Atuagagdliutit - 15.06.1995, Blaðsíða 11

Nr. 46 • 1995
11
GRØNLANDSPOSTEN
Akileeqqaarluni tuttunniartoqarsinnaavoq
Akiliutinit isertitat avatangiisinik pissassaanermut atorneqassapput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni piniamermik ingerla-
taqamermi akiliilluni piniar-
sinnaaneq nutaarluinnaavoq.
Taamaammat ippassinga-
mi uisaallattoqaqaaq, tassami
inatsisartut tuttunik ukiuni
marlunni eqqissisimatitsillu-
innareerlutik augustimiit
2.000-inik tuttuttoqarsinnaa-
nera akuerigamikku akiliu-
tissap angissusissaa ilanngul-
lugu aalajangerpaat.
Akiliutinit isertinneqartus-
sat 600.000 kronit nunap
naasoqassusianik misissui-
nermut tuttullu nerisassamin-
nik nassaarsinnaanissaasa
qulakkeerniarneqarneranut
atomeqassaapput.
Tuttut ukiuni marlunni eq-
qissisimatinneqareerlutik a-
merleriangaatsiarsimagaluar-
tut Kalaallit Nunaata kitaani
atugassarisaat pillugit apeq-
quterpassuit suli akineqan-
ngillat.
1990-ikkut aallartinneran-
ni ikiliallarujussuarmata
1993-imi 1994-imilu oqalli-
saaqisumik piniaqqusaajun-
naavipput, taamatullu piso-
qaqqinnissaa pinngitsoorni-
arlugu tuttut misissuiffigine-
qamerisa ingerlaannarnissaat
piumasarineqarpoq.
Tuttunik kisitsineq
Oqallinnermi pingaarneru-
tinneqartoq tassaavoq silaan-
narmiit tuttunik kisitsineq,
tassa siullermik 1990-imi
helikopterimik kisitsisoqarsi-
mavoq tamatumalu kingor-
nagut 1993-imi, 1994-imi
aamma 1995-imi timmisartu-
mik kisitsisoqarsimalluni.
1993-imi kujataani Paami-
uniit avaannaani Qeqertar-
suup Tunuanut kisitsinermi
tuttut ikilerujussuarsimasut
paasineqarpoq. Tamatuma
nassatarisaanik tuttut pini-
aqqusaajunnaavipput, amer-
lissutigeqalugulumi. 1994-
imi 1995-imilu tuttut kisin-
neqamerini amerlingaatsiar-
simasut paasineqarpoq.
Kujataani Sioqqaniit avan-
naani Nassuttuumut kisitsi-
neq kisimi ukiuni sisamani
misissuisamermi ilanngun-
neqartarsimammat tassani
tuttut amerlassusii taamaal-
laat assersuunneqarsinnaasi-
mapput. Tamaani kisitsiner-
up inemeri imatut isikkoqar-
put:
1990:Tuttut 19.078-it.
1993:Tuttut 10.298-it.
1994:Tuttut 12.437-it.
1995:Tuttut 17.653-it.
Ukioq manna aprilip aal-
laqqaataaniit 25-ianut Sioq-
qaniit Nassuttuumut kisitsi-
nermi tuttut 17.653-ipput,
kiisalu Nassuttuup avannaani
300-uullutik Paamiullu kom-
muniani 552-iullutik.
Taamaammat kitaani sine-
riak tamakkerlugu tuttut
18.505-uupput.
Ukioq manna timmisartu-
mik tuttunik kisitsinermi
Sisimiuni nakkutilliisoq
Hans Mølgaard, aammattaaq
1993-imi kisitseqataasoq,
aamma aalisartoq Vittus
Holm Nuummeersoq, aam-
mattaaq 1994-imi kisitseqa-
taasoq, peqataapput.
LANDSTINGET
Amerliartorput
Tuttut piniaqqusaanngilluin-
narnerisa kingunerisaanik
norraat arlaqartut erniusarsi-
mapput, tuttullu allat pissu-
sissamisoortunik peqqute-
qarlutik toqusarsimallutik.
Emiusut toqusartullu oqi-
maaqatigiisinneqarnerisigut
tuttut ikiliartuutigisinnaan-
ngisaanik piniarnissami pi-
sassarititat aalajangerneqar-
tarput.
Aprilimi tuttunik kisitsi-
nerup inerneri naapertorlugit
kitaani tuttut 2.286-it pisarin-
eqarsinnaasut oqaatigineqar-
poq, taakkulu pisarineqaru-
nik tuttut nungunnissaannut
ulorianartorsiortitsinavian-
ngillat.
Taamaammat inatsisartut
aalajangemiartussanngorpaat
tuttunniameq ukioq manna
ammaanneqariissanersoq pi-
sassarititaasulluunniit ukiup
tullissaanut nuunneqassaner-
sut.
Inatsisartut augustimiit tut-
tuttarisinnaasat amerlassusis-
saat 2.000-inut aalajangiif-
figaat. Tuttullu ukioq manna
18.505-inik amerlassuseqar-
tut ukiup tulliani amerliall-
alaarsimassapput, tassa a-
merliartomerat allannguute-
qassanngippat.
Ukiup tulliani upernaanna-
riarpat kisitseqqittoqassaaq,
kisitsinerlu taanna tunnga-
vigalugu tuttut 2.000-it pisa-
rineqarsimasussat qanoq
sunniuteqarsimanersut bio-
logit politikerillu paasisin-
naalissavaat.
Kikkut
pisaqarsinnaatitaappat
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni pinialuttartut 1.850-it
inuuussutissarsiutigalugulu
piniartartut 1.269-it nalu-
naarsorsimapput.
Tuttut pisarineqarsinnaa-
sut 2.000-iinnaammata aal-
laaniartartut katillugit 3.120-
iusut tamakkerlutik pisassa-
qartinneqanngillat.
Taamaammat augustimi
tuttunniamissami periusissat
Namminersornerullutik O-
qartussat Kalaallit Nunaanni
Kommunit Kattuffiannut
KANUKOKA-mut aamma
aalisartut piniartullu peqati-
giiffiannut KNAPK-mut isu-
maqatiginninniutigisussan-
ngorpaat.
Aallaaniarsinnaanermut
uppernarsaatinik kommuni-
mi najukkami saaffiginnin-
nikkut pissarsisoqarsinnaa-
voq, kommunillu saaffigisap
qinnuteqaat Piniarnermut,
Aalisarnermut Nunaleriner-
mullu Pisortaqarfimmut i-
ngerlateqqissavaa, qinnute-
qartoq inuussutissarsiuliga-
lugu imaluunniit saniatigoo-
ralugu aallaaniartartutut taa-
neqassanersoq tassani aalaja-
ngemeqartarluni.
NUUK(KK) - Brugerbeta-
ling er et nyt begreb i den tra-
ditionelle grønlandske fan-
gerkultur.
Derfor slog det også gni-
ster, da Landstinget forledes
besluttede at sætte en pris på
de 2.000 rensdyr, som det er
ansvarligt at nedlægge til
august efter to års totalfred-
ning.
Da krudrøgen havde lagt
sig i landstingssalen, kostede
det fritidsjægeme 500 kroner
og erhvervsjægeme 100 kro-
ner at skyde et rensdyr.
Indtægterne på anslået
600.000 kroner skal i 1996
genbruges til en undersøgel-
se af vegetationen og rensdy-
rene muligheder for at finde
føde.
For selv om rensdyrbets-
tanden efter to års fredning er
i pæn fremgang, er der fort-
sat mange ubesvarede spøgs-
mål omkring rensdyrenes ge-
nerelle tilstand langs Vestky-
sten.
Derfor er det påkrævet
med fortsatte undersøgelser
af rensdyrbestanden for at
afdække risikoen for en ny
drastisk fald i bestanden,
som vi oplevede i begyndel-
sen af 1990’erne og som
medførte den stærkt omdi-
skuterede totalfredning af
rensdyrene i 1993 og 1994.
Tamatuma kingornagut
girokorti pisortaqarfiup qin-
nuteqartumut nassiuttarpaa,
qinnuteqartullu nassiussarsi-
Rensdyrtællinger
Nøgleordet i debatten er de
fire rensdyrtællinger fra luf-
ten, først med helikopter i
1990 og siden med fly i
1993, 1994 og 1995.
Tællingen 1993 viste et
alarmende fald i antallet af
rensdyr langs Vestkysten fra
Paamiut i syd til Diskobug-
ten i nord.
Det medførte en totalfred-
ning af rensdyrene, som
bestanden har haft godt af.
Tællingen i 1994 og 1995
viste nemlig en flot stigning i
bestanden.
Direkte sammenlignelig er
kun tællingerne af bestanden
fra Frederikshåb Isblink i syd
til Nordre Strømfjord i nord,
fordi denne bestand er talt
med i alle fire tællinger. Re-
sultatet i dette område ser så-
dan ud:
1990:19.078 rensdyr.
1993:10.298 rensdyr
1994:12.437 rensdyr.
1995:17.653 rensdyr.
Tællingen fra den 1. til den
25. apil i år viste altså 17.653
rensdyr mellem Frederikshåb
Isblink og Nordre Strøm-
fjord, mens der var 300 dyr
nord for Nordre Strømfjord
og 552 rensdyr i Paamiut
kommune.
Langs hele Vestkysten er
der således i dag ifølge tæl-
lingen 18.505 rensdyr.
Rensdyrtælleme i flyet var
ani allakkerivimmi 30 kroni-
lerlugu akilertussaavaa.
Tamanna pereerpat allak-
keriviup uppernarsaatitut na-
i år jagtbetjent Hans Møl-
gaard fra Sisimiut, som også
var tæller i 1993, og fisker
Vittus Holm fra Nuuk, der
også var tæller i 1994.
Bestanden vokser
I en bestand, der er totalfre-
det, er det jo naturens gang,
at der bliver født et antal kal-
ve, mens en række dyr dør en
naturlig død.
På denne måde sker der en
nettotilvækst, som der er
maksimale antal dyr, som
kan skydes, hvis bestanden
skal beholde sin nuværende
størrelse.
Resultatet af rensdyrtæl-
lingen i april er, at bestanden
i Vestgrønland kan tåle et
jagttryk på 2.286 rensdyr,
uden at det af den grund går
ud over det samlede antal
dyr.
Landstinget skulle derfor
tage stilling til, om vi allere-
de i år skulle have lov at gå
på rensdyrjagt, eller om hele
tilvæksten skulle videreføres
til næste år.
Landstinget fastsatte antal-
let af dyr, som kan skydes til
august, til 2.000. Udvikler
rensdyrbestanden sig nor-
malt, vil der til næste år altså
være en lille fremgang i for-
hold til de 18.505 dyr, talt i
år.
Allerede til næste forår vil
der blive foretaget en ny
qitaa aallaaniarsinnaanermut
uppernarsaatitut atorneqar-
sinnaalertarpoq.
rensdyrtælling, så biologer
og politikere kan se resultatet
af jagten på de 2.000 rensdyr.
Hvem må skyde
Der er i dag registreret 1.850
fritidsjægere og 1.269 er-
hvervsjægere i Grønland.
Der vil med de 2.000 dyr
altså ikke engang være et
rensdyr til hver af disse
3.119 jægere.
Det er nu op til Grønlands
Hjemmestyre at forhandle de
nærmere spilleregler for
rensdyrjagten til august med
kommunernes landsforening
KANUKOKA og fisker- og
fangerforeningen KNAPK.
Uanset resultatet er det et
absolut krav at have et jagt-
bevis for at kunne gå på rens-
dyijagt til august.
Et jagtbevis får man ved at
henvende sig til sin kommu-
ne, som sender ansøgningen
videre til Direktoratet for
fangst, fiskeri og landbrug
med en indstilling om ansø-
gerens status som erhvervs-
jæger eller fritidsjæger.
Direktoratet sender deref-
ter et girokort til ansøgeren,
som skal indbetale 30 kroner
på posthuset.
Posthusets kvittering for
betalingen er derefter det
gyldige jagttegn. Hverken
mere eller mindre.
Ullumikkut Kalaallit Nunaanni pinialuttartut 1.850-it inuussutissarsiutigalugulu piniartut 1.269-it nalunaarsorsimapput.
Tuttut 2.000-it aallaaniartartunut 3.119-inut naammanngillat. Taamaammat naalakkersuisut KNAPK-mut KANUKOKA-
mullu isumaqatigiinniarnerini akerleriingaatsiarnissaq eqqoriarneqarsinnaalereerpoq.
Der er i dag registreret 1.850fritidsjægere og 1.269 erhvervsjægere i Grønland. Der vil med de 2.000 dyr altså ikke engang
være et rensdyr til hver af disse 3.119 jægere. Derfor kan man allerede nu forudsige et slagsmål omkring den begrænsede
kvote, som landsstyret skal forhandle fordelt med KNAPK og KANUKOKA. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
Brugerbetaling på rensdyrjagt
Indtægterne skal genbruges til at styrke miljøet