Atuagagdliutit - 13.07.1995, Blaðsíða 9

Nr. 54 • 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Aataarpassuaqartoq
Piniartut pinialuttartullumi ukiuni kingullerni
maluginiartarpaat imartatsinni aataarpassuaqalersima-
soq, tamannalumi biologit martsimi aataanik natsersuar-
nillu kisitsinermikkut uppernarsivaat
taani ikittuinnaat pisarine-
qarsimallutik. Natsersuit At-
lantikup avannaani sumiif-
finni marlunniittarput, Atlan-
tikup avannaata kitaa Grøn-
landshavilu, tunup avannar-
suata sineriaa. Natsersuit ki-
sinneqartut New Foundland-
imi, Gulf of Lawrencemi Da-
vidsstrædimilu piaqqisarput,
taakkuuppullu ukiut tamaasa
tunimiittartut kitsitinniittar-
tullu.
Biologit ilimagaat ukiumut
ikinnerpaamik 84.000-nik pi-
aqqisoqartassasoq.
Ukioq manna piaqqisarfiit
tamarmik kisitsiffigineqarsi-
manngillat 1990-mili Cana-
dap sineriaani piaqqisarfiit
marluk kisitsiffigineqarsima-
sut amerlassusiinermi tun-
ngavilersuutaasimapput.
- Maannakkut ukiumut
natsersuit pisarineqartartut a-
merlaqataannik amerlaneru-
laartunilluunniit pisaqarto-
qarsinnaasutut biologinit na-
liliisoqarpoq, Pinngortitale-
riffiup direktøria Klaus
Nygaard naggasiivoq.
NUUK(LS) - Piniartut pinia-
luttartullumi oqartarput ukiu-
ni kingullerni puiseqameru-
lersimasoq, ingammik aataat
pigaangamikkit oqartarlutik
taakku amerlilluinnarsima-
sut.
Piniartullu ilimagilluinnar-
paat Canadap sineriaani pui-
seeqqanik toqoraajunnaame-
rup kingunerisaanik puisit
amerlinerulersutigisimassa-
gaat. Tamannalu biologit
martsimi timmisartumit Ca-
nadap sineriaani kisitsiner-
mikkut paasivaat.
- Kisitsinerit naatsorneran-
ni paasinarsivoq aataavaqqat
1970-kkunniit amerliartoru-
saarsimasut 1990-miillu uki-
umut 5 procentinik amerli-
sartut, Pinngortitaleriffiup
direktøria Klaus Nygaard o-
qarpoq.
Naatsorsuutigaarpullu
Atlantikup avannaata kitaani
4,5-niit 4,8 millioninut aataa-
qassasoq 1996-milu ikinner-
paamik 4,6 millioniussasut.
- Tamannalu Canadap
sineriaani puiseeqqanik to-
qoraajunnaarsimanerup ki-
ngunerisimagunarpaa, Pin-
ngortitaleriffiup direktøria o-
qarpoq.
Aataat Atlantikup avaan-
naata kitaani sumiiffinni
marlunniittarput, Atlantikup
avannaata kimmut sineriaani,
Barentshavimi Grønlands-
havimilu, tunup avannaarsu-
ani.
Aasaanerani aataat sumiif-
finnaaminniit qimagullutik
allanut akuliusimasarput. Pi-
aqqinissartilli nalleraanga-
mikku piaqqiorfinnaaminu-
kartarlutik.
Tusindit arlerlugit
Nunatsinni puisit ukiumut
150.000-t missaanniittut pi-
sarineqartarput.
Namminersornerullutik O-
qartussat piniarnermut qul-
lersaqarfiata 1993-mi aataat
pisarineqarsimasut kisitsisin-
ngorlugit pigisai imaapput:
Aataavaqqat 19.369-t. Aa-
taarsuit 19.211-t. Katillutik
38.455-t. Amerlanerpaartaat
nunatta qeqqani pisarineqar-
simallutik 16.958-llutik.
Biologit ilimagaat 1994-
mi Atlantikup avannaata ki-
taani 115.000-tpisarineqarsi-
massasut, nunatta imartaani
55.000-t missaanniittut sin-
neruttullu Canadamiunit.
- Maannakkut pisarineqar-
tartunit marloriaataat pisari-
neqarsinnaasutut biologinit
naliliisoqarpoq, Klaus Ny-
gaard oqarpoq.
Pinngortitaleriffimmi pui-
sinik sammisalik biolog Aq-
qalu Rosing Asvid oqarpoq
aataat 30-t missanni ukioqa-
lersinnaasartut pingasunillu
ukioqaleraangamik piaqqior-
sinnaalersartut.
- Agguaqasigiisillugu talli-
mat arfineq marlullu akor-
nanni ukioqartillutik piaqqi-
ornerusarput. Arfineq mar-
lunnillu ukiullit 80 procentii
piaqqiortarlutik. Aamma u-
kiut tamaasa piaqqiorneq
ajorput. Maannakkullu utoq-
qalinerullutik piaqqisalersi-
masut maluginiarneqarpoq
taamaalillunilu piaqqisartut
ikinnerulersimallutik, Aqqa-
lu Rosing Asvid oqarpoq.
Natsersuit
Natsersuit 1993-mi imartat-
sinni 7.000-t missaanni pisa-
rineqarput Canadallu imar-
Masser af giønlandssæler
Fangere og fritidsjægere har de sidste år konstateret, at
der er masser af grønlandssæler, og det har biologerne
bevist ved en tælling af grønlandssæler og klapmydser
NUUK(LS) - Fangere og fri-
tidsjægere har de sidste år
kunnet konstatere, at der er
mange sæler. Når det især
drejer sig om grønlandssæ-
len, er antallet steget geval-
digt.
Fangerne formoder, at
denne stigning skyldes
standsning af drab på sælun-
ger ved Canadas kyst.
Biolgeme har gjort bestan-
den op ved flytælling ud for
den canadiske kyst.
- Bestandens størrelse er
steget støt siden 1970’eme,
og siden 1990 er den vokset
med fem procent om året,
siger Naturinstituttets direk-
tør, Klaus Nygaard.
- Vi regner med, at bestan-
den i det nordvestatlantiske
havområde er på mellem 4,5
og 4,8 millioner grønlands-
sæler, og i 1996 vil bestan-
den være på minimum 4,6
millioner.
- Væksten skyldes sand-
synligvis af, at man har stop-
pet drab på sælunger ved
Canada’s kyst, fortæller
direktøren for Naturinstitut-
tet.
I Nordatlanten forekom-
mer der tre bestande af grøn-
landssæl - en i Nordvestat-
lanten, en i Barentshavet og
en i Grønlandshavet i det
nordlige Østgrønland.
I sommerperioden forlader
de deres ynglepladser og
overlapper de andre bestan-
de. Men bestanden vender
tilbage til deres ynglepladser
i yngletiden.
Flere tusinde
I Grønland fanges der i alt
cirka 150.000 sæler.
Hjemmestyrets direktorat
for fangst har registreret
grønlandssæler, der blev fan-
get i 1993, og det er som føl-
ger:Blåside 19.369. Sortside
19.211. Tilsammen 38.455.
Størstedelen på 16.958 er
fanget i Midtgrønland.
Biologerne regner med, at
fangsten af grønlandssælen i
1994 i Nordvestatlanten er
på total 115.000, hvoraf
55.000 er fanget i de grøn-
landske farvande, og resten
ved den canadiske kyst.
- Der kan i dag fanges
mindst dobbelt så mange
grønlandssæler, uden at
bestanden vil gå tilbage, sige
Klaus Nygaard.
Biolog Aqqalu Rosing
Asvid fra Naturinstituttet,
der til daglig beskæftiger sig
med sæler siger, at grøn-
landssælen kan blive op til
30 år gammel, og de er køns-
modne i tre års alderen.
-1 gennemsnittet begynder
sælerne at yngle i fem-syv-
års alderen. 80 procent af
over syv-årige får unger.
Grønlandssælen yngler ikke
hvert år. Man har observeret
en stigning i gennemsnitsal-
deren for kønsmodningen, og
et fald i andelen af gravide
hunner, siger Aqqalu Rosing
Asvid.
Klapmyds
1 1993 blev der i de grøn-
landske farvande fanget cir-
ka 7.000 klapmydser, mens
der i de canadiske farvande
kun fanges et mindre antal. 1
Nordatlanten forekommer
der to bestande, en i Nordat-
lanten og en i Grønlandsha-
vet i den nordlige del af
Østgrønland. Man har optalt
klapmydser, der har yngle-
områder ved New Found-
land, Gulf of St. Lawrence
og i Davisstrædet. Disse van-
drer årlig til både Øst- og
Vestgrønland.
Man har i optællingen ikke
taget alle yngleområderne i
år, dog har man som grund-
lag kombineret optællinger i
1990 af de to canadiske yng-
leområder i vurderingen af
den totale bestand.
Biologerne antager, at
ungeproduktionen er på
minimum 84.000 per år.
- Biologerne vurdere, at
den årlige fangst kan holdes
på dens nuværende niveau
eller kan øges lidt, uden at
bestanden vil gå tilbage af
den grund, slutter Naturinsti-
tuttets direktør, Klaus Nyga-
ard.
MARKEDSCHEF
TELE Greenland A/S-imi
TELE Greenland A/S-imi markedschef-itut atorfik inut-
taqanngitsoq 1. septemberimi piaarnerpaamilluunniit
inuttassarsiuunneqarpoq.
GREENLAND A/S
(THE AlLAVEQAATT! A/SI
Suliffeqarfik
Tele Greenland A/S Nuummi
qullersaqarfeqartoq pisortanit
akuerisaalluni Kalaallit Nu-
naanni aamma Kalaallit Nu-
naata nunallu allat akornanni
attaveqaateqarnermik sulia-
qartuuvoq. Tamatuma saniati-
gut ingerlatseqatigiiffimmit
silasiorneq isumannaallisaa-
nermilu suliassat isumagine-
qartarput kiisalu kalaallit, qal-
lunaat ingerlatseqatigiiffiillu
nunani allaniittut pilersorne-
qarput attaveqaasersorneqar-
tarlutillu.
TELE Greenland A/S Kalaallit
Nunaanni 400-t missaanni
Danmarkimilu 60-it missaanni
sulisoqarpoq, ukiumullu 600
millioner kronerpiaat kaavii-
aartittarlugit. Suliffik suliffe-
qarfiuvoq nutaaliaasoq, atta-
veqaatinik piffissamut naleq-
qulluinnartunik Kalaallit Nu-
naat tamakkerlugu atorneqar-
tunik aammalu nunanut alla-
nut qaammataasiat atorneqar-
tartunik peqartoq.
Suliffeqarfik direktøri quller-
saralugu markedschef-imit,
driftschef-imit, anlægschef-
mit, kystradiochef-imit økono-
michef-imillu aqunneqarpoq.
Suliffeqarfiup immikkoortor-
taa, TELE Greenland Interna-
tional A/S TELE-p tunisassi-
aanik ilisimariigaanillu nuna-
nut allanut niuerniuteqartar-
poq.
Niueqateqartameq
TELE Greenland A/S-ip im-
mikkoortua, Markedslinie niu-
eqateqarnermik ingerlatsisuu-
voq arfineq marlunnik suliso-
qarluni, aammalu Nuummi
nuna tamakkerlugu inuussu-
tissarsiornermut immikkoor-
tortaqartoq 20-inik sulisoqar-
tumik, kiisalu Kalaallit Nu-
naanni arfinilinnik Teleservi-
cecentereqarpoq 13-inillu Tele-
servicestationeqarpoq katillu-
git 130-it sinnerlugit sulisulin-
nik.
1995-imi missingersuutini i-
sertitassatut 465 millioner kro-
nit aningaasartuutissatullu 50
millioner kronit missaat mar-
kedschef-ip akisussaaffigissa-
vai.
Atorfik
Markedschef Markedsliniep
ulluinnarni suliassatigullu
aqunneqarneranut pisortatut
inissisimavoq, direktørilu toq-
qaannartumik qullersaralugu.
Markedschef-ip akisussaaffi-
gai attaveqaatitigut sullissi-
nernik tuniniaaneq niueqa-
tiginninnerlu kiisalu saaffigin-
nittartunut ilisimatitsisarneq
kiffartuussinerlu. Taamaalillu-
nilu markedschef-ip sullitat
assigiinngitsut ataasiakkaat
sullinneqarnerat aalajangiiffi-
gisartussaavai nakkutigisus-
saallugillu.
Attaveqaatit neqeroorutaasar-
tut qaqugukkulluunniit inuia-
qatigiit pisariaqartitaannut pe-
riarfissaannullu naleqquttuu-
nissaat markedschef-ip akisus-
saaffigissavai.
Markedschef-ip akisussaaffii-
sa ilagaat akinik allanngortit-
sisoqartillugu kiisalu tele-mut
sullitanullu tunngasunik nalu-
naaruteqartoqartillugu qul-
lersaqarfimmut ilisimatitsisar-
nissaq.
Markedschef-imut piumasa-
qaataasut tunngavigalugit a-
kissarsiaqartitsinissaq isuma-
qatiginninniutigineqassaaq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq
maleruagassat atuuttut naa-
pertorlugit akilerneqartartus-
samik. Aammattaaq malerua-
gassat atuuttut naapertorlugit
atorfininnermut soraarner-
mullu atatillugu angalaner-
mut pequtinillu assartorner-
mut akiliussisoqarsinnaavoq.
Piginnaaneqarfigisassat
Markedschef Cand.merc.-itut
imaluunniit HD-tut ilinniarsi-
masuussaaq kiisalu nunap ilu-
ani nunanullu allanut niueqa-
teqarsinnaanermik ilisimasa-
qassalluni misilittagaqariissal-
lunilu.
Tamatuma saniatigut Mar-
kedschef aqutsilluarsinnaa-
suussaaq suleqatiminullu ilak-
kuminartuussalluni, kiisalu
sullitanut pisortanullu sullis-
silluarnissamik anguniaga-
qartuussalluni. Oqaasiinnar-
tigut allakkatigullu oqaasilior-
luarsinnaanissaq pissusissa-
misuussaaq, taamatullu isu-
maqatigiinniarnermi atorluar-
sinnaasumik pitsaanerusumil-
luunniit tuluttut piginnaane-
qassalluni. Soorunami sulias-
sanut assingusunik misilitaqa-
reersimanissaq iluaqutaasin-
naavoq, piumasaqaataanngi-
larli.
Qinnuteqaat
Qinnuteqaat (18.22/95.32-mik
nalunaaqutsigaq) kingusin-
nerpaamik 4. august 1995-imi
TELE-mit tiguneqareersimas-
saaq.
Paasissutissanik erseqqinneru-
sunik pissarserusukkuit uun-
ga saaffiginnissinnaavutit:
Direktør Anton M. Christoffer-
sen, tlf.:(00 299) 2 12 55 lokal
552.
Tele Greenland A/S
Personaleafdelingen
Postboks 1002
3900 Nuuk