Atuagagdliutit - 13.06.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 45 ■ 1995
/^Cua&'g&'c/éfa. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
J. Lauritzen ville ikke
slås for sit udbytte
Grønland må lære at bruge containersystemet ordentligt
Kiki-p teqeqqua Kiki’s hjørne
Kisermaassilluni piginnittoq
Ene Ejer
- Lauritz inuulluarit, ajoqaaq peqataaniarunnaaravit!
Umiarsuaatileqatigiit J. Lauritzen-ikkut RAL-imi assartukkat ikiliartuinnarmata pigin-
neqataassutini tamakkerlugit Namminersomerullutik Oqartussanut tuninialerpaat.
- Farvel Lauritz, synd det ikke blev til mere!
Rederiet J. Lauritzen sælger alle sine RAL-aktier til Grønlands Hjemmestyre, fordi
fragtmængden mod forventning faldt.
NUUK(JB) - Fragtmængder-
ne mellem Grønland og Dan-
mark har efter dannelsen af
Royal Arctic Line ikke levet
op til forventningerne, og de
økonomiske betingelser for
rederiet J. Lauritzens enga-
gement er ikke til stede. Det
er årsagen til, at rederiet ikke
mere ønsker at være med i
den nordatlantiske godssej-
lads.
Da rederiet J. Lauritzen
bød på koncession og samar-
bejde, stillede man som be-
tingelse, at der var sikret et
udbytte på 11 procent. Det
var nemlig, hvad en tilsva-
rende investering i statsobli-
gationer på daværende tids-
punkt kunne give, og det risi-
kofyldte containerprojekt på
grønlandssejladsen var ikke i
sig selv attraktivt nok for
rederiet. Der skulle garantier
til, og dem fik man.
Aftalen med hjemmestyret
gik derfor ud på, at rederiet
fik en udbyttegaranti på 11
procent de første tre år, hvor-
efter sikkerheden skulle op-
retholdes med plus/minus 6
procent-point. Det vil sige, at
udbyttet derefter kunne
svinge mellem 5 og 17 pro-
cent. Men altså stadig en
garanti for et betydeligt over-
skud.
Nu gik det som bekendt
anderledes, og aftalen kom
til at koste hjemmestyret
penge. På den anden side
blev der gennemført nedsæt-
telser i fragtpriserne, der iføl-
ge Royal Arctic Line betød
en gevinst for Grønland på
53 millioner kroner i 1993 og
101 millioner kroner i 1994.
Modellen kendes også fra
KNI, hvor politikerne gik ind
med en række politiske krav,
der ikke harmonerede med
resultatorienteret drift. I
Royal Arctic Line forlangte
politikerne 3 gange 10 pro-
cent billigere godstariffer.
Det blev kun til to gange,
men fragtraterne er alligevel
beregnet til et fald på i alt 27
procent.
Rederiet J. Lauritzen gjor-
de kort og godt op med situa-
tionen og vurderede, at man
ville været nødt til hvert år at
kæmpe for sin ret, som på
den ene eller den anden måde
ville blive opfattet som
penge, det grønlandske sam-
fund skal ryste op med til det
danske rederi.
Containerne skal
udnyttes
Et af problemerne for Royal
Arctic Line er simpelthen at
få containertransporten til at
fungere. Det har nemlig vist
sig at være vanskeligt. Ikke
bare har fragt-kunderne haft
svært ved at udnytte de
muligheder, som er en forud-
sætning for besparelserne i
containertrafikken, “men
Royal Arctic Line har ikke
været gode nok til at vejlede
og oplyse kunderne om,
hvordan fragtforretningerne
bør gribes an.
- Containersejladsen byg-
ger på en helt ny transport-
teknologi, og for at den skal
lykkes, må man lære at tæn-
ke på en anden måde, siger
projektchef Erik Schmidt,
Royal Arctic Line, til AG. -
Før i tiden behøvede man
næppe i så høj grad at tænke
rationelt, når man bestilte
fragt fra Danmark, og det
almindeligste var, at kunder-
ne bestilte varer, efterhånden
som ordrene indløb.
- Men den går ikke mere,
forklarer Erik Schmidt vide-
re. - Hvis vi skal have contai-
nersejladsen til at fungere
forretningsmæssigt, så skal
der arbejdes på at udnytte
mulighederne noget bedre,
end vi gør i dag.
- Det hele er lagt an på
modul-princippet. Det er sto-
re enheder, vi skal flytte
rundt med i Royal Arctic
Line og ikke stykgods i små-
tingsafdelingen, for så falder
betingelserne for lavere frag-
trater bort.
- Hvad vil Royal Arctic
NUUK (JB) - Royal Arctic
Line-p pilersinneqarnerani
Kalaallit Nunaata Danmark-
illu akornanni assartukkat
amerlinissaat piknngitsoor-
mat aningaasaqamerlu naat-
sorsuutigineqartutut inger-
lanngitsoorluni umiarsuaati-
leqatigiit J. Lauritzen-ikkut
piumassusiat annikillivoq.
Tamannalu peqqutaalluni u-
miarsuaatileqatigiit Atlantik-
up avannaani usinik assartui-
umajunnaarpoq.
Umiarsuaatileqatigiit J.
Lauritzen-ikkut piginneqa-
taalernissartik suleqataaler-
nissarlu neqeroorutigigamik-
ku 11 procentimik iluanaar-
uteqarnissartik piumasaraat.
Aningaasammi taakku amer-
laqataat naalagaaffimmi pap-
piaqqanik nalilinnik pisissu-
taasinnaapput, containerer-
sorlunilu Kalaallit Nunaan-
nut assartornissaq nalorni-
nartoqarmat umiarsuaatile-
qatigiit pilerinerat naamman-
ngitsoorpoq. Qularnaveeq-
qusiiffigineqarnissartik piu-
masarigamikku piumasartik
anguaat.
Umiarsuaatileqatigiit Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut isumaqatiginninniamer-
minni ukiuni siullemi 11 pro-
centimik iluanaaruteqartar-
nissaq qulakkeeqquaat, tama-
tumalu kingunerisaanik pro-
Line gøre for at skabe forstå-
else for disse ting?
- Vi sender nu information
om det ud i forbindelse med
de nye tariffer, og så indleder
vore salgs- og marketings-
folk om kort tid et særdeles
udadvendt stykke arbejde,
der både instruerer vore egne
folk rundt om i landet, og
kunderne, som skal være
med på ideen.
Forandringer
Der forhandles for tiden med
det islandske rederi Eimskip,
som kan få den betydning for
Royal Arctic Line, at kapa-
citeten udnyttes bedre. Selv-
om det er vanskeligt på nu-
værende tidspunkt at sige no-
get konkret om, hvad det en-
der med, så er der grund til at
tro, at det større geografiske
område, de samarbejdende
rederier kommer til at opere-
re i, kommer til at betyde
større godsmængder og mere
rationel drift.
Og det er mængderne og
rationel udnyttelse af contai-
nersystemet, der afgør, hvor-
dan det kommer til at gå. Om
cent-pointit arfinillit amigar-
toorutaasamissaat iluanaaru-
taasarnissaalluunniit qulak-
keeqqullugu. Taamaalilluni
iluanaarutaasussat 5 aamma
17 procentit akornanni niker-
arsinnaalerput. Kisiannili qu-
lakkeerineq taanna annertuu-
mik sinneqartooruteqarnis-
samut piumasaqarfiuvoq.
Naluneqanngitsutullu alla-
torluinnaq pisoqarpoq, isu-
maqatigiissullu Namminer-
sornerullutik Oqartussanut a-
ningaasartorfiuvoq. Tamatu-
ma saniatigut assartomermut
akiusut appartinneqarput,
Royal Arctic Line-millu o-
qaatigineqarpoq tamanna
Kalaallit Nunaannut 1993-
imi 53 millioner kroninik
aamma 1994-imi 101 millio-
ner kroninik iluanaarutaasi-
masoq.
Periaaseq taanna aamma
KNI-mit atorneqarpoq, poli-
tikkerimmi suliffeqarfik
taanna suliffimmut angusa-
qarluamiarsarisumut akomu-
taasunik assigiinngitsunik
piumasaqarfigaat. Assartor-
nermut akiusut 10 procenti-
nik pingasoriariarlutik aki-
killineqamissaat Royal Arc-
tic Line-p politikerinut piu-
masarigaluarpaat, kisiannili
marloriaannarlutik akikillip-
put, taamaakkaluartorli as-
sartornermut akiusut 27 pro-
priserne skal holdes nede,
eller de skal sættes op. Eller
om fald i fragtmængderne
måske vil føre til færre skibs-
anløb. Både rederi og politi-
centimik akikillipput.
Umiarsuaatileqatigiit J.
Lauritzen-ikkut pissutsit na-
lilersorluariaramikkit paasi-
lerpaat ukiut tamaasa pisas-
satik pissarsiariniarlugit a-
kersuuttariaqartassallutik, a-
ningaasallu taakku inuiaqati-
giit kalaallit umiarsuaatile-
qatigiinnut qallunaanut aki-
lertartussaavaat.
Containerit
atorluarneqartassapput
Royal Arctic Line-mi ajor-
nartorsiutaanerpaasoq tas-
saavoq containerersorluni as-
sartomerup ingerlallulemis-
saa. Tamanna ajomakusoor-
tinneqavissorsimavoq. Nas-
siussatigut sullinneqartut ki-
simik periarfissanik atorluaa-
tinniarnissaat kisimi ajor-
nartuusimanngilaq, taman-
nami containerersorluni as-
sartuinermi sipaarniarfiuni-
artussaagaluarmat, kisiannili
Royal Arctic Line-p sullitani
qanoq iliorunik iluanaarsin-
naaneruneri pillugit siunner-
suisarneq ilisimatitsisarnerlu
kakkaffigivallaarsimanngi-
laa.
- Containerersorluni assar-
tuineq assartueriaaseq allar-
luinnaavoq, iluatsissappallu
allatut eqqarsartoqartariaqar-
poq, Royal Arctic Line-mi
projektchef Erik Schmidt
kere ved, at det er billigere at
sejle med et fyldt skib hver
14 dag end med et halvfyldt
skib hver uge.
AG-mut oqarpoq. - Sioma-
tigut Danmarkimut assartu-
gassanik inniminniisarneq
eqqarsaatigineqangaartaru-
nanngilaq, inniminnerneqar-
tullu nalinnginnaanerusut
tassaasarput nioqqutissat.
- Kisianni massakkut taa-
matut ingerlatsisoqarunnaar-
poq, Erik Schmidt nangip-
poq. - Containerit atorlugit
assartuinerput iluamik inger-
lassappat ullumikkut periar-
fissarisagut pitsaanerusumik
atorluartariaqarpagut.
- Suut tamarmik ataatsi-
moortussanngorlugit aaqqis-
suussaapput. Royal Arctic
Line-mi atortugut annertuu-
nut atugassiaapput, assartuk-
kanut minnernut atugassiaa-
natik, taamatummi annikit-
sukkaarisalissagutta assar-
tomermut akiusut appasitsin-
nissaat atorsinnaajunnaas-
saaq.
- Tamakku pillugit paasin-
ninnerulernissaq anguniar-
lugu Royal Arctic Line qa-
noq iliorniarpa?
- Akit pillugit paasissutis-
sanik nassiussuivugut, aam-
malu salgs- aamma marke-
ting-imi sulisugut nuna ta-
makkerlugu sulisutsinnut i-
litsersuutinik annertuunik su-
liaqarput, tamatumalu sania-
tigut sullitagut aamma eqqar-
saatiginiarneqarlutik.
Torsdag belyser A/G en
mulig fragtstruktur i samar-
bejde med det islandske Eim-
skip.
Allannguutit
Massakkorpiaq islandimiut
umiarsuaatileqatigiiffiat
Eimskip isumaqatiginiarne-
qarpoq, tamannalu Royal
Arctic Line-mut iluaqutaa-
sussaavoq, atortunik atorlu-
aanissaq ajornannginnerulis-
sammat. Massakkorpiaq isu-
maqatiginninniarnerup iner-
nerisassaa oqaatigineqarsin-
naanngikkallarpoq, kisiannili
umiarsuaatileqatigiit mar-
luullutik suleqatigiilerunik
assartuiffissaat annertummat
usit amerlanerulersinnaapput
ingerlatsinerlu pitsaaneruler-
sinnaalluni.
Usit annertunerulernissaat
containerersornerullu atorlu-
arneqalernissaat ingerlatsi-
nissamuut aalajangiisuusus-
saavoq. Tassa akit apparsi-
maartinneqarnissaannut qaf-
fanneqarnissaannulluunniit.
Imaluunniit usit ikilinerisa
nassatarisaanik umiarsuit ti-
kittameri ikilisinneqassaner-
sut.
Sisamanngorpat islandimiut
Eimskip-iutaat suleqatigine-
qalissagaluarpat usinik as-
sartueriaasissaq A/G-mi al-
laaserissavarput.
J. Lauritzen-ikkut pisassatik piniarlugit
akersuuttuarusunngitsut
Containerersornerup atorluarneqarnissaa Kalaallit Nunaanni ilikkartariaqalerpoq