også
mænd får problemer med
den vold, som de begår, og
dermed har hele familienf
brug for hjælp.
Selvom problemet er stort
har mænd i Grønland med
disse problemer ikke mulig-
hed for få at hjælp eller be-
handling.
I det seneste år har man i
de nordiske lande udviklet
forskellige behandlingsfor-
mer, også til mænd. For ek-
sempel har man i Norge i
1987 åbnet det første krise-
center for mænd, hvor der
også er mulighed for behand-
ling. Her har man opnået
gode og interessante resulta-
ter.
En af grundene til de gode
resultater man er nået frem til
er, at der kun arbejder psyko-
loger på centret.
Jeg mener, at denne mulig-
hed også burde debatteres
her i landet, således at børne-
ne også kan få en normal og
harmonisk tilværelse, når de
bliver voksne.
Tilbudet om behandling burde
også gælde for mænd