Atuagagdliutit - 15.06.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 46 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Landskarsi - Nunatsinni
aningaaseriviit pingajuat
KNI-p Great Greenland-illu landskarsi taarsigassarsisarfittut atorpaat
Inatsisartut Great Greenland, amminik kavaajanik kusanar-
torsuamik, tuniuminaatsunilli tunisassiaqartoq landskarsimi
2 millioner kroninik qaangiisinnaatippaat, kiisalu Ameq
Greenland, amemik pisiortortuusoq 12,5 millioner kroninik
qaangiisinnaatillugu.
Landstinget har givet Great Greenland, som producerer
flotte, mens svært afsættelige pelse, en trækningsret i lands-
kassen på to millioner kroner, mens Ameq Greenland, som
indhandler skindene, en trækningsret på 12,5 millioner kro-
ner.
Landskassen fungerer også
som Grønlands tredie bank
Både KNI og Great Greenland bruger landskassen som kassekredit
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni aningaaserivigut qa-
noq amerlatigippat? Marluk,
inuit amerlanerit Grønlands-
banken aamma Nuna Bank
eqqarsaatigalugit taama aki-
nissaat ilimanarpoq.
Kisiannili oqarsinnaavugut
pingasuusut, tassami lands-
karsi arlaleriarluni Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaannut taarsi-
gassarsititsisareerpoq.
Inatsisartut kingullermik
ataatsimiikkamik landskarsi
aningaaserivitoqqatut pigin-
naatillugu KNI-mut Great
Greenland-imullu taarsigas-
sarsisitsipput, naak taamatut
qaangiisinnaatitaaneq qaa-
ngiisinnaatitaanerinnarmik
taaneqartaraluartoq.
KNI periarfissippaat
Ukiuunerani apeqquterpas-
suit saqqummiunneqartut ila-
gaat landskarsip tassan-
ngaannarluni KNI-mut 70
millioner kroninik taarsigas-
sarsisitsinera.
Taarsigassarsisitsineq aal-
laavigalugu KNI-p allan-
ngortiterneqarnera ingerlal-
luarpallaanngitsutut eqqori-
arneqartalerpoq, naak allan-
ngortiterinerup ilusilersuisu-
ata, naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen-
ip inatsisartunut qineqqusaa-
leruttomerup nalaani inger-
lalluameraraluaraa.
Soormi politikerit KNI-llu
aqutsisuisa suliffissuaq i-
ngerlalluarneraraluaraat Ka-
laallit Nunaanni aningaaseri-
viit marluullutik 70 millioner
kroninik taarsigassarsisitse-
rusunngillat?
KNI-p qanittumi naatsor-
suutaasa saqqummiunneqar-
nissaasa tungaanut apeqqut
taanna akineqarani silaan-
narmiittutut issimavoq. Paa-
sivarpummi 1994-imut naat-
sorsuutit 129 millioner kro-
ninik amigartoorfiummata
taarsigassarsinissamut up-
pernarsaatigissallugit pitsaa-
vallaanngitsut.
Emiat
appartinneqassapput
Tallimanngormat junip qu-
lingiluaani inatsisartut KNI
qaangiisinnaateqqilerpaat,
suliffissuarlu ukiuunerani 70
millioner kroninik qaangii-
sinnaatitaareersimasoq qaa-
ngiissutigisassai 160 millio-
ner kroninut amerlivaat - tas-
sa qaangiissutigisaat 90 mil-
lioner kroninik ilallugit.
Taamaaliornermikkut KNI
aniguiniarnissaanut periarfis-
sippaat, qaammatillu tulliut-
tut KNI-mi ingerlatseqatigi-
iffiit tamakkiisumik aningaa-
salersoqqinneqarnissaanut
pilersaarusiornermut atorne-
qartussanngorlutik. Aningaa-
seriviit pineqartut marluk
aningaasalersueqqinnissami
ikiuuttussatut suli neriuute-
qarfigineqarput.
Taamaattorli aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaq, si-
ulittaasoq Mikael Petersen,
Siumut, siuttoralugu imaa-
liallaannaq checkimik im-
mersorneqanngitsumik tun-
niussiinnarusunngillat. KNI-
p landskarsimi qaangiisin-
naatitaanera sukannerneru-
lersinniarneqarpoq, taamaa-
lilluni juullilerneranisulli i-
maaliallaannaq tunniussiso-
qarnissaa pinngitsoorniarne-
qarluni.
KNI-mik Piginnittut siu-
lersuisortaavisa siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt siuttora-
lugu landskarsimit aningaa-
sanik aalliinnavissinnaajun-
naarput, taamaammallu naa-
lakkersuisut inussiarnisaar-
figalugit apereqqaartariaqa-
lerlugit. Siulittaasup upper-
narsaqqaartariaqalerpaa
KNI-p aningaasaqarnerata
iluani sukkut aningaasanik
atorfissaqartitsisoqarnersoq,
taamaalillutillu taarsigassar-
sisariaqalerlutik.
Juullilersoq KNI-p lands-
karsimit taarsigassarsiami er-
niaannut 11 procentinik aki-
liisariaqalerpoq. Erniat taak-
ku suliffeqarfiit qajannaatsut
allani taarsigassarsinerminni
ernianut akiliutigisartagaan-
nit amerlanerungaatsiarput.
Kisiannili piitsuulluni akiso-
qaaq, ukiarmili KNI-p karsia
imaarmat suliffeqarfik alla-
mik periarfissaaruppoq.
Inatsisartulli ingasaassi-
LANDSTINGET
nikkut iluanaaruteqarniarner-
arneqarnertik nuannarival-
laanngilaat. Taamaammallu
massakkut naalakkersuisut
pisinnaatippaat qaangiisin-
naatitaanermi erniarititaasut
aningaaserivinni erniarititaa-
sartut nalipajaavinut appar-
tinneqarnissaat - tassa KNI-
mut taarsigassarsisitsiniaru-
nik.
Amminut akiliutissat
Suliffissuit ajomartorsiortut
Great Greenland aapparaat,
suliffeqarfillu taanna inger-
latseqatigiiffinnut aggulun-
neqarpoq, taamaalilluni am-
minik tunisassiorfimmut am-
minik piniartunit pisiortortu-
mut avinneqarluni.
Aggulunneqarnerata nas-
NUUK(KK) - Hvor mange
banker har vi i Grønland?
To, vil de fleste nok svare
med tanke på Grønlandsban-
ken og Nuna Bank.
Men svaret er nu nok nær-
mere tre, for i en række til-
fælde fungerer landskassen
også som bank for de virk-
somheder, som hjemmestyret
selv ejer.
På det seneste landstings-
møde har både KNI og Great
Greenland fået lov til at bru-
ge landskassen som en god
gammeldags kassekredit,
selv om det hedder træk-
ningsret i de kredse.
Luft til KNI
En af vinterens mange ube-
svarede spørgsmål var lands-
kassens meget pludselige lån
på 70 millioner kroner til
KNI.
Lånet satte gang i gisnin-
gerne om, at omstrukturerin-
gen af KNI slet ikke gik så
glat, som arkitekten, lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen forsikrede i de hekti-
ske dage op til landstingsval-
get.
Hvorfor ville de to banker
i Grønland ikke låne KNI de
70 millioner kroner, hvis det
satarisaanik ingerlatseqati-
giiffiit nutaat pilersinneqar-
put, taakkulu ilusilersugaa-
nertik nutaaq atorlugu inger-
lassagunik ingerlatsinermut
aningaasaliiffigineqarnissar-
tik pisariaqartippaat.
Landskarsi aammaloorluni
taarsigassarsisitsisartutut su-
liniuteqapallappoq, taarsi-
gassarsiallu erniaat 11 pro-
centinik aalajangerlugit.
Inatsisartut tallimanngor-
mat junip qulingiluaani uki-
oq manna aningaasaliissutis-
sanut tapiissutissat aappas-
saanneerlugit suliarigamik-
kik Great Greenland-ip am-
minik tunisassiornermut im-
mikkoortortaanut 2 millioner
kroninik qaangiisinnaatitsi-
voq, kiisalu Ameq Green-
land-imut, tassa amemik pi-
siortortumut, 12.5 millioner
kroninik qaangiisinnaatitsil-
luni.
KNI Great Greenland-ilu
ajomartorsiulerunik taamaa-
lillutik ataatsimut 174,5 mil-
lioner kroninik landskarsimi
qaangiisinnaatitaalerput. Ki-
siannimi aamma landskarsi
atoriaannamik 894 millioner
kroninik imaqareerpoq.
gik så ufattelig godt for virk-
somheden, som politikerne
og selskabets ledelse forsik-
rede?
Det spørgsmål fik lov at
blafre i vinden, indtil KNIs
regnskab for kort tid siden
gav svaret. Årsregnskabet for
1994 med et underskud på
129 millioner kroner var ikke
noget godt papir at låne pen-
ge på.
Renten ned
Landstinget vedtog fredag
den 9. juni at forhøje KNI’s
trækningsret i landskassen
fra vinterens 70 millioner til
160 millioner kroner - altså
en forøget kassekredit på 90
millioner kroner.
Det skal skabe ro om
KNI’s evne til at svare alle
sit, og tiden skal i de kom-
mende måneder bruges til en
samlet refinansieringsplan
for KNI-selskabeme. De to
grønlandske banker er fortsat
tiltænkt en vigtig rolle i den-
ne refinansiering.
Finansudvalget med for-
manden Mikael Petersen,
Siumut, i spidsen udstedte
dog ikke en blanco-check.
KNIs adgang til at trække på
landskassen skal strammes
om, så det ikke blot er et
»tag-selv-bord« ved juletid.
Den nye bestyrelsen i KNI
Piginnitut med Jonathan
Motzfeldt i spidsen skal pænt
spørge landsstyret om lov,
hver gang han henter en pose
penge i landskassen. Han
skal også kunne dokumente-
re, at det simpelthen ikke har
været muligt for KNI at låne
de nødvendige penge andre
steder i de finansielle cirkler.
KNI skal betale 11 procent
i rente af de penge, som KNI
henter ud af landskassen. Det
er klart i overkanten af den
rente, som ellers gode og
solide selskaber skal betale
andre steder. Men det er jo
dyrt at være fattigt, og KNI
havde ingen andre mulighe-
der, da vinterens pengekas-
sen var tom.
Landsstinget er dog ikke
glad for beskyldningerne om
at drive ågerforretning.
Landsstyret blev derfor be-
myndiget til at sænke rente-
satsen på trækningsretten, så
den kommer på niveau med
den rentesats, som bankerne
tilbyder - hvis de da ellers vil
låne penge til KNI.
Penge til skind
Et andet smertensbarn er
Great Greenland, som nu er
blevet splittet op i et selskab,
som producere pelse, og et
selskab, som opkøber skin-
dene fra fangerne.
Denne opsplitning bety-
der, at de to nye selskaber
behøver en driftkapital for at
korne i gang med den nye
struktur.
Igen træder landskassen til
som leverandør af kassekre-
ditter, og igen er renten sat til
11 procent..
Landstinget vedtog fredag
den 9. juni i forbindelse med
vedtagelsen af den anden til-
lægsbevilling i år at give
Great Greenland, som produ-
cerer pelsene, en træknings-
ret i landskassen på to milli-
oner kroner, mens Ameq
Greenland, som indhandler
skindene, en trækningsret på
12,5 millioner kroner.
Alt i alt har KNI og Great
Greenland således lov til at
hente 174,5 millioner kroner
i landskassen, hvis det skulle
knibe. Men der ligger også
894 millioner kroner i lands-
kassen i likvide midler at
tage af.
Proklama
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Pele Jens Ugpernangitsoq, cpr.nr. 091242-3085, boen-
de Ikerasaarsuk, 3955 Kangaatsiaq, der afgik ved døden
den 27. januar 1995 indkaldes herved til med 6 måen-
ders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor
kredsretten i Kangaatsiaq, Postbox 106, 3950 Aasiaat,
der har taget boet under offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Kredsdommeren i Kangaatsiaq
den 8. juni 1995