Atuagagdliutit - 15.06.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 46- 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Rensdyrjagt er også kultur
Følelsesladet debat, da Landstinget åbnede op for begrænset rensdyrjagt
efter to års totalfredning
NUUK(KK) - De to seneste
års totalfredning af rensdyr
har gjort ondt på det grøn-
landske samfund. Rensdyr-
kød smager jo godt, og rens-
dyrjagt er simpelthen en del
af vor kultur.
Det sagde landsstyremed-
lemmet for sundhed, miljø
og forskning Marianne Jen-
sen, da hun forleden i Lands-
tinget bød forslaget om for-
sigtigt at åbne op for rensdy-
rjagt velkommen.
Og den til tider følelsesla-
dede debat viste, at vi med
rensdyrjagten er kommet helt
ind til benet.
Rensdyrene, som blev
totalfredet i august 1993, har
tidligere været et meget giv-
tigt tilskud til fangernes øko-
nomi. Rensdyrjagten har og-
så været et vigtigt socialt
samlingspunkt for mange fa-
milier, som i sensommeren
flyttede ind i fjordene.
Som Siumuts Lars Karl
Jensen sammenfattede det:
- Rensdyrjagt giver livet
en ny dimension!
Nej til danskerne
Rensdyrbestanden i Vest-
grønland er i dag så lille, at
den ikke længere giver basis
for en økonomisk udnyttelse.
Der vil ikke engang være et
dyr til alle med et gyldigt
jagtbevis.
- Betalingen for rensdy-
rjagt er ikke et forsøg på at
tilføre landskassen nye ind-
tægter, men er et signal om,
at den frie rensdyrjagt nu er
en saga blot, sagde Siumuts
Agnethe Davidsen.
Derfor var et af de store
spørgsmål i landstingssalen
da også, hvem der må skyde
de 2.000 dyr, som bliver fri-
givet til jagten til august.
- Fritidsjægerne skal også
have del i jagten, fordi man-
ge af dem er vokset op med
rensdyrjagt.
Det sagde Akulliit Partiiats
Karl Lyberth, der slog til lyd
for en jagt på samtlige de
2.200 dyr, som bestanden
kan tåle uden at gå tilbage.
Dette ønske blev ikke op-
fyldt af de øvrige partier.
- Grønlandske erhvervs-
og fritidsjægere skal selvføl-
gelig have ret til at skyde de
2.000 dyr, mens det må vist
til være på tide at stoppe dan-
skernes mulighed for at gå på
rensdyrjagt.
Det sagde til gengæld kan-
didatforbundets Anthon Fre-
deriksen med den begrundel-
se, at grønlændere ikke har
lov til at gå på jagt i Dan-
mark. En påstand, som poli-
tibetjenten fra Ilulissat ikke
yderligere uddybede.
Brugerbetaling
Et flertal i landstinget, bes-
tående af Siumut og Atassut,
går ind for en brugerbetaling,
så erhvervsjægere skal betale
100 kroner og fritidsjægere
500 kroner for retten til at
skyde et rensdyr. Et stort
pænt rensdyr består af 40 til
50 kilo kød, så brugerbetalin-
gen svarer vel til en kilopris
på to til 10 kroner.
Et mindretal bestående af
Inuit Ataqatigiit, Akulliit
Partiiat og Kandidatforbun-
det gik imod brugerbetalin-
gen, ikke mindst fordi den
ikke har været forhandlet
med fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK og løn-
modtagerorganisationen
SIK. Disse to organisationer
har da også skarpt vendt sig
mod tanken om at indføre
brugerbetaling på jagt.
Landsstyret regner med en
indtægt på 600.000 kroner
fra årets rensdyrjagt, og skal
dette regnestykke gå op, skal
erhvervsjægerne skyde 1.000
dyr • 500 kroner og fritidsjæ-
gerne andre 1.000 dyr • 100
kroner.
Pengene skal bruges til
fortsatte undersøgelse af
rensdyrenes levevilkår.
- Viser det sig, at bestan-
den igen falder, vil vi ikke
tøve med et genindføre en
fredning, sagde Marianne
Jensen. Det skylder vi sim-
pelthen vore børn og børne-
børn.
Lars Karl Jensen, Siumut:- Aavarneq inuussaatsimut
annertumik imaliisarpoq.
Siumuts Lars Kari Jensen:- Rensdyrjagt giver livet en ny
dimension! (Ass./Foto.Knud Josef sen).
NALUNAARUT
Reg. nr. ApS 104.846, Thermobyg ApS-imi pigin-
neqataassutsit ikilineqarnerat pillugu nalunaarut
Thermobyg ApS-mi, reg.nr. 104.846, 3920 Qaqortumi
Mestervej B 1328-minngaanniit suliffimmik ingerlan-
neqartumi, maj-ip 26-ani 1995 ataatsimeersuartut aala-
jangerpaat piginneqataassutsit 10.000 kroninik
ikilineqassasut, piginneqataassutsit 90.000 kroninngor-
tillugit.
Piginneqataassutsinik ikililerineq pissaaq piginneqataas-
sutsinik ikililerinerup saniatigut piginneqataassutinik
piginnuttumut ataatsimut 1 miil. kroninik imaluunniit
990.000 kroninik akiliuteqarnikkut.
Piginneqatigiiffiit pillugit inatsimmi para. 28, imm. 1
naapertorlugu aningaasanik pissallit tamarmik kajumis-
saarneqarput massuma nalunaarutigineqarneranniit
qaammatit pingasut qaangiuttinnagit piumasaqaatitik
ataani atsiortumut nalunaarutigissagaat.
BEKENDTGØRELSE
Vedr. kapitalnedsættelse i
Reg.nr. ApS 104.846, Thermobyg ApS.
Generalforsamlingen i Thermobyg ApS, Reg.nr.
104.846, der driver virksomhed fra B 1328, Mestervej,
3920 Qaqortoq, har på selskabets ordinære generalfor-
samling den 26. maj 1995 besluttet at nedsætte selska-
bets anpartskapital med nominelt kr. 10.000.-, hvorefter
anpartskapitalen vil udgøre nominelt kr. 90.000.-.
Kapitalnedsættelsen gennemføres ved udbetaling til
anpartshaveren af et samlet beløb på. kr. 1 mio. eller kr.
990.000.- udover det nominelle nedsættelsesbeløb.
I medfør af Anpartsselskabslovens paragraf 28,stk.l,
opfordres kreditorerne til inden 3 måneder fra nær-
værende bekendtgørelse at anmelde deres krav overfor
undertegnede.
Advokatfirmaet
Wilhelm Malling & Co.
Aqqusinersuaq 27
Postbox 1046 • 3900 Nuuk
Q - i A{.G er der også
sMA ANNDNfFF
Aavarneq kulturetta
ilagiluinnarpaa
Oqallinneq akerleriiffiusoq, killilimmik
tuttunniarsinnaatitaalernissaq inatsisartuni
amerlanerussuteqartut aalajangermassuk
NUUK(KK) - Ukiuni mar-
lunni qaangiuttuni tuttunni-
arsinnaatitaasimannginner-
put uggornalaanngitsoorsi-
manngilaq. Tuttummi neqaa
mamarluiartuummat, aavar-
nerlu kulturetta ilagilluinnar-
magu.
Taama oqarpoq Peqqinnis-
samut, Avatangiisinut Ilisi-
matusamermullu naalakker-
suisoq Marianne Jensen kil-
lilimmik tuttunniarsinnaati-
taaneq ippassigami inatsisar-
tut aajalangemerannut atatil-
lugu oqaaseqarami. Akerle-
riiffioqisumik oqallinnerup
ersersippaa, aavartameq uat-
sinnut qanoq pingaaruteqar-
luinnartigisoq.
Tuttut, 1993-mi augustu-
simiit piniaqqusaajunnaartut,
piniartut aningaasaqarneran-
nut tapertaalluinnarsimap-
put. Aamma aavarneq ilaqu-
tariippassuarnut pingaarute-
qarluinnarsimavoq, ukiariar-
tornerani kangerluit qinnui-
nut aavariartartunut.
Soorlu Siumukkormiu
Lars Karl Jensen ima oqar-
toq:
- Inuusaaseq kulturemik,
atugartuussusermik taane-
qartartoq, aamma tamatuma-
ni annertuumik imalemeqar-
tarpoq!
Qallunaat aavartaratik
Kitaata tuttui ullutsinni ima
ikitsigilersimapput allaat pi-
niartut aningaasarsaqarne-
rannut tapertaassallutik tun-
ngaviusinnaajunnaarsimallu-
tik. Allaammi piniarsinnaa-
nermut allagartallit tamarmik
tuttutassaqarnavianngillat.
- Akiliuteqaqqaarluni tut-
tunniarsinnaanermik aalaja-
ngiinitsigut siunertarinngi-
larput landskarsi isertitaqar-
nerulissasoq, aalajangiine-
rulli oqariartuutigaalusooq
killeqanngitsumik tuttunniar-
sinnaatitaaneq oqaluttuaan-
nanngormat, Agnethe David-
sen, Siumut, oqarpoq.
Taamaammat inatsisartuni
apeqqutaalerportaaq kikkut
tuttut 2.000-it, augustusimiit
piniarneqarsinnaalersussat,
pisarisinnaassaneraat.
- Tapertaralugu piniartut
aamma pisaqarsinnaatitaasa-
riaqarput, taakkuami ilarpas-
suisa aavarneq ilitseqqussa-
rimmassuk.
Taama oqarpoq Akulliit
Partiianeersoq Karl Lyberth,
tuttut 2.200-it pisarineqamis
saannik kissaateqartoq isu-
maqarluni tamanna tuttoqas-
sutsimut akornutaanavian-
ngitsoq. Kissaataali partiinit
allanik akuersaarneqanngi-
laq.
- Kalaallit nunaqavissut
piniamermut saniatigooralu-
gulu allagartallit tuttut taak-
kua 2.000-it piniarsinnaasari-
aqarpaat. Tikisitalli tuttunni-
arsinnaasariaqarnerat apeq-
qusertariaqalinngersoq eq-
qarsaatigeqqittariaqalinngin-
nerluni?
Taama kattusseqatigiin-
neersoq Anthon Frederiksen
oqarpoq, tamatumunngalu
tunngavilersuutigalugu ka-
laallit Danmarkimi piniarsin-
naatitaanngimmata. Anner-
tunerusumillu tamanna itisi-
linngilaa.
Akiliuteqaqqaarluni
tuttunniarsinnaatitaaneq
Inatsisartuni amerlanerussu-
teqartut, tassaasut Siumuk-
kormiut Atassutikkormiullu,
akiliuteqaqqaarluni tuttunni-
arsinnaatitaaneq akuersaar-
paat taamaalillutik inuussu-
tissarsiutigalugu piniartut
100 kroneeqqaarlutik taper-
taralugulu pinialuttartut 500
kroneeqqaarlutik tuttunniar-
sinnaanngussapput. Tuttut a-
nginerit - nukatukkaniit
qummut - 40 kilot 50 kilollu
akomanni neqeqartarput, taa-
maalillunilu akiliuteqaqqaar-
LANDSTINGET
luni tuttunniarsinnaaneq ki-
lomut 2 kroniniit 10 kroninut
akeqassaqqooqaaq.
Inatsisartuni ikinnerussu-
teqartut, tassaasut Inuit Ata-
qatigiit, Akulliit Partiiat
aamma Kattusseqatigiit, akil-
iuteqaqqaarluni tuttunniar-
sinnaatitaanermut akerliup-
put minnerunngitsumik pis-
sutigalugu tamanna aalisartut
piniartullu kattuffiannut
(KNAPK) sulinermillu i-
nuussutissarsiuteqartut kat-
tuffiannut (SIK) isumaqati-
ginninniutigineqarsiman-
ngimmat. Aammami kattuf-
fiit taakkua taama aalajangii-
neq sakkortuumik akerliler-
paat.
Naalakkersuisut naatsor-
suutigaat akiliuteqaqqaarluni
tuttunniarsinnaaneq 600.000
kroninik isertitsissutigissal-
lugu, tamannali anguneqas-
sappat taava inuussutissarsi-
utigalugu piniartut tuttunik
1.000-nik pisaqartariaqas-
sapput saniatigooralugulu
piniartut tuttunik aamma
1.000-nik pisaqartariaqassal-
lutik.
Aningaasat taakkua tut-
toqassutsip misissuiffigine-
qameranut atomeqassapput.
- Paasigutsigu tuttut ikile-
riaqqissimasut taava na-
ngaanngivilluta tuttunniaq-
qusiunnaameq eqquteqqissa-
varput, Marianne Jensen o-
qarpoq. Taamaaliortariaqar-
pugummi kinguaavut taak-
kualu kinguaassaat eqqarsaa-
tigalugit.