Atuagagdliutit - 13.06.1995, Blaðsíða 7

Nr. 45 • 1995
7
tfg ajpapsc/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
KANUKOKA: Suliffissat
isumassarsiassallu amigaataanerat
Inatsisartut ataatsimiinnerat aammalu inuussutissarsiorneq
suliffissaqartitsinerlu pillugit ataatsimeersuarneq ataatsikkoorput
Edvard Møller ataatsiineersuarnermik ammaalluni
oqaaseqarami sukataavissorpoq.
Edvard Møller slog et stort brød op, da han åbnede
konferencen (Ass./foto:Knud Josefsen).
KANGERLUSSUAQ(KB) -
Kalaallit Nunaanni suliffis-
saaleqinermi inuussutissarsi-
utinillu aallartitsiniapiloor-
nermi ajornartorsiutaasut an-
nertuut aaqqinniarlugit nukiit
katersorneqalerput. Sapaatit
akunneranni kingullermi pi-
ngasunngornermi KANU-
KOKA-p siulittaasua Edvard
Møller, Kangerlussuarmi
inuussutissarsiorneq suliffis-
saqartitsinerlu pillugit ataat-
simeersuarneq, kommunit
kattuffiannit aaqqissuunne-
qartoq ullunik pingasunik si-
visussuseqartoq ammarlugu
taamatut oqarpoq.
Oqallisissiaq anguniaga-
qarluarpasippoq siunertaa-
sullu pitsaalluinnartuullutik.
Inuit 130-it sinerissami kom-
muninit amerlanerpaaneersut
- borgmesterit, suliffissarsiu-
ussisarfinni siunnersortit,
Namminersornerullutik O-
qartussani ingerlatsivinni su-
lisut aammalu kalaallit qallu-
naallu ilisimatoortaat ajor-
nartorsiutinik, aqqutissanik
nutaanik aaqqiissutissanillu
oqalliseqarniarlutik kater-
suussimapput. Anguniagaq
ersarilluinnarpoq - Kalaallit
Nunaanni suliffissanik nu-
taanik pilersitsiniartoqarpoq,
taamaalilluni inuit amerla-
nerusut ataavartunik suliffis-
saqartinniarneqarlutik. Taa-
maaliornissarlu sutigut
tamatigut suleqatigiiffigis-
sallugu pisariaqarpoq.
Anguniakkat kusanaralu-
aqisut politikkerinit aalaja-
ngiisuusartunit ornigunnis-
saq amigaataaqaq. Massak-
kut inatsisartut ataatsimiin-
nertik inaarsarpaat, taamaal-
laammi inatsisartuniit ataa-
siinnavik ataatsimeersuarnis-
samut peqataajartorluni tak-
Johanne Jørgensen-ip
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
simasunik amigaateqarpal-
laameq tikkuarpaa.
Johanne Jørgensen pegede
på den alvorlige mangel på
uddannede i Grønland
(Ass./foto:Knud Josefsen).
kuppoq. Naalakkersuisut ar-
laannaalluunniit Kangerlus-
suarmi ataatsimeersuarner-
mut peqataanissaminut eq-
qarsaateqarsimanngilaq.
Aala j angersimasunik
pilersaaruteqanngilaq
- Naalakkersuisut nutaat a-
taatsimeersuarnermut peqa-
taanissamut soqutiginninne-
rat amigaatigaarput. Sulias-
saqartitsiniarnermi annertuu-
nik anguniagaqarlutik sulif-
fissanik nutaanik 7.000-inik
pilersitsiniarlutik oqalupput,
, kisiannili suliffissat taakku
sumerpiaq pissarsiariniamis-
saannut pilersaarutinik tusa-
gaqanngilagut, Ole Dorph,
(S), Ilulissani borgmesteri
oqarpoq.
- Nuna tamakkerlugu poli-
tikerit ataatsimeersuarnermut
takkutinnginnerat soqutigin-
ninnginnertut paasineqassan-
ngilaq, Ellen Egede Hansen,
naalakkersuisut allattoqarfi-
anni iluarsartuusseqqinnis-
samut siunnersortitut atorfi-
lik tusarniaasutut takkussi-
masoq oqarpoq.
- Naalakkersuisut ataatsi-
meersuamissaq aammalu a-
ningaasanut inatsisisap i-
naarlugu suliarineqarnissaa
ataatsikkoortussanngortut
paaseriaramikku ataatsi-
meersuarnissaq kinguarteq-
qullugu KANUKOKA kaju-
missaaraluarpaat. Kisiannili
taamani kommunit kattuffia-
ta pilersaarutini ingerlati-
ngaatsiareersimavai, nassui-
aavoq. Isumaqarporlu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat KANUKOKA-llu styre-
gruppe, kommunini iluarsar-
tuusseqqinnerup kinguneri-
saanik pilersinneqartoq aq-
qutigalugu ulluinnami ataqa-
tigiilluartut.
- Naalakkersuisunit peqa-
taasoqannginnera ajuusaaru-
tigaara, arlaannaataluunniillu
aggernissamut imminut pif-
fissalersimannginnera pakat-
sissutigalugu, Kista Lynge
Høegh, KANUKOKA-mi si-
ulittaasup tulliata aappaa
oqarpoq. - Kisianni kommu-
nit arlallit sapaatit akunnera-
ta tulliani missingersuutinut
isumaqatigiinniarnerit aallar-
tittussaammatigit sapinngisa-
mik amerlanerpaat takkun-
nissaat pingaarnerutillugu
ataatsimeersuamissaq kingu-
artinniarsimanngilarput, Kis-
ta Lynge Høegh nassuiaa-
voq.
Pissusiviusut
nuanniitsut
Nuummi politikerit ukiuni
tulliuttuni nunap karsiata
missingersuutai oqallisigile-
ruttoraat Kangerlussuarmi
suliffissaqartitsiniarnerup i-
luani pissusiviusut nuanni-
itsut saqqummiussuunneqa-
lerput. Sulisinnaasut 14 pro-
centii suliffissaqanngivipput
aammalu sulisartunit amerla-
vallaat ukiup ingerlanerani
piffissani aalajangersima-
suinnami sulisartuusut Isu-
maginninnermi Suliffissa-
qartitsiniarnermilu Pisorta-
qarfimmi pisortaq Johanne
Jørgensen saqqummiivoq.
Allatulli ilinniarsimasunik
amigaateqamerujussuaq tik-
kuarpaa - inuit 10.000-it sin-
nerlugit ilinniarsimanngillat
aammalu akunnattumik sivi-
sussuseqartumik ilinniarsi-
masut, ilaatigut perorsaasut,
inunnik isumaginninnermi
ikiortit teknikererpaaluillu
amigaatigineqarlutik. Sulif-
fissaaleqinerup nalunaarsuif-
figineqartarnera amigaate-
qartarmat, taamaalillunilu
sulisussanik pilersuisinnaa-
nerup amigamera arlalinnit
isornartorsiorneqarpoq. Ul-
loq ataatsimiiffiusoq siulleq
pissutsit nuanniitsut pillugit
oqallinnermut atomeqarpoq.
Tamatumali kingornagut ta-
korluukkat suliniutillu tullin-
nguupput. Assassortarfinni
allanilu inuussutissarsiutinut
tapersiisameq aqqutigu sulif-
finnik inuttalersuinerup, ilin-
niartitaanerup, aallartitsini-
artarnerup periarfissallu pit-
saanerulernissaat oqallisigi-
neqarpoq.
KANUKOKA-konference
om mangel på jobs og ideer
Kista Lynge Høegh-ip ajuusaarutigaa naalakkersuisunik
ataatsimeersuarnermut peqataajartortoqanngimmat.
Kista Lynge Høegh var ked af, at der ikke var landspolitike-
re med ved konferencen (Ass./foto:Knud Josefsen).
Uheldigt sammenfald af landstingssamling og konference om erhvervs og
beskæftigelse
KANGERLUSSUAQ(KB) -
Nu skal alle gode kræfter
samles for at løse de alvorli-
ge problemer med arbejds-
løshed og manglende er-
hvervsinitiativ i Grønland.
Sådan lød det onsdag i sidste
uge, da Edvard Møller som
formand for KANUKOKA
åbnede den store, tre dage
lange konference om erhverv
og beskæftigelse i Kanger-
lussuaq.
Oplægget var ambitiøst og
intentionerne de aller bedste.
Omkring 130 mennesker var
samlet fra stort set alle kom-
muner på kysten- borgme-
stre. Der var arbejdsmar-
kedskonsulenter, repræsen-
tanter fra hjemmestyrets for-
valtninger og øvrige grøn-
landske og danske eksperter
for sammen at debattere pro-
blemerne, tænke i nye baner
og pege på løsninger. Mål-
sætningen var klar - der skal
skabes nye arbejdspladser i
Grønland, så mange flere kan
komme i varig beskæftigelse.
Og det kræver et nyt samar-
bejde på alle leder og kanter.
Savner konkret planer
- Vi mangler en politiske
udmelding på konferencen
fra det nye landsstyre. De
siger, de har store visioner på
beskæftigelsesområdet og
taler om 7.000 nye arbejds-
pladser, men vi savner at
høre om de konkrete planer
for, hvor de skal findes, siger
Ole Dorph (S), borgmester i
Ilulissat.
- Landspolitikernes fravær
er ikke udtryk for manglende
interesse for konferencen,
siger Ellen Egede Hansen,
reformkonsulent i landssty-
rets sekretariat og politiker-
nes lange ører ved konferen-
cen.
- Landsstyret opfordrede
KANUKOKA til at flytte
konferencen, da man kunne
se, at den højst sandsynligt
ville falde sammen med den
endelige behandling af fi-
nansloven. Men da mente
kommuneforeningen, at man
allerede var for langt i plan-
lægningen, forklarer hun. Til
daglig er der sikret en tæt
kontakt mellem hjemmesty-
ret og KANUKOKA i den
styregruppe, der er et resultat
af kommunelreformkommis-
sionen, mener hun.
- Det er ærgerligt, at vi
mangler landspolitikeme og
jeg er skuffet over, at stort
set ingen har afset tid til at
komme, siger Kista Lynge
Høegh, 2. næstformand i
KANUKOKA. Men vi har
prioriteret med at få så man-
ge kommuner som muligt til
at komme, og da flere begyn-
der budgetforhandlinger i
næste uge, ville vi ikke rykke
konferencen, forklarer hun.
Triste kendsgerninger
Mens politikerne i Nuuk
diskuterede landets hushold-
ningsbudget for det kom-
mende år startede man i Kan-
gerlussuaq med at ridse de
triste kendsgerninger på
beskæftigelsesområdet op.
Op mod 14 procent af ar-
bejdsstyrken er helt uden
arbejde og alt for mange i
den aktive arbejdsstyrke er
reelt sæsonarbejdere, konsta-
terede kontorchef i direktora-
tet for sociale anliggender og
arbejdsmarked, Johanne Jør-
gensen, i sit indlæg. Hun pe-
gede sammen med mange
andre også på den alvorlige
mangel på uddannelse - over
10.000 ufaglærte og en stor
mangel på folk med mellem-
lange uddannelser, blandt
andet pædagoger, socialpæ-
dagoger og en lang række
teknikere. Den mangelfulde
ledighedsstatistik og dermed
evnen til at formidle arbejds-
kraft blev også kritiseret af
adskillige.
Mødets første dag var afsat
til den kedelige status, heref-
ter stod der visioner og hand-
ling på programmet. I works-
hop og plenum blev bedre
arbejdsformidling, øget ud-
dannelse, iværksættelsesord-
ninger og forbedrede mulig-
heder for erhvervsstøtte sat
under debat.